Gobsek

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 22. maj 2022; checks kræver 5 redigeringer .
gobsek
gobseck
Genre novelle og historie
Forfatter Honore de Balzac
Originalsprog fransk
Dato for første udgivelse 1830
Cyklus menneskelig komedie
Tidligere Beatrice
Følge trediveårig kvinde
Wikisource logo Teksten til værket i Wikisource
Wikiquote logo Citater på Wikiquote

"Gobsek" ( hollandsk.  Gobseck  "Zhivoglot") er et værk af den franske forfatter Honore de Balzac , skrevet i 1830 og efterfølgende inkluderet i de samlede værker " The Human Comedy ".

Plot

Advokaten Derville fortæller historien om ågeren Gobsek i salonen hos Vicomtesse de Granlier, en af ​​de mest ædle og velhavende damer i den aristokratiske Faubourg Saint-Germain i Paris . Hendes datter Camilla viser kærlighed til den unge grev Ernest de Resto. Da han går, fortæller visgrevinden sin datter, at dette ægteskab er umuligt, da greven ikke har nogen formue, og hans mor er datter af en almindelig Goriot og en kendt vinder.

Derville siger, at situationen snart vil ændre sig, og den unge greve vil arve en stor formue - fra ågerkarlen Gobsek. Derville mødte den nådesløse gamle mand Gobsek (født 1740) i sin ungdom, i 1816, de var naboer.

Omkring 1819 fortæller Gobsek om en af ​​sine sager: Grevinden de Restaud begynder af hensyn til sin elsker Maxime de Tray at underskrive regninger. Fire år senere går hun til det yderste og pantsætter familiens diamanter. Efter at de elskende er gået, skynder grevindens mand ind til Gobsek og kræver tilbagelevering af pantet. Derville foreslår at løse problemet i mindelighed, og Gobsek råder greven til at overføre al sin ejendom til en pålidelig person gennem en fiktiv salgsaftale: dette er angiveligt den eneste måde at redde mindst børn fra ruin. Greven accepterer rådet og begynder med Dervilles hjælp at udføre denne operation og vælger selv Gobsek som fortrolig.

Derville, der aldrig har modtaget en modkvittering om transaktionens fiktive karakter, finder ud af, at Comte de Resto er alvorligt syg. Grevinden føler et trick og gør alt for at forhindre advokaten i at se sin mand. På dette tidspunkt var grevinden allerede overbevist om Maxime de Trays ondskab og slog op med ham. Hun bekymrer sig så nidkært om sin døende mand, at mange er tilbøjelige til at tilgive hendes tidligere synder – faktisk ønsker hun kun at modtage en arv. Greven dør i 1824, og næste dag kommer Gobsek og Derville ind i huset. Et frygteligt syn dukker op for deres øjne: på jagt efter et testamente kaster grevinden papirer, der er adresseret til Derville, i ilden - grevens ejendom går derved udelt over i Gobsek's besiddelse. Til alle Dervilles bønner om at forbarme sig over den angrende grevinde og hendes børn, svarer han, at ulykke er den bedste lærer.

Verden er styret af guld, og guld er styret af ågeren

Ved slutningen af ​​hans liv bliver Gobseks nærighed til mani - han sælger ikke noget, da han er bange for at sælge billigt, samler sig en enorm mængde fordærvet mad i hans hus. Han dør og efterlader sin formue til sin oldebror (datter af Sarah fra "Fætter Betta" og heltinden fra "Kurtisanernes glans og fattigdom"), mens den unge Comte de Resto vil få sine penge tilbage.

Oprettelseshistorie

Først hed historien "Farerne ved udskejelser". Under denne titel optrådte den i sin helhed i april 1830 i første bind af "Scener af et privatliv". Det 1. kapitel af den blev offentliggjort tidligere, i februar 1830, under titlen "Pawnbroker" ("L'Usurier") på siderne af magasinet "Fashion".

I 1835 blev historien udgivet i en ny udgave i første bind af "Scener af Pariserliv", hvor den fik titlen "Papa Gobsek" ("Les Dangers de l'inconduite"). Endelig, i 1842, inkluderede Balzac den i Scenes of Private Life, den første udgave af The Human Comedy, under titlen "Gobseck" ("Papa Gobseck").

I sin oprindelige form var historien opdelt i kapitler: "Pawnbrokeren", "Advokaten" og "En mands død". Kapitlernes titler understregede de vigtigste dele af arbejdet.

I Rusland

Romanen blev oversat til russisk flere gange [1] :

Præ-revolutionær: sovjetisk:

Skærmtilpasninger

Noter

  1. ↑ Lib.ru/Classic: Balzac Honoré. Honore de Balzac. Bibliografi over russiske oversættelser og kritisk litteratur på russisk 1830-1964 . az.lib.ru . Hentet 12. december 2021. Arkiveret fra originalen 11. december 2021.
  2. ↑ https://www.lesamisdebalzac.org/gobseck
  3. ↑ Filmová databáze sro (FDb.cz), 2003-2019. Gobseck (1985) [TV-inscenace ]  (tjekkisk) . FDb.cz. _ Hentet 22. maj 2022. Arkiveret fra originalen 22. maj 2022.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier