Den administrativ-territoriale opdeling af Moldova i sin nuværende form er bestemt af forfatningen [1] og loven i Republikken Moldova nr. 764-XV af 27. december 2001 "Om Republikken Moldovas administrative-territoriale struktur" , og blev dannet den 29. januar 2002 . Loven skelner mellem 2 niveauer af administrativ-territorial opdeling. På det første niveau er der 32 distrikter , 13 kommuner , den autonome territoriale enhed Gagauzia og administrativ-territoriale enheder på venstre bred af Dnestr , som kan tildeles en særlig status [2] . Kommunen Bender og de administrative-territoriale enheder på Dnjestrens venstre bred er under de facto kontrol af den ikke-anerkendte stat Pridnestrovian Moldaviske Republik . På det andet niveau af den administrativ-territoriale opdeling af Moldova er der byer, landsbyer og kommuner, som er en sammenlægning af flere landsbyer.
De administrative-territoriale enheder på minimumsniveauet er landsbyer, kommuner og byer. Landsbyen er en administrativ-territorial enhed, der forener landbefolkningen på grundlag af et fælles territorium, geografiske forhold, økonomiske og sociokulturelle bånd, traditioner og skikke. Flere landsbyer kan, afhængigt af økonomiske, sociokulturelle, geografiske og demografiske forhold, forenes og danne en administrativ-territorial enhed på det andet niveau - en kommune . Landsbyen, hvor landsbyens eller kommunens råd er beliggende, kaldes landsbyboligen. Landsbyer kan også være en del af byen og ikke udgøre en separat administrativ-territorial enhed på andet niveau.
Byen er en mere udviklet administrativ-territorial enhed end landsbyen i økonomisk og sociokulturel henseende, som forener bybefolkningen, har den passende infrastruktur, industrielle og kommercielle strukturer. Størstedelen af bybefolkningen er beskæftiget i industriel produktion, offentlige tjenester, forskellige områder af intellektuel aktivitet, kulturelt og politisk liv. Byen, hvor distriktsrådet ligger, kaldes sædebyen.
I henhold til moldovisk lov kan nogle byer anerkendes som kommuner . Kommunen er en bylignende bebyggelse, der spiller en særlig rolle i det økonomiske, sociokulturelle, videnskabelige, politiske og administrative liv i landet og har vigtige industrielle og kommercielle strukturer, uddannelses-, sundheds- og kulturinstitutioner. 13 byer har status som en kommune i Moldova: Chisinau , Balti , Bendery , Comrat , Tiraspol , Cahul , Ceadir-Lunga , Edinet , Hincesti , Orhei , Soroca , Straseni og Ungheni [3] .
Distriktet er en administrativ-territorial enhed, herunder landsbyer (kommuner) og byer, forenet af territorium, økonomiske og sociokulturelle bånd. Byen, hvor distriktsrådet ligger, er sædebyen. Bydelen bærer navnet på byboligen.
Som en del af Republikken Moldova skiller den administrative territoriale enhed Gagauzia sig ud , hvis status er reguleret af en særskilt lov [4] . Gagauzia omfatter administrative-territoriale enheder på første niveau af Comrat- kommuner , byer, landsbyer og kommuner. I loven "Om den administrative-territoriale struktur i Republikken Moldova" er den administrativ-territoriale opdeling af Dnjestrens venstre bred etableret på samme måde som den administrativ-territoriale opdeling af Gagauzia. Samtidig indikeres det, at det vil blive afklaret i tilfælde af en løsning af Transnistrien-konflikten og etableret ved en særskilt organisk lov .
Flag | Navn | Moldovisk navn |
Kort | Centrum | Terr. [5] | Os. [6] [7] | Massefylde | Måne. | Gor. | Sad i bjergene |
Com. | Sad i com. |
NP |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kommuner på første niveau | |||||||||||||
Chisinau kommune | Chișinau kommunale | — | 571,64 | 804,5 | 1407,35 | en | 6 | 2 | 12 | fjorten | 35 | ||
Balti kommune (Balti kommune) [8] |
Municipiul Bălți | — | 78,01 | 149,8 | 1920.27 | en | — | — | 2 | — | 3 | ||
Bender Kommune [ca. 1] (Bender Kommune) [8] |
Kommunal Bender | — | 97,29 | 98,8 | 1015,52 | en | — | — | en | — | 2 | ||
Comrat kommune | Kommunal Comrat | — | 32.00 | 26.3 | 821,88 | en | — | — | — | — | en | ||
Kommune Tiraspol | Kommune Tiraspol | — | 55,56 | 145.332 | 2615,77 | en | — | — | — | — | en | ||
Cahul kommune | Kommunale Cahul | — | 33.00 | 30.018 | 909,64 | en | — | en | — | — | 2 | ||
Ceadir-Lunga kommune | Kommunale Ceadîr-Lunga | — | 105,1 | 16.605 | 157,99 | en | — | — | — | — | en | ||
Kommune Edinet | Edineț kommune | — | 5.7 | 15,52 | 2722,81 | en | — | 2 | — | — | 3 | ||
Hincesti kommune | Kommunal Hîncești | — | 72,17 | 12.491 | 173,08 | en | — | — | — | — | en | ||
Orhei kommune | Kommunale Orhei | — | 16,52 | 21.065 | 1275,12 | en | — | — | — | — | en | ||
Soroca kommune | Kommunale Soroca | — | 11,88 | 22.196 | 1868,35 | en | — | — | — | — | en | ||
Straseni kommune | Municipiul Strașeni | — | 60,8 | 18.376 | 302,24 | en | — | en | — | — | 2 | ||
Ungheni kommune | Kommune Ungheni | — | 16.4 | 30,804 | 1878.29 | en | — | — | — | — | en | ||
Distrikter | |||||||||||||
Bessarabien-regionen (Basarabeasca-regionen) [8] |
Raionul Basarabeasca | Bessarabka (Basarabeaska) [8] |
294,54 | 28,7 | 97,44 | — | en | — | 6 | 3 | ti | ||
Briceni-distriktet (Briceni-distriktet) [8] |
Raionul Briceni | Briceni (Bricheni) [8] |
814,44 | 73,9 | 90,74 | — | 2 | — | 26 | elleve | 39 | ||
Glodeni-regionen (District Gloden) [8] |
Rayonul Glodeni | Glodyany (Gloden) [8] |
754,18 | 60,4 | 80,09 | — | en | en | atten | femten | 35 | ||
Donduseni-distriktet (Donduseni-distriktet) [8] |
Raionul Dondușeni | Donduseni (Donduseni) [8] |
644,12 | 43,7 | 69,40 | — | en | — | 21 | otte | tredive | ||
Drokievskiy-distriktet | Rayonul Drochia | Drochia | 999,91 | 88,5 | 88,50 | — | en | — | 27 | 12 | 40 | ||
Dubossary distrikt | Raionul Dubasari | Cocieri | 309,22 | 35,2 | 113,83 | — | — | — | elleve | fire | femten | ||
Edinet distriktet | Raionul Edineț | Edinet (Edinets) [8] |
932,92 | 81,6 | 87,47 | — | 2 | fire | tredive | 13 | 49 | ||
Cahul-regionen | Rayonul Cahul | Cahul (Cahul) [8] |
1545,28 | 124,7 | 80,70 | — | en | en | 36 | 17 | 55 | ||
Calarasi-regionen | Raionul Călărași | Calarasi | 753,55 | 78,5 | 104,17 | — | en | en | 27 | 12 | 44 | ||
Cantemir-regionen | Raionul Cantemir | Cantemir | 867,86 | 62,3 | 71,79 | — | en | — | 26 | 24 | 51 | ||
Causeni-regionen | Raionul Caușeni | Causeni | 644,12 | 43,7 | 69,40 | — | 2 | en | 28 | 17 | 48 | ||
Criuleni-regionen | Rayonul Criuleni | Criuleni (Criuleni) |
687,95 | 73,7 | 107,13 | — | en | 2 | 24 | 16 | 43 | ||
Leovsky-distriktet | Rayonul Leova | Leova | 764,73 | 53,2 | 69,57 | — | 2 | en | 23 | 13 | 39 | ||
Nisporensky-distriktet | Raionul Nisporeni | Nisporeni | 629,02 | 66,1 | 105,08 | — | en | — | 22 | 16 | 39 | ||
Novoanensky-distriktet | Raionul Anenii Noi | Anenii Noi (New Anens) |
887,62 | 83,4 | 93,96 | — | en | 5 | 25 | fjorten | 45 | ||
Oknitsky-distriktet | Raionul Ocnița | Ocnita | 597,47 | 54,9 | 91,89 | — | 3 | — | atten | 12 | 33 | ||
Orhei distrikt | Rayonul Orhei | Orhei | 1228,31 | 125,4 | 102,09 | — | en | — | 37 | 37 | 75 | ||
Rezinsky-distriktet | Rayonul Rezina | Gummi | 621,79 | 51,2 | 82,34 | — | en | 3 | 23 | fjorten | 41 | ||
Riscani-regionen | Raionul Rișcan | Riscani | 936,03 | 68,7 | 73,40 | — | 2 | 6 | 26 | 21 | 55 | ||
Soroca-distriktet | Rayonul Soroca | skatter | 1042,99 | 100,1 | 95,97 | — | en | — | 34 | 33 | 68 | ||
Strashensky-distriktet | Raionul Strașeni | skræmmende | 729,12 | 92,1 | 126,32 | — | 2 | 2 | 25 | ti | 39 | ||
Singerei-regionen | Raionul Sîngeri | Singerei | 1033,71 | 92,6 | 89,58 | — | 2 | en | 24 | 43 | 70 | ||
Taraclia-regionen | Rayonul Taraclia | Taraclia | 673,69 | 44,0 | 65,31 | — | en | — | fjorten | elleve | 26 | ||
Teleneshtsky-distriktet | Raionul Telenesti | Teleneshty | 848,62 | 73,1 | 86,14 | — | en | 2 | tredive | 21 | 54 | ||
Ungheni-distriktet | Rayonul Ungheni | Ungheni | 1082,62 | 117,4 | 108,44 | — | 2 | en | 31 | 40 | 74 | ||
Falesti-regionen | Raionul Falesti | Falesti | 1072,60 | 91,9 | 85,68 | — | en | — | 32 | 43 | 76 | ||
Floresti-distriktet | Raionul Floresti | Floresti | 1108,19 | 88,7 | 80,04 | — | 3 | — | 37 | 34 | 74 | ||
Hincesti-regionen | Raionul Honcești | Hincesti | 1472,13 | 121,2 | 82,33 | — | en | — | 38 | 24 | 63 | ||
Cimislia-regionen | Rayonul Cimișlia | Cimislia | 923,70 | 60,8 | 65,82 | — | en | 3 | 22 | 13 | 39 | ||
Sholdanesti-regionen | Raionul Șoldănești | Soldanesti | 598,37 | 42,4 | 70,86 | — | en | — | 22 | ti | 33 | ||
Stefan-Vodsky-distriktet | Raionul Ștefan-Vodă | Stefan Voda | 644,12 | 71,0 | 110,23 | — | en | — | 22 | 3 | 26 | ||
Ialoveni-distriktet | Raionul Ialoveni | Ialoveni | 783,49 | 100,7 | 128,53 | — | en | — | 24 | 9 | 34 | ||
Autonom territorial enhed | |||||||||||||
Gagauzias autonome territoriale enhed |
Unitatea Teritorială Autonomă Găgăuzia |
Comrat | 1848,46 | 161,9 | 87,59 | en | 2 | en | 23 | 5 | 32 | ||
Autonome-territoriale enheder på venstre bred af Dnestr | |||||||||||||
Administrative -territoriale enheder på venstre bred af Dnestr [ca. en] |
Unitățile Administrative- Teroritoriale din Stînga Nistrului |
Tiraspol | 4163,00 | 505,2 | 121,35 | en | 9 | 2 | 69 | 66 | 147 | ||
i alt | 33546 | 4060,4 | 121,04 | 5 | 60 | 39 | 917 | 660 | 1681 |
Efter at have opnået uafhængighed som følge af USSR's sammenbrud beholdt Moldova den administrativ-territoriale opdeling, der eksisterede i den moldaviske SSR . Ændringerne var kun forbundet med omdøbningen af en del af bosættelserne i landet, hvilket i de fleste tilfælde var forbundet med at slippe af med sovjetiske stednavne .
På det første niveau af den administrativ-territoriale opdeling af Moldova var der 40 distrikter og 10 byer med republikansk underordning, og på det andet niveau var der 11 byer med distriktsunderordning, 49 by-type bebyggelser og 831 landsbyråd [9] .
Den 7. december 1994 vedtog Moldovas parlament en lov om den administrative-territoriale struktur i Republikken Moldova [10] . Følgende ændringer blev foretaget i den tidligere administrative-territoriale struktur:
Den 12. november 1998 vedtog Republikken Moldovas parlament en ny lov nr. 191 "Om Republikken Moldovas administrativ-territoriale struktur", som indførte en ny administrativ-territorial struktur og trådte i kraft den 1. januar, 1999 [11] . Regionsinddelingen blev afskaffet. På det første niveau af den administrativ-territoriale opdeling var der 9 amter , Chisinau kommune , den autonome territoriale enhed Gagauzia og de administrativ-territoriale enheder på venstre bred af Dnestr , som kunne tildeles en særlig status. Status som en kommune, udover Chisinau, blev modtaget af alle amtscentre, Gagauzias administrative centrum og 4 byer på venstre bred af Dnestr. Den nye administrativ-territoriale opdeling ligner den administrativ-territoriale opdeling, der eksisterede på Moldovas territorium under dets ophold som en del af Rumænien i 1918-1940 .
Efter protesterne fra den bulgarske befolkning , som udgjorde flertallet i den afskaffede Taraclia-region , den 22. oktober 1999, adskilte parlamentet sig fra Cahul-amtet Taraclia-amtet , som gentog grænserne for Taraclia-regionen [12] [13] . Før han vendte tilbage til distriktsopdelingen i 2002, så den administrativ-territoriale opdeling sådan ud:
Efter at kommunisterne vandt parlamentsvalget i 2001 , vedtog parlamentet en lov, der genoprettede den gamle administrativt-territoriale opdeling [2] , med undtagelse af Gagauzia og Dnjestrens venstre bred , som beholdt deres status. Der er foretaget nogle ændringer i den gamle opdeling. Så Kainarsky-regionen blev ikke genoprettet , og Dubossary-regionen blev genoprettet inden for grænserne af sit territorium, beliggende på højre bred af Dnestr . Denne administrativ-territoriale struktur trådte i kraft den 29. januar 2002 og er stadig i kraft med mindre ændringer på niveau med landsbyer og kommuner.
Administrative afdelinger i Republikken Moldova | ||
---|---|---|
Distrikter |
| |
Kommuner | ||
ATO | ||
ATELD | ||
se også | ||
* Helt eller delvist under kontrol af Den Pridnestroviske Moldaviske Republik |
Moldova i emner | |
---|---|
Historie | |
Symboler | |
Politik |
|
Retssystem |
|
Bevæbnede styrker | |
Geografi | |
Samfund | |
Økonomi |
|
Forbindelse | |
kultur | |
|
Europæiske lande : Administrative opdelinger | |
---|---|
Uafhængige stater |
|
Afhængigheder |
|
Uanerkendte og delvist anerkendte tilstande | |
1 For det meste eller helt i Asien, afhængig af hvor grænsen mellem Europa og Asien trækkes . 2 Hovedsageligt i Asien. |