Klagesange | |
---|---|
hebraisk מְגִלַּת אֵיכָה | |
Kapitel | Ketuvim |
Titel på andre sprog: | græsk Θρήνοι Ιερεμίου ; lat. Klagesange ; |
Oversættelse | Rembrandt , "Jeremias beklager Jerusalems ødelæggelse". |
Originalsprog | hebraisk |
Faktisk oprettelsestid | OKAY. 586 f.Kr e. |
Forrige (Tanakh) | Ruths Bog |
Forrige (Ortodoksi) | Profeten Jeremias' bog |
Næste | Jeremias budskab |
Tekst i Wikisource | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Lamentations of Jeremias er en bog, der er en del af den hebraiske bibel ( Tanakh ) og Det Gamle Testamente . Den sjette bog i Ketuvim- delen af den hebraiske bibel.
På hebraisk er bogen opkaldt efter det første ord Eihaʹ! ("Hvordan!"). Den babylonske Talmud bruger udtrykket Kinot, det vil sige Klagesange, Elegier. I Septuaginta kaldes bogen anden græsk. θρῆνοι ("Klagesange", "Klagesange"), i henholdsvis Vulgata - Lamentationes , som blev grundlaget for bogens titel på mange europæiske sprog.
I de latinske og russiske oversættelser af Bibelen er klagesangen placeret efter profeten Jeremias' bog, i Septuaginta, mellem profeten Jeremias' bog og Jeremias' klagesang, Baruk er placeret . I den jødiske kanon findes Klagesangene normalt i Hagiografi- eller Skriftsektionen, som også omfatter Højsangsbøgerne, Rut, Prædikeren og Ester – fem skriftruller samlet under titlen Megillotʹ (Ruller). I nogle moderne udgaver af De Hebraiske Skrifter er Jeremias' Klagesange placeret mellem Ruths Bog eller Esters Bog og Prædikerens Bog, men i gamle manuskripter kom den efter Jeremias' Bog.
Bogen er en beklagelig sang, som udtrykker sorg over den katastrofe, der ramte Israels folk i 586 f.Kr. da den babyloniske kong Nebukadnezar ødelagde Jerusalem.
Traditionelt betragtes profeten Jeremias som forfatteren til bogen (som bogen første gang benævnes i Septuaginta ), hvilket dog ikke er blevet bevist [1] [2] . Det menes, at bogen blev skrevet nær Jerusalem efter dens ødelæggelse i 586 f.Kr. e.
I Septuaginta er bogen ledsaget af følgende indledende ord: "Og det skete, efter at Israel var blevet taget til fange, og Jerusalem var ødelagt, satte profeten Jeremias sig ned i tårer og græd med denne gråd over Jerusalem og sagde ... ". Jerome , skaberen af den første latinske oversættelse, betragtede disse ord tilføjet og udelod dem i sin oversættelse. Ikke desto mindre tilskriver jøder traditionelt profeten Jeremias forfatterskabet af Klagesangene. (Desuden understøtter den syriske bibel ( Peshitta ), den latinske Vulgata , Jonathans Targum, den babylonske Talmud og andre oversættelser hans forfatterskab.)
Nogle moderne bibelforskere giver dog en anden tilskrivning til bogen. Bogen menes at være skrevet mellem 587 og 582 f.Kr. e. men ikke profeten Jeremias [3] . Faktum er, at en række tegn får en til at tvivle på, at Jeremias kunne være dens forfatter.
Lamentations of Jeremias indeholder fem sange. I den første, i den anden og i den fjerde sang er der 22 vers hver - alt efter antallet af bogstaver i det hebraiske alfabet. Hvert vers er "nummereret" med det tilsvarende bogstav og begynder med det samme bogstav (for eksempel i Vulgata Lam 1.1: ALEPH. Quomodo sedet…, Lam 1.2: BETH. Plorans ploravit…, Lam 1.3: GIMEL. Migravit Judas… osv. .) [4] . Den tredje canto har 66 vers, organiseret i 22 tre-linjers grupper; hvert vers inden for en enkelt tre-linje begynder med bogstavet i det hebraiske alfabet, der går forud (i Vulgata begynder Klæm 3.1,3.2,3.3 med ordet ALEPH, Kærm 3.4,3.5,3.6 begynder med ordet BETH osv. ). Den femte canto består også af 22 vers, men indeholder ikke deres alfabetiske nummerering (og indeholder følgelig ikke et akrostik).
Akrostikum i den hebraiske bibel kunne ikke oversættes til andre sprog. Bogstavernes navne er formelt vist i Vulgata (på trods af at versenes begyndelsesbogstaver selvfølgelig "alfabetisk" ikke stemmer overens med det navngivne bogstav), i nogle udgaver af Septuaginta og i den kirkeslaviske bibel . I den kritiske udgave af Septuaginta af A. Ralphs, i protestantiske oversættelser og i den russiske synodale oversættelse af Klagesange er de ikke.
Et lignende strukturelt og poetisk princip observeres i Salme 118 og i en enklere form (en sætning for hvert bogstav) i en række andre salmer, for eksempel 9-10 .
Separate vers fra Jeremias' Klagesange blev sunget i århundreder (i en speciel salmetone ) ved katolikkers passionsmatiner skærtorsdag, langfredag og langlørdag, kendt i Vesten under det metaforiske navn Tenebrae . Hvert vers slutter som regel med et tekstmusikalsk refræn (teksten er også fra Jeremias' Klagesange) Ierusalem, convertere ad Dominum Deum tuum ("Jerusalem, vend tilbage til Herren din Gud!").
Komponistens vokalkompositioner (med eller uden instrumenter) baseret på teksterne i "Lamentationes" (som regel sunget til musik, der ikke har noget at gøre med typiske salmetoner) kendes fra renæssancen (anden halvdel af 1400-tallet) og frem til kl. 20. århundrede; blandt forfatterne af Lamentations er Pierre de la Rue (udgivelse 1549; forfatterskab omstridt), F. de Peñalosa , J. Isac ( Oratio Jeremiae prophetae ), J. Arcadelt , C. Festa , C. de Sermisi , C. de Morales , J. P. Palestrina (fire samlinger for forskellige vokalkompositioner), O. Lasso (tre samlinger), T. Crekiyon , J. Handl , T. Tallis , A. Lobo , F. Dentice , O. Vecchi , E. Cavalieri , J. Carissimi , F. Durante , Ya. D. Zelenka , G. F. Handel , E. Ksheneck , I. F. Stravinsky [5] , V. I. Martynov . Versene i "Lament" støttede sig på genren af kammer (vokal-instrumental) fransk barokmusik kaldet fr. Leçons de Ténèbres (lit. "læsninger i mørket"), hvori M. A. Charpentier , F. Couperin , M. R. Delalande og andre skrev. Komponistens "Lamentations" fra barokken var meget raffineret koncertmusik (som en kantate eller oratorium) og var ikke beregnet til tilbedelse.
I referencelitteraturen og den videnskabelige litteratur kaldes musikalske arrangementer af Jeremias' Lamentations for Lamentations [ 6] .
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|
Gamle Testamentes bøger | |
---|---|
Pentateuk | |
historisk | |
undervisning | |
Profeter | |
Tegnet * markerer ikke-kanoniske bøger |