Canadisk engelsk

Engelsk i Canada (også canadisk engelsk ; engelsk  canadisk engelsk ; fransk  L'anglais canadien ) er navnet på de varianter, der udgør sprogvarianten af ​​det engelske sprog i Canada . Tæt på US Standard English .

Historie

Udtrykket "canadisk engelsk" blev første gang attesteret i 1857 i en adresse af A. Constable Geiki til Canadian Institute [1] . Geikie, en skotsk -canadier , kaldte sproget "en snoet dialekt" sammenlignet med engelsk talt af britiske immigranter. Således afspejlede han den anglocentriske holdning, der ville herske i Canada i de næste hundrede år [2] .

Canadisk engelsk blev dannet som et resultat af fem bølger af immigration og bosættelse over en periode på mere end to århundreder [3] . Den første store og sprogligt vigtigste immigrationsbølge var tilstrømningen af ​​loyalister fra de midtatlantiske stater, som flygtede fra den amerikanske revolution . I denne forbindelse mener nogle forskere, at canadisk engelsk er afledt af nordamerikansk engelsk [4] [5] . Træk af canadisk engelsk er blevet udviklet siden begyndelsen af ​​det 19. århundrede [6] [7] . Den anden bølge af immigration til Canada fra Storbritannien og Irland begyndte efter den anglo-amerikanske krig i 1812 ; Canadiske generalguvernører opmuntrede britisk migration, da de var bekymrede over amerikansk indflydelse blandt deres borgere. Yderligere migrationsstrømme fra hele verden toppede i 1910 og 1960 og har i øjeblikket ringe indflydelse, men takket være dem er Canada blevet et multinationalt land, hvis sprog i den nuværende globaliseringsperiode kan ændre sig med indflydelse fra alle verdenshjørner [8 ] .

De indfødte sprog i Canada begyndte at påvirke de europæiske sprog, der blev brugt i Canada allerede før den udbredte europæiske bosættelse af landet [9] , og fra det franske i Nedre Canada til det engelske i Øvre Canada kom forskellige ord ind, bl.a. toque og portage [2] .

Selvom processen med at etablere canadisk engelsk - dets dokumentation og kodificering - går tilbage til 1930'erne [10] , betragtes 1960'erne [11] som en nøgleperiode i dets historie . Ligesom andre sociale udviklinger i landet tog den generelle accept af canadisk engelsk i landet noget tid. Et mærkbart skift i tonen i diskussionerne kan ses i midten af ​​det første årti af 2000'erne, hvor canadisk engelsk blev betragtet som en given, en "standard"-mulighed, mens folk tidligere, når vi talte om canadisk engelsk, udtrykte tvivl om dets status [12] .

Ordforråd og fonetik

Generelt kombinerer canadisk engelsk traditionerne fra britisk engelsk (hovedsageligt i stavemåde: "farve", "forsvar" og ikke "farve", "forsvar" som i USA), amerikansk engelsk, som har en stærk indflydelse på ordforråd og fonetik canadisk engelsk såvel som i mindre grad andre sprog, blandt hvilke franske og autoktone sprog skiller sig ud . En lille gruppe af anglo-canadiere skiller sig ud, for eksempel den specifikke brug af interjektionen "eh!" betyder "hvad?", "okay!", "hm!" og så videre. Dialektforskelle er mindre udtalte end i USA .

Det særlige ved dialektforskellen i det engelsktalende atlas i Canada er den overvejende meridionale orientering (fra øst til vest) af dialektzonerne, i modsætning til det breddegradsmæssige kort over dialekter i USA (nord-syd). Dette skyldes det faktum, at Canada var befolket fra øst til vest, og ikke fra nord til syd som USA. Imidlertid koloniserede det vestlige Canada , ligesom det vilde vesten i USA, i slutningen af ​​XIX - tidligt. XX århundreder i meridional retning repræsenterer et ret homogent område med hensyn til dialekter.

Udtalen af ​​de fleste ord matcher enten amerikansk eller britisk engelsk, men der er flere funktioner, der er specifikke for den canadiske version.

En af dem er udtalen af ​​bogstavkombinationerne "ou" og "ow" som [oʊ], mens amerikanere og briter udtaler dem som [aʊ] i de fleste ord. Der er en fejlagtig stereotype blandt amerikanere, at canadiere udtaler ordet "om" som "en støvle". Faktisk udtaler canadiere det mere ligesom briterne udtaler "en båd".

Ovenstående træk får ikke canadiere til at forveksle ord, da canadiere udtaler ord med bogstavet "o" i en åben stavelse uden bogstavet "u" eller "w" efter i stedet for med en diftong [oʊ], men praktisk talt med en monoftong [o].

Det tredje velkendte fonetiske træk er udtalen af ​​mange ord af fransk oprindelse i henhold til reglerne for det franske sprog. For eksempel udtaler canadiere ordet "niche" [niʃ].

Ingen af ​​disse funktioner er universelle i Canada: der er dialekter, der mangler nogle eller alle af dem.

Demolinguistik

Engelsk anses for at være indfødt af omkring 17 millioner canadiere (58% af befolkningen, franskmænd - 22%), hvilket er betydeligt lavere end den tilsvarende andel i USA (83%). På grund af intensiv immigration har dette tal i begge lande en tendens til gradvist at falde. Men størstedelen af ​​de ankomne er integreret i det engelsktalende samfund, så andelen af ​​mennesker, der taler engelsk i Canada, nærmer sig 26 millioner mennesker (85% af befolkningen). Engelsk er et af Canadas to officielle sprog på føderalt niveau (sammen med fransk). Kun i provinsen Quebec har den ingen officiel status, selvom anglo-quebecerne udgør 8% af provinsens befolkning og bevarer visse sproglige rettigheder.

Noter

  1. ↑ Avis, Walter S. A Dictionary of Canadianisms on Historical Principles. - Toronto : Gage Ltd., 1967.
  2. ↑ 1 2 Chambers, 1998 , s. xi.
  3. ↑ Engelsk i Canada  . Handbook of World Englishes. Wiley Blackwell. Hentet 11. april 2020. Arkiveret fra originalen 12. april 2020.
  4. ↑ Brinton, Laurel J.; Fee, Marjery. canadisk engelsk. Det engelske sprogs Cambridge historie. Bind VI: Engelsk i Nordamerika. - Cambridge, Storbritannien: Cambridge University Press, 2005. - S. 422-440. - ISBN 978-0-521-26479-2 .
  5. ↑ McArthur, T. Canadisk engelsk. Kortfattet Oxford-ledsager til det engelske sprog . - Oxford, Storbritannien: Oxford University Press, 2005. - S.  96 -102. — ISBN 0-19-280637-8 .
  6. ↑ Dollinger, Stefan. Ny dialektdannelse i Canada. - Amsterdam , 2008. - S. 279. - ISBN 978 90 272 31068 6.
  7. ↑ Labov, Ash, Boberg. Atlas over nordamerikansk engelsk. - Berlin , 2006.
  8. ↑ Chambers, 1998 , s. xi-xii.
  9. ↑ Faktorer, der formede varianterne af  engelsk . Spørg Oxford.com. Dato for adgang: 11. april 2020.
  10. ↑ Considine, John. Ordbøger over canadisk engelsk  (engelsk)  // Lexikos . - T. 13 . - S. 253-255 .
  11. ↑ Dollinger, Stefan. Cambridge Companion til engelske ordbøger . — Cambridge University Press, 2000.
  12. ↑ Dollinger, Stefan. At skabe canadisk engelsk: professoren, bjergbestigeren og en national variation af engelsk . — Cambridge, Storbritannien: Cambridge University Press. - S. 31-32.

Litteratur

Se også