Danjia

Danjia
befolkning	4,5 millioner mennesker
genbosættelse	Kina Hong Kong Macau      Vietnam
Sprog	dialekt af Yue-sproget Fuzhou
Religion	Kinesisk folkereligion , Mahayana- buddhisme
Inkluderet i	han mennesker
Mediefiler på Wikimedia Commons

Danjia ( tanka [1] [2] , danhu , danming , shuiren [3] , dan , hyldest , mennesker i både ) er en sub-etnos af Han-folk, der bor i Sydkina [4] [5] , muligvis af Mon- Khmer oprindelse [6] . Traditionelt brugte danjia hele deres liv på junkbåde [ 1] i kystområderne Guangdong , Guangxi , Fujian ( Fuzhou danjia ), Hainan , Zhejiang [7] , Hong Kong [8] og Macau . En lille del af Danjia bor i Vietnam, hvor de kaldes "dan" ( đàn ) og officielt betragtes som en sub-etnos af Ngai -folket , bestående af Hakka , Le og egentlig Ngai [9] .

Song-imperiet koloniserede intensivt det sydøstlige Kina med Han -bosættere, der assimilerede Danjia [10] . Nogle historikere sammenligner dette folk med She , indbyggerne i Sydkina, der adopterede kinesisk kultur [11] . Som de fleste Guangdong-folk taler Danjia kantonesisk [12] [13] .

I nyere tid flyttede mange af Danjia til kysten [14] .

Titel

På litterær mandarin- kinesisk :

Jer. trad. 蜑家, ex. 蜑家, Yale : daan6ga1 , cant.-rus. : ta: nka , pinyin : dànjiā , pall. : danjia [15] .

Variant form:

Jer. trad. 疍家, ex. 疍家, yel : daan2ga1 , cant.-rus. : ta: nka , pinyin : dànjiā , pall. : danjia [16] [17] .

Beskrivende titler:

Jer. trad. 水上人, ex. 水上人, Yale : seui2seung5yan4 , cant.-rus. : suisiongyan , pinyin : shuǐshàng rén , pall. : shuishanzhen , bogstaveligt talt: "mennesker på vandet" [18] . Jer. traditionel 南海人, øvelse 南海人, Yale : naam4hoi2yan4 , cant.-rus. : Na: Mhoiyan , pinyin : Nán Hǎi rén , pall. : nanhairen , bogstaveligt talt: "folk fra det sydlige hav" [19] [20] [21] [22] [23] [24] [25] [26] . "havsigøjnere" [25] .

Udtrykket "tanka" anses for nedsættende [27] . Danjiaerne kalder sig selv kinesiske fiskere [28] .

Udtrykket "people in boats" ( engelsk  boat people ) bruges til at henvise til vietnamesiske flygtninge , Danjia og Hoklo , de sidste to folkeslag tilbragte en betydelig del af deres liv på vandet [29] . Hoklo’erne taler dog Fujian og Danjia’erne taler kantonesisk.

Livsstil

Historisk set var Danjia udstødte, drevet fra land til vand [30] [3] . De jagede ved at fange fisk og skaldyr, levere varer [7] og passagertransport [31] [32] , pirateri [5] . De arrangerede små altre på bådene, hvor de placerede statuer af guderne, som de bragte ofre til (den mest ærede danjia-gud er Matsu ) [33] .

Qing-myndighederne klassificerede Danjia som et "modfærdigt folk" ( kinesisk trad. 賤民, ex. 贱民, pinyin jiànmín , pall. jianmin ) [34] , de blev forbudt at slå sig ned på kysten [35] . Yongzheng- kejseren gjorde dem lige i rettigheder med de "respektable mennesker" i 1723 [36] . Danjia blev også forbudt at gifte sig med kantonesere og Hakka, selvom sidstnævnte boede i nabolaget og også var engageret i fiskeri [37] . De fik ikke lov til at deltage i andre folkeslags fejringer [38] . Danjia bandageret aldrig kvinders ben [37] .

I Shanghai , et af prostitutionscentrene , arbejdede mange indbyggere i det sydlige Kina, hvor kantonesiske prostituerede betjente kunder på almindelige bordeller og danjia i flydende [39] . Der var også et stort antal Danjia-prostituerede i byerne i Pearl River Delta [37] . Danjia arbejdede også på bordeller for briterne [40] og andre europæere [41] . Kantonesiske kvinder foragtede danjia og kaldte dem "saltvandspiger" ( Jer. trad. 鹹水妹, ex. 咸水妹, Yale : haam4seui2mui6 , Kant. -russisk : ha:mseimui ). Dette synonym for ordet "prostitueret" kommer fra det engelske "handsome maid" [42] [43] . Stereotypen om, at alle kvindelige Danjia er engageret i prostitution, førte til fejl i beregningen af ​​antallet af prostituerede i landet, da alle kvinder af dette folk automatisk blev klassificeret som repræsentanter for den "gamle profession" [44] [45] . Danjia-prostituerede blev betragtet som "lave", grådige, uhøflige og uhøflige [46] , men bordellerne, hvor de arbejdede, var berømte for deres renlighed og rige dekorationer [47] . Nogle gange fra bunden af ​​danjia var det muligt at bryde ind i prostitution af høj klasse [48] .

En rapport til det britiske parlament i 1882 indeholdt oplysninger om, at Danjia, der formelt blev betragtet som "europæernes venner", ofte faktisk blev gjort til slaver af ejerne af bordeller [36] [49] .

Danjia har ofte Cooleys anæmi (thalassæmi) [50] . Også Danjia lider oftere end kantonesiske og Chaozhou- folk af lungekræft [51] .

• Fuzhou danjia boliger

Historie

Oprindelse

Britiske kilder oplyser, at Danjia har boet i Hong Kong "fra umindelige tider" [19] [52] . Encyclopedia Americana siger, at Hoklo og Danjia har boet i Hong Kong "siden forhistorisk tid" [53] [54] [55] . Danjias forfædre blev tvunget ud i vandet af kinesiske bønder, som havde erobret deres land siden Sangen [56] .

Nogle kinesiske legender siger, at barbarernes forfædre , inklusive Dan Jia, var vilde dyr [57] [12] . Andre mytologiske kilder hævder, at forfædrene til Danjia var havslanger , så de kan angiveligt holde vejret under vandet i tre dage [58] . Der er overbevisninger om, at Danjia er efterkommere af havfolket Lu Ting , halvt mennesker, halvt fisk.

Nogle kinesiske forskere mener, at Danjia er et separat folk, der ikke har noget til fælles med Han [59] . Kinesiske historiske krøniker hævder, at Danjia er den autoktone befolkning i regionen. De blev betragtet som Yues og blev opdelt i "fiskere", "østersfiskere" og "træ" [60] [61] .

De fleste europæiske forskere støtter teorien om, at Baiyue er forfædrene til danjia [13] [62] [12] . En anden teori er, at Danjia adopterede kulturen og levevisen fra Yues, der beboede Hong Kong i yngre stenalder [ 63] . Nogle forskere mener, at Danjia er relateret til andre folkeslag i Sydkina, især Li og Yao [64] . Xiamen Universitets antropolog Lin Huixiang ( kinesisk: 林惠祥, pinyin Lín Huìxiáng ) hævder i sin afhandling, at Guangdong og Fujian Danjia nedstammer fra Baiyue, og at de muligvis er malayernes forfædre [65] . Wolfram Eberhard antyder, at Yue er beslægtet med Danjia, og den kinesiske blanding optrådte i sidstnævnte på grund af indflydelsen fra kinesisk kultur og på grund af det faktum, at Danjia var engageret i prostitution [66] .

Ifølge en teori stammede Danjia fra uassimilerede Yues, der overlevede den kinesiske invasion [67] . Et mindretal af forskere, der er uenige i denne teori, mener, at Danjia ikke har mere aboriginalt blod end almindelige kantonesiske kinesere [13] . En anden teori er, at ud over Yues er andre folkeslag Danjias forfædre [68] .

Kinesiske lærde anser Danjia for at være en Yao- stamme , nogle kilder hævder, at "hyldest" levede på Lantau , mens andre siger, at "Yao". I en avis fra 1729 er danjia beskrevet under navnet "barbarer fra yao", og de blev behandlet som dyr [69] . Den kinesiske digter Su Shi nævnte danjia [70] . En linje i et digt af Wu Li er også dedikeret til danjia , hvor det siges, at dette folk leverede fisk til portugiserne i Macau [71] .

Et nummer af en 1936-udgave af Nankai University hævder, at Danjia var efterkommere af lokalbefolkningen, før de blev assimileret af kineserne [72] . Videnskabsmand Jacques Gernetskrev, at Danjia var et oprindeligt folk, der forhindrede Qing-dynastiet i at etablere kontrol over regionen [73] .

Eugene Newton Anderson hævdede i 1970, at der ikke var beviser til støtte for nogen af ​​teorierne om danjias oprindelse [10] . Imidlertid viste DNA- undersøgelser af Danjia udført i 1970'erne , at Danjia'ernes forfædre var aboriginer, ikke Han [50] .

Guangdong, Hong Kong og Macau

Kantoneserne har udnyttet danjia siden oldtiden [74] . Under det britiske kolonistyre i Hong Kong blev Danjia betragtet som et adskilt folk fra Hoklo , Hakka og Punti [ 75] . Historisk set kæmpede og foragtede disse tre folk, som talte forskellige sprog, hinanden i det mindste siden den sene Qing -periode , men de var forenet af deres had til Danjia [76] .

Danjia hjalp briterne i militære operationer i Hong Kong, for hvilke de blev betragtet som deres "venner" [40] . Briterne åbnede i taknemmelighed adskillige uddannelsesinstitutioner specielt for dette folk [77] .

Portugiserne, der boede i Macau , giftede sig ofte med Danjia-kvinder, selvom kinesiske (han) kvinder nægtede at indgå i forhold til europæere [78] [79] . Danjia blev forbudt at gifte sig med andre lokale folk [80] . Adskillige litterære værker er viet til Danjias og portugisernes kærlighedsforhold, især "A-Chan, A Tancareira" af Enrique de Senna-Fernandez [81] [82] . Derudover tog de portugisiske pirater nogle gange danjia-børn som slaver [83] . Den blandede asiatisk-europæiske befolkning i Macau bestod næsten udelukkende af Danjia [84] [85] [86] [43] [87] efterkommere .

20. århundrede

På grund af assimilering betragtede de fleste Danjia i det 20. århundrede sig selv som kinesere [26] .

I nyere tid, siden 1970'erne, er antallet af danjia begyndt at falde [88] [89] [90] . En af grundene til dette var tyfonen i 1962, der ødelagde mange Hoklo- og Danjia-både [53] [54] [55] .

Danjia er kendetegnet ved efternavne, og Fuzhou danjia har forskellige efternavne fra Guangdong [91] .

Efternavne til Fuzhou Danjia	Efternavnene på resten af ​​Danjia
Jer. trad. 翁, ex. 翁, yel : yung1 , cant.-rus. : yun , pinyin : Wēng , pall. : Wen	Jer. trad. 麥, ex. 麦, yel : mak6 , cant.-rus. : valmue , pinyin : Mài , pall. : maj
Jer. trad. 歐, ex. 欧, yel : ngau1 , cant.-rus. : ngau , pinyin : Ōu , pall. : Åh	Jer. traditionel 濮, ex. 濮, yel : buk6 , cant.-rus. : puk , pinyin : Pú , pall. : Pu
Jer. trad. 池, ex. 池, yel : chi4 , cant.-rus. : chi , pinyin : Chí , pall. : Chi	Jer. trad. 吳, øvelse 吴, yel : ng4 , cant.-rus. : un , pinyin : Wú , pall. : U
Jer. trad. 浦, ex. 浦, Yale : pou4 , cant.-rus. : phou , pinyin : Pǔ , pall. : Pu	Jer. traditionel 蘇, øvelse 苏, yel : sou1 , cant.-rus. : sou , pinyin : Sū , pall. : Su
Jer. trad. 江, ex. 江, yel : gong1 , cant.-rus. : con , pinyin : Jiāng , pall. : Jiang	Jer. traditionel 何, motion 何, yel : ho4 , cant.-rus. : ho , pinyin : Hé , pall. : Han
Jer. trad. 海, ex. 海, yel : hoi2 , cant.-rus. : hui , pinyin : hǎi , pall. : Hej	Jer. trad. 顧, ex. 顾, yel : gu3 , cant.-rus. : ku , pinyin : Gù , pall. : Gu
	Jer. trad. 曾, ex. 曾, yel : jang1 , cant.-rus. : chang , pinyin : Zēng , pall. : Zeng

• Moderne danjia

• Hainan

• Hainan

• Hainan

• Fujian

Noter

1. ↑ 1 2 Ivanov, 1990 , s. 9.
2. ↑ 蜑 (dàn) // Stor kinesisk-russisk ordbog om det russiske grafiske system: i 4 bind  / USSR Academy of Sciences , Institute of Oriental Studies ; komp. under hånden og udg. I. M. Oshanina . - M  .: Nauka , 1984. - T. IV: Hieroglyffer nr. 10746 - 15505. - S. 993. - 1062 s. - Stb. 2. - 16.000 eksemplarer.
3. ↑ 1 2 TSB, 1958 .
4. ↑ Jaschok, 1994 , s. xvi.
5. ↑ 12 Kleinen , 2010 , s. 105.
6. ↑ Typology, 1984 , s. 49.
7. ↑ 1 2 Yakovlev, 1959 , s. 28.
8. ↑ AAS, 1988 .
9. ↑ Khong Dien, 1984 , s. 120.
10. ↑ 12 Anderson , 1970 , s. femten.
11. ↑ Naquin, 1989 .
12. ↑ 1 2 3 Österreichische, 1970 .
13. ↑ 1 2 3 Anderson, 1970 .
14. ↑ Faure, 1995 , s. 121.
15. ↑ Lehner, 2011 , s. 182.
16. ↑ B.K.R.S. _
17. ↑ 文學視界, 2014 , s. 407.
18. ↑ Osgood, 1975 .
19. ↑ GB 12 , 1962 .
20. ↑ NPL, 1962 .
21. ↑ HKYR, 1961 .
22. ↑ HKAR, 1962 .
23. ↑ HKGIS, 1960 .
24. ↑ Hürlimann, 1962 .
25. ↑ 12 Garrett , 1987 .
26. ↑ 12 FEER , 1958 .
27. ↑ Guldin, 1997 .
28. ↑ Eberhard, 1982 , s. 1982.
29. ↑ Hayes, 1996 .
30. ↑ AAS, 1988 , s. 31.
31. ↑ Perry, 1859 .
32. ↑ Ballou, 1858 .
33. ↑ Walker, 1875 , s. 99-104.
34. ↑ Williams, 1848 , s. 321.
35. ↑ Hansson, 1996 , s. 119.
36. ↑ 12 Korrespondance , 1882 , s. 55.
37. ↑ 1 2 3 Gulik, 2000 , s. 338.
38. ↑ Faure, 1995 .
39. ↑ Han, 2005 .
40. ↑ 12 Andrew , 2006 , s. elleve.
41. ↑ Jaschok, 1994 , s. 237.
42. ↑ Taiwandisk .
43. ↑ 12 Lethbridge , 1978 , s. 75.
44. ↑ EAH, 1993 , s. 102.
45. ↑ Ho, 2005 , s. 228.
46. ↑ Ho, 2005 , s. 256.
47. ↑ Ho, 2005 , s. 249.
48. ↑ Ejeas, 2001 , s. 112.
49. ↑ Lethbridge, 1978 , s. 75, 210.
50. ↑ 1 2 McFadzean, 1971 , s. 59-62.
51. ↑ Asiaweek, 1989 .
52. ↑ HKYR, 1970 .
53. ↑ 12 Americana , 1999 .
54. ↑ 12 Americana , 2006 .
55. ↑ 12 Americana, 1981 .
56. ↑ T'ien hsia månedligt, 1940 .
57. ↑ Anderson, 1970 , s. 13.
58. ↑ Eberhard, 1982 .
59. ↑ Moser, 1985 .
60. ↑ Donkin, 1998 .
61. ↑ AOS, 1952 .
62. ↑ Anderson, 1972 .
63. ↑ Ingham, 2007 .
64. ↑ Chêng, 1948 .
65. ↑ Rubinstein, 2007 .
66. ↑ Eberhard, 1982 , s. 89.
67. ↑ Anderson, 1970 , s. fjorten.
68. ↑ 梁廣漢, 1980 .
69. ↑ Mecham, 2008 .
70. ↑ Watson, 1994 .
71. ↑ Chaves, 1993 , s. 53-54, 141.
72. ↑ Nankai, 1936 .
73. ↑ Gernet, 1996 .
74. ↑ Stokes, 2005 , s. 141.
75. ↑ MEA, 1996 .
76. ↑ Dye, 1997 .
77. ↑ HKRAS, 1980 , s. 121.
78. ↑ Pina-Cabral, 2002 , s. 39.
79. ↑ Pina-Cabral, 2002 , s. 164-165.
80. ↑ Whitney, 1891 , s. 6180.
81. ↑ Pina-Cabral, 2002 , s. 164.
82. ↑ Cheng, 1999 , s. 170-173.
83. ↑ Boxer, 1948 , s. 224.
84. ↑ Lee, 2004 .
85. ↑ Jaschok, 1994 , s. 223.
86. ↑ Siu, 2011 , s. 305.
87. ↑ Eitel, 1895 , s. 169.
88. ↑ Cranfield, 1984 , s. 151.
89. ↑ Knox, 1974 , s. 86.
90. ↑ Hye, 1980 , s. 135.
91. ↑ Hansson, 1996 , s. 116-117.

Litteratur

• Denne artikel bruger teksten fra Eitel, Ernest John. Europa i Kina: Hongkongs historie fra begyndelsen til år 1882  (engelsk) . - 1895. , overgået til offentlig ejendom .
• Artiklen bruger teksten af ​​Whitney, William Dwight. The Century dictionary: et encyklopædisk leksikon over det engelske sprog, del 21  (engelsk) . - 1891. , overgået til offentlig ejendom .
• Artiklen bruger teksten fra Whitney, William Dwight og Smith, Benjamin Eli. The Century Dictionary and Cyclopedia: Ordbogen Century ... udarbejdet under opsyn af William Dwight Whitney ... rev. &enl. under opsyn af Benjamin E.  Smith . - 1911. , overgået til offentlig ejendom .
• Artiklen bruger teksten fra Williams, Samuel Wells. Mellemriget: en undersøgelse af ... det kinesiske imperium og dets indbyggere ...  (eng.) . - 1848. , overgået til offentlig ejendom .
• Artiklen bruger teksten fra Catholic Foreign Mission Society of America, Catholic Foreign Mission Bureau of Boston. Marken langt borte, bind 15–16. - 1921. , overgået til offentlig ejendom .

På engelsk

• ___. Asiaweek, bind 15 . - Asiaweek Ltd., 1989. - S. 90. . "Koo har også fundet ud af, at kræftraterne er forskellige i Hongkongs kinesiske samfund. Lungekræft er mere udbredt blandt Tanka, eller bådfolk, end blandt lokale kantonesere. Men de har til gengæld en højere forekomst end Chiuchow (Teochew)."
• ___. Ballous månedsblad, bind 8 . - Thomes & Talbot, 1858. - S. 514. . - Quered, forgyldt og ornamenteret. I Simoda træder de i stedet for heste, hvor sidstnævnte kun bruges under sadlen. Den tredje gravering repræsenterer middagen, der blev givet om bord på Powhatan, til ære for de kommissærer, som kejseren havde udpeget til at føre forhandlinger. Commodore Perry inviterede eskadronens officerer til at møde de japanske embedsmænd, af hvilke der var omkring halvfjerds. Der blev serveret en meget fremragende middag, som gæsterne ydede rigelig retfærdighed til. Der blev drukket skål for kejseren og præsidenten med al ære, og selskabet spredtes ikke før en meget sen time.

Vores næste billede viser en kinesisk tankbåd. Tankabådene tælles af tusindvis i floder og bugter i Kina. De er ofte ansat af vores nationale fartøjer som transportmidler til og. fra kysten, hvorved helbredet reddes fra sømændene, som ellers ville blive udsat for at trække lange strækninger under en varm sol, med en ansvar for at pådrage sig en dødelig sygdom, der er særegen for Kina, og dermed indføre en infektion i en overfyldt besætning.

På sin rejse berørte Powhatan Singapore, hovedstaden på en lille ø i den sydlige ende af Malacca. Byen ligger på et landsted nær en bugt og giver en sikker ankerplads på alle årstider og kommanderer navigationen af ​​Malacca-strædet. Mens Powhatan lå for anker her, tillod kaptajnen to jonglører at komme om bord for at tilfredsstille sømændenes ønsker, ved at udvise deres dygtighed i legerdemain, hvilken kunst de bekender sig til i en vidunderlig grad af perfektion. Kunststykket at sluge et sværd blev udført, som udstillet i vores femte gravering. Men da våbnet tilhørte gøgleren, havde mændene mistanke om, at det var forberedt til formålet, og at bladet var samlet af løbende glider, som ved tungens tryk til spidsen ville blive tvunget ind i fæstet. Malayieren var imidlertid fast besluttet på at forvirre tvivlerne, og tog et stykke groft støbejern op fra pansermesterens smedje og slugte det med lige så meget lethed og lethed, som han gjorde sværdet. Forestillingerne sluttede med en livlig dans udført af to kobraer, til akkompagnement af hårde lyde fra en trompet spillet af en assistent.

Fra Singapore lev os paS til Sandwichøerne, Stillehavets ædelstene. Ankomsten til Sandwichøerne er altid en velkommen begivenhed på et krydstogt - det lækre klima, overfloden af ​​frugter, det romantiske landskab, indbyggernes milde manerer gør denne del af den ejendommelige kloden attraktiv. Vores sjette gravering repræsenterer en gruppe af Sandwich Island-piger, der danser hula-hula til intens glæde for en gruppe Jack tars, som sandsynligvis oplever lige så meget tilfredshed ved udstillingen, som de raffinerede parisere nogensinde har oplevet ved Taglionis indsats, Cerito eller Fanny Ellsler. Hula-hulaen var tidligere en yndet dans blandt Sandwichøerne, men er nu næsten uddød på grund af missionærernes indflydelse. Der er dog stadig et par Kanakaer, som er afhængige af deres gamle morskab. Dansen indrømmer ikke megen ynde, hver kvinde går gennem sine bevægelser med den mekaniske stivhed af en automat.

Den næste havn, vi skal røre ved, og påberåbe sig privilegiet af en omrejsende kommission, er Cape Town,

hovedstaden i Kap det Gode Håb, den velkendte britiske koloni i den sydlige ende af Afrika. Dette punkt tiltrak sig tidligt hollændernes opmærksomhed, som så, at det var af den første betydning som vandingssted for deres skibe. De etablerede derfor en koloni der omkring midten af ​​det 17. århundrede. De behandlede de indfødte indbyggere, Hottentoterne, med stor strenghed, drev de fleste af dem ud over bjergene og reducerede resten til slaveri. I 1795 blev det erobret af englænderne, men restaureret ved freden i Amiens i 1802. I 1806 blev det igen erobret af englænderne og har været i deres besiddelse siden. Det er forsvaret af et slot af betydelig styrke og rummer mange fine offentlige bygninger. Havnen er tålelig sikker fra september til maj, under udbredelsen af ​​sydøstlige vinde; men i resten af ​​året, når vinden blæser fra nord og nordvest, er fartøjer nødt til at ty til Fulse-bugten på den anden side af halvøen.

Vores syvende gravering præsenterer en skitse af en gruppe markedsmænd i Cape Town. Vi ser her de indfødte fiskehandlere og indkøbere. En ung neger i forgrunden fodrer en pelikan med en lille fisk, som han har pillet fra bænken. Cape Towns hovedmarked er ikke særlig attraktivt eksternt, men det er kendt for overfloden og fortræffeligheden af ​​dets fisk, kød og fugle, som forsyner indbyggerne og skibene, der rører ved havnen. Salget foregår meget efter dette lands måde. Sælgerne er repræsentanter for alle verdensdele og inkluderer eksemplarer af den indfødte Hottentot og den ægte Yankee, som altid findes, hvor der skal tjenes penge.

Den ottende gravering er en udsigt over de indfødte og deres hytter ved St. Augustine's Bay, Madagaskar. Indbyggerne på denne bemærkelsesværdigt frugtbare ø er sammensat af to adskilte klasser - araberne eller efterkommere af fremmede kolonister og negrene eller øens oprindelige indbyggere. Beboernes karakter er meget forskellig i de forskellige dele af øen, og forfatternes beretninger varierer meget om dette emne. Øen ligger ud for Afrikas østkyst, adskilt fra kontinentet af Mozambique-kanalen, og er omkring 900 miles lang og 200 bred. Dens overflade er meget diversificeret, og dens bjerglandskab er overordentlig storslået. Navnet og positionen på denne ø blev først gjort kendt for europæerne af Marco Polo i det 13. århundrede, selvom araberne havde været bekendt med den i flere århundreder. Det blev besøgt af portugiserne i begyndelsen af ​​det 16. århundrede. Franskmændene gjorde flere forsøg på at grundlægge kolonier der i midten af ​​det 17. århundrede, men opgav dem efter ineffektive kampe med de indfødte. I 1745 fornyede de deres indsats med kun lidt bedre succes. I 1814 blev det af England hævdet som en afhængighed af Mauritius, som var blevet afstået til hende af Frankrig, og nogle bosættelser blev etableret. En af de indfødte konger i det indre, som havde vist sig ivrig efter at skaffe sine undersåtter viden om europæisk kunst, indvilligede i 1820 i at opgive slavehandelen på betingelse af, at ti madagasere skulle sendes til England og ti til Mauritius , til uddannelse. De, der blev sendt til England, blev sat under varetægt af".

• ___. Korrespondance, der respekterer den påståede eksistens af kinesisk slaveri i Hong Kong: præsenteret for begge parlamentshuse ved kommando af Hendes Majestæt, bind 3185 af C (Serie) (Storbritannien. Parlamentet  ) . — genoptryk. — Trykt af G.E. Eyre og W. Spottiswoode for HMSO, 1882.
• ___. Østasiatisk historie, bind 5-6 . - Institute of Advanced Studies, Australian National University, 1993. - S. 102. . - "Etniske fordomme over for Tanka (både) kvinderne varede ved gennem hele den republikanske periode. Disse kvinder blev ved med at blive forvekslet med prostituerede, sandsynligvis fordi de fleste af dem, der forhandlede færgeruter mellem Canton og.”
• ___. Ejeas, bind 1 . - Brill, 2001. - S. 112. . — "Et populært moderne magasin, som nøje fulgte nyhederne i 'blomsterbranchen' (huashi), registrerede således mindst ét ​​tilfælde af en sådan karrierefremgang, som skete for en Tanka (båd-folk) prostitueret i Canton.44 For at sige det hele" .
• ___. Fjernøstens økonomiske gennemgang . — Anmelde Pub. Co. Ltd., 1958. - T. 24. - S. 280. . - "Navnet "Hoklo" bruges af Hoklo, men Tanka vil ikke bruge navnet "Tanka", som de anser for nedsættende, i stedet for "Nam hoi yan" eller "Sui seung yan". Kystbeboere har dog få omgang med nogen af ​​menneskeracerne og har en tendens til at kalde dem begge "Tanka". (…) Historisk set kan der ikke herske næppe tvivl om, at bådfolket og nogle få af bjerglandsbyboerne er af ikke-kinesisk oprindelse, men alle betragter nu sig selv som kinesiske og taler kinesiske dialekter, de eneste spor af aboriginal afstamning (bortset fra)” .
• ___. Mellemøsten og Afrika . - Taylor & Francis , 1996. - S. 358. - ISBN 1-884964-04-4 . . "Da briterne tilegnede sig territoriet i det nittende århundrede, fandt de disse tre store etniske grupper - Punti, Hakka og Tanka - og en minoritet, Hoklo, som var havnomader fra Guangdongs nordlige kyst ...."
• American Oriental Society. Journal of the American Oriental Society, bind 72  . - American Oriental Society., 1952. - Vol. Bind 40 af amerikansk orientalsk serie. — S. 164. . - "Oyster-Tan, og the wood-Tan, der udmærker sig ved indsamling af henholdsvis fisk, østers og tømmer".
• Hansen, Anders. Kinesiske udstødte : diskrimination og frigørelse i det sene kejserlige Kina  . - BRILL, 1996. - Vol. Bind 37 af Sinica Leidensia. — ISBN 90-04-10596-4 .
• Eugene Newton Anderson. Castle Peak Bays flydende verden . - American Anthropological Association, 1970. - T. bind 4 af antropologiske studier. - S. 13. . - "inddelt i to hovedgrupper: Kantonesisk ("Tanchia" eller "Tanka" - et udtryk for had) og Hoklo. Hoklo taler en karakteristisk dialekt af sydfukienesisk (South Min, Swatowes) (...) Den mest accepterede teori om disse menneskers oprindelse er, at de stammer fra de oprindelige stammer i området. De fleste forskere (Eberhard, 1942; Lo, 1955, 1963; Ho, 1965; og andre påvirket af dem) har været enige om, at (...) og bådfolket er sådan, som man ville forvente mellem grupper, der fører så forskellige måder at leve på. i kulturen er bådfolket kinesere. Ward (1965) og McCoy (1965) påpeger, at landbefolkningen sandsynligvis ikke selv er fri for aboriginal indblanding, og konkluderer, at bådfolket sandsynligvis ikke er mere blandede. Som Ward siger, "(l)... bådfolkets afstamning er sandsynligvis hverken mere eller mindre 'ikke-Han' end de fleste andre kantonesisk-talende indbyggere i Kwangtung. (...) betød lidt mere end "barbarisk." Yueh synes at have omfattet ret civiliserede folk og også vilde bakkestammer. Kineserne drev dem sydpå eller assimilerede dem. En gruppe bevarede sin identitet ifølge teorien og blev bådfolket. Ho konkluderer, at ordet Tan oprindeligt dækkede en specifik stamme, blev derefter udvidet ligesom Man længere mod nord til at dække forskellige grupper. Først henviste det til Patung Tan-folket, derefter til Lingnan Tan, dvs. (...) Ingen af ​​teorierne for bådfolkets oprindelse har mange beviser. Chens konklusion gælder stadig i dag: "...til hvilken stamme eller race de engang tilhørte eller engang var beslægtet med, er stadig ukendt." (Chen, 1935:272)".
• Eugene Newton Anderson. Essays om det sydlige Kinas bådfolk . - Orient Cultural Service, 1972. - T. Bind 29 af asiatiske folklore og sociale monografier Dong fang wen cong. - S. 2. . — De fleste forskere, der baserer sig på traditionelle kinesiske historikeres arbejde, har været enige om, at bådfolket er efterkommere af Yüeh eller en gren deraf (Eberhard 1942, 1968; Lo 1955, 1963; Ho 1965; og andre påvirket af dem, som f.eks. Wiens 1954). "Yüeh" ("Viet" i Vietnam) ser ud til at have været et begreb, der er ret løst brugt i tidlige kinesiske skrifter for at henvise til de "barbariske" grupper på sydkysten.
• Elizabeth Wheeler Andrew, Katharine Caroline Bushnell. hedenske slaver og kristne herskere . - Ekkobibliotek, 2006. - S. 11. - ISBN 1-4068-0431-2 .
• C. Fred Blake. Etniske grupper og sociale forandringer i en kinesisk købstad  . — University Press of Hawaii, 1981. - S. 2. - ISBN 0-8248-0720-0 . . - "er derfor foragtet som lokale aboriginer. Landfolk kalder almindeligvis bådfolk "Tanka" ("æggefolk"), hvilket er en nedsættende henvisning til deres påståede barbari. Bådfolkets oprindelige oprindelse påstås i kejserlige kinesiske edikter (se kapitel 2, note 6) såvel som i."
• Charles Ralph Boxer. Fidalgos i Fjernøsten, 1550-1770: fakta og fancy i  Macaus historie . - M. Nijhoff , 1948. - S. 224. . "Nogle af disse ønsker og vildfaringer befandt sig i queer selskab og steder i løbet af deres tvungne ophold i det portugisiske kolonirige. Ming Shih'erne klager over, at portugiserne ikke kun kidnappede coolie- eller Tanka-børn, men selv dem af uddannede personer, til deres pirathuler ved Lintin og Castle Peak, er allerede underbygget af Barros' kinesiske slaves skæbne."
• Chaves, Jonathan. Sang af kilden: natur og gud i den kinesiske maler Wu Li ' poesi  . — University of Hawaii Press, 1993. - ISBN 0-8248-1485-1 . . - "Wu Li bemærkede ligesom Bocarro tilstedeværelsen i Macau både af sorte slaver og ikke-han-kinesere, såsom Tanka-bådsfolket, og i det tredje digt af hans sekvens kombinerer han referencer til disse to grupper: Gult sand, hvidkalket huse: her bor de sorte mænd; pile ved portene som stang, stadig ikke sparsomme om efteråret. (...) Midnatstid, hvor Tankaerne kommer og anlægger deres havn her; fastekøkkener til middagsmåltider har masser af frisk fisk. Den anden halvdel af digtet udfolder en scene, hvor Tanka-bådsfolk bringer fisk ind for at opfylde behovene hos fastende kristne. (...) Gult sand, hvidkalkede huse: her bor de sorte mænd; pile ved portene som stang, stadig ikke sparsomme om efteråret. Midnat, når tankaerne kommer og laver deres havn her; fastekøkkener til middagsmåltider har masser af frisk fisk. (...) Beboerne Wu Li stræber efter at berolige (i linjen i dette digt) komponeret - i det mindste i 1635, da Antonio Bocarro, Chief Chronicler of the State of India, skrev sin detaljerede beretning om Macau (uden egentlig at have besøgt der) - af omkring 850 portugisiske familier med "i gennemsnit omkring seks slaver, der er i stand til at bære våben, blandt hvilke flertallet og de bedste er negre og lignende," såvel som et tilsvarende antal "indfødte familier, inklusive kinesiske kristne. . . som udgør flertallet [af de ikke-portugisiske indbyggere] og andre nationer, alle kristne." 146 (Bocarro kan have taget fejl ved at erklære, at alle kinesere i Macau var kristne.)
• Christina Miu Bing Cheng. Macau: en kulturel Janus . — Hong Kong University Press, 1999. - ISBN 962-209-486-4 . . »Hendes slavelignende underdanighed er hendes eneste tiltrækningskraft på ham. A-Chan bliver dermed hans slave/elskerinde, et udløb for undertrykte seksuelle drifter. Historien er en arketypisk tragedie om sammenblanding. Ligesom Tanka-samfundet foragter A-Chans samliv med en udenlandsk barbar, håner Manuels kolleger hans 'dårlige smag' ('gosto degenerado') (Senna Fernandes, 1978: 15) ved at prøve sig med en bådpige. (…) Som sådan bliver Tanka-pigen nonchalant tingsliggjort og dehumaniseret som en ting (coisa). Manuel reducerer menneskelige relationer til blot forbrug, ikke engang af hendes fysiske skønhed (hvilket er blevet nægtet i beskrivelsen af ​​A-Chan), men hendes 'orientalskhed' af at være slavelignende og underdanig. (...) Christina Miu Bing Cheng, s. 170: Vi kan spore dette flygtige og overfladiske forhold i Henrique de Senna Fernandes' novelle, A-Chan, A Tancareira, (Ah Chan, Tanka-pigen) (1978). Senna Fernandes (1923-), en makaneser, havde skrevet en række romaner sat i forhold til Macau-konteksten, og nogle af dem blev lavet til film".
• Tê-chʻao Chêng. Akkulturering af kineserne i USA: en Philadelphia-undersøgelse  (engelsk) . - University of Pennsylvania., 1948. - S. 27. . - "Blandt de oprindelige stammer er "Iu" (傜) stammen den største, derefter "Lai" (黎), "Yi" (夷) eller mere almindeligt kaldet "Miao" (苗), og "Tanka" "(疍家). Blandingen af ​​disse folk med "Han"-folket forårsagede derfor alle variationerne kulturel og racemæssig kompleksitet".
• Bill Cranfield. Guide til hele Asien . - 13. - Far Eastern Economic Review, 1984. - S. 151. . — “Landbefolkningen er opdelt i to hovedsamfund: Kantonesisk og Hakka. Der er også en flydende befolkning - nu faldende - på omkring 50.000 båd-folk, hvoraf de fleste er kendt som Tanka. I midten af ​​1970 syntes Hongkong igen."
• RA Donkin. Mere end prisen: perler og perlefiskeri: oprindelse til  opdagelsesalderen . - American Philosophical Society, 1998. - Vol. Bind 224 af Memoirs of the American Philosophical Society holdt i Philadelphia for at fremme nyttig viden. - S. 200. - ISBN 0-87169-224-4 . . - "det sydlige Han (det tiende århundrede), regeringstropper blev sendt til Ho-p'u for at fiske efter perler,121 det ser ud til, at operationer normalt blev udført, ikke af kinesere, men af ​​en eller anden af ​​de oprindelige (Yüeh) grupper , især Tan. Tan (Tan-hu, Tan-chia, Tanka) var gamle indbyggere i det sydlige Kinas kyst. Ifølge en kilde fra det tolvte århundrede tilhørte dem fra Chin-præfekturet (vest for Lien) tre grupper, "fisken-tan, østers-tan og træ-tan, der udmærkede sig ved indsamling af fisk, østers og tømmer henholdsvis."
• Bob Dye. Købmandsprins af Sandeltræbjergene: Afong og kineserne på Hawaiʻi  (engelsk) . — University of Hawaii Press, 1997. - S. 31. - ISBN 0-8248-1772-9 . . - "Men det øgede også den sociale kontakt mellem de tre største dialektgrupper, og det skabte ballade, Punti... behandlede Hakka .... som om de var ukulturerede aboriginer... Hakka og Hoklo kæmpede mod hinanden...som de bekæmpede Punti... Alle disse grupper foragtede Tanka-folket, efterkommere af aboriginere".
• Wolfram Eberhard. Kinas mindretal: i går og i dag . - Wadsworth, 1982. - S. 89. - ISBN 0-534-01080-6 . . - "Kinesiske kilder hævder, at de kan blive under vand i tre dage, og at de er efterkommere af vandslanger. Der siges ikke meget andet om dem i kinesiske kilder, især intet om deres sprog (...) Der siges ikke meget om dem i kinesiske kilder, især intet om deres sprog. I dag taler Tanka i kantonområdet den lokale kinesiske dialekt og fastholder, at de er kinesere, hvis erhverv er fiskeri (...) Adskillige stilarter af kinesisk musik kommer fra sydlige ikke-kinesiske. Jeg ville være tilbøjelig til at antage, at Tankaerne er nære slægtninge til Yueh. Der er "kinesisk blod" i dem som følge af seksuelle kontakter gennem prostitution: Tanka drev såkaldte lystbåde rundt om i Hong Kong og Canton. Som en konsekvens af denne sammenblanding mistede de deres eget sprog”.
• Faure D. , Siu H.F. Down to Earth: The Territorial Bond in South China . - Stanford University Press, 1995. - ISBN 9780804724357 .
• Valery M. Garrett. Traditionelt kinesisk tøj i Hong Kong og Sydkina, 1840-1980  (engelsk) . - Oxford University Press , 1987. - S. 2. - ISBN 0-19-584174-3 . . - "Tankaerne kan ikke lide navnet og foretrækker 'Sui seung yan', som betyder 'folk, der bor på vandet'." På grund af deres anderledes fysik og mørkere hud, blev de traditionelt troet af dem, der bor på landet, for at være en race af havsigøjnere og slet ikke kinesere."
• Gernet, Jacques En historie om kinesisk civilisation . - 2. - Cambridge University Press , 1996. - S. 471. - ISBN 0-521-49781-7 . . — "Tankaerne var en oprindelig befolkning af fiskere, der boede permanent i deres både (deraf navnet ch'uan-min, 'bådfolk', nogle gange givet til dem). De var berømte perlefiskere. Deres pirataktiviteter forårsagede mange vanskeligheder for Shang K'o-hsi, den første militærguvernør, der blev udpeget til Kwangtung af Ch'ing, og hjalp således indirekte den sydlige Ming-modstand og forsøg på løsrivelse."
• Storbritanien. Colonial Office, Hong Kong. offentlige informationstjenester. hongkong . — Govt. Tryk, 1970. - S. 219. . - "Hoklo-folket har ligesom Tankaerne været i området siden ukendt tid. De er også bådboere, men er mindre talrige end Tanka og findes for det meste i østlige farvande. Nogle steder har de boet i land i flere.«
• Storbritanien. Colonial Office, Hong Kong. offentlige informationstjenester. hongkong . — Govt. Tryk, 1962. - S. 37. . - "Tankaerne er bådbeboere, som meget sjældent slår sig ned i land. Selv bruger de ikke meget dette navn, som de betragter som nedsættende, men kalder sig normalt 'Nam Hoi Yan (folk i det sydlige hav) eller 'Sui Seung Yan'".
• Storbritanien. Foreign and Commonwealth Office, Hong Kong. offentlige informationstjenester. hongkong . — Govt. Tryk, 1960. - S. 40.
• The Encyclopedia Americana, bind 14 . — Grolier, 1981. - S. 474. - ISBN 0-7172-0112-0 .
• Grolier Incorporated. Encyclopedia Americana, bind 14 . — Grolier Incorporated, 1999. - S. 474. - ISBN 0-7172-0131-7 . . - "I Hong Kong har Tanka- og Hoklo-folket boet i husbåde siden forhistorisk tid. Disse husbåde gifter sig sjældent med kystboere. Hongkongs regering anslåede, at der i december 1962 boede 46.459 mennesker på husbåde der, selvom en tyfon havde ødelagt hundredvis af både et par måneder tidligere."
• Skolebibliotekets udgivelse. Encyclopedia Americana, bind 1 . - Scholastic Library Pub., 2006. - S. 474. - ISBN 0-7172-0139-2 .
• Gregory Eliyu Guldin. Farvel til bondekina: urbanisering af landdistrikter og social forandring i det sene tyvende århundrede . - ME Sharpe, 1997. - S. 75. - ISBN 9780765600899 . . - "I landsbyen Dongji var de fleste landsbyboere oprindeligt shuishangren (bådefolk) [Også kendt i Vesten under den nedsættende betegnelse "Tanka"-folk. - Red.] og slog sig ned på land først i 1950'erne.".
• Bangqing Han, Ailing Zhang, Eva Hung. Sing-sang pigerne i Shanghai / Sygdommelige Zhang, Eva Hung. - Columbia University Press , 2005. - S. 538. - ISBN 0-231-12268-3 . . - "Prominente blandt de regionale grupper var to fra Guangdong-provinsen: Tanka-pigerne, som boede og arbejdede på både, og de kantonesiske piger, som arbejdede på kantonesiske bordeller."
• James Hayes Venner og lærere: Hong Kong og dets folk, 1953–87  (engelsk) . — Hong Kong University Press, 1996. - S. 23. - ISBN 962-209-396-5 . . — “Bortset fra den fastboende landbefolkning Hakka og kantonesiske landsbybeboere, og strømmen af ​​nytilkomne ind i distriktet, var der også bådfolket, hvoraf Tanka og Hoklo var de to hovedgrupper. De var talrige og kunne findes overalt i dens farvande."
• Virgil KY Ho. Forståelse af kanton : gentænkning af populærkulturen i den republikanske periode  . - Oxford University Press , 2005. - S. 256. - ISBN 0-19-928271-4 . . "En kantonesisk sang fortæller, hvordan selv lavklasse Tanka-prostituerede kunne være snobbede, pengeorienterede og meget uhøflige over for kunderne. Narte eller ukorrekt opførte klienter blev altid afvist og skældt ud som 'dømte fanger' (chien ting) eller 'syge katte' ('Shui-chi chien ch'a', i Chi-hsien-hsiao-yin c.1926: 52), og nogle gange endda slået (Hua-ts'ung-feˆn-tieh 1934)."
• Hong Kong filial af Royal Asiatic Society. Tidsskrift, bind 18–21 . - 1980. - S. 121. . — "Hvordan kommer det til, at denne behagelige blanding af amerikansk ungdomslejr og engelsk folkeskoles idrætsdag skulle komme til at repræsentere" årets følelsesmæssige højdepunkt for disse femten skoler, der tager sig af Shui-sheung-yan (vand- folk), traditionelt det laveste af alle Hongkongs sociale lag. Organiseret helt adskilt fra dem."
• Hong Kong, Storbritannien. Foreign and Commonwealth Office. Hong Kong årsrapport . - HMSO, 1962. - S. 37.
• Hongkong: årsberetning … . - Government Press, 1961. - S. 40.
• Hongkong: årsberetning … . - Government Press, 1970. - S. 219.
• Martin Hürlimann. hongkong . - Viking Press , 1962. - S. 17. . — “Tankaerne er blandt de tidligste af regionens indbyggere. De kalder sig selv 'Sui Seung Yan', hvilket betyder 'dem født på vandet'; for de har været en befolkning, der flyder, så langt tilbage som mænd kan huske - deres fartøjer støder hinanden nærmest i fiskerihavnen."
• Cheah Cheng Hye, Donald Wise. Guide til hele Asien . - 11. - Far Eastern Economic Review, 1980. - S. 135. . — “Landbefolkningen er opdelt i to hovedsamfund: Kantonesisk og Hakka. Der er også en flydende befolkning - nu faldende - på omkring 100.000 bådfolk, hvoraf de fleste er kendt som Tanka. I midten af ​​1970 syntes Hongkong igen."
• Mike Ingham. Hong Kong: en  kulturhistorie . - Oxford University Press , 2007. - S. 2. - ISBN 0-19-531496-4 . . - "På deres side har de moderne bådfolk i Hong Kong, Tanka, hentet deres maritime og fiskerikulturelle traditioner fra denne lange slægt. Lidt vides om Yue, men nogle arkæologiske beviser indsamlet fra Bronze (...) i Kina efter kejser Qins erobringer i det andet århundrede f.Kr., Hong Kong, nu integreret i Donguan-amtet Guangdong-provinsen, begyndte at blive koloniseret eller bosat af ikke-oprindelige folk fra længere nord”.
• Maria Jaschok, Suzanne Miers. Kvinder og kinesisk patriarkat: underkastelse, trældom og flugt  / Maria Jaschok, Suzanne Miers. - Zed Books , 1994. - ISBN 1-85649-126-9 . . - "Tanka, et marginaliseret bådfolk, som kunne findes i de sydlige provinser i Kina. (...) Jeg takker Dr. Maria Jaschok for at henlede min opmærksomhed på Sun Guoquns arbejde med kinesisk prostitution og for en henvisning til Tanka-prostituerede, der tjente vestlige klienter. Heri var de i modsætning til typiske prostituerede, der var så uvant med vestlige mænds udseende, at 'de alle var bange for dem (...) Han oplyser, at de næsten havde monopol på handelen med piger og kvinder, og at: Den halve -kastebefolkningen i Hong Kong var, fra de tidligste dage af koloniens bosættelse og frem til i dag, næsten udelukkende afkom af disse Tan-ka-folk. Men ligesom Tan-ka-folket selv er de lykkeligt under indflydelse af en proces med kontinuerlig genoptagelse i massen af ​​kinesiske beboere i kolonien (1895 s. 169).
• Kleinen J. , Osseweijer M. Pirates, Ports and Coasts in Asia: Historical and Contemporary Perspectives . - Institute of Southeast Asian Studies, 2010. - (IIAS / ISEAS Series on Maritime Issues and Piracy in Asia). — ISBN 9789814279079 .
• William Knox. All-Asia guide / William Knox. - 8. - Far Eastern Economic Review, 1974. - S. 86. . — “Landbefolkningen er opdelt i to hovedsamfund: Kantonesisk og Hakka. Der er også en flydende befolkning - nu faldende - på omkring 100.000 bådfolk, hvoraf de fleste er kendt som Tanka. I midten af ​​1970 syntes Hongkong igen."
• Meiqi Lee. At være eurasier: minder på tværs af racekløfter . — Hong Kong University Press, 2004. - S. 262. - ISBN 962-209-671-9 . . — "EJ Eitel hævder i slutningen af ​​1890'erne, at 'halvkastebefolkningen i Hong Kong' fra de tidligste dage af bosættelsen næsten udelukkende var afkom af forbindelser mellem europæiske mænd og kvinder fra udstødte etniske grupper som Tanka (Europa). i Kina, 169). Lethbridge afviser teorien og siger, at den var baseret på en 'myte' udbredt af fremmedfjendske kantonesere for at forklare etableringen af ​​det eurasiske samfund i Hong Kong. Carl Smiths undersøgelse i slutningen af ​​1960'erne om de beskyttede kvinder synes til en vis grad at understøtte Eitels teori. Smith siger, at Tankas oplevede visse restriktioner inden for den traditionelle kinesiske sociale struktur. Skikken udelukkede deres indgifte med den kantonesiske og Hakka-talende befolkning. Tanka-kvinderne havde ikke bundne fødder. Deres muligheder for at bosætte sig på land var begrænsede. De var derfor ikke så tæt knyttet til konfuciansk etik som andre kinesiske etniske grupper. Da de var en gruppe, der var marginal i forhold til det traditionelle kinesiske samfund i Puntis (kantoneserne), havde de ikke det samme sociale pres i forhold til europæere (CT Smith, Chung Chi Bulletin, 27). "At leve under beskyttelse af en udlænding," siger Smith, "kunne være en stige til økonomisk sikkerhed, hvis ikke respektabilitet, for nogle af Tanka-bådspigerne" (13).".
• Lehner G. Kina i European Encyclopaedias, 1700-1850 . - Brill, 2011. - (European Expansion and Indigenous Response). — ISBN 9789004201507 .
• Henry J. Lethbridge. Hong Kong, stabilitet og forandring: en samling af essays  (engelsk) . - Oxford University Press , 1978. - S. 75. . "Halvkastebefolkningen i Hong Kong var, fra de tidligste dage af koloniens bosættelse og ned til i dag [1895], næsten udelukkende afkom af disse Tan-ka-folk."
• AJS McFadzean, D. Todd. Cooleys anæmi blandt tankaerne i  Sydkina . Transaktioner fra Royal Society of Tropical Medicine and Hygiene (1971).
• William Mecham. Hong Kongs arkæologi . — Hong Kong University Press, 2008. - S. 162. - ISBN 962-209-925-4 . . — "Andre kilder nævner "Yao", som også boede på Lantau. Kinesiske kilder beskriver adskillige bestræbelser på at bringe disse folk i hælene og til sidst en kampagne for at udslette dem... Senere kilder omtaler Tanka-bådsfolkene som "Yao" eller "barbarer", og i århundreder blev de undgået og ikke tilladt at slå sig ned på land. Selv så sent som i 1729 skrev Sun On county gazetteer, at "i Guangdong er der en stamme af Yao-barbarer kaldet Tanka, som har både til hjem og lever af fiskeri." Disse formodede rester af Yueh og deres traditionelle levevis blev set ned på af han-kineserne gennem århundrederne."
• Leo J Moser. Den kinesiske mosaik: Folkene og provinserne i Kina  (engelsk) . - Westview Press , 1985. - S. 219. - ISBN 0-86531-085-8 . . - "traditionel reaktion blandt de andre folk i den sydkinesiske kystregion var at hævde, at bådfolket slet ikke var han-kinesere, men snarere en udpræget minoritetsrace, Tanka (PY: Danjia "dan-folk"), et folk, der havde taget til livet på vandet for længe siden. Ofte var denne opfattelse broderet med fortællinger om, hvordan Tanka'en havde korte ben, som kun var gode for livet ombord. Nogle historier hævdede, at de havde seks tæer og endda en hale. Det blev almindeligvis hævdet, at de talte deres egen aboriginal".
• Nan kai da xue (Tianjin, Kina). Jing ji yan jiu suo, Nankai University, Pa li-tai. Nankai Institute of Economics, Nankai University, Pa li-tai. Udvalget for Social og Økonomisk Forskning. Nankai sociale og økonomiske kvartalsblad, bind 9 . - Nankai Institute of Economics, Nankai University., 1936. - S. 616.
• National Physical Laboratory (Storbritannien). Årsberetning … . - HMSO, 1962. - S. 37.
• Susan Naquin, Evelyn Sakakida Rawski. Det kinesiske samfund i det attende  århundrede . - Yale University Press , 1989. - S. 169. - ISBN 0-300-04602-2 . . "Wuyi-bjergene var hjemsted for She, rester af en aboriginal stamme, der var relateret til Yao'erne, der praktiserede skråstreg og brændelandbrug. Tankabådsmænd af lignende oprindelse blev også fundet i mindre antal langs kysten. Både hun og tankaen var ret assimileret i den kinesiske han-kultur."
• Cornelius Osgood. The Chinese : a study of a Hong Kong community, bind 3  . — University of Arizona Press, 1975. - S. 1212. . - "shii leung (shu lang) shii miu (shu miao) shui fan (shui fen) shui kwa (shui kua) sui seung yan (shui shang jen) Shui Sin (Shui Hsien) shuk in (shu yen) ShunTe Sian Sin Ku (Hsien Ku) sin t'it (hsien t'ieh) Sin Yan (Hsien Jen) synge."
• Österreichische Leo-Gesellschaft, Görres-Gesellschaft, Anthropos Institute. Anthropos, bind 65 . - Zaunrith'sche Buch-, Kunst- und Steindruckerei, 1970. - S. 249. . - "Langt bedre kendt er de kantonesisktalende bådfolk. Disse er grupperne kendt som "Tanka" (mandarin "Tanchia") i det meste af litteraturen.".
• Matthew Calbraith Perry, Robert Tomes. Japan og japanerne: en fortælling om den amerikanske regerings ekspedition til Japan under Commodore Perry  (engelsk) . — 2, genoptryk. - ü LONDON: TRÜBNER & CO., 60, PATERNOSTER RÆKKEN.: Trübner, 1859. - S. 78. . - "af kommerciel aktivitet, altid oplivet af flåden af ​​Tanka-både, der passerer og transporterer passagerer frem og tilbage mellem landet og Canton- og Hong Kong-dampskibene. De kinesiske piger, i homoseksuelle kostume, fremviser en livlig, mens de skubber deres lette håndværk på bugtens glatte og blidt svulmende overflade.

aspekt, og som de ses i det fjerne, har fra verandaerne over Praya, som byder på udsigt over bugten, et eventyragtigt udseende, som en nærmere tilgang imidlertid tjener til at ændre til en mere substantiel og groft virkelighed.

Camoens-hulen, hvor den portugisiske digter formodes at have skrevet en del af sin Lusiade."

• João de Pina-Cabral. Mellem Kina og Europa: person, kultur og følelser i Macao  (engelsk) . - Berg, 2002. - Vol. Bind 74 af London School of Economics monografier om socialantropologi. - ISBN 0-8264-5749-5 .
• Murray A. Rubinstein. Taiwan: en ny historie / Murray A. Rubinstein. – M.E. Sharpe, 2007. - S. 34. - ISBN 0-7656-1494-4 . . — "hvilke moderne mennesker er Pai Yueh"..,...Så er det muligt, at der er et forhold mellem Pai Yueh og den malaysiske race?...I dag er der i flodmundinger af Fukien og Kwangtung et andet Yueh-folk, Tanka ("bådsfolk"). Måske nogle af dem har forladt Yueh-stammerne og begivet sig ud på havene? (1936: 117)."
• Helen F. Siu. Købmændenes døtre: Kvinder, handel og regional kultur i det sydlige Kina  / Helen F. Siu. — Hong Kong University Press, 2011. - S. 305. - ISBN 988-8083-48-1 . . - ""Hongkongs halvkastebefolkning var . . . næsten udelukkende afkom af disse Tan-ka kvinder." EJ Eitel, Europa i Kina, Hongkongs historie fra begyndelsen til året 1882 (Taipei: Chen-Wen Publishing Co., oprindeligt udgivet i Hong Kong af Kelly og Walsh. 1895, 1968), 169.".
• Edward Stokes _ - Hongkong Conservation Photography Foundation, 2005. - S. 141. - ISBN 962-209-754-5 . . - "Kystboende kantonesere, mere kloge end bådfolket, levede af - ja nogle gange slået på - tankaernes og Hoklos behov og overtro. Kantoneserne markedsførte bådfolkets fisk og opfyldte deres ønsker".
• Jeanie Mort Walker. Kapt. Joseph Fry, den cubanske martyr: At være en trofast optegnelse over sin bemærkelsesværdige karriere fra barndommen til tidspunktet for hans heroiske død i hænderne på spanske bødler; fortæller om sin erfaring som officer i de amerikanske og konfødererede flåder og afslører meget af den indre historie …  (eng.) . — JB Burr Pub. Co., 1875. - S. 99. . - Macao.

"Vi ankom her den 22. og sendte en båd til kysten med det samme efter breve. Jeg modtog tre eller fire af de fine store bogstaver, som er misundelige for alle, der ser dem, og som let kan skelnes på deres størrelse, og den smukke stil, som de er instrueret i. Du kan ikke forestille dig den glæde, hvormed jeg slugte deres kostumer. Jeg er glad for, at du skrev så meget om vores kære kæledyr. 0, min Dita, den længsel jeg føler efter at tage den kære lille ting til mit hjerte piner! I går var jeg på land, og så et smukt barn på omtrent samme alder som vores. Jeg var næsten skør ved synet. Tyve måneder gammel! Hvor må hun pludre på dette tidspunkt! Jeg synes, jeg kan se hende trave omkring og følge dig rundt i (...) Macao havde en særlig interesse for mig som det første fodfæste, som den moderne civilisation fik ved de gamle kyster af 'det fjerne Cathay', og som fødestedet for et af de fineste episke digte, der nogensinde er skrevet... .. På en af ​​de rolige og smukke nætter, der er særegne for sub - tropiske himmelstrøg, stod jeg alene på den hvide havmur, og ingen lyd faldt på mine ører undtagen den snurrende monotone af insekter i træerne over bakkerne, den periodiske kimen af ​​klokker fra ankrede skibe og den lave, søde kadence af det indkommende tidevand. Jeg tænkte, at det måtte have været sådan en aften som denne, der inspirerede Camoens, da han skrev,«.

• Shi Su, Burton Watson. Udvalgte digte af Su Tung-pʻo . – Copper Canyon Press, 1994. - S. 130. - ISBN 1-55659-064-4 . . - Tanka. Aboriginere, der boede på husbåde ved floderne omkring Canton. 103, linje j."
• The Century dictionary: et encyklopædisk leksikon over det engelske sprog, del 21  / William Dwight Whitney. - The Century co., 1891. - Bd. Century Dictionary: An Encyclopedic Lexicon of the English Language. — S. 6180.
• Samuel Wells Williams. Mellemriget: en undersøgelse af ... det kinesiske imperium og dets indbyggere ...  (eng.) . - 3. - Wiley & Putnam , 1848. - S. 321.
• Ching-hsiung Wu. T'ien Hsia Monthly . - Kelly og Walsh, Limited, 1940. - 554 s.

På russisk

• USSR Academy of Sciences. Asien og Afrika i dag . - 1988. - S. 31 . — ISSN 0321-5075 . (Russisk)
• Stor russisk-kinesisk ordbog (utilgængeligt link) . Arkiveret fra originalen den 10. november 2014. (ubestemt) 
• Vavilov S.I. , Shaumyan L.S. Stor sovjetisk encyklopædi . - State Scientific Publishing House, 1958. - (Great Soviet Encyclopedia).
• Gulik, Robert van . Seksuelt liv i det gamle Kina. - "Petersburg Oriental Studies", 2000. - ISBN 5-85803-115-3 .
• Ivanov P.M. Hong Kong: historie og modernitet . - Videnskab, 1990. - ISBN 9785020169586 .
• Kryukov M.V. , Kuznetsov A.I. , Institut for Etnografi opkaldt efter N.N. Miklouho-Maclay. Typologi af hovedelementerne i traditionel kultur . - Videnskab, 1984.
• Khong Zien. Den Socialistiske Republik Vietnam: etnisk sammensætning og fordeling af befolkningen  // Sovjetisk etnografi. - Forlag for Videnskabsakademiet i USSR, 1984. - Nr. 1 . (Russisk)
• Yakovlev A.G. Løsning af det nationale spørgsmål i Folkerepublikken Kina . - Forlaget for Orientalsk litteratur, 1959.

På kinesisk

• 比較文學與世界文學輯刊: 第一輯. - 2014. - (文學視界). — ISBN 9789863262824 .
• 梁廣漢. Profil af historiske relikvier i den tidlige fase af Hong  Kong . - 學津書店, 1980. - S. 57. . - "Tanka - De er bådboere. Nogle af Tankaerne er efterkommere af Yueh (jgi), en aboriginal stamme i det sydlige Kina. Derfor kan disse Tanka betragtes som de indfødte i området. Nogle Tanka kom dog til området i en".
• Undervisningsministeriet , ROC  _ - "廣東方言。為英語 smuk stuepige的音譯。原義為漂亮的婢女，廣東、香港专帶值倦概" Hentet: 10. november 2014.  (utilgængeligt link)

Ordbøger og encyklopædier	Britannica (online)
I bibliografiske kataloger	J9U : 987007558302005171 LCCN : sh85132297 NDL : 00572668

Undergrupper af kinesere
Sub-etniske og subreligiøse grupper i Kina	Vasyantsy ghanesere gaoshans danjia fuzhou danjia kantonesisk Hongkonger Macauanere taishanesisk mintsy fuzhou mennesker hainaneser hoklo taiwanesisk hoklo putyantsy Chaoshan Sichuanesisk taiwansk han-kineser tunbao på wenzhou mennesker Shanghaineser Hakka ngai huguangs Hunaneser hui Hebei jianghuais underøjne chuanqing Shandong mennesker
Subetniske og subreligiøse Huaqiao - grupper	amerikansk hoclos Bank-Belitung kinesisk Bentengers Dungan Kokan kinesisk pantai peranakan sangley sanziu chin-ho hoa