International Civil Aviation Organisation International Civil Aviation Organisation | |
---|---|
ICAO hovedkvarter i Montreal | |
Medlemskab | stater, der er parter i Chicago-konventionen (1944) |
hovedkvarter | Montreal , Canada |
Organisationstype | International organisation |
officielle sprog | engelsk , russisk , fransk , arabisk , spansk , kinesisk , |
Ledere | |
rådsformand | Salvatore Sciaquitano |
Generalsekretær | Juan Carlos Salazar |
Grundlag | |
undertegnelse af Chicago-konventionen | 1944 |
Internet side | icao.int |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Den Internationale Civil Luftfartsorganisation ( ICAO fra den engelske ICAO - International Civil Aviation Organization ) er et specialiseret agentur under FN , der etablerer internationale standarder for civil luftfart og koordinerer dens udvikling med henblik på at forbedre sikkerheden og effektiviteten [1] . International Air Transport Association (IATA) er en uafhængig organisation og må ikke forveksles med ICAO.
ICAO blev etableret under del II af Chicago-konventionen af 1944. Har eksisteret siden 1947. Hovedkvarteret ligger i Montreal, Canada. USSR tilsluttede sig ICAO den 14. november 1970.
ICAO's lovbestemte mål er at sikre en sikker og velordnet udvikling af international civil luftfart i hele verden og andre aspekter af organisationen og koordineringen af internationalt samarbejde om alle spørgsmål vedrørende civil luftfart, herunder international transport. I overensstemmelse med ICAO-reglerne er det internationale luftrum opdelt i flyveinformationsregioner - luftrum, hvis grænser er fastsat under hensyntagen til mulighederne for navigationsmidler og lufttrafikkontrol. En af ICAO's funktioner er tildelingen til lufthavne i verden af individuelle koder på fire bogstaver - identifikatorer, der bruges til at transmittere aeronautisk og meteorologisk information om lufthavne, flyveplaner (flyveplaner), betegnelser for civile flyvepladser på radionavigationskort osv. .
I 1992 (resolution A29-1) erklærede ICAO den 7. december som Civil Luftfartsdag . I fremtiden blev denne beslutning støttet af FN .
ICAO's charter anses for at være den niende udgave af den internationale konvention om civil luftfart (også kaldet Chicago-konventionen ), som omfatter ændringer fra 1948 til 2006. Den har også betegnelsen ICAO Doc 7300/9.
Konventionen er suppleret med 19 bilag ( eng . Annex ), der fastlægger internationale standarder og praktiske anbefalinger.
Liste over bilag til konventionen https://ru.wikipedia.org/wiki/Convention_on_International_Civil_Aviation#Appendices_to_the_Convention
ICAO og IATA har deres egne lufthavns- og flyselskabskodesystemer. ICAO bruger lufthavnskoder på fire bogstaver og flyselskabskoder på tre bogstaver . I USA skelnes ICAO-koder normalt kun fra IATA-koder ved præfikset K (f.eks. LAX == KLAX ). Tilsvarende er præfikset C i Canada tilføjet til IATA-koderne for at danne ICAO-koden. I resten af verden er ICAO- og IATA-koder ikke relaterede, da IATA-koder er baseret på fonetisk lighed, og ICAO-koder er lokationsbaserede.
ICAO er også ansvarlig for at udstede alfanumeriske flytypekoder, som består af 2-4 tegn. Disse koder bruges ofte i flyveplaner.
ICAO leverer også telefonkaldesignaler til fly rundt om i verden. De består af en flyselskabskode på tre bogstaver og et et- eller to-ords kaldesignal. Normalt, men ikke altid, svarer kaldesignalerne til flyselskabets navn. For eksempel er koden for Aer Lingus EIN og kaldesignalet er Shamrock , for Japan Airlines International er koden JAL og kaldesignalet er Japan Air . Således ville Aer Lingus flight 111 blive kodet "EIN111" og udtales "Shamrock One Hundred and Eleven" over radioen. En flyvning med det samme Japan Airlines-nummer vil blive kodet "JAL111" og udtales "Japan Air 111". ICAO vedtager også flyregistreringsstandarder, som blandt andet tildeler alfanumeriske koder til lande.
Afsnittet nedenfor, efter at være blevet ændret kl. 21:43, 1. oktober 2022 af deltageren 95.135.160.212, modsiger referencerne til ICAO-dokumenter angivet i samme afsnit.
I oktober 2022 er antallet af lande 192: 191 ud af 193 FN-lande (alle undtagen Liechtenstein og Rusland ) plus Cookøerne [2] [3] [4] [5] .
Liechtenstein delegerede Schweiz til at implementere traktaten for at gøre den gældende på Liechtensteins territorium
Organisationens struktur er beskrevet i anden del af Konventionen om International Civil Luftfart . I overensstemmelse med artikel 43 "Navn og struktur" består organisationen af en forsamling, et råd og "andre organer, som måtte være nødvendige" .
Forsamlingen ( eng. Assembly ) mødes mindst én gang hvert tredje år, og efter anmodning fra rådet eller efter anmodning fra mindst en femtedel af det samlede antal kontraherende stater, kan en ekstraordinær samling af forsamlingen afholdes på ethvert tid. Forud for ændringen foretaget af forsamlingens 8. samling den 14. juni 1954, som trådte i kraft den 12. december 1956, mødtes forsamlingen årligt, og forud for ændringen af forsamlingens 14. samling, foretaget den 15. september 1962 og trådte i kraft den 11. september 1975, for at afholde et hastemøde i forsamlingen var tilstrækkeligt til at anmode om ti kontraherende stater.
Forsamlingens rettigheder og forpligtelser omfatter:
Rådet består af 36 kontraherende stater , der vælges af forsamlingen hvert tredje år. Den originale tekst til konventionen fra 1944 sørgede for et råd med 21 medlemmer. Siden da har antallet af stater ændret sig fire gange: ved forsamlingens 13. samling (27 stater), 17. (30), 21. (33) og 28. (36). Den sidste ændring, der blev foretaget på den 28. (ekstraordinære) samling i forsamlingen den 26. oktober 1990, trådte i kraft den 28. november 2002.
Rådets ansvar omfatter:
Formanden for rådet vælges af rådet selv for en periode på tre år med mulighed for genvalg. Formanden for Rådet har ikke sin egen stemme, det kan være enhver af de kontraherende stater. I tilfælde af at et medlem af rådet bliver formand for rådet, så bliver hans plads ledig - så besættes forsamlingen hurtigst muligt denne plads af en anden kontraherende stat. Rådet vælger også en eller flere næstformænd, der bevarer stemmeretten, mens de fungerer som formand for Rådet.
Rådsformandens opgaver omfatter:
Luftfartskommissionen består af 19 personer, der er udpeget af rådet blandt personer, der er udpeget af de kontraherende stater [6] . I overensstemmelse med den oprindelige tekst til konventionen fra 1944 bestod Kommissionen af 12 personer. Efterfølgende blev dette tal ændret to gange: ved forsamlingens 18. samling (15 personer) og ved den 27. (19). Den sidste ændring, som blev foretaget på forsamlingens 27. samling den 6. oktober 1989, trådte i kraft den 18. april 2005.
Luftfartskommissionens opgaver omfatter:
Link til kataloget over produkter og tjenester (katalog over ICAO-publikationer) - 2022 [7]
Hovedparten af ICAO-publikationer (dokumenter) distribueres på betalingsbasis.
Når der foretages ændringer i dokumenter, der er godkendt på møder i ICAO-rådet, sender generalsekretæren meddelelser til ICAO-medlemsstaterne om sådanne ændringer og foreslår, under henvisning til artikel 38 i ICAO-konventionen, at sende en svarinformation til ICAO om enhver uenighed mht. staten med de vedtagne ændringer til dokumentet og/eller med dokumentet som helhed og eventuelle forskelle i statens nationale regler som ændret af ICAO-dokumentet.
Meddelelsen skal fastsætte fristen for svar fra den stat, der modtager meddelelsen.
Vedlagt bekendtgørelsen:
Ændringstekst.
Modelskema til anmeldelse af uenighed om en ændring helt eller delvist.
Modelformular til meddelelse om overholdelse af bestemmelserne i det instrument, der ændres, eller om forskelle i nationale regler med instrumentet, der fortsat vil forekomme.
Notat om proceduren for udstedelse af meddelelser om forskelle.
Listen over opgaver til implementering af dokumentet eller ændring af det.
Evaluering af konsekvenserne af at lave en ændring af dokumentet.
Meddelelsen angiver, at hvis staten ikke fremsender en meddelelse om uenighed med ændringerne eller med dokumentet inden for den foreskrevne frist, eller ikke frembyder en forskel i nationale regler med kravene i ICAO-dokumenter, så vil dette ifølge ICAO-reglerne betyde at underretningsmodtagerens stat ikke har indsigelser mod dele af de vedtagne ændringer og/eller med hensyn til forpligtelsen til at udføre dokumentet som helhed.
FN (FN) | |
---|---|
Hovedorganer | |
Medlemskab | |
Grene |
|
Specialiserede institutioner | |
Underliggende organer | |
Rådgivende organer | |
Programmer og midler | |
Andre trustfonde |
|
Undervisning og forskning | |
Andre organisationer | |
Beslægtede organer | |
Afdelinger, administrationer | |
se også |
|
1 Trusteeship Council ophørte med at fungere den 1. november 1994. |
![]() | ||||
---|---|---|---|---|
Foto, video og lyd | ||||
Ordbøger og encyklopædier | ||||
|