Hyacint (mytologi)

Hyacinth [3] [4] , Hyakinth [5] , Khiakinf [6] , Iakinf [7] ( oldgræsk Ὑάκινθος , Hyakinthos ; lat.  Hyacínthus ) - ifølge græsk mytologi , en spartansk skønhed af en diskret prins. På grund af dette blev lysets gud , Apollo , forelsket i ham , som ved et uheld dræbte den unge under et spil med diskoskastning . Fra Hyacints blod dukkede en blomst af samme navn op .

Hyacint-kulten, som opstod i oldtiden, i det antikke Grækenland fusionerede med Apollon-kulten. Det afspejlede troen på den naturlige cyklus af liv og død. Til ære for Apollo og Hyacinth blev de største spartanske festivaler afholdt i Hyakinthia . Senere, takket være Ovids " Metamorphoses " , trængte denne legende ind i den europæiske kultur og i den homoseksuelle subkultur i særdeleshed .

Myte

Ifølge græsk mytologi tilhørte Hyacinth det kongelige dynasti i Sparta . Den mest populære version af myten kalder ham forældrene til den spartanske konge Amykla og Lapiths datter Diomede . Ifølge andre kilder var han afkom af kong Ebal eller søn af Thessalian Pier og musen Clio [8] [5] .

Hyacinth var kendetegnet ved ekstraordinær skønhed, takket være hvilken digteren Famiris , lysguden Apollo og vindens gud Zephyr (eller Boreas ) forelskede sig i ham [8] [5] . Prinsen foretrak Apollo. Engang, da de elskende konkurrerede i diskoskastning , ramte Apollo ved et uheld Hyacinth med dette projektil og dræbte ham. Ifølge en version af myten var Zephyr (eller Boreas) jaloux på den unge mand for Apollo og rettede bevidst vinden, så skiven ramte Hyacinth i hovedet. Apollo kunne ikke redde sin elskede, og han døde i hans arme. Ved Guds vilje voksede blomster fra Hyacints blod - " hyacinter ", på de karminrøde (eller lilla ) kronblade, hvoraf du kan se udråbstegn "AI, AI", der angiver en ung mands døende støn (eller Apollons sorgfulde skrig) eller Apollons og Hyacints begyndelsesbogstaver ("A" og "Ὑ") [8] [5] [6] .

Ifølge Pausanias blev Hyacinth og hans søster Polyboia ført til himlen af ​​en procession af de olympiske guder [9] [10] [11] . Non of Panopolitansky nævner en ung mands opstandelse af Apollo [12] . Hyacintens apoteose er sandsynligvis bevist af den ældgamle billedtradition med at afbilde ham ridende på en flyvende svane [13] .

Motiver og fortolkninger af myten

Antikkens historiker og forskeren A.F. Losev identificerer en række motiver i myten om Hyacinth. For det første er dette " hellenistisk dekadence ", manifesteret i sofistikeret erotik (i dette tilfælde af samme køn) og en sofistikeret kunstnerisk præsentationsstil; for det andet, antropomorfisme , menneskeliggørelse af naturen (Hyacint-blomst, Zephyr-vind) (Losev tilskriver sit udseende til Homer -æraen ); for det tredje Apollons deltagelse, hans fremstilling som et meget menneskeliggjort væsen, som en gud for verdensordenen, i harmoni med den elementære verden (blomsten); for det fjerde det modsatte motiv til konflikten mellem Apollons ordnede verden og elementerne i form af Zephyr-vinden, som dræbte Hyacinth; for det femte, apoteose , temaet genfødsel og frelse, den naturlige cyklus af liv og død. For det sjette og syvende afspejler myten både dens dybe oldtid (takket være kildernes direkte angivelser) og begyndelsen på mytologiens forfald, dens rationalisering og poetisering. Endelig er det ottende motiv overgangen fra at være en varulv til en irreversibel transformation, "magiens afgang" [14] .

A. A. Pavlov fremhæver i genfortællingen af ​​Ovid en kompleks hellenistisk allegori om "kærlighedsspil", "kærlighedens sår" og ansvar for kærlighed. I mere ældgamle versioner af myten bemærker han motiverne af patriarkatet , forhold af samme køn som grundlaget for militær organisering, valg, arkaiske ideer om kosmos i paradigmet om kærlighed og død, poetisering og elitisering af forhold af samme køn, kærlighed som en vej til transformation og guddommeliggørelse [15] . Bernard Serjean betragter myten om Apollo og Hyacinth som en afspejling af den spartanske skik med mandlig indvielse (en drengs overgang til status af en mand), som bestod i at opdrage en moden ungdom af en ældre mand, og som også omfattede institutionaliseret samme. -seksuelle forhold mellem dem [16] .

Kult

Denne myte opstod i kulturen af ​​den før-græske befolkning på Balkan, hvor Hyacinth tilsyneladende var en planteguddom af døende og genoplivende natur ; dyrkelsen af ​​denne gud blev til gengæld dannet ud fra den ældgamle fetichistiske veneration af blomsten. Selve navnet Hyacinth er af ikke-græsk oprindelse, som angivet med suffikset "-nth". Losev antyder, at tilbedelsen af ​​denne gud i livs- og dødscyklussen kunne omfatte menneskeofringer , en antydning af, som han ser i myterne om ofringen af ​​døtrene til en vis hyacint fra Athen og kong Erechtheus . Den første omtale af denne guddom går tilbage til det 8. århundrede f.Kr. e. [12] . Senere (VII-VI århundrede f.Kr. [12] ) assimilerede og fortrængte Apollonkulten den religiøse tilbedelse af Hyacinth [5] . På et tidspunkt smeltede billederne af Apollo og Hyacinth sammen til ét - billedet af en døende og genopstandende dæmon. Derefter reducerede guden Apollo hyacintens guddom til niveauet af en helt, som begyndte at blive betragtet som hans følgesvend [7] . Og det enkelte billede af den døende og genopstandende guddom brød op i en lysere figur af den genopstandende Apollo og en mørkere figur af den myrdede Hyacint. Samtidig forvandledes billedet af det chtoniske væsen Hyacinth til et ordnet og transformeret element (blomst) [17] . Kulten af ​​Hyacint som et billede på livets og dødens cyklus i naturen ligner en lignende dyrkelse af Adonis [18] [19] .

Det religiøse centrum for denne kult var byen Amikla i Sparta. Den berømte kolossale statue af Apollo var placeret der, på hvis trone var afbildet den festlige procession af Hyacinth til Olympus . Spartanerne troede, at Hyacintens grav lå i bunden af ​​skulpturen. I helligdage gik folk ind i rummet under statuen gennem en kobberdør og der, på et særligt alter, blev der ofret til Hyacinth allerede før ofrene til Apollo [5] [17] .

I den spartanske koloni Tarentum i Italien var der en kultgrav af Apollo-Hyacinth, som afspejler ideen om perioden med fusionen af ​​de to guders figurer [7] [20] . I byen Cnidus i Lilleasien blev Artemis tilbedt som "Federen af ​​Jakinth", hvis kult formentlig peger på ærbødigheden for fødslen af ​​den gamle Hyacint. Måneden Hyakinthia ( oldgræsk Ὑακίνθιος ) blev fejret på Rhodos , Kos , Kalymnos , Kreta , Thera , Byzans og andre steder [7] [21] .

Til ære for Hyacinth i Sparta blev en af ​​de vigtigste højtider, Hyacinthia, fejret . ( anden græsk Ὑακίνθια ). Senere, da hyacint-kulten smeltede sammen med Apollon-kulten, begyndte højtiden at blive dedikeret til sidstnævnte [5] , som fik tilnavnet epikles Hyakinthius ( oldgræsk Ὑακίνθιος ) [22] . De tre dage lange festligheder begyndte på den længste dag i måneden Hecatombeon (juli-august). Den første dag var sorg, den var dedikeret til Hyacinths død, hvilket personificerede udtørring af vegetation i den varme sommer. På dette tidspunkt blev der ofret til de døde, og de fastede sandsynligvis . På andendagen begyndte festlighederne. Denne gang var dedikeret til Apollo, som var forbundet med opblomstringen af ​​naturens produktive kræfter [23] . Festlighederne omfattede at tage ceremoniel påklædning på, besøge gæster, feste, synge, spille på musikinstrumenter ( cithara og aulos ), dans, optræden , korkonkurrencer , hestevæddeløb og andre forlystelser. Selv slaver fik lov til at fejre højtiden. Deltagerne pyntede sig med kranse af vedbend og hyacinter, og et højtideligt optog fandt sted. Talrige ofre blev også bragt i løbet af denne tid. Betydningen af ​​denne ferie var så stor, at spartanerne vendte tilbage for at fejre den selv under krigen. Til dette sluttede de engang en våbenhvile i fyrre dage med den messinske by Eira, og den fornyede aftale med Athen antog årlige æresdelegationer af athenerne til Hyacinthia til Sparta og spartanerne til Dionysia til Athen [24] [25] [ 23] [17] . Kombinationen af ​​sorg og efterfølgende fejringer under Hyakinthia afspejlede symbolsk cyklussen af ​​liv og død i naturen [17] . Nogle forskere foreslår, at Hyacinthia faldt i maj og markerede overgangen fra et ungt grønt forår til en tør, varm sommer og frugtmodning, eller en overgang fra en død vinter til et blomstrende forår [11] .

Disse festligheder blev fejret allerede på Romerrigets tid [18] [26] . Tidlige kristne (såsom Clement of Alexandria ) kritiserede myten om Hyacinth [27] [28] .

Hyacint blomst

Planteslægten Hyacinth ( lat. Hyacinthus ) har fået sit moderne navn fra en græsk myte. Med det faktum, at det var denne blomst, de gamle grækere havde i tankerne, er en række videnskabsmænd ikke uden tvivl enige [29] . Ifølge andre forskere har denne plante dog kun lidt lighed med den, der er beskrevet i gamle kilder [30] . De antyder, at grækerne selv oprindeligt kaldte en anden blomst på den måde - måske hasselrypen ( Fritillaria ) [19] , iris ( Iris ) [7] , delphinium ( Delphinium ) [11] , lilje ( Lilium ) [31] , creled viper løg ( Muscári comósum ) [29] eller tobladet scilla ( Scílla bifólia ) [32] . Samtidig bemærkes det, at nogle gamle forfattere, der genfortæller legenden, måske ikke havde nogen bestemt blomst i tankerne [29] .  

Ifølge en anden græsk myte dukkede senere "hyacint" op fra Ajax ' blod , og mønsteret på kronbladene afspejlede de to første bogstaver i heltens navn "Αἴ" eller også hans smertefulde støn [11] [6] .

En lilla ædelsten blev opkaldt efter Hyacint og dens blomst , hvilket oprindeligt betød højst sandsynligt korund , men senere blev dette navn overført til zirkoner [33] .

I kunst og kultur

I antikken

Den tidligste omtale i litterære monumenter af Hyacinth findes i Hesiod i " Kvindernes Katalog " (VIII-VII århundrede f.Kr.). Og den første præsentation af myten er af Euripides i tragedien " Helen " (5. århundrede f.Kr.) [12] . Det er dog mest fuldstændigt forklaret under hellenistisk tid : i Metamorfoserne af Ovid og billederne af Philostratus den yngre[34] [31] .

Det tidligste (omkring det 6. århundrede f.Kr.) kendte billede af Hyacinth var en tegning på tronen af ​​en gammel kultstatue af Apollo i Amicles-templet, nævnt af Pausanias . Denne gamle forfatter hævdede, at Hyacinth blev afbildet som en skægget mand (i modsætning til den efterfølgende tradition med at afbilde ham som en ung mand) [35] .

Afbildninger af hyacint findes på etruskisk og græsk antik keramik . Nogle gange blev han malet sammen med Zephyr (dog mener nogle forskere, at vi i disse tilfælde taler om Eros og en bestemt ung mand). På andre vaser er Hyacinth afbildet som en ung mand, der rider på en Apollo-fugl (svane). Dette motiv er optaget i Philostratus den Yngres arbejde: Apollo lovede Hyacinth, blandt alle andre velsignelser, "at give ham mulighed for at rejse rundt på svaner i de lande, hvor Apollo er æret og kært for ham" [36] [35] [ 37] [38] .

I Natural History skrev Plinius den Ældre om maleriet af den athenske kunstner Nikias (V-IV århundreder f.Kr.) "Hyacinth", som Augustus kunne lide så meget , at han tog det med til Rom. Ifølge Pausanias blev den græske helt i dette billede afbildet som en ung; sandsynligvis var det hende, der blev beskrevet af Philostratus den Yngre [39] .

Hyacintfiguren er afbildet på de tidligste mønter fra det spartanske Tarentum [40] .

Eremitagen har en statue af den såkaldte Eros Soranzo. Nogle kunsthistorikere anser det for at være en romersk kopi af en skulptur fra anden fjerdedel af det 5. århundrede f.Kr. f.Kr e. (muligvis af Pythagoras Rhegius ), andre siger, at det er et eklektisk monument fra det 1. århundrede f.Kr. e. (sandsynligvis Pastelskolens skoler ) . Det antages, at statuen var en enkelt komposition med en større, som den unge mands ansigt er vendt mod. Nogle forskere mener, at hun kunne afbilde Hyacinth med Apollo. Fragmenter af denne skulptur opbevares også i Ashmolean Museum [41] og det arkæologiske museum i Sparta [42] [43] [44] [45] . Altes Museum Berlin , Prado og en række andre samlinger (45 stykker i alt) rummer statuer af den såkaldte Narcissus, som er romerske kopier fra det 2. århundrede af et græsk værk af skolen Polikleitos . En række forskere forbinder denne skulptur med Hyacinth [46] [47] .

I den europæiske tradition

Myten om Hyacint blev genfortalt i detaljer i Ovids Metamorphoses [ 34] [31] , som blev udbredt i middelalderens Europa (også i en "moraliseret" form) og havde stor indflydelse på renæssancen [55] . Sådanne renæssancekunstnere som Benvenuto Cellini , Annibale Carracci , Domenichino og Francesco Francia vendte sig mod billedet af Hyacinth [5] . Det er bemærkelsesværdigt, at ifølge nogle kunsthistorikere er Apollo og Hyacinth, blandt andre statuer af Cellini, en afspejling af billedhuggerens sensualitet af samme køn [56] . Han henviste også til denne græske myte i en sonet komponeret under hans fængsling anklaget for "sodomi" [57] .

I en senere periode blev Hyacint-myten genstand for værker af Nicolas Poussin , Peter Paul Rubens , Giovanni Battista Tiepolo , Louis Boulogne den Yngre , Merry-Joseph Blondel , Jean-Pierre Granger , Augustin Saint-Aubin , Benjamin West , François Joseph Bosio , Antoine Etex , Alexander Ivanov , Alexander Kiselev , Ivan Akimov og mange andre. Især Tiepolos Death of Hyacinth blev bestilt af William I som en hyldest til minde om sin elsker, den spanske musiker, som han boede sammen med i Venedig indtil sin død i 1751 [58] . Samtidig afbildede kunstneren ikke en kasteskive, men tennisbolde og en ketsjer [59] . I A. A. Ivanovs maleri Apollo, Hyacinth and Cypress ser nogle forskere en skjult afspejling af kunstnerens egne homoerotiske følelser [60] .

I 1602-1603 skrev den tyske forfatter Johann Valentin Andree "i efterligning af engelske skuespillere" komedien "Hyacinth" (ikke bevaret) [61] . Den franske digter fra det 17. århundrede Theophile de Vio brugte i sit digt "Au marquis du Boukinquan" myten om Apollo og Hyacint til at latterliggøre kærlighedsforholdet mellem kong James I af England og George Villiers , hertug af Buckingham .

I 1730'erne komponerede Johann Sebastian Bach kantaten Contest of Phoebus and Pan”, hvor især Phoebus-Apollo fortæller om sin kærlighed til Hyacinth. I 1767 skrev Wolfgang Amadeus Mozart sin første opera, Apollo og Hyacinth , til en latinsk libretto af Rufinus Widl . Samtidig udskiftede forfatteren Hyacinth i kærlighedstrekanten med sin søster Melia, der undgik et homoseksuelt plot. Nogle forskere mener dog, at denne selvcensur var falsk, og at seeren stadig kunne læse karakterernes forhold af samme køn [63] .

Navnet Hyacinth blev brugt som en tilsløret reference til homoseksuelle forhold af den engelske digter George Gordon Byron [64] [65] .

I den victorianske æra blev " blomsternes sprog " populært i Europa - et symbolsystem, der giver visse planter en eller anden betydning. Takket være de græske "blomster"-myter begynder blomster blandt andet at blive forbundet med mandlig ungdom og skønhed: Adonis blev til en anemone (eller adonis , rose ), Attis til viol , Narcissus til narciss , Crocus til krokus , og Hyacint til hyacint . Samtidig fortalte de sidste tre myter om forhold af samme køn, som tiltrak sig opmærksomheden hos homoseksuelle forfattere i det 19. århundrede og afspejlede sig i deres arbejde. Så Oscar Wilde skrev til sin elskede Alfred Douglas : "Min eneste dreng. Din sonet er charmerende, og det ville være overraskende, hvis dine lilla læber var mindre egnede til musik af sange end til lidenskaben ved et kys; din lette, gyldne sjæl svinger mellem rus af lidenskab og poesi. Jeg tror, ​​at Hyacinth, som Apollo elskede så vanvittigt i Grækenlands dage, var ingen ringere end dig . Kultdigteren i den russiske homoseksuelle subkultur , Mikhail Kuzmin , skrev operaen Apollo and Hyacinth i 1901 [67] , og han adresserede det samme billede i digtet Epitaph i 1907. Symbolikken i myten om Hyacinth som en markør for kærlighed til samme køn blev brugt af den amerikansk-britiske digter Thomas Eliot i hans digt "The Waste Land " (1922) [68] . Den tragiske skæbne for heltene fra græske blomstermyter førte til, at de fortsatte med at være populære blandt homoseksuelle forfattere i det 20. århundrede, blandt andet i forbindelse med HIV -epidemien, som førte til mange unges død [66] .

I 1971 skrev Jim Morrison sangen " House of Hyacinth ".» [69] . Myten om den græske ungdom er også dedikeret til albummet Noctourniquet (2012) af det amerikanske band The Mars Volta [70] .

I 1985-1989 gennemførte politiet i det kommunistiske Polen Operation Hyacinth , der havde til formål at identificere homoseksuelle mennesker og udarbejde deres lister: de blev massivt arresteret, afhørt og afpresset [71] . Iakinf er en af ​​heltene i Victor Pelevins bog "The Art of Light Touches " (2019) [72] .

Noter

1. ↑ Drikkekop (kylix) skildrer en erotisk scene af Eros og en ungdom Arkiveret 3. juli 2019 på Wayback Machine . Adgangsnummer 95.31. Museum of Fine Arts Boston
2. ↑ 205271, ATHENIAN, Lewes, Warren, Boston (MA), Museum of Fine Arts, 95.31 . Forskningscentret for klassisk kunst. University of Oxford
3. ↑ Abramov, A.P. Amikly // Great Russian Encyclopedia . (Russisk)
4. ↑ Hyacinth // Big Encyclopedic Dictionary / kap. udg. A. M. Prokhorov . (Russisk)
5. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Tokarev, 1991 .
6. ↑ 1 2 3 Vlasov V. G. . Hyacinth // New Encyclopedic Dictionary of Fine Arts: I 10 bind - M . : Azbuka-Atticus, 2010. - T. 3. - S. 155-156. — 784 s. - 1000 eksemplarer.  - ISBN 978-5-9985-0863-9 .
7. ↑ 1 2 3 4 5 Losev, 1996 , s. 311-313.
8. ↑ 1 2 3 William Smith, 1867 , s. 532.
9. ↑ Pausanias, 1938 .
10. ↑ Losev, 1996 , s. 38.
11. ↑ 1 2 3 4 Encyclopædia Britannica, 1911 .
12. ↑ 1 2 3 4 Petropoulou, 2012 .
13. ↑ Elisa Saviani . Giacinto sul cigno di Apollo. Giacinto e Apollo Arkiveret 13. juli 2019 på Wayback Machine . Cattedra di Iconografia e Iconologia, Dipartimento di Storia dell'arte e spettacolo, Facoltà di Lettere e Filosofia, Sapienza Università di Roma
14. ↑ Losev, 1996 , s. 37-40.
15. ↑ Pavlov A. A. Græsk paiderastia og den antikke polis: myte, virkelighed, filosofi  // Adam og Eva. Almanak for kønshistorie. - M. : IVI RAN, 2003. - S. 45-67 .
16. ↑ Bernard Sergent . Homoseksualitet og initiering hos indo-europæiske mennesker  (fransk) . - Paris: Payot, 1996. - 670 s. - (Bibliothèque historique). — ISBN 2-228-89052-9 , ISBN 978-2228890526 .
17. ↑ 1 2 3 4 Losev, 1996 , s. 432-434.
18. ↑ 1 2 Hyacinthus  // Real Dictionary of Classical Antiquities  / udg. F. Lübker  ; Redigeret af medlemmer af Selskabet for Klassisk Filologi og Pædagogik F. Gelbke , L. Georgievsky , F. Zelinsky , V. Kansky , M. Kutorga og P. Nikitin . - Sankt Petersborg. , 1885.
19. ↑ 1 2 Hyacinthus (græsk mytologi) // Encyclopaedia Britannica  (engelsk) .
20. ↑ Polybius . Generel historie VIII 30, 2
21. ↑ Rohden, Paul von, Wernicke, Konrad. Hyakinthios 2  // Paulys Realencyclopädie der classischen Altertumswissenschaft . - Stuttgart, 1914. - Bd. IX, 1. - Kol. 3-4.
22. ↑ Rohden, Paul von, Wernicke, Konrad. Hyakinthios 1  // Paulys Realencyclopädie der classischen Altertumswissenschaft . - Stuttgart, 1914. - Bd. IX, 1. - Kol. 3.
23. ↑ 1 2 Losev, 1996 , s. 39.
24. ↑ Smith W. , Wayte W. , Marindin G. E. Hyacinthia // A Dictionary of Greek and Roman Antiquities. — 3. udg. London: John Murray, 1891. - Bd. en.
25. ↑ Rohden, Paul von, Wernicke, Konrad. Ὑακίνθια  // Paulys Realencyclopädie der classischen Altertumswissenschaft . - Stuttgart, 1914. - Bd. IX, 1. - Kol. 1-2.
26. ↑ Hyacinth, in mythology // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
27. ↑ Clement af Alexandria, 1998 .
28. ↑ Losev A. F. Antik mytologi i dens historiske udvikling . - M . : Uchpedgiz, 1957. - 620 s. (Russisk)
29. ↑ 1 2 3 Rohden, Paul von, Wernicke, Konrad. Ὑάκινθος 1  // Paulys Realencyclopädie der classischen Altertumswissenschaft . - Stuttgart, 1914. - Bd. IX, 1. - Kol. 4-7.
30. ↑ Raven J.E.. Planter og plantelære i det antikke Grækenland  / Fru F. Raven. - Oxford: Leopard's Head Press Ltd, 2000. - S. 26-27. — 144 s. — ISBN 0904920402 , ISBN 978-0904920406 .
31. ↑ 1 2 3 Losev, 2005 , s. 440.
32. ↑ Theophrastus . Forskning om planter / Per., komm. og ca. M. E. Sergeenko. Ed. I. I. Tolstoy og B. K. Shishkin. - M. - L .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1951. - S. 532. - 591 s. - (videnskabens klassikere).  (Russisk) Arkiveret kopi (ikke tilgængeligt link) . Hentet 12. juli 2019. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. (ubestemt) 
33. ↑ Smith, Herbert. Ædelstene = Ædelsten / Pr. fra engelsk. A. S. Arsanov og B. A. Borisov, red. V. P. Petrov. - M .: Mir, 1984. - S. 359-360. — 558 s. (Russisk)
34. ↑ 1 2 Losev, 1996 , s. 37.
35. ↑ 1 2 Pausanias, Beskrivelse af Grækenland, 3.19.4 Arkiveret 9. juli 2019 på Wayback Machine . Den Digitale Milliet. Valerie Toillon
36. ↑ Philostratus den yngre, 1936 .
37. ↑ Tomislav Bilic'. Svanevognen af ​​en solgud Græske fortællinger og forhistorisk ikonografi  // Documenta Praehistorica. - 2016. - Nr. XLIII . - S. 445-465 . — ISSN 1408-967X .
38. ↑ Michael Pettersson. Apollonkulter i Sparta: Hyakinthia, Gymnopaidai og Karneia (Skrifter Utgivna AV Svenska Institutet I Athen  ) . - Abm Komers, 1992. - 165 s. — ISBN 9179160271 , ISBN 978-9179160272 .
39. ↑ Philostratus den ældre, 1936 .
40. ↑ Malkin I. Myte og territorium i det spartanske  Middelhav . - Cambridge University Press, 2003. - S. 113. - 300 s. — ISBN 052152024X , ISBN 9780521520249 .
41. ↑ Torso af en dreng, Eros Soranzo type Arkiveret 13. juli 2019 på Wayback Machine . Accessionsnr.: AN1932.1240. Ashmolean Museum, University of Oxford
42. ↑ Statue af en ung mand (den såkaldte Eros Soranzo) // Græsk skulptur fra det 5. århundrede. f.Kr e. i Eremitagesamlingen. Katalog / Saverkina I. I .. - L . : Kunst, 1986, kat. nr. 2. - S. 28-32. (Russisk)
43. ↑ Statue af en ung mand (den såkaldte Eros Soranzo) . Inventarnummer GR-3095. Eremitage
44. ↑ The Art of the Early Classics // Generel kunsthistorie. / Ed. R.B. Klimov. - M . : Statens Forlag "Kunst", 1956. - T. 1. (Russisk)
45. ↑ Statue af en ung mand, såkaldt. Eros Soranzo Arkiveret 3. juli 2019 på Wayback Machine . Inventarnummer II.1.i.270. Pushkin State Museum of Fine Arts
46. ↑ Sogen. Narkissos Arkiveret 12. juni 2022 på Wayback Machine . Ident.nr. SK 223
47. ↑ Elvira Barba, MA. Narciso // Escultura clasica. Guía, Museo Nacional del Prado . - Museo Nacional del Prado, 1999. - S. 128. - 238 s. — ISBN 8487317731 , ISBN 9788487317736 . (Russisk)
48. ↑ Klokkekrater. Museumsnummer: 1824.0501.38 . britisk museum
49. ↑ 211738, ATHENIAN, New York (NY), Metropolitan Museum, 28.167 . Forskningscentret for klassisk kunst. University of Oxford
50. ↑ Terracotta spole, ca. 460–450 f.Kr. Tilskrevet Penthesilea-maleren. Accessionsnummer: 28.167 Arkiveret 8. juli 2019 på Wayback Machine . Metropolitan Museum of Art
51. ↑ Mississippi 1977.3.102 (Vase) Arkiveret 8. juli 2019 på Wayback Machine . University of Mississippi
52. ↑ Giacinto e Apollo Arkiveret 13. juli 2019 på Wayback Machine . Cattedra di Iconografia e Iconologia, Dipartimento di Storia dell'arte e spettacolo, Facoltà di Lettere e Filosofia, Sapienza Università di Roma
53. ↑ Gem. Museumsnummer: 1859.0301.109 . britisk museum
54. ↑ Giacinto come discobolo Arkiveret 13. juli 2019 på Wayback Machine . Cattedra di Iconografia e Iconologia, Dipartimento di Storia dell'arte e spettacolo, Facoltà di Lettere e Filosofia, Sapienza Università di Roma
55. ↑ Tsypileva E. S., Yurchenko T. G. Ovid // Great Russian Encyclopedia / kap. udg. Kravets S. L. - Den Russiske Føderations Kulturministerium.
56. ↑ George E. Haggerty, 2000 , s. 178.
57. ↑ Haughton Ann. Myths of Male Same-Sex Love in the Art of the Italian Renaissance // Exchanges: The Interdisciplinary Research Journal. - 2015. - Oktober ( bind 3 , nr. 1 ). — S. 65–95 . — ISSN 2053-9665 .
58. ↑ Udstillinger. Restaurering og teknisk undersøgelse af The Death of Hyacinthus af Tiepolo Arkiveret 7. juli 2019 på Wayback Machine . Museo Nacional Thyssen-Bornemisza
59. ↑ Hyacinthus' død. Giambattista Tiepolo Arkiveret 27. juni 2019 på Wayback Machine . Museo Nacional Thyssen-Bornemisza
60. ↑ Kon, I. S. . Mandskrop i russisk kunst // Mandskrop i kulturhistorien . - Slovo, 2003. - 432 s. — ISBN 5-85050-704-3 .  (Russisk) Arkiveret kopi (ikke tilgængeligt link) . Hentet 14. juli 2019. Arkiveret fra originalen 2. juli 2019. (ubestemt) 
61. ↑ Yeats, Francis . John Dee og fænomenet "Christian Rosicrucian" // Rosicrucian Enlightenment = Rosicrucian Enlightenment / Pr. A. Kavtaskina, red. T. Baskakova. — M.-SPb.: Enigma; Aletheia. — 496 s. — ISBN 5-89321-037-9 , ISBN 5-7808-0020-0 . (Russisk)
62. ↑ Gaudiani, Claire Lynn. Théophile de Viaus kabaretdigtning: tekster og traditioner  (engelsk) . - Tübingen: Gunter Narr Verlag, 1981. - S. 103–104. — 168 sider. — ISBN 3878088922 , ISBN 978-3878088929 .
63. ↑ Cashman Kerr Prince. Ovid Metamorphosed: The Polymorphous Polyphony of Widl/Mozarts Apollo et Hyacinthus // International Journal of the Classical Tradition. - Springer Holland, 2012. - December ( vol. 19 , udgave 4 ). — S. 211–239 . — ISSN 1073-0508 .
64. ↑ Weil P.I. Bosporus tid. Istanbul - Byron, Istanbul - Brodsky  // Udenlandsk litteratur  : tidsskrift. - M. , 1998. - Nr. 2 . — ISSN 0130-6545 .
65. ↑ O'Brien, Edna . Kapitel VI // Forelsket Byron = Forelsket Byron / Per. Atarova K. N., rød. Genkin V .. - M . : Tekst, 2011. - 232 s. - 3000 eksemplarer.  - ISBN 978-5-7516-1040-1 . (Russisk)
66. ↑ 1 2 George E. Haggerty, 2000 , s. 331-333.
67. ↑ Bogomolov N. A. , Malmstad D. E. Mikhail Kuzmin . - M . : Young Guard , 2013. - 416 s. - ( De vidunderlige menneskers liv ). - 5000 eksemplarer.  - ISBN 978-5-235-03634-5 .
68. ↑ Mark Ford. Hyacinth Boy  // London anmeldelse af bøger . - 2006. - 1. september ( bind 28 , nr. 18 ). - S. 32-34 . — ISSN 0260-9592 .
69. ↑ Smith, Patricia Juliana. Queer  tresserne . - Routledge, 2013. - S. 182. - 300 s. — ISBN 0415921686 , ISBN 978-0415921688 .
70. ↑ Mischa Pearlman. The Mars Volta - Noctourniquet  (engelsk)  // Clash . - 2012. - 1. marts.
71. ↑ Lukasz Szulc. Niespodziewane efekty akcji "Hiacynt". Historia z PRL-u  (polsk)  // Gazeta Wyborcza . - 2015. - 23 listeopada.
72. ↑ Lydia Maslova. Tid er børn: Victor Pelevin talte om de sovjetiske specialtjenesters sejr over Amerika. Efterår afsløringer af den vigtigste russiske prosa forfatter. Viktor Pelevin. Kunsten at let berøring  // Izvestia. - 2019. - 1. september.

Kilder

Litterære monumenter

• Bion . 11 // Digte // Theocrit. Moskva. Bion. Idyller og epigrammer. / Per. og komm. M. E. Grabar-Passek . Rep. udg. F. A. Petrovsky. Ed. Publishing House OK Loginov.. - M. - L .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1958. - 328 s. - (Litterære monumenter). — 15.000 eksemplarer. (Russisk)
• Hesiod . 62 (171) // Katalog over kvinder / Hellenske digtere fra VIII-III århundreder. f.Kr. Epos. Elegi. Yambs. Melik/ Oversat af O.P. Tsybenko, otv. udg. M. L. Gasparov. - M . : Ladomir, 1999. - 515 s. - (Antikke klassikere). — ISBN 5-86218-237-3 . (Russisk)
• Euripides . 1467-1474 // Elena // Tragedier. I 2 bind / Pr. I. F. Annensky . - M . : Ladomir; Nauka, 1999. - Vol. 2. - 703 s. - ( Litterære monumenter ). - 2000 eksemplarer.
• Lucian af Samosata . 2.2, 14, 15.2 // Samtaler af guderne // Værker. I 2 bind / Pr. N. P. Baranov, i alt. udg. A. I. Zaitsev. - Sankt Petersborg. : Aleteyya, 2001. - T. 1. - 480 s. — (Antikbibliotek). - 2000 eksemplarer.  — ISBN 5-89329-314-2 , ISBN 5-89329-335-5 .
• Pausanias . 3.1.3, 3.19.4-5 // Beskrivelse af Hellas/ Pr. S. P. Kondratiev. - M . : Kunst, 1938. - T. 1. - 364 s. - 3000 eksemplarer. (Russisk)
• Palefath . XLVI. Om det utrolige  // Oldtidshistoriens bulletin  : tidsskrift / Pr. fra anden græsk, vst. artikel og komm. V. N. Yarkho . - M . : Nauka, 1988. - Nr. 3.4 .
• Polybius . 8.30.2 // Generel historie / Pr., indgang. Kunst. og ca. F. G. Mishchenko .. - St. Petersborg. , 1895. - T. 2. (Russisk)
• Pseudo Apollodorus . 1.3.3, 3.10.3 // Apollodorus. Mytologisk Bibliotek / Oversættelse, Bog. Art., note, indeks V. G. Borukhovich , ansvarlig. udg. Ya. M. Borovsky. - L . : Nauka, 1972. - 216 s. - ( Litterære monumenter ). — 50.000 eksemplarer.

• Gigin . 271 // Myter / Per., vst. st., komm. D. O. Torshilov , i alt. udg. A. A. Takho-Godi. - Sankt Petersborg. : Aletheya, 1997. - 370 s. — (Antikbibliotek). — ISBN 5-89329-016-X .
• Clement af Alexandria . 2.XXXIII // Formaning til hedningerne/ Pr. A. Yu. Bratukhina. - Sankt Petersborg. : RKhGI Forlag, 1998. - 208 s. (Russisk)
• Nonn Panopolitan . 2,80, 3,153, 10,253, 11,362, 29,95 // Dionysos handlinger / Pr. Yu. A. Golubts. Intro. Kunst. A.V. Zakharova. - Sankt Petersborg. : Aletheia , 1997. - 554 s. — (Antikbibliotek). - 2400 eksemplarer.  — ISBN 5-89329-033-X .
• Ovid . 10.162-220, 13.395 // Metamorfoser / Pr. S. V. Shervinsky , ca. F. A. Petrovsky. - M . : Skønlitteratur, 1977. - 432 s. — ( Bibliotek for oldtidslitteratur ). - 40.000 eksemplarer.
• Ovid . 5.222 // Fasti // Publius Ovid Nason. Elegier og små digte. / Komp. og før. M. L. Gasparova. Comm. og udg. oversat af M. Gasparov og S. Osherov. Oversættelse fra lat. F. A. Petrovsky .. - M . : Skønlitteratur, 1973. - 528 s. — (Andelslitteraturens Bibliotek). - 40.000 eksemplarer. (Russisk)
• Philostratus den Yngre 15 // Malerier // Philostratus (senior og junior). Malerier. Callistratus. Statuer/ Note, pr. og gå ind. Kondratieva S. P. - M. - L. : IZOGIZ, 1936. - 192 s. (Russisk)
• Philostratus den ældre . I.24 // Malerier // Philostratus (senior og junior). Malerier. Callistratus. Statuer/ Note, pr. og gå ind. Kondratieva S. P. - M. - L. : IZOGIZ, 1936. - 192 s. (Russisk)
• Gebhardt, Joseph Glen. 10.26 Metamorfoser// De klementinske anerkendelser // De syriske klementinererkendelser og prædikener: Den første komplette oversættelse af  teksten . — Grave Distractions Publications, 2014. — 114 s. — ISBN 0990868532 , ISBN 9780990868538 .

• 2.15.5-6 // Første Vatikanets mytograf / Per., vst. Kunst. og komm. V. N. Yarkho . - Sankt Petersborg. : Alethya, 2000. - 294 s. — (Antikbibliotek). — ISBN 5-89329-210-3 .

Litteratur

• Hyakinth, Hyacinth // Myter om verdens folk . Encyklopædi. I to bind. / Ch. udg. S. A. Tokarev . - M . : Soviet Encyclopedia, 1991. - T. 1. - 672 s. - 160.000 eksemplarer.  - ISBN 5-85270-016-9 , 5-85270-069-X, 5-86018-014-4.
• Losev A. F. . Mytologi om grækerne og romerne / Comp. A. A. Takho-Godi; i alt udg. A. A. Takho-Godi og I. I. Makhankova .. - M . : Thought, 1996. - S. 37-40, 311-313, 432-434. — 976 s. — 10.000 eksemplarer.  — ISBN 5-244-00812-9 . (Russisk)
• Losev A. F. . Hyacinth // Antik mytologi med ældgamle kommentarer til den. Encyklopædi af de olympiske guder. - M . : Eksmo, Folio, 2005. - S. 440-444. — 1040 s. - 3100 eksemplarer.  — ISBN 5-699-12512-4 .
• Hyacinthus // Encyclopædia Britannica  (engelsk) . - 1911. - Bd. fjorten.
• Encyclopedia of Gay Histories and Cultures  (engelsk) / George E. Haggerty. — New York; London: Garland; Taylor & Francis, 2000. Vol. 2. - S. 178, 331-333. — 986 s. — ISBN 0815319207 , ISBN 9780815319207 , ISBN 0815318804 , ISBN 9780815318804 .
• Petropoulou, Angeliki. Hyakinthos og Apollo af Amyklai: Identiteter og kulter En genovervejelse af de skriftlige beviser  // Mouseio Benaki Journal. - 2012. - 1. december ( nr. 11-12 ). - S. 153-162 . — ISSN 2407-9502 .
• Smith, William . Hyacínthus // En ordbog over græsk og romersk biografi og mytologi. - Boston: Little, Brown og co., 1867. - Vol. II. - S. 532. - 1219 s.

Links

• Hyacinthus (Hyakinthos) hos Theoi.com  .
• Apollo e Giacinto på webstedet for Sapienza University of Rome-projektet  (italiensk) .

Ordbøger og encyklopædier	Fantastisk catalansk Fantastisk catalansk Great Soviet (1 udg.) Brockhaus og Efron Ægte Ordbog over klassiske Oldsager Britannica (online)
I bibliografiske kataloger	GND : 132573881 SUDOC : 174295162 VIAF : 77478964 , 305848419 WorldCat VIAF : 77478964 , 305848419