Nagaoka-dialekten (長岡弁nagaoka -ben ) er en af dialekterne i det japanske sprog , der tales i Niigata-præfekturet i Chuetsu- regionen . Denne dialekt deler mange ligheder med dialekten i det sydlige Kaetsu.
Nagaoka udtalefunktioner tilhører Tokyo-accentgruppen [1] .
Vokalsystemet på Nagaoka-dialekten indeholder syv vokaler og falder for eksempel sammen med det understregede vokalsystem på italiensk [2] :
| Foran | Central | Bag | |
|---|---|---|---|
| Øverst | jeg | u | |
| Midt-øverst | e | o | |
| midt-lavere | ɛ | ɔ | |
| Nederste | -en |
På grund af nutidens udvikling af massemedier er der en tendens blandt unge til at bruge mønsteret af musikalsk stress , som tidligere kun var almindeligt i Itoigawa . For eksempel er den oprindelige udtale af tostavelsesnavneord - den høje tone i slutningen af ordet, der går videre til den næste partikel ( heiban ), - ændret til udtalen af odaka , hvis høje tone ikke går over til den næste partikel.
Nogle forskelle fra litterært japansk:
| Litterær japansk | Tokyo variant | Nagaoka variant | Oversættelse |
|---|---|---|---|
| ネズミ | nezumi | neꜜzumi | mus |
| 卵 | tamaꜜgo | taꜜmago | æg |
| 服 | fuku | fuꜜku | tøj, outfit |
| 靴 | kutsu | kuꜜtsu | sko |
Efterstillingen "ga" er det mest berømte kendetegn ved dialekten. Det er normalt placeret i slutningen af en sætning for at ændre intonation. Generelt svarer det til den almindelige japanske (men ja) yo eller nej . Ofte udtales denne postposition med et langt "a": ga:, på skrift ser det ud som がー eller がぁ.
Ligesom ga tilføjes te normalt til slutningen af en sætning og har samme betydning som (da) yo på litterær japansk. Men ja , desu og -masu tager ikke ud te , dvs. "Dette er Nagaoka!" ville være: Koko wa Nagaoka da yo (ここは長岡だよ) på standard japansk og Koko wa nagaoka da te (ここは長岡だて) på den lokale dialekt.
Copulaen ja og dens afledte daro: erstattes af ra og raro , altså så: daro: (そうだろう？) bliver co: raro? (そうらろ?).
| Dialekt | Litterær japansk | Russisk | Del af tale |
|---|---|---|---|
| atta: (あっちぇ) | atsui (熱い、暑い) | hed | adjektiv |
| ha (が) | (ja) yo ((だ)よ) | forstærkende partikel | |
| ga, nga, gan (が、んが、がん) | derefter iwu mono, na mono (というもの、なもの) | såkaldt dette | partikel |
| -gakeba (～がけば) | -nara (～なら) | hvis | udsagnsord ende |
| på, på: (な、な～、なぁ～) | anata (あなた) | du | stedord |
| shagu, shagitsukeru (しゃぐ/しゃぎつける) | naguru, tataku (殴る、叩く) | hit beat | udsagnsord |
| shakkoi (しゃっこい) | tsumetai (冷たい) | kold | adjektiv |
| soiga, altså: åg (そ(ー)いが) | co: nej nej ja (そうなのだ) | sådan? | udtryk |
| sorotto (そろっと) | sorosoro (そろそろ) | snart, gradvist | biord |
| (ja:)suke, rasuke ((だ～)すけ、らすけ) | dakara, na no de (だから、なので) | fordi | Union |
| te (て) | (ja) yo ((だ)よ) | partikel | |
| tilsyn (なじら) | …wa do: desu ka? (～はどうですか?) | et spørgsmål om noget; "Hvad er N?" | udtryk |
| butcharu (ぶっちゃる) | suteru (捨てる) | smide ud | udsagnsord |
| mo(n)jakuru (もんじゃくる) | kushakusha ni marumeru (くしゃくしゃに丸める) | krølle sammen til en bold | udtryk |
| yakkoi (やっこい) | Yawarakai (柔らかい、軟らかい) | blød | adjektiv |
| nomesikoki (のめしこき) | mando: kusagari, namakemono (面倒臭がり、なまけもの) | doven person | navneord |
| sho: shii (しょーしい) | hazukashi (恥ずかしい) | skammeligt | adjektiv |
| japansk | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Historie |
| ||||||
| Dialekter | |||||||
| Litteratur | |||||||
| Skrivning |
| ||||||
| Grammatik og ordforråd | |||||||
| Fonologi | |||||||
| Romanisering |
| ||||||
| Japansk-ryukyuan sprog | |||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Proto- japansk † ( Proto- sprog ) | |||||||||||||||||||||||||||||||
| Gammel japansk † | |||||||||||||||||||||||||||||||
| Moderne japansk ( dialekter ) |
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Ryukyuan -sprog¹ |
| ||||||||||||||||||||||||||||||
| Bemærkninger : † døde, splittede eller ændrede sprog ; ¹ brugen af udtrykket "sprog" kan diskuteres (se problem med "sprog eller dialekt" ); ² klassificeringen af formsproget kan diskuteres. | |||||||||||||||||||||||||||||||