Vores sprog | |
---|---|
Limba noastra | |
Limba noastra | |
| |
Tekstforfatter | Alexei Mateevich , 1917 |
Komponist | Alexandru Christea |
Land | Moldova |
Land | |
godkendt | 1994 |
Moldovas hymne er kompositionen "Vores sprog" ( Mold. Limba noastră, Limba noastra ) til versene af Alexei Mateevich (1888-1917). Musik af Alexandru Cristea , arrangement af Valentin Dinga [1] . Salmen omfattede kun fem strofer fra hele digtet - 1, 2, 5, 8 og 12. Kompositionen blev Moldovas hymne i 1994. Tidligere var hymnen kompositionen "Vågn op, rumænsk!" ( Rom. Deşteaptă-te, române! ) med tekst af A. Mureşanu , som har været Rumæniens nationalsang siden 1989 .
Digtet "Vores sprog" er en inspireret hymne til det indfødte moldaviske sprog, som Mateevich betragtede som "det højeste udtryk for selve folkets essens, deres historie, kamp, levevis, tro, kreativitet, en værdifuld arv, der skal være beskyttet og forbedret" [2] .
latin
Limba noastra-io comoară På adîncuri înfundată Un șirag de piatră rară Pe moșie revărsată. Limba noastra-i foc ce arde Într-un neam, ce fără veste Sa trezit din somn de moarte Ca viteazul din poveste. Limba noastră-i frunză verde, Zbuciumul din codrii veşnici, Nistrul lin, ce-n valuri pierde Ai luceferilor sfeșnici. Limba noastră-i limbă sfîntă, Limba vechilor cazanii, Care-o plîng și care-o cîntă Pe la vatra lor țăranii. Răsări-va eller comoară På adîncuri înfundată, Un șirag de piatră rară Pe moșie revărsată. Kyrillisk Limba noastra og comoare Eun adynqur infundate Un shirag de pyatre sjælden Pe mochier omvendt Limba noastra y foc che arde Yntr-un yum, che faire veste S-a tresit din som de moarte Ka vityazul din historie.Limba noastra-io comoară På adîncuri înfundată Un şirag de piatră rară Pe moşie revărsată. Limba noastra-i foc ce arde Într-un neam, ce fără veste Sa trezit din somn de moarte Ca viteazul din poveste. Limba noastră-i numai cîntec, Doina dorurilor noastre, Roi de fulgere, ce spintec Nouri negri, zări albastre. Limba noastră-i graiul pîinii, Cînd de vînt se mişcă vara; In rostirea ei bătrînii Cu sudori sfinţit-au ţara. Limba noastră-i frunză verde, Zbuciumul din codrii veşnici, Nistrul lin, ce-n valuri pierde Ai luceferilor sfeşnici. Limba noastra-i vechi izvoade. Povestiri din alte vremuri; Şi citindu-le 'nşirate, - Te-nfiori adînc si tremuri. Limba noastră îi aleasă Să ridice slava-n ceruri, Să ne spiue-n hram şi-acasă Veşnicele adevăruri. Limba noastra-i limbă sfîntă, Limba vechilor cazanii, Pleje o plîng şi care o cîntă Pe la vatra lor ţăranii. Înviaţi-vă dar graiul, Ruginit de multă vreme, Stergeti slinul, mucegaiul Al uitarii 'n care geme. Strîngeţi piatra lucitoare Ce din soare se aprinde - Şi-ţi avea în revărsare Un potop nou de cuvinte. Nu veţi plînge-atunci amarnic, Că vi—i limba prea săracă, Şi-ţi vedea, cît îi de darnic Graiul ţării noastre dragă. Răsări-va eller comoară På adîncuri înfundată, Un şirag de piatră rară Pe moşie revărsată. | Vores sprog, vores uforgængelige skat Skjult for vantro Lyset af dyrebare perler, Spildt ud over fædrelandet. Vores sprog er en levende sjæl Opvågnede mennesker. Han vågnede op, knækkede Sov dødelige snarer. Ild og doina bor i det , Markernes tristhed og brødets raslen, Blød af hvidt lyn Rivende skyer på den sorte himmel. Dette er smerte, hjertesorg, Stille samtale med vores bedstefædre, som elskede dette land Sandheden om hænderne i de uddødes arbejde. Vores sprog er et smukt mønster, Codru , susen fra bladfald. Rækkevidde af Dnestr , hvor det er klart Lamperne brænder ned. Vores sprog er en tavle fra fortiden, Stemmen fra mange generationer. Dette er deres hellige ord Det gør os begejstrede. Efter vores forfædres ord er vi retmæssigt Vi synger til den aftalte time Ære af evige sandheder I et lyst tempel, i faderens hus. Fordi han er hellig til smertens punkt, Hvad står der på det i faderens land Og sørge over andelen Og festen synges. Der er ingen glemsel for ham i århundreder, Hvad er glemt - genopstå Slet epokers støv fra det, - Han længes efter befrielse. Saml perlernes lys Med en lys iriserende nuance - Og en venlig vil skynde sig foran dig Strømmen af nye ord er turbulent. Nej, du behøver ikke brokke dig På din tunge med bebrejdelse, - Han er mere generøs end strålerne i brøndene Vort Fædreland. Må han forblive uforgængelig Skjult for vantro Lys af ædle perler Spildt ud over fædrelandet [3] . |
For første gang blev digtet "Vores sprog" offentliggjort i avisen "Kuvint Moldovenesk" ("Moldovisk ord") den 21. juni 1917. Mateevich fortalte om sit ønske om at skrive et digt om "vores sprog" i foråret samme år i et af sine breve fra den rumænske front (den rumænske landsby Maresheshty i Karpaterne ). Idéen blev realiseret i juni 1917. Den 17. blev digtet færdiggjort, dagen efter blev det læst af forfatteren ved åbningen af kurser for moldoviske lærere i Chisinau . Digtet blev også publiceret i bladet "Kuvint Moldovenesk" (1917, nr. 49, 21. juni, s. 2) - et gratis tillæg til avisen af samme navn, i bladet "Shkoala Moldoveneasca" (1917, nr. 2-4, juli-september, s. 94 ). Samme år blev værket offentliggjort i den rumænske avis "Neamul Românesc" dateret 29. august . I de efterfølgende år blev det inkluderet i absolut alle udgaver af Mateevichs værker, udført i rumænske Bessarabien og derefter i det sovjetiske Moldavien . De åbner ifølge den etablerede tradition hver ny udgave. I 1930'erne tonesatte komponisten Alexandru Christea digtet. På nuværende tidspunkt har den mange udgaver og publikationer, herunder individuelle bøger, og studeres på den moldoviske gymnasieskole.
Forfatteren til oversættelsen af digtet til russisk er D. Olchenko [3] .
Moldova i emner | |
---|---|
Historie | |
Symboler | |
Politik |
|
Retssystem |
|
Bevæbnede styrker | |
Geografi | |
Samfund | |
Økonomi |
|
Forbindelse | |
kultur | |
|
Europæiske lande : Hymner | |
---|---|
Uafhængige stater |
|
Afhængigheder | |
Uanerkendte og delvist anerkendte tilstande |
|
1 For det meste eller helt i Asien, afhængig af hvor grænsen mellem Europa og Asien trækkes . 2 Hovedsageligt i Asien. |
Moldova | Hymner fra|
---|---|
|