Helblindi

Helblindi ( dr.-Scand. Helblindi ) - i skandinavisk mytologi , en kæmpe ( jotun ), bror til Loke ; også et af Odins navne [1] .

Etymologi

Helblindi på oldnordisk kommer fra to ord hel ("død") og blindr ("blind") [2] og kan betyde "blind af dødsriget" eller - i en poetisk version - "Blind Hel" [3] [4] . Lignende oversættelser kan findes på andre moderne sprog ( engelsk  Hel-Blinder; Death-Blind; den der blinder med døden ; tysk  Hel-Blinder; finster wie die Unterwelt; der Blinde des Totenreichs ) [5] [6] [7 ] [8] [9] [10] .

Helblindi i skriftlige kilder

I den ældre Edda nævnes Helblindi kun én gang: i strofe 46 af Grimnirs taler , hvor han kaldes et af navnene på den øverste gud Odin [11] (i alt omfatter denne liste 31 navne [12] , som hver især fanger nogle af hans egenskaber [13] ).

I "Vision of Gylvi" (kapitel 33), som er en del af "Yngere Edda" , citerer dens forfatter Snorri Sturluson "Ældre Edda" og navngiver desuden Helblindi-brødrene (Loki, Büleist) og deres forældre (Farbauti, Lauvey) ) [14] .

I Poesiens sprog bruges kenningen "Büleist og Helblindis bror " med betydningen "Loki" [15] .

Fortolkninger og meninger

Desværre er der ingen yderligere oplysninger om Helblindi, bortset fra hans navn og oprindelse, i Eddic- og Skaldic- teksterne [16] [7] , hvilket åbner vejen for alle slags fortolkninger:

• Ifølge den norske sprogforsker Sophus Bugge er Helblindi i skandinavisk mytologi ingen ringere end Satan (da den første del af hans navn hel blev forbundet med helvede, helle , og Satan i den kristne tradition ofte blev kaldt blind); hans brødre Buleist og Loke er henholdsvis Beelzebub og Lucifer [17] .
• Da Helblindi i "Grimners taler" er en heiti (synonym) af Odin, tyder dette på sammenligneligheden af ​​triaderne Odin - Lodur - Hoenir og Helblindi-Loki-Buleist [4] .
• Den tyske digter og filolog Karl Simrock så i Odin-Helblindi den mandlige ækvivalent til elskerinden i de døde Hels rige (hvilket understreger den blindhed, der er gemt i dem) [18] .
• Hans landsmand Karl Weinhold betragtede Helblindi som dødsguden, og ved at identificere ham med Hler (personificeringen af ​​havet) tilskrev han ham magt over vandet [19] [20] .
• Hos germanisten og litteraturhistorikeren Richard Meyer er Helblindi identisk med den blinde gud Hod , der steg ned i underverdenen Hel [21] .
• Efter hans mening lavede Sturluson for første gang i sin "Yngre Edda" en bror til Loke ud af Helblindi [22] .
• Den skandinaviske forsker og folklorist Eugen Mogk repræsenterede Helblindi som en af ​​Lokis manifestationer, der forbinder sidstnævnte med hans datter Hel og hendes rige [23] .
• Disse meninger stemmer overens med den observation, at Helblindi er en af ​​en række kæmper, på den ene eller anden måde forbundet med døden og de dødes verden [24] .
• Odin optræder som Helblindi ("dødelig blinder"), når han som en solstråle slår fjender på slagmarken med sit spyd Gungnir [25] .
• I en anden fortolkning peger billedet af Helblindi på Odins øje, efterladt af ham i Mimirs kilde , hvormed han ser ind i den anden verden [26] .
• Ifølge en anden fortolkning er han personificeringen af ​​et helvedesagtigt, dystert og mørkt tordenvejr [27] .
• Der er spekulationer om, at Helblindi blot er en stavefejl af den originale Herblindr , hvilket betyder "en, der blinder krigeres øjne" [28] .
• I den neo -hedenske bevægelse Asatru betragtes Helblindi som produktet af en orkan og kraftig regn, der brager gennem opsvulmede vandløb ud i havet, hvormed Farbauti menes [29] .

Noter

1. ↑ Anthony Faulkes Prolog og Gylfaginning. anden version. - Short Run Press Limited, Exeter, 2005. - S. 169 - ISBN -0-903521-34-2.
2. ↑ Vikernes V. Skandinavisk mytologi og verdensbillede. 2. udgave. - Tambov, 2010. - S. 123 - ISBN 978-5-88934-440-7 .
3. ↑ Rødder af Yggdrasil. — M.: TERRA, 1997. — S. 50. — ISBN 5-300-00913-X
4. ↑ 1 2 Gavrilov D.A. Nordheim. Et kursus i sammenlignende mytologi af de gamle tyskere og slaver. - M .: Samfundspolitisk TANKE, 2006. - S. 92 - ISBN 5-902168-81-3
5. ↑ Bælge, Henry Adams. Den poetiske Edda - s. 103  (engelsk) . New York: The American-Scandinavian Foundation, 1923.
6. ↑ Kveldulf Gundarsson teutonisk religion. - Freya Aswynn, 2002. - S. 33.
7. ↑ 1 2 Theresa Bane Encyclopedia of Giants and Humanoids in Myth, Legend and Folklore. - McFarland & Company, 2016. - S. 85. - ISBN 978-1-4766-2338-2 .
8. ↑ Arnulf Krause Die Götter und Mythen der Germanen. - marixverlag, 2015. - S. 93 - ISBN 978-3-8438-0518-6 .
9. ↑ Paul Herrmann Nordische Mythologie in gemeinverständlicher Darstellung. - Leipzig : Wilhelm Engelmann, 1903. - S. 406.
10. ↑ Baron Árpád von Nahodyl Neményi Kommentar zur Jüngeren Edda. — BoD—Books on Demand, 2017 — s. 115 — ISBN 978-3-7431-8114-4 .
11. ↑ Grimnis taler . norroen.info. (ubestemt)
12. ↑ Kathleen N. Daly nordisk mytologi A til Z, tredje udgave. - Chelsea House, 2010. - S. 48 - ISBN 978-1-4381-2801-6 .
13. ↑ Rødder af Yggdrasil. - M.: TERRA, 1997. - S. 587. - ISBN 5-300-00913-X
14. ↑ Gylvis syn (tosproget) . norroen.info. (ubestemt)
15. ↑ Poesiens sprog (tosproget) . norroen.info. (ubestemt)
16. ↑ Golther, Wolfgang. Handbuch der germanischen Mythologie - s. 411  (tysk) . Hirzel, Leipzig, 1895.
17. ↑ Sophus Bugge Studien über die Entstehung der nordischen Götter- und Heldensagen. - München: Christian Kaiser, 1889. - S. 75-77, 446
18. ↑ Simrock, Karl. Handbuch der deutschen Mythologie mit Einschluss der nordischen. Vierte vermehrte Auflage - S. 346  (tysk) . Bonn: Adolf Marcus, 1874.
19. ↑ Weinhold, Karl. Die Riesen des germanischen Mythus - S. 13, 18  (tysk) . Wien: KK Hof- und Staatsdruckerei, 1858.
20. ↑ Weinhold, Karl. Die Sagen von Loki - S. 5, 6  (tysk) . Druck von Breitkopf und Härtel, 1848.
21. ↑ Meyer, Richard M. Altgermanische Religionsgeschichte - s. 350  (tysk) . Leipzig: Quelle & Meyer, 1910.
22. ↑ Meyer, Richard M. Altgermanische Religionsgeschichte - s. 552  (tysk) . Leipzig: Quelle & Meyer, 1910.
23. ↑ Mogk, Eugene. Germanische Mythologie - s. 119  (tysk) . Strassburg: Karl J. Trubner, 1898.
24. ↑ Wilhelm Mannhardt Germanische Mythen. - Berlin: Ferdinand Schneider, 1858. - S. 190.
25. ↑ Wislicenus, Hugo. Loke: Drei hinterlassene Abhandlungen - s. 8, 33  (tysk) . Schabelitz, 1867.
26. ↑ Eilenstein, Harry. Die Hügelgrab-Jenseitsgöttin Hel: Die Götter der Germanen, Band 26 - s. 171  (tysk) . BoD - Books on Demand, 29.10.2018.
27. ↑ Elard Hugo Meyer Mythologie der Germanen. - Straszburg: Karl J. Trübner, 1903. - S. 276.
28. ↑ Gering, Hugo. Commentar zu den Liedern der Edda. Erste Hälfte: Götterlieder - s. 211  (tysk) . Halle (Saale): Buchhandlung des Waisenhauses, 1927.
29. ↑ Asatru Eddas hellige historie fra Norden - s.  24 . iUniverse, 24/04/2009.