Romanisering af arabisk skrift

Overførsel af arabisk skrift med latinsk skrift (romanisering af det arabiske sprog; arabisk مناظرة الحروف العربية ‎ mounatharat al-horouf al-ʻarabiyya ) er overførsel af stavning og/eller udtale af ord og tekster skrevet i arabisk skrift ved hjælp af latinsk grafisk skrift.

Arabisk og nogle andre sprog er skrevet med den arabiske skrift , som både overfladisk og strukturelt er ret forskellig fra det latinske alfabet . Siden oldtiden har der været forsøg på at skrive det arabiske alfabet på latin. I løbet af det 20. århundrede blev der gjort flere forsøg på at standardisere en sådan notation, men ingen af ​​de foreslåede systemer blev helt almindelige.

Denne artikel diskuterer kun overførslen af ​​det arabiske skrift på latin som anvendt på det arabiske sprog, hovedsageligt i dets litterære inkarnation.

Når du skriver det arabiske alfabet på latin, er flere tilgange mulige. Først og fremmest, afhængigt af hvad vi ønsker at optage, er transskription og translitteration forskellige . Den første skriver udtalen, den anden skriver stavemåden. Derudover er der sjældne forsøg på at bruge det latinske alfabet til almindelig skrivning på et eller andet arabisk sprog eller dialekt.

Translitteration formidler grafemer ved hjælp af en graf til en anden, ideelt set på en sådan måde, at en omvendt oversættelse er mulig. I tilfælde af arabisk er en yderligere komplikation, at den arabiske tekst normalt er skrevet med ufuldstændig vokalisering, det vil sige, at kun lange vokaler vises på skrift, og læseren genskaber korte fra konteksten, baseret på deres viden om sproget. Så den nøjagtige translitteration af ordet قطر ville være qṭr , selvom ordet faktisk læses som qaṭar . Korte vokaler kan skrives i arabisk tekst ved hjælp af specielle diakritiske tegn , selvom en sådan notation kun bruges i særlige tilfælde (ordbøger, lærebøger for udlændinge). Der skal dog laves en fuldstændig translitteration ud fra en sådan vokaliseret notation.

Under translitteration ignoreres desuden den udtale, der ikke vises i bogstavet. Så assimileringen ( sandhi ) af artiklens sidste konsonant før den såkaldte. solkonsonanter : for eksempel udtales al-nur an-nur .

Transskription kan være videnskabelig/præcis, det vil sige uafhængig af målsproget, og praktisk, det vil sige orienteret til sproget i den omgivende tekst. ons transskription af عمر خيام (ikke-stemmet translitteration: ʿmr ḫyʾm , vokaliseret - ʿumar ḫayyām ) ved hjælp af engelsk ( Omar Khayyam ) og tysk ( Omar Chajjam ). På den anden side kan transskription formidle en standardudtale (en noget konventionel ting for arabisk) eller en regional udtale (for eksempel Bagdad, Egypten eller Marokko), som nogle gange er meget anderledes på arabisk.

Grundlæggende standarder

De eksisterende translitterationssystemer kan opdeles i to grupper:

1. "Teknisk" - de forsøger at klare sig med ASCII-området ved at bruge 26 latinske bogstaver + enten tegnsætningstegn, eller bruge små/store bogstaver i forskellige betydninger; formidler normalt ingen yderligere information (morfologisk eller fonetisk) ud over det, der er tilgængeligt direkte fra den arabiske notation (og nogle gange mindre); bruges til snævre tekniske formål og er generelt ikke læsbare af en person (især dem, der ikke kan arabisk), bortset fra systemet til chats, da mange bogstaver og tegn bruges uden nogen forbindelse med deres betydning, som i andre latinske- baseret alfabeter og i andre arabiske translitterationssystemer;
2. "Videnskabelig" - brug diakritiske tegn, digrafer og overskrifter; de fleste er ikke rene translitterationer, men med elementer af transskription: de transmitterer nogle tegn baseret på udtale og nogle gange morfologi, transmitterer næsten altid en fuldt vokaliseret optagelse; bruges i litteratur, især videnskabeligt.

Tabellerne nedenfor viser følgende translitterations- og transskriptionssystemer:

• Navn  - navnene er angivet på latin i DIN-31635-systemet og kyrillisk uden diakritiske tegn
• Videnskabelig transskription
  • IPA  - transskription ved hjælp af det internationale fonetiske alfabet
  • kyrillisk - Kyrillisk-baseret transskription med diakritiske tegn brugt i mange russisksprogede værker på det arabiske sprog
• Videnskabelig translitteration

• • DIN ( DIN-31635 ) (1982) - en standard etableret af det tyske institut for standardisering ( DIN ) baseret på reglerne vedtaget på den internationale kongres for orientalister i 1936 i Rom (til gengæld baseret på reglerne fra det tyske orientalske samfund( Tysk:  Deutsche Morgenländische Gesellschaft ( DMG ))). Den mest almindelige standard for videnskabelig translitteration af det arabiske sprog.
  • ISO ( ISO 233 ) (1984) - standarden, der blev vedtaget af ISO i 1984, er den eneste strenge translitteration: vokalisering (vokalisering) transmitteres kun, hvis den originale arabiske tekst er stemt, alle tegn har unikke korrespondancer, ofte dårligt korreleret med ægte udtale.
  • ISO / R (ISO / R 233) (1961) - den tidligere version af ISO-translitterationen, som stadig findes i nogle publikationer; i modsætning til den nye standard er ikke en streng translitteration.
  • UNGEGN (1972) er en standard udviklet af UN Group of Experts on Geographical Names [1] ; bruges især i det elektroniske atlas Encarta .
  • ALA-LC (1997) er en standard udviklet i fællesskab af American Library Association og Library of Congress (American Library Association/Library of Congress) [2] ; bruges af biblioteker i USA, Canada og British Library .
  • EI  er den translitteration, der bruges i den autoritative Encyclopedia of Islam
  • ISO simple (1993) er en forenklet version af ISO 233-2.
• Praktisk transskription
  • lat . - de mest almindelige muligheder for transmission af arabiske bogstaver / lyde på europæiske sprog [1]
  • rus . — Arabisk-russisk praktisk transskription [1]
• Teknisk translitteration
  • SATTS  - Standard Arabic Technical Transliteration System ; udviklet som en en-til-en korrespondance til det latinske alfabet i morsekode .
  • Qalam (1985) er et system, der bruger store og små bogstaver til at skelne mellem forskellige arabiske bogstaver, [3] .
  • Buckwalter  - Transliteration of Buckwalter , udviklet i 1990'erne af Xerox af Tim Buckwalter [4] ; Se også forskelle mellem store og små bogstaver og nogle typografiske tegn ($, *) [5] .
  • BATR  - Arabisk translitteration Bikdash (Bikdash Transliteration), er et kompromis mellem de to foregående systemer [6] [7] .
  • ArabTeX  (siden 1992) er et teknisk "arrangement" af DIN-31635- og ISO 233-standarderne, der kun bruger ASCII-tegn.
  • Arabisk internettranslitteration  er et system til translitteration ved hjælp af tal, der spontant udviklede sig ved begyndelsen af ​​det 20.-21. århundrede.

Tabel over konsonanter

Specielle kombinationer

Vokaler

Nunation

Andre tegn

Almindelige alfabeter

Der kendes adskillige forsøg på at bruge det latinske alfabet til almindelig skrivning på et eller andet arabisk sprog eller dialekt.

• Maltesisk har  brugt det latinske alfabet siden mindst det 15. århundrede.
• Det centralasiatisk-arabiske sprog  - for det, i begyndelsen af ​​1930'erne, blev et projekt med et latiniseret alfabetudviklet og godkendt i USSR , men det blev praktisk talt ikke brugt.

Se også

• Arabisk skrift
• Arabisk-russisk praktisk transskription
• Arabiske diakritiske tegn
• Arabisk internettranslitteration

Noter

1. ↑ 1 2 Transmissionsinstruktioner ... 1966.

Litteratur

• Gilyarevsky R. S. (red.) Praktisk transskription af familienavnegrupper. - M .: Fizmatlit, 2004. S. 46-59.
• Instruktioner til overførsel af geografiske navne på arabiske lande på kort / Comp.: V. I. Savina, S. S. Tselniker; Ed. N. M. Nadzharova. — M.: Nauka, 1966.
• ALA-LC-romaniseringstabeller: Translitterationsskemaer for ikke-romerske skrifter . Randal K. Berry (red.). Library of Congress, 1997.
• Anleitung zur Transkription des Arabischen . Fachschaft Asiatisch-Orientalische Kulturwissenschaften, Universität Bonn, Ingen dato.
• Arabien / 'Arabīy . Eesti Keele Instituut / Institut for det estiske sprog. KNAB: Kohanimeandmebaas/Place Name Database, 2003-02-08.
• Bauer, Thomas. Arabisk skrift // Peter T. Daniels & William Bright (red.). Verdens skrivesystemer. New York/Oxford, 1996.
• Islams Encyclopedia. ny udgave. Leiden, 1960-.
• ISO 233:1984. Dokumentation - Translitteration af arabiske tegn til latinske tegn. International Organization for Standardization, 1984-12-15.
• ISO Rules for Translitteration  (utilgængeligt link) // "Manual for the Preparation of Records in Development-Information Systems" af Gisele Morin-Labatut & Maureen Sly. Informationsvidenskabelige afdeling, International Development Research Centre, 1982.
• Lagally, Klaus. ArabTeX - et system til indsætning af arabisk . Brugermanual version 3.09. Institut for informatik. Universitetet i Stuttgart, 1999.
• Romaniseringssystem for arabisk . BGN/PCGN 1956 System.
• De Forenede Nationers romaniseringssystemer for geografiske navne . Rapport om deres nuværende status. Udarbejdet af UNGEGN Working Group on Romanization Systems. Version 2.2. januar 2003
• David Palfreyman; Muhammad al-Khalil. "A Funky Language for Teenzz to Use": Repræsenterer Gulf-arabisk i Instant Messaging  //  Journal of Computer-Mediated Communication : journal. - USC Annenberg School for Communication, 2003. - November ( vol. 9 , nr. 1 ).

Links

• Sammenligning af flere arabiske translitterationer på webstedet for Estonian Language Institute (Eesti Keele Instituut   )
• SATTS: Romersk-til-arabiske kortlægninger
• Omniglot: Arabisk alfabet, udtale og sprog
• Onkosh: Arabisk translitterationssystem konverterer romersk-baseret input til arabisk mulighed med omfattende søgetjenester.