Liste over latinske polygrafer

Nedenfor er en liste over polygrafer i det latinske alfabet . Grå farve angiver polygrafer, der ikke er ægte, det vil sige angiver de samme lyde som graferne, der udgør dem separat, men af ​​en eller anden grund relateret til polygrafer, for eksempel på grund af optagelse i alfabetet.

Digraphs

.

Polygraf Brug
.w Tlingit (Canada) [1]

'

Polygraf Brug
ʼB ʼb Bari [2]
'D 'd Bari [2]
'M'm Western Khong [3]
ʼNn Afrikaans ( ubestemt artikel ) [4] , Western Khong [3]
'Y 'y Bari [2] , Hausa (i Nigeria) [5]

En

Polygraf Brug
Aʼ aʼ Western Khong [3] , Khanagiyan Zapotek [6] , Kasakhisk (version 26. oktober 2017) [7] , Karakalpak (1995-2009, 2009-2016) [8] [9]
Aa aa tysk [10] , hollandsk [11] , finsk [12] , estisk [13] , afrikaans [14] , manx [15] , Aleut (USA) [16] , Tlingit (USA) [17] , tidligere også dansk , Norwegian , Gagauz (1932-1938) [18] og turkmenske (1926-1930) [19]
Ae ae irsk , latin [20] , tysk (for at erstatte Ä ), hollandsk [11] , Zhuang [21] , tjetjensk (Frankrig) [22] , kasakhisk (version 11. september 2017) [23]
ah ah
Ai ai Daursky (1980) [24] , Shughni (1877) [25]
Ai ai
Aî aî
Am am
En an Western Khong [3]
Aŋ aŋ
ao ao Daursky (1980) [24] , Shughni (1877) [25]
Aq aq Western Khong [3]
Au au Shugnansky (1877) [25]
Aû aû
Åh åh
Åh ja
AĀ aĀ Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
ai ai
ââ Gagauz (1932-1938) [18]
Âm âm
Ân ân
Ãe ãe portugisisk
i ãi
Ão ão
Än än
u u
Ån ån
Ăă ăă Gagauz (1932-1938) [18]

B

Polygraf Brug
Bb bb
bd bd
bf bf bayersk
Bh bh Western Khong [3]
bm bm
bp bp
bv bv
bz bz

C

Polygraf Brug
C' c' Kasakhisk (version 26. oktober 2017) [7] , Ossetisk (1923-1926) [27] , Tjetjensk (Frankrig) [22]
cc cc Tabasaran (1931-1937) [28] , Lezgi (1928-1932) [29] , Adyghe (1922) [30]
ce ce Gagauz (1932-1938) [18]
Jf. jfr Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
cg cg
Chch Karakalpak (2009–2016, 2016–nutid) [9] [32] , Oromo (Foot, 1913; 1991–nutid) [33] [34] , Tlingit (Canada, USA) [1] [ 17] , usbekisk (1995 ) -2018) [35] , Kasakhisk (version 11. september 2017) [23] , Galich-dialekt af Karaite (1933) [36] , Uighur (Kasakhstan, 2018-nu; Kina, 1959-1982; 2000-nutid) [37 ] [38] [39] , Aleutian (USA) [16] , Daurian (1980) [24] , Ossetian (1926-1938) [40] , Kabardino-Circassian (1924- 1925, 1925-1930) [41 ] 42] , tjetjensk (1925-1934, 1934-1938; Frankrig, 2011-nu) [43] [44] [22] , kurdisk (Irak, 1941, 1957) [45] [46] , Shugnan (1877) [25 ] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31]
Ci ci Gagauz (1932-1938) [18]
c c c c Tabasaransky (1931-1937, 1937-1938) [28] [47]
Cj cj Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Ck ck
Cn cn
Co co
crcr
Cs cs Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31] , Komi (projekt, 1924) [48]
ct ct
Cu cu
cv cv Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Cx cx
cz cz
Çʼ çʼ Tsakhur (Aserbajdsjan) [49] , kurdisk (Armenien og Georgien) [50] , Ossetisk (1923-1926) [27]
çӀ çӀ Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
Çü çü Tabasaransky (1931-1937, 1937-1938) [28] [47]
Čh čh Tjetjenske (1925-1934, 1934-1938) [43] [44] , Ossetisk (1926-1938) [40]
C̲h̲ c̲h̲ Khanagiyan Zapotec [6]

D

Polygraf Brug
db db Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
dc dc
Dd dd
Dg dg
Dh dh Western Khong [3] , Oromo [33] , kurdisk (Irak, 1941) [45] , Shugnan (1877) [25]
dj dj Gagauz (1932-1938) [18] , Kabardino-Circassian (Syrien, 1926) [51] , Adyghe (1922) [30] , Abkhasisk og Abaza (projekt, 1994) [ 31] , Komi (projekt, 1924) ] ]
Dȷ dȷ Adyghe (1922) [30]
Dl dl Tlingit (Canada, USA) [1] [17]
Dł dł
Dm dm
Dn dn
Dp dp
Dqdq
Dr
ds ds Udmurt (1726) [52] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31]
Dt dt
dv dv Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Dx dx
Dy dy
Dz dz Western Khong [3] , Tlingit (Canada, USA) [1] [17] , Khanagiyan Zapotek [6] , Kabardino-Circassian (Syrien, 1926) [51] , Ossetisk (1923-1926, 1926-1938) [27] [40] , Adyghe (1922) [30] , Shugnan (1877) [25] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31] , Komi (projekt, 1924) [48]
Dɮ dɮ IPA ( stemt alveolært lateralt affrikat )
Dź dź
Dż dż
Dž dž Ossetisk (1923-1926, 1926-1938) [27] [40]
Dᴣ dᴣ

E

Polygraf Brug
E' e' Western Khong [3] , Khanagiyan Zapotek [6] , kurdisk (Armenien og Georgien) [50]
Ea ea Turkmen (1992-1993) [53] , Gagauz (1932-1938) [18] , Tjetjenske (projekt, 1928) [54]
Ea ea
ee ee Tlingit (USA) [17] , Gagauz (1932-1938) [18] , Udmurt (1730) [55]
Øh æh Western Khong [3]
Ei ei Tlingit (USA) [17] , Daurian (1980) [24] , Shugnan (1877) [25]
Eî eî
Ej ej
em em
En en
eo eo Tjetjenskij (projekt, 1928) [54]
lign lign Western Khong [3]
Eu eu Daursky (1980) [24] , Tjetjenien (projekt, 1928) [54]
ey ey
Øj æv
ey ey
Ea ea
Ei ei
Em em
En en
Êm êm
Ên ên
Êw êw
Ëʼ ëʼ Khanagiyan Zapotec [6]
Ɛnɛn

F

Polygraf Brug
Fffff walisisk
Fh fh Kabardino-Circassian (1924-1925, 1925-1930) [41] [42]
fx fx

G

Polygraf Brug
G' g' Western Khong [3] , Tsakhur (Aserbajdsjan) [49] , Kasakhisk (version 26. oktober 2017) [7] , Karakalpak (1995-2009, 2009-2016) [8] [9]
G'g' Usbekisk (1995-2018) [35]
gb gb Naudm [56] , IPA ( stemt labiovelar plosiv )
gc gc
ge ge
Gg gg
Gh gh Western Khong [3] , Tsakhur (Aserbajdsjan) [49] , Tlingit (Canada) [1] , Kasakhisk (version 11. september 2017) [23] , Uighur (Kina, 2000-nutid) [39] , kurdisk (Irak, 1941, 1957) [45] [46] , Tjetjenske (1925-1934, 1934-1938; Frankrig, 2011-nu) [43] [44] [22] , Shugnan (1877) [25] , Abkhasisk og Abaza (projekt , 1994) [31]
Gi gi Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
gj gj Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
gk gk
gl gl
gm gm
Gn gn Oromo ( Krapf , 1840) [57]
Gn gy
gå gå
Gq gq
gr gr
gu gu Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]
gu gu
gv gv Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
gw gw Tlingit (Canada, USA) [1] [17] , Khanagiyan Zapotek [6] , Naudm [56] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31]
gx gx
Gy gy
Gʘ gʘ
Gǀ gǀ
G̲w g̲w Tlingit (USA) [17]

H

Polygraf Brug
hʼ hʼ Kurdisk (Armenien og Georgien) [50]
Hh hh
Hj hj
hl hl Aleutian (USA) [16]
hm hm Aleutian (USA) [16]
Hn hn Aleutian (USA) [16] , Udmurt (1726) [52]
hr hr
Hs hs
hu hu
Hv hv Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Hv hw Aleut (USA) [16] , Tlingit (Canada) [1] , Udmurt (1726) [52]
Hx hx
hy hy Aleutian (USA) [16]
Ꜧu ꜧu Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]

I

Polygraf Brug
jeg i' Western Khong [3] , Khanagiyan Zapotek [6] , Kasakhisk (version 26. oktober 2017) [7] , Karakalpak (2009—2016) [9]
Iʼıʼ Tsakhur (Aserbajdsjan) [49]
Ia bl.a Daursky (1980) [24] , Gagauz (1932-1938) [18]
Dvs dvs Daurian (1980) [24] , Oromo (Cerulli, 1920'erne) [57] , Udmurt (Miller, midten af ​​det 18. århundrede; Fisher, midten af ​​det 18. århundrede) [58]
Igig
Ih ih
II II Turkmensk (1926-1930) [19] , Gagauz (1932-1938) [18] , Aleut (USA) [16]
IJ ij
il il
jeg er im
Ind i Western Khong [3]
Iŋ iŋ
io.io Daursky (1980) [24] , Gagauz (1932-1938) [18]
Io io Udmurt (1730) [55]
iq iq Western Khong [3]
Iu iu Daursky (1980) [24] , Gagauz (1932-1938) [18]
Iu iu
Iw iw
ix ix
Iy iy Kurdisk (Irak, 1941, 1957) [45] [46]
Jeg er
Ín ín
Nej io
Îa îa Gagauz (1932-1938) [18]
Onn On
IӀ ıӀ Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
Latinsk versal digraf I-med-skål J.svg Latinsk lille digraf I-med-skål J.svg Nyt tyrkisk alfabet [59]
bb bb Turkmensk (1926-1930) [19]

J

Polygraf Brug
Ja ja Altai (1929-1938) [60] , Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]
Ja jo Altai (1929-1938) [60] , Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]
Jh jh Turkmensk (1992-1993) [53] , Kurdisk (projekt af Kurdish Language Academy) [61]
Jj jj Adyghe (1922) [30]
Jo jo Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]
Jo jo
jr jr
ju ju Altai (1929-1938) [60] , Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]
Jx jx
Jz jz Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]

K

Polygraf Brug
K' k' Western Khong [3] , Tsakhur (Aserbajdsjan) [49] , kurdisk (Armenien og Georgien) [50] , Tlingit (Canada, USA) [1] [17] , Nivkh (1932-1937) [62] , Ossetisk (1923 ) ) —1926) [27] , Tjetjenien (Frankrig) [22]
kf kf
Kg kg
Kh kh Western Khong [3] , Tlingit (Canada) [1] , kurdisk (Irak, 1957) [46] , tjetjensk (1925-1934, 1934-1938, 1991-2000) [43] [44] [63] , ossetisk ( 1926-1938) [40] , Shugnan (1877) [25] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31]
Ki ki Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Kj kj Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Kk kk Tabasaransky (1931-1937) [28] , Lezgi (1928-1932) [29]
Kl kl
km km
Kn kn
kp kp Naudm [56] , IPA ( stemmeløs labiovelar plosive )
Kr kr
Ks ks
Kuku Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]
kv kv Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
kw kw Tlingit (Canada, USA) [1] [17] , Khanagiyan Zapotek [6] , Naudm [56] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31]
Kx kx
Ky ky
kz kz
ka ka Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
ky ky Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
Kъ kъ Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
K̲ʼ k̲ʼ Tlingit (USA) [17]
K̲w k̲w Tlingit (USA) [17]
Ⱪu ⱪu Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]

L

Polygraf Brug
L'l' Tlingit (USA) [17] , egentlig karelsk dialekt af karelsk [64]
Lh lh Kurdisk (Irak, 1941, 1957) [45] [46] , Kabardino-Circassian (1924-1925, 1925-1930) [41] [42] , Moksha (udkast og endelig version, 1932) [65]
Lj lj Komi (projekt, 1924) [48]
Llll Kurdisk (projekt af Kurdish Language Academy) [61] , walisisk , Kabardino-Circassian (Syrien, 1926) [51]
Lr lr
Lvlv
Lw lw
Lx lx Mokshansky (projekt, 1932) [65]
Lyly
ĿL ŀl catalansk
Łʼ łʼ Tlingit (Canada) [1]
Ḷḷḷḷ

M

Polygraf Brug
Mb mb Serer [66]
md md
Mf mf
mg mg
Mh mh walisisk
ml ml
mm mm
Mn mn
mp smp
Mt mt
mv mv
mw mw
Mx mx

N

Polygraf Brug
N'n' Korrekt karelsk dialekt af karelsk [64] , kasakhisk (version 26. oktober 2017) [7] , Karakalpak (1995-2009, 2009-2016) [8] [9]
nb nb
Nc nc
nd nd Serer [66]
Nfnf
Ngng Western Khong [3] , Uighur (Kina, 1959-1982; 2000-nutid) [38] [39] , Aleut (USA) [16] , Serer [66] , Usbekisk (1995-2018) [35] , Daurian ( 1980) [24] , Evenki (Kina, 1998) [67] , Kasakhisk (version 11. september 2017) [23] , Turkmensk (1992-1993) [53] , Shugnan (1877) [25] , Udmurt (1726; Miller, midten af ​​det 18. århundrede) [52] [58] , walisisk
NG nG Serer [66]
Nh nh walisisk
Nj nj / Nj nj Komi (projekt, 1924) [48] , serer [66]
Nk nk
Nm nm
Nn nn Khanagiyan Zapotec [6]
np np
Nq nq Western Khong [3]
Nr nr
Ns ns
Nt nt
Nv nv
nw nw
Nx nx
Ny ny Western Khong [3] , Oromo (Fut, 1913; 1991-nutid) [33] [34] , Naudm [56]
Nz nz
N-n-
Nʘ nʘ
Ñg ñg
Ńg ńg
Ńm ńm
Ŋg ŋg
Ŋk ŋk
Ŋm ŋm IPA ( labiovelær nasal konsonant )
Ŋv ŋv
Ŋy ŋy Naudm [56]

O

Polygraf Brug
O'o' Western Khong [3] , Khanagiyan Zapotek [6] , Kasakhisk (version 26. oktober 2017) [7] , Karakalpak (1995-2009, 2009-2016) [8] [9]
Oʻoʻ Usbekisk (1995-2018) [35]
Ååååå
O.o.o.o Kasakhisk (version 11. september 2017) [23] , Tjetjenske (Frankrig) [22]
Okay okay
Åh åh
Oi oi Daursky (1980) [24]
Oi oi
Oî oî
Om om
På på Western Khong [3]
oo oo Tlingit (USA) [17] , Turkmensk (1926-1930) [19] , Gagauz (1932-1938) [18]
oq oq
eller
du ou
Oû oû
ow ow
Åh åh
Oŷ oŷ
Åh åh Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
ti ti
oi oi
Ôm om
Ôn på
Ôw ów
Õe õe
öe öe Udmurt (1726) [52]
På ön
Øy oy
Œu œu
Ɔnɔn
Ɵɵɵɵ Turkmensk (1926-1930) [19]

P

Polygraf Brug
P'p' Western Khong [3] , Tsakhur (Aserbajdsjan) [49] , kurdisk (Armenien og Georgien) [50] , Nivkh (1932-1937) [62] , Ossetisk (1923-1926) [27] , Tjetjenske (Frankrig) [22 ] ]
pf pf
Ph ph Western Khong [3] , Oromo [33] , kurdisk (Irak, 1957) [46] , tjetjensk (1925-1934, 1934-1938, 1991-2000) [43] [44] [63] , Ossetisk (13826-19826 ) ) [40] , Kabardino-Circassian (1924-1925, 1925-1930) [41] [42] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31]
Plpl
pm pm
Pn pn
pp pp Tabasaransky (1931-1937) [28] , Lezgi (1928-1932) [29]
ps ps
Pt pt
pw pw
PӀ pӀ Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]

Q

Polygraf Brug
Q'q' Western Khong [3] , Tsakhur (Aserbajdsjan) [49] , Nivkh (1932-1937) [62]
Qg qg
Qh qh Western Khong [3] , Tjetjenske (1925-1934, 1934-1938; Frankrig, 2011-nu) [43] [44] [22] , Kabardino-Circassian (1924-1925, 1925-1930) [41] [42]
qi qi Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Qk qk
Qo qo
Qq qq
qu qu Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]
Qv qv
Qw qw Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
qy qy
QĀ qĀ Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
Qъ qъ Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]

R

Polygraf Brug
R'r' Kurdisk (Armenien og Georgien) [50] , Nivkh (1932-1937) [62]
Rdrd
Rh rh Kurdisk (Irak, 1941, 1957) [45] [46]
Rl rl
rm rm
Rn rn
Rp rp
rr rr Kurdisk (projekt af Kurdish Language Academy) [61]
Rs rs
Rt rt
rw rw
rx rx Mokshansky (udkast og endelig version, 1932) [65]
Rz rz

S

Polygraf Brug
Sʼ sʼ Korrekt karelsk dialekt af karelsk [64] , Tlingit (Canada, USA) [1] [17] , kasakhisk (version 26. oktober 2017) [7]
sc sc
Sç sç
Sf sf Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Sg sg
Sh sh Karakalpak (1995–2009, 2009–2016, 2016–nutid) [8] [9] [32] , Oromo ( Krapf , 1840; Foot, 1913; 1991–nutid) [57] [34] [33] , Tlingit ( Canada, USA) [1] [17] , Tjetjenske (Frankrig) [22] , Usbekisk (1995—2018) [35] , Kasakhisk (version 11. september 2017) [23] , Turkmensk (1992— 1993) [53] , Uighur (Kasakhstan, 2018–nutid; Kina, 1959–1982; 2000–nutid) [37] [38] [39] , Daurian (1980) [24] , Kurdisk (Irak, 1941, 1957; projekt af det kurdiske akademi af sproget) [45] [46] [61] , Shugnan (1877) [25] , Udmurt (1726) [52] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31]
Si si
Sj sj Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31] , Komi (projekt, 1924) [48]
Sk sk
sl sl
Sp sp
Sr sr
ss ss Udmurt (1726) [52]
st st
Sv sv
Sx sx
Sy sy
Sz sz tysk, ungarsk
S̈h s̈h
SH SH SH
Şs şs Tatar (1927-1939) [59] , Altai (1929-1938) [60]
Şü şü Tabasaransky (1931-1937, 1937-1938) [28] [47]
ꞩꞩ Tabasaransky (1931-1937) [28] , Lezgi (1928-1932) [29]
S̄s̄ s̄s̄ Adyghe (1922) [30]

T

Polygraf Brug
T't' Western Khong [3] , egentlig karelsk dialekt af karelsk [64] , Tsakhur (Aserbajdsjan) [49] , kurdisk (Armenien og Georgien) [50] , Tlingit (Canada, USA) [1] [17] , Nivkh (1932- 1937 ) [62] , Ossetisk (1923-1926) [27] , Tjetjenske (Frankrig) [22]
Tc tc Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Tc tc Kabardino-Circassian (Syrien, 1926) [51]
Tf tf
Tg tg
th Western Khong [3] , tjetjensk (1925-1934, 1934-1938, 1991-2000) [43] [44] [63] , kurdisk (Irak, 1941, 1957) [45] [46] , ossetisk (13826-13826 ) ) ) [40] , Kabardino-Circassian (1924-1925, 1925-1930) [41] [42] , Shugnan (1877) [25] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31]
Ti ti
Tj tj Komi (projekt, 1924) [48]
Tl tl Tlingit (Canada, USA) [1] [17]
Tl tl
Tɬ tɬ IPA ( stemmeløs alveolær lateral affricat )
tm tm
Tn tn
tp tp Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
tr tr
Ts ts Western Khong [3] , Tlingit (Canada, USA) [1] [17] , Khanagiyan Zapotek [6] , Turkmensk (1992-1993) [53] , Altaic (1929-1938) [60] , Kabardino-Circassian (Syrien , 1926) [51] , Shugnan (1877) [25] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31]
Ts̃ ts̃
Tt tt Tabasaransky (1931-1937) [28] , Lezgi (1928-1932) [29]
tv tv Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Tw tw
tx tx
Ty ty
Tz tz
TӀ tӀ Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]

U

Polygraf Brug
U' u' Western Khong [3] , Khanagiyan Zapotek [6] , Kasakhisk (version 26. oktober 2017) [7] , Karakalpak (1995-2009, 2009-2016) [8] [9]
Ua ua Daursky (1980) [24]
uc uc
ue ue Daursky (1980) [24] , Kasakhisk (version 11. september 2017) [23] , Tjetjenske (Frankrig) [22]
ug ug
Øh åh
Ui ui Daursky (1980) [24] , Udmurt (Miller, midten af ​​det 18. århundrede; Fischer, midten af ​​det 18. århundrede) [58]
Ui ui
um um
Un un Western Khong [3]
Uŋ uŋ
Uo uo
Uq uq Western Khong [3]
Ur ur
uu uu Kurdisk (Irak, 1941) [45] , Turkmensk (1926-1930) [19] , Gagauz (1932-1938) [18] , Aleut (USA) [16]
uw uw
ux ux
UӀ uӀ Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
Úi úi
Øhm
Un un
Ün ün
Ūō ūō Oromo (Cerulli, 1920'erne) [57]

V

Polygraf Brug
vb vb
vg vg
vh vh
vk vk
Vn vn
vv vv

w

Polygraf Brug
Wh wh
Wr wr
Wu wu Udmurt (1726) [52]
ww ww
wx wx

X

Polygraf Brug
X' x' Kurdisk (Armenien og Georgien) [50] , Tlingit (Canada, USA) [1] [17]
xf xf
xg xg
Xh xh Tsakhur (Aserbajdsjan) [49] , Tlingit (Canada) [1]
Latinsk versal digraf X forstørret-lille-H-med-venstre-krog.svg Latinsk lille digraf X H-med-venstre-krog.svg
xi xi Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
xk xk
Xo xo
xu xu Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]
xw xw Tlingit (Canada, USA) [1] [17] , Abkhaz og Abaza (projekt, 1994) [31]
Xx xx
Xy xy
Xb xb Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
Xb xb Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
X̲ʼ x̲ʼ Tlingit (USA) [17]
X̲w x̲w Tlingit (USA) [17]
X̌u x̌u Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]

Y

Polygraf Brug
Yʼ yʼ Kasakhisk (version 26. oktober 2017) [7]
Jo du
Åh åh
Yi yi Udmurt (1726) [52]
Yk yk
Ym ym
Yn yn
År år
yu yu
Yw yw
Yx yx
Åå åå Turkmensk (1926-1930) [19]

Z

Polygraf Brug
Zhzh Kasakhisk (version 11. september 2017) [23] , Uighur (Kina, 1959-1982; 2000-nu) [38] [39] , Daurian (1980) [24] , kurdisk (Irak, 1957) [46] , tjetjensk (Frankrig) [22]
Zj zj Komi (projekt, 1924) [48]
Zlzl
Zm zm
Zr zr
Zs zs Komi (projekt, 1924) [48]
Zv zv Abkhasien og Abaza (projekt, 1994) [31]
Zwzw
Zzzz Tabasaransky (1931-1937) [28]
ƵӀ ƶӀ Tsakhursky (Aserbajdsjan, 1996-2015) [26]
Ƶb ƶb Tabasaransky (1931-1937, 1937-1938) [28] [47]
ƶƶ Tabasaransky (1931-1937) [28]

ʘ

Polygraf Brug
ʘʼ
ʘh
ʘq
ʘx

ǀ

Polygraf Brug
ǀʼ
ǀg
ǀh
ǀn
ǀq
ǀx

ǁ

Polygraf Brug
ǁʼ
ǁg
ǁh
ǁn
ǁq
ǁx

ǂ

Polygraf Brug
ǂʼ
ǂg
ǂh
ǂn
ǂq
ǂx

ǃ

Polygraf Brug
ǃʼ
ǃg
ǃh
ǃn
ǃq
ǃx

Trigrafer

Polygraf Brug
Aai aai hollandsk
Abh abh
adh adh
Aei aei
Åh åh
Sigte mål
Ain ain
Aio aio
amh amh
Aoi aoi
aon aon
Aou aou
Aoy aoy
Aqh aqh
Ja ja
bhf bhf
C'h c'h
Cci cci
ccs ccs
cea cea Gagauz (1932-1938) [18]
Chʼ chʼ Tlingit (Canada, USA) [1] [17] , Tjetjenien (Frankrig) [22]
Chd chd
Chh chh
Chj chj
chw chw
Chz chz
Cia cia Gagauz (1932-1938) [18]
cio cio Gagauz (1932-1938) [18]
Ciu ciu Gagauz (1932-1938) [18]
Ckh ckh
Csj csj Komi (projekt, 1924) [48]
ddh ddh
ddz ddz
dlh dlh
Drz drz
dsh dsh Udmurt (1726) [52]
dsj dsj
dtc dtc
dzh dzh
dzv dzv
dzs dzs Komi (projekt, 1924) [48]
Ej æj
eau eau
Eai ei
En en
Eoi eoi
Eqh eqh
Geu geu
Ggw ggw
Ggy ggy
Ghj ghj
ghw ghw Tlingit (Canada) [1]
gli gli
gln gln
Gni gni
Guë guë
gue gue
Gqh gqh
Hhh hhv
html html
Hng-hng Aleutian (USA) [16]
hny hny
iaa iaa Daursky (1980) [24]
iao iao Daursky (1980) [24]
Idh idh
igh igh
ign ign
Ije ije
Ilh ilh
syg syg
Ioo Ioo Daursky (1980) [24]
Iqh iqh
Iui iui
Jyu jyu
K'u k'u
Kʼw kʼw Tlingit (USA) [17]
Khʼ khʼ Tlingit (Canada) [1]
Khh khh Shugnansky (1877) [25]
khu khu
Khw khw Tlingit (Canada) [1]
kng kng
kwʼ kwʼ Tlingit (Canada) [1]
kwh kwh
K̲ʼw k̲ʼw Tlingit (USA) [17]
Lhw lhw
Lli lli
Lly-lly
lyw lyw
Nch nch
Ndl ndl
Ndz ndz
Ngʼ ngʼ
Ngb ngb
ngc ngc
Ngg ngg
Ngh ngh walisisk
ngk ngk
ngm ngm
Ngq ngq
Ngvngv
ngw ngw
ngx ngx
Ngʼ ngʼ
nhw nhw
Nkc nkc
Nkh nkh
nkp nkp
Nkq nkq
Nkx nkx
Nng ng
Nny nny
Nph nph
npl npl
Nqh nqh
Nrh nrh
ntc ntc
n'te n'te
ntl ntl
nts nts
ntx ntx
Nyh nyh
Nyk nyk
nyw nyw
Nzv nzv
Ŋgb ŋgb
obh obh
åh åh
Oen oen
Oeu oeu
Åh åh
Oin oin
Oio oio
Åh omh
Oi ooi
Oqh oqh
os os
Plh plh
pmw pmw
Qhu qhu Kabardino-Circassian (1925-1930) [42]
Qkh qkh
quh quh
Qxʼ qxʼ
rlw rlw
Rnd rnd
rng rng
rnw rnw
Rrh rrh
rrw rrw
rtn rtn
rtw rtw
sch sch German, Shugnan (1877) [25] , Udmurt (1726; Miller, midten af ​​1700-tallet; Fischer, midten af ​​1700-tallet) [52] [58] , Komi (projekt, 1924) [48]
sci sci
Shʼ shʼ Tlingit (Canada) [1]
Skh skh Shugnansky (1877) [25]
Skj skj
Ssi ssi
Sth sth
stj stj
Ssz ssz
sc sc
Sg sg
tcg tcg
Tch tch
thn thn
Ths ths
thw thw
Tlʼ tlʼ Tlingit (Canada, USA) [1] [17]
tlh tlh
tnh tnh
Tnw tnw
Tny tny
Ts' ts' Tsakhur (Aserbajdsjan) [49] , Tlingit (Canada, USA) [1] [17]
Tsg tsg
tsh tsh Oromo ( Krapf , 1840) [57]
Tsi tsi
Tsj tsj
tsv tsv
Tsz tsz
Tth tth
ttl ttl
Tts tts
Tty tty
Txh txh
Tyh tyh
tyw tyw
Uaa uaa Daursky (1980) [24]
uai uai Daursky (1980) [24]
Uin uin
Uio uio
Uqh uqh
Urr urr
Vkh vkh
Xʼw xʼw Tlingit (USA) [17]
Xhʼ xhʼ Tlingit (Canada) [1]
xhw xhw Tlingit (Canada) [1]
Xkh xkh
Xwʼ xwʼ Tlingit (Canada) [1]
X̲ʼw x̲ʼw Tlingit (USA) [17]
Zzs zzs
ǀkh
ǁkx
ǂkx
ǃkx

Tetragrafer

Polygraf Brug
Abha abha irsk
adha adha
Agha agha
Aidh aidh
Aigh aigh
amha amha
Chth chth
cque cque
Dcgʼ dcgʼ
Dçgʼ dçgʼ
Dqgʼ dqgʼ
Dsch dsch Udmurt (Miller, midten af ​​det 18. århundrede; Fischer, midten af ​​det 18. århundrede) [58]
Dxgʼ dxgʼ
Ebh eabh
Headh headh
eaea eaea Gagauz (1932-1938) [18]
Eamh eamh
Eaux eaux
Eeuw eeuw
Eidh eidh
Otte-otte
Gqxʼ gqxʼ
Ieuw ieuw
illi illi
ioio ioio Gagauz (1932-1938) [18]
Iuiu iuiu Gagauz (1932-1938) [18]
Khʼw khʼw Tlingit (Canada) [1]
kngw kngw
Ndlh ndlh
Ngʼh ngʼh
Ngʼw ngʼw
nplh nplh
ntsh ntsh
ntxh ntxh
nyng nyng
obha obha
Odha odha
ogha ogha
Oidh oidh
oj oj
Omha omha
Skuffende
phth phth
rtnw rtnw
Shch shch
S-cc s-cc
S-ch s-ch
S-gg s-gg
thnw thnw
Thsh thsh
tnhw tnhw
Tnyw tnyw
Tsch tsch Udmurtsky (1726; Miller, midten af ​​det 18. århundrede; Fischer, midten af ​​det 18. århundrede) [52] [58]
Xhʼw xhʼw Tlingit (Canada) [1]
Zsch zsch

Pentagrafier

Polygraf Brug
abhai abhai irsk
adhai adhai
Aghai aghai
amhai amhai
Chtch chtch
Ebha eabha
Eadha eadha
Eamha eamha
Eidhi eidhi
eighi eighi
obhai obhai
Odhai odhai
oghai oghai
Oidhi oidhi
Oighi oighi
Omhai omhai
Sjtsj sjtsj
Tzsch tzsch

Hexagraphs

Polygraf Brug
eabhai eabhai irsk
Eadhai eadhai
Eamhai eamhai
Eidhea eidhea
Eighea eighea
Oidhea oidhea
oighea oighea

Heptagrafer

Polygraf Brug
Dtsʼkxʼ dtsʼkxʼ Zhu sprog
Schtsch Schtsch Translitteration af bogstavet Щ på tysk

Se også

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 YNLC. Tlingit alfabet . Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 15. juli 2019.
  2. ↑ 1 2 3 Lorenzo M. Spagnolo. Bari grammatik. - Verona: Missioni Africane, 1933. - S. 3.
  3. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Simon Ager. Taa sprog og udtale  (engelsk) (htm). Omniglot .
  4. ↑ Donaldson, Bruce C. A Grammar of Afrikaans. — Berlin: Mouton de Gruyter , 1993.
  5. ↑ Simon Ager. Hausa-sprog, alfabeter og udtale  (engelsk) (htm). Omniglot .
  6. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Alfabeto Diꞌtsë, guꞌn xneꞌ af San Francisco Ozolotepec . - Instituto Lingüístico de Verano, 2018. - 6 s. Arkiveret 6. april 2019 på Wayback Machine
  7. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Kasakhisk alfabet baseret på latinsk skrift Arkiveret 27. oktober 2017 på Wayback Machine . (2017-10-26) DOCX dokument
  8. ↑ 1 2 3 4 5 6 Birgit N. Schlyter. Karakalpakerne og andre sproglige mindretal under centralasiatisk statsstyre  // Prospects for Democracy in Central Asia. - Svensk Forskningsinstitut i Istanbul, 2005. - S. 86-87 . - ISBN 91-86884-16-6 . — ISSN 1100-0333 . Arkiveret fra originalen den 28. marts 2019.
  9. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 «Latiʼn jaziʼwiʼna tiykarlangʼan Qaraqalpaq aʼlipbesin yengiziw haqqiʼnda»gʼiʼ Qaraqalpaqstan Respublikasiʼ Niʼzamiʼna qosiʼmshalar haʼm woʼzgerisler kirgiziw haqqiʼnda Qaraqalpaqstan Respublikasiʼniʼnʼ Niʼzamiʼ  (к.-калп.) (8 октября 2009). - loven i Republikken Karakalpakstan. Arkiveret fra originalen den 23. december 2012.
  10. ↑ Simon Ager. Tysk sprog, alfabeter og udtale  (engelsk) (htm). Omniglot .
  11. ↑ 12 Simon Ager . Hollandsk sprog, alfabet og udtale (engelsk) (htm). Omniglot .  
  12. ↑ Simon Ager. Finsk sprog, alfabet og udtale  (engelsk) (htm). Omniglot .
  13. ↑ Simon Ager. Estisk sprog, alfabet og udtale  (engelsk) (htm). Omniglot .
  14. ↑ Simon Ager. Afrikaans sprog, alfabet og udtale  (engelsk) (htm). Omniglot .
  15. ↑ Simon Ager. Manx sprog, alfabet og udtale  (engelsk) (htm). Omniglot .
  16. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 E. V. Golovko. Aleut sprog // Great Russian Encyclopedia. - M . : Great Russian Encyclopedia, 2005. - T. 1 . - S. 473 . — ISBN 5-85270-329-X .
  17. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Hvornår vil Kayhi have Tlingit-klasse? . Hentet 6. april 2019. Arkiveret fra originalen 14. november 2016.
  18. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 B. P. Toucan. Skrivning af Gagauz-sproget  // Problemer med at forbedre alfabeterne i de tyrkiske sprog i USSR. - M . : Nauka, 1972. - S. 59-65 .
  19. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 B. Charyyarov. Fra historien om det turkmenske alfabet  // Spørgsmål om at forbedre alfabeterne i de tyrkiske sprog i USSR. - M . : Nauka, 1972. - S. 149-156 .
  20. ↑ Simon Ager. Latinsk sprog, alfabet og udtale  (engelsk) (htm). Omniglot .
  21. ↑ Simon Ager. Zhuang sprog og alfabet  (engelsk) (htm). Omniglot .
  22. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Det tjetjenske sprog er nationens arv . Thechechenpress (27. marts 2012). Arkiveret 8. maj 2021.
  23. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Hvad bliver det nye kasakhiske alfabet . Hentet 28. marts 2019. Arkiveret fra originalen 28. marts 2019.
  24. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Zhou, 2003 , s. 127-128.
  25. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 R. Shaw. På Shighni (Ghalchah) dialekt  : [ eng. ] // Journal of the Asiatic Society of Bengal. - 1877. - Bd. 46 pkt. 1. - S. 97-126.
  26. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Aabdulla Qarayev. Alifbey . - Bakı: Maarif nәşriyyatı, 1996. Arkiveret 2. februar 2017 på Wayback Machine
  27. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Tidsskrift "Østens kultur og litteratur". nr. 1, 1928
  28. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 t. Salbuzuv. əxydariz alifar. - mahac-qala, 1932.
  29. ↑ 1 2 3 4 5 alqcdar aq ⱬiji lezgi ilifar-ni sifte ⱪeldaj ktab. - mahac-qala, 1928.
  30. ↑ 1 2 3 4 5 6 Adige Elfib . - Stambol, 1922. Arkiveret 11. maj 2021 på Wayback Machine
  31. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 G. jar . Universal Abkhaz-Abaza alfabet // Abaza. - 1995. - Nr. 1. - S. 70-71.
  32. ↑ 1 2 latinsk zhazyўyna tiykarlangan karakalpak әlipbesi  (K.-Kalp.)  (utilgængeligt link) . Karakalpak State University opkaldt efter Berdakh . Arkiveret fra originalen den 17. august 2018.
  33. ↑ 1 2 3 4 5 Teferi Degeneh Bijiga. Udviklingen af ​​Oromo Writing System. — University of Kent, 2015. — S. 229. — 288 s.
  34. ↑ 1 2 3 Edwin C. Fod. En galla-engelsk, engelsk-galla ordbog. 1913
  35. ↑ 1 2 3 4 5 Usbekiston republicasining “Lotin yozuviga asoslangan uzbek alifbosini zhoriy etish tҞғrisida”gi konuniga ўzgartishlar kiritish haqida (6. maj 1995). Hentet 1. april 2015. Arkiveret fra originalen 20. oktober 2014.
  36. ↑ A. Mardkowicz. Słownictwo karaimskie: karaimsko-polsko-niemiecki słownik . - Łuck, 1933. - S. 71. Arkiveret 29. marts 2019 på Wayback Machine
  37. ↑ 1 2 R. Arziev. Kazakhstandiki latincha uygur alfabeti vә uniңғa kөchүshkә bagliқ bәzi imla masililiri // Uygur avazi. - 2018. - nr. 21 (7877) (31. maj). - S. 2.
  38. ↑ 1 2 3 4 Zhou, 2003 , s. 301-303.
  39. ↑ 1 2 3 4 5 Waris Abdukerim Janbaz. En introduktion til latinsk uigurisk skrift  (engelsk)  (link utilgængeligt) . 2006 Mellemøsten og Centralasien konference om politik, økonomi og samfund. 7.-9. september, University of Utah, Salt Lake City, USA. Hentet 14. december 2015. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2017.
  40. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Umar Aliyev. Nationalt spørgsmål og national kultur i Nordkaukasus-regionen (resultater og udsigter). Til bjergfolkenes kommende kongres . - Rostov-n / D: Sevkavkniga, 1926. - S. 89. - 128 s. Arkiveret 3. oktober 2017 på Wayback Machine
  41. ↑ 1 2 3 4 5 6 B. X̌uyranxe. Qeberdej txyļ (Èlyfbej). — Nalšyk, 1924.
  42. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Xx. Skjold Urys. Adygebzem og thyde . - Nalshik: "Elbrus", 2000. - S. 256-257. — 358 s. - 1000 eksemplarer.  — ISBN 5-7860-1439-x . Arkiveret 11. januar 2019 på Wayback Machine
  43. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Chentieva M. D. Historien om tjetjensk-ingushisk skrift. - Groznyj: Tjetjensk-Ingush bog. forlag, 1958. - S. 57.
  44. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Chentieva M. D. Historien om tjetjensk-ingushisk skrift. - Groznyj: Tjetjensk-Ingush bog. forlag, 1958. - S. 61-72.
  45. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 N. V. Yushmanov. Sprogidentifikator. - M. - L .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1941. - S. 14, 39. - 44 s. - 3000 eksemplarer.
  46. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 K. K. Kurdoev. Grammatik af det kurdiske sprog (Kurmanji). Fonetik, morfologi. - M. - L .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1957. - S. 12-13. — 344 s. - 1700 eksemplarer.
  47. ↑ 1 2 3 4 T. Şalbuzov. Bukvar. - Mahacqala, 1937.
  48. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 A. Gren. Om anvendelsen af ​​det latinske alfabet på komi- og udmurtsprogene // Komi Mu. - 1924. - Nr. 3. - S. 50-59.
  49. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ts`əxni mizelin şikılbişikvan luğat. - Bakı: Üfüq-S, 2015. - S. 52. - 53 s.
  50. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Alîfba bona zimanê k'urdî. — T'ibîlîsî, 2004.
  51. ↑ 1 2 3 4 5 N. V. Yushmanov. Sprogidentifikator. - M. - L .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1941. - S. 22. - 43 s. - 3000 eksemplarer.
  52. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Ivshin, 2010 , s. 28.
  53. ↑ 1 2 3 4 5 Michael Everson. Nogle tyrkmenske alfabeter  (engelsk) . Unicode (1. juni 2000). Arkiveret fra originalen den 31. juli 2015.
  54. ↑ 1 2 3 Z. Malsagov. Kulturelt arbejde i Tjetjenien og Ingush i forbindelse med forening af alfabeter . - Vladikavkaz, 1928. - S. 5-7. - 500 eksemplarer. Arkiveret 29. marts 2019 på Wayback Machine
  55. ↑ 1 2 Ivshin, 2010 , s. 32.
  56. ↑ 1 2 3 4 5 6 Ordbog nawdm. Orthographe  (fr.) . SIL International (21. marts 2018). Hentet 26. april 2019. Arkiveret fra originalen 26. april 2019.
  57. ↑ 1 2 3 4 5 Teferi Degeneh Bijiga, 2015 , s. 90, 98.
  58. ↑ 1 2 3 4 5 6 Ivshin, 2010 , s. 46.
  59. ↑ 1 2 Yanalif // Tatar Encyclopedic Dictionary. - Kazan: Institute of the Tatar Encyclopedia of the Academy of Sciences of the Republic of Tatarstan, 1999. - 703 s. Med. — ISBN 0-9530650-3-0 .
  60. ↑ 1 2 3 4 5 A. Tybykova. Om forbedring og forening af alfabetet i Altai-sproget  // Spørgsmål om at forbedre alfabeterne i de tyrkiske sprog i USSR. - M . : Nauka, 1972. - S. 41-48 .
  61. ↑ 1 2 3 4 Dilan MR Roshani. Eksisterende kurdiske alfabeter  . Kurdiske Sprogakademi. Arkiveret 3. oktober 2020.
  62. ↑ 1 2 3 4 5 Sprog og skrift fra folkene i Norden / Ya. P. Alkor. - M. - L . : Stat. pædagogisk og pædagogisk forlag, 1934. - T. III. - S. 184-187. Arkiveret 5. november 2018 på Wayback Machine
  63. ↑ 1 2 3 A. S. Lepiev, İ. A. Lepiev. Türkçe-çeçence sözlük / Turkoyŋ-noxçiyŋ doşam . - Ankara, 2003. - S. vi-vii. Arkiveret 10. august 2014 på Wayback Machine Arkiveret kopi (link utilgængeligt) . Hentet 29. marts 2019. Arkiveret fra originalen 10. august 2014. 
  64. ↑ 1 2 3 4 S. V. Kovaleva, A. P. Rodionova. Traditionelt og nyt i ordforråd og grammatik i det karelske sprog. - Petrozavodsk: Karelian Scientific Center of the Russian Academy of Sciences, 2011. - S. 8-30. — 138 s. - 300 eksemplarer.  - ISBN 978-5-9274-0498-8 .
  65. ↑ 1 2 3 G. Aitov. Nyt alfabet. Den store revolution i østen. - Saratov: Nizhnevolzhskoe regionale forlag, 1932. - S. 61-64. — 73 sek. - 3150 eksemplarer.
  66. ↑ 1 2 3 4 5 Systèmes alphabétiques des langues africaines Arkiveret 4. februar 2018 på Wayback Machine  (fr.)
  67. ↑ Do Dōrji, Banjibomi Johiḡasa. Ewengki nihang bilehu bideḡ. - 海拉尔, 1998. - 796 s. — ISBN 7-80506-704-X .

Litteratur