kvensk sprog | |
---|---|
selvnavn |
Kainun kieli Kveenin kieli Kväänin kieli Meiðän kieli |
lande | Norge |
officiel status | Norge (minoritetssprog) |
Regulerende organisation | Kvensk Sprogråd [d] |
Samlet antal talere | 2000-8000 |
Klassifikation | |
Kategori | Eurasiens sprog |
finsk-ugrisk gren Finno-Volga gruppe Baltisk-finsk undergruppe | |
Skrivning | latin |
Sprogkoder | |
ISO 639-1 | — |
ISO 639-2 | — |
ISO 639-3 | fkv |
Etnolog | fkv |
ELCat | 4147 |
IETF | fkv |
Glottolog | kven1236 |
Kvensk er et af de baltisk-finske sprog, der tales af kvener ; tæt på finsk , nogle gange betragtet som en dialekt af finsk . Også kendt som "finsk kvensk" og "nordfinsk" [1] .
Det kvenske sprog (selvnavn: kväänin kieli / kvääni / kvääna / kväänä, finsk: kveenin kieli, nordsamisk : kveanagiella) er et finsk-ugrisk sprog , nært beslægtet med finsk og meänkieli ; det tales af kvenerne , der bor i fylket Finnmark og Troms i det nordlige Norge . Det er sproglige]1["sprognordfinskogså kendt under navnene "finsk kvensk sprog" og " I kommunen har Porsanger status som et administrativt sprog på linje med norsk.
Det største tilsynsorgan er Norske Kveners Forbund [2] . I 2005 blev kvensk anerkendt som et selvstændigt sprog; I 2006 udstedte Stortinget en ordre om at standardisere det kvenske sprog og udsende en grammatik, og Det Kvenske Institut [3] begyndte arbejdet med projektet. I 2007 blev Det Kvenske Sprogråd [4] stiftet , og i 2008 Sprogmødet [5]
Ifølge nogle norske kilder er kvensk i øjeblikket det mest truede af alle europæiske sprog [6] . På nuværende tidspunkt fører staten og regulerende organisationer aktivt en genoplivningspolitik; i to kommuner er der udover undervisning i kvensk indført mulighed for at bestå en sprogeksamen efter det europæiske vurderingssystem, men disse tiltag kan ikke anses for tilstrækkelige [7] .
De fleste af talerne bor i bygderne Bugoynes, Neiden , Vestre-Jakobselv, Børselv og Vadsø i det nordøstlige Norge . Nogle talere bor muligvis også i kommunerne Nurreisa og Storfjord .
Antallet af talere, afhængigt af evalueringskriterierne, varierer fra 2 til 8 tusinde mennesker. Ifølge Forbundet af Norske Kvener var antallet af modersmålstalende i 1998 6,5 tusinde mennesker [1] .
Antallet af transportører falder år for år, og gennemsnitsalderen er stigende; sproget bruges praktisk talt ikke af den yngre generation, selvom muligheden for at undervise i kvensk er indført i to kommuner.
I sin kerne er det en dialekt af det finske sprog. Adskiller sig fra standardfinsk hovedsageligt i ordforråd. Finsktalende forstår mere eller mindre kvensk (med undtagelse af visse ord) [1] .
Hvis vi sammenligner det kvenske sprog med meänkieli (tornedalsfinsk), så er det endnu tættere på dette sprog end på det finske standardsprog [1] .
Det kvenske sprog har et ret stort antal ord lånt fra norsk (ligesom meänkieli har et ret stort antal ord lånt fra svensk ) [1] . Så norske lån er almindelige i kvensk, for eksempel: tyskäläinen (fra norsk tysk ) i stedet for finsk saksalainen - tysk. Der er også forældede ord, som ikke længere bruges på standardfinsk.
En af det kvenske sprogs vigtigste forskere var Jens Andreas Fries (1821-1896), en norsk sprogforsker, folklorist og kartograf.
I 2005 blev kvensk anerkendt som et minoritetssprog i henhold til det europæiske charter for regionale sprog .
I Norge var der fra 2010 ingen lovgivning, der ville regulere brugen af det kvenske sprog. Et dokument offentliggjort i 2008 fastslår, at det norske kultur- og kirkeministerium har et særligt ansvar for beskyttelsen af mindretalssprog; desuden siger dokumentet, at ministeriet arrangerer en konference om genoplivning af det kvenske sprog. Det er planen, at den relevante retsakt vil blive vedtaget på grundlag af dette dokument [8] .
Sproget har en ekstremt ustabil position på grund af, at det næsten ikke bruges af den yngre generation, og derfor er tæt på at uddø.
Den norske undervisningslov af 30. august 1998 gav ret til undervisning i finsk på grundskole- og gymnasieniveau i provinserne Troms og Finnmark, forudsat at mindst tre elever af kvensk-finsk oprindelse har brug for det [9] . I provinserne Troms og Finnmark er antallet af elever, der lærer finsk, vokset fra 45 i 1994 til 1100 i 2004 [10] .
Det er et syntetisk typesprog, den grammatiske betydning kommer til udtryk ved at knytte forskellige affikser til grundelementet. Sproget skelner mellem rod-, suffiksmorfemer (orddannende og bøjningsformer, sidstnævnte udtrykker tal, tid, tilstand osv.), samt enklitika, der slutter sig til allersidst, som ikke er en del af ordet, men afspejler dets relationer inden for sætningen. Rækkefølgen af sammenføjning af morfemer på eksemplet med et substantiv [Söderholm 2017: 47]:
Opettajastako ("fra læreren / om læreren") fra n. optaja ("lærer"), dannet af kap. opetta/a(t) ("undervise/lære"), dannet efter tur af kap. oppi/it ~ oppi/a(t) ("undervise"):
Kvensk er et agglutinativt sprog [Söderholm 2017: 46]: morfemer er sekventielt sammensat til ét ord, hvilket ændrer dets betydning eller funktion. Der er ingen fusioner; grænserne for morfemer spores tydeligt.
På eksemplet med to verber [Söderholm 2017: 47]:
1) muistelimmako ("har vi fortalt det?") fra kap. muistela ("at fortælle"), dannet af Ch. muista/a(t) ("husk"):
2) ajelisittepa ("kun du kører lidt nu") fra ajel/a ("at køre korte strækninger"), fra ajja/a(t) ("at køre rundt"):
I en fuld navneordssætning er markeringsstedet på den afhængige komponent, på besidderen er dette et eksempel på afhængig markering:
Den generelle ordning kan afbildes som følger [Söderholm 2017: 115]:
I tilfælde af en reduceret substantivfrase, når man bruger besiddende suffikser, der er knyttet til substantivobjekter, som nogen besidder, kan man observere toppunktmarkering:
Derudover er den samtidige brug af et besiddende pronomen og et besiddende suffiks i en reduceret substantivsætning mulig, og så opstår dobbeltmarkering:
Denne konstruktion bruges dog sjældent, og talere foretrækker at bruge besiddende stedord uden besiddende suffikser på substantiver:
Som det fremgår af et eksempel, der ligner det tidligere, er "huset" ikke markeret på nogen måde, og i dette tilfælde bliver stedet afhængigt igen.
I prædikationLinkmarkering udføres på aktanter, ikke på et prædikat, derfor, på kvensk, afhængighedsmarkering:
Prædikatet stemmer dog overens med emnet i person og nummer, hvilket kan betragtes som et eksempel på toppunktmarkering i sproget:
Overensstemmelse opstår ikke, hvis subjektet ikke er i nominativ: for eksempel i de såkaldte sætninger om sted eller tilstand fremføres subjektets placering i inessiv, selve subjektet får en partitiv, og verbet står altid i form af 3 personer. enhed:
Kodningsstrategien er nominativ. De statiske og aktive medlemmer af sætningen er ikke modsatte, den passive aktant er kodet i forskellige tilfælde, og subjektet er altid i nominativ:
For eksempel, når binære verber negeres, er objektet altid i genitiv:
Eksempler med intransitive verber. Emner står i nominativ:
Selvom ordrækkefølgen i sætningen er forholdsvis fri, er kvensk et af sprogene med den grundlæggende SVO-rækkefølge:
Objekt og adverbial kan veksle relativt frit [Söderholm 2017: 61: "Niels fisker i Alta-elven"]:
Hvis adverbialet eller objektet er foran, vil verbet være på andenpladsen, og subjektet på tredjepladsen:
I talesproget er det muligt at sætte den mest betydningsfulde information, set fra talerens synspunkt, i første række; dette medlem skiller sig ud nationalt, og følgende mulighed bliver mulig:
Der er 13 produktive tilfælde i kvensk [Söderholm 2017: 177]: nominativ, genitiv, partitiv, essiv, translativ, innesiv, illativ, adssiv, ablativ, allativ, abssiv, komitativ, instruktiv. Desuden, for personlige stedord, flertal. der er en såkaldt akkusativ form:
Sætninger, der indikerer besiddelse af noget, bruger verbet olla ("at være"), ikke "at have", og besidderen er i adsiv:
I det kvenske sprog skelnes de personlige pronominer m.r og f.r. ikke:
1 pl. = 1 person flertal
1.sg. = 1 person ental
2 pl. = 2 personer flertal
2.sg. = 2 personer ental
3 pl. = 3. person flertal
3.sg. = 3 personer ental
abbedisse. = undlade at stemme
abl. = ablativ
adess. = adessiv
Adv = adverb
ADV = adverbial
AdvP = Adverb Phrase
F-ADV = frit adverbial
gen. = genitiv
syg. = illativ
iness. = nessiv
N = indholdsmæssigt
neg. = negativ
nom. = nominativ
NP = Navneord
O/ Obj = objekt
OBJ-ADV = objektadverbial
pers. = person
pl. = flertal
PP = Præpositionssætning
PRED = forudsigende
Pron = pronomen
S = subjekt
sg. = singularis
V = verbum; verbal-
VP = Verbumssætning
finsk-ugriske sprog | |||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| |||||||||||||||||
| |||||||||||||||||
| |||||||||||||||||
Noter † - døde sprog 1 henviser muligvis til det baltisk-finske 2 henviser muligvis til mordovisk |