Kunrei-shiki

japansk skrift

Kanji

Cana

• Katakana
• Hiragana

Brug

• Furigana
• Okurigana

historisk

• Mangeōgana
• Hentigana

Transskriptioner

• Romaji
  • kunrei-shiki
  • nippon-shiki
  • Hepburn
• Kyrillisk
  • Polivanov

Fonologi

Kunrei- shiki (訓令 式, "officielt system") er et sæt regler for transskribering af japansk ved hjælp af det latinske alfabet, foreslået af den japanske fysiker Aikitsu Tanakadate i 1885 , som indtil slutningen af ​​Anden Verdenskrig var det "foreskrevne" system for transskribere japansk sprog. Navnet på systemet, ifølge dets egne regler, er skrevet som Kunreisiki . Kunrei-shiki er en ISO 3602 standard .

Systemet er en variant af det ældre Nihon-shiki- system , revideret for bedre at afspejle moderne japansk fonologi. For eksempel er ordet かなづかい skrevet kanadukai på nihon-shiki , men udtales kanazukai på moderne sprog og skrives kanazukai på kunrei- shiki .

Officiel status

Systemet blev godkendt af japansk kabinetsbekendtgørelse nr. 3 af 12. september 1937 . Under det amerikanske militærs besættelse af Japan blev denne ordre annulleret, og efter besættelsens afslutning blev den igen sat i kraft som kabinetsbekendtgørelse nr. 1 af 29. december 1954 .

Kunrei-shiki er ligesom nihon-shiki anerkendt af ISO 3602:1989. Dokumentation - Romanisering af japansk (kana-skrift) . I 1994 trak ANSI sit ANSI Z39.11-1972 American National Standard System for Romanization of Japanese (Modified Hepburn) tilbage (påbudte brugen af ​​et modificeret Hepburn-system) og anbefalede også brugen af ​​kunrei-shiki.

Omfang

På trods af sin officielle status er kunrei-shiki ikke særlig udbredt, hverken i Japan eller uden for det. Selv regeringen bruger ofte Hepburn-systemet til at romanisere japanske navne og udtryk i engelsksprogede sammenhænge, ​​herunder i pas og vejskilte. De fleste lande, især engelsksprogede, bruger også Hepburn-systemet.

Da kunrei-shiki er baseret på japansk fonologi, kan brug af dette system få ikke-japansktalende til at udtale ord forkert. John Hinds, forfatter til Japanese: Descriptive Grammar , bemærker denne faktor i sin bog som en "større fejl" [1] .

Yderligere vanskeligheder opstår også i relativt nyere kombinationer af katakana i lånord, såsomティーム (チーム) - fra det engelske hold . I Hepburns system er disse to ord skrevet forskelligt - henholdsvis tī mu og chīmu . De fleste japansktalende opfatter dogティ t'i og チti som det samme fonem, så i kunrei-shiki skrives ovenstående ord som henholdsvis t'îmu og tîmu : apostrofen betegner fonem-ustabilitet.

Oftest bruges kunrei-shiki af indfødte japansktalende (især i Japan selv) og lingvister, der studerer japansk. Den største fordel ved kunrei-shiki er, at den formidler grammatikken i det japanske sprog mere logisk, mens i Hepburn-systemet ser konjugationerne af nogle verber ulogiske ud (se tabellen til højre), da udsagnsordets rod er ændret i den, som ikke har noget grundlag i japansk morfologi.

Kunrei-shiki regler

Optagefunktioner

• へhe , når det bruges som en grammatisk indikator, skrives som e ;
• はha , når det bruges som en partikel, skrives som wa ;
• をwo , når det bruges som kasusindikator, skrives som o .
• Lange vokaler er markeret med en cirkumfleks, fx skrives et langt o som ô .
• Stavelsen んn skrives som n før konsonanter, men som n' før vokaler.
• Fordoblede konsonanter er angivet ved at fordoble det tilsvarende bogstav, uden undtagelser.
• Det første bogstav i sætninger, samt de første bogstaver i egennavne, er skrevet med stort.

Se også

• Nihon-shiki er en streng form for ISO 3602.
• Polivanov system
• Hiragana
• Katakana
• Kanji
• japansk
• Translitteration
• Transskription

Noter

1. ↑ Hinds, John. Japansk: Beskrivende grammatik . " Den største ulempe ved dette system er, at der er en tendens til, at ikke-modersmålstalende japansk udtaler visse former forkert Arkiveret 26. januar 2013 på Wayback Machine ."