Brug
historisk
Transskriptioner
Kana ( japansk 仮名) er et japansk pensum , der findes i to grafiske former: katakana og hiragana [Bemærk. 1] .
De to typer kana er forskellige i stilarter: Hiragana-tegn er afrundede (ひらがな), mens katakana-tegn er kantede (カタカナ). Kun få tegn er ens (de mest åbenlyse ligheder erか og カ,り og リ,せ og セ), og kun tegneneへ og ヘer næsten identiske . Hvis vi ikke tager højde for udvidelsen af katakana (for Ainu-sproget ), så er korrespondancen mellem tegnene på hiragana og katakana en-til-en, det vil sige, at enhver tekst skrevet i hiragana kan skrives i katakana i på samme måde og omvendt.
Hiragana-tegn bruges til at skrive de variable dele af japanske ord ( okurigana ), selve ordene og også, ofte, den forklarende læsning af hieroglyffer (side kana - furigana ). Katakana bruges i dag hovedsageligt til at skrive ord lånt fra andre, primært europæiske sprog (de såkaldte leksikale lån " gairaigo ").
Der er også forældede pensum: hentaigana og manyogana .
Ligesom kanji -tegn har kana-tegn en bestemt rækkefølge og måde at skrive linjer på. I modsætning til kanji, hvor der er strenge regler for at skrive streger i et tegn til forening (hvilket forbedrer læsbarheden ved at fremhæve taster; skrivehastighed), er reglerne i kana individuelle (der er også fælles elementer) for hvert tegn, hvilket gør det lettere at identificere dem blandt lignende:
Der er fonetiske forskelle mellem japansk og russisk - forskelle i udtalen af lyde, manglende hensyntagen, hvilket fører til en accent af en taler, der ikke er på sit eget sprog (forkert udtale af lyde).
| japansk | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Historie |
| ||||||
| Dialekter | |||||||
| Litteratur | |||||||
| Skrivning |
| ||||||
| Grammatik og ordforråd | |||||||
| Fonologi | |||||||
| Romanisering |
| ||||||