Avin Malken

Avinu malkenu [1] [2] (avinu malkenu, Abinu-Malkenu [3] ) ( Hebr. אבינו מלכנו ‏‎ - "vor fader er vor konge") i talmudisk jødedom er en bøn om omvendelse , som siges for "10 dage med omvendelse fra Rosh Hashanah til Yom Kippur . I Sefardisk Nusakh bliver Avinu Malkenu-bønnen kun bedt på Rosh Hashanah og Yom Kippur [4] . I reformjødedommen siges Avinu Malkenu-bønnen også kun på Rosh Hashanah og Yom Kippur [5] . Størrelsen af ​​bønnen og rækkefølgen af ​​stroferne varierer betydeligt i forskellige samfund . Bønnen "Avinu Malkenu" blev komponeret specielt til fastedage i katastrofetider og tjente som en kilde til kompileringen af ​​hverdagsbønnen " Amida " i dens nuværende form [6] .

Tekst

Vor Fader [7] , vor Konge [8] [9] , vi har ingen [anden] konge end Dig! Vor Fader, vor Konge, forbarm dig [10] over os! אבינו מלכנו אין לנו מלך אלא אתה אבינו מלכנו למענך רחם עלינו - Babylonsk Talmud, Taanit 25 f

Den babylonske Talmud nævner 24 strofer i Avinu Malkenu-bønnen, men kun 2 strofer er angivet, som Rabbi Akiva sagde, skulle få det til at regne. Ifølge en anden kilde bestod bønnen "Avinu Malkenu" af 5 strofer [11] . Bønnen blev senere udvidet til 19 strofer for at gøre den lig de 19 velsignelser Amida-bønnen . De fleste af stroferne i Avinu Malkenu-bønnen ligner de mellemste velsignelser i Amida- og Havinenu-bønnerne [12] [ 6] . I rabbiner Amram Gaons machzor er bønnen "Avinu Malken" sammensat af 25 strofer. I den sefardiske nusakh blev Avinu Malkenu-bønnen udvidet til 29 strofer. Ashkenazi Nusakh har 38 strofer. Polsk nusakh (sfarad) har 44 strofer. Nusakh af Thessaloniki har 53 strofer.

Amida-bønnen i velsignelser 5 og 6 indeholder også udtrykket "vor Fader, vor Konge."

I sin nuværende form udtrykker bønnen "Avinu Malkenu" omvendelse for synder og en anmodning om at skrive i "Livets Bog" under Rosh Hashanah og "Tilgivelsens Bog" på Yom Kippur.

Se også

Noter

  1. ↑ Ne'ila - artikel fra Electronic Jewish Encyclopedia "Efter Amida læste Avina Malkenu"
  2. ↑ Kitzur shulchan Wayback Machine27. november 2021 påArkiveretaruch
  3. ↑ Abin-Malken // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913.
  4. ↑ Abinu Malkenu Arkiveret 27. november 2021 på Wayback Machine "Mens de i Spanien i nogen tid kun blev reciteret på nytårsdag og forsoningsdagen"
  5. ↑ Abinu Malkenu Arkiveret 27. november 2021 på Wayback Machine "I reformritualet er Abinu Malkenu kun ansat på den højtidelige nytårsdag og forsoningsdagen"
  6. ↑ 1 2 Gudstjeneste // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913. "Der blev etableret en særlig tilbedelsesritual i Palæstina for en tid med tørke, mangel på regn. I dette tilfælde, selv i den bibelske periode, blev faste overholdt og bedt (Joel, I, 14; 2, 16-17). I Mishnah er en omfattende afhandling (Taanit) viet til en oversigt over fasterne, og dets andet kapitel er viet til en særlig liturgisk orden for de angivne dage, hvor 24 doxologier blev udtalt, bestående af 18 daglige og seks yderligere. (se Schürer, Gesch., 3. udg., II, 490; Israel Lévi, Rev. et. juiv., XLVII, for kilder og bibliografi). Gudstjenester på fastedage sluttede med Neilah, som nu kun er bevaret i Yom Kippurs liturgi. Tilbedelsesritualet på fastedage blev udarbejdet meget tidligere end den kristne æra; det er meget sandsynligt, at det udviklede sig uafhængigt af tempelkulten, og også at det indeholder rudimenterne af en liturgi for hver dag.
  7. ↑
    Er.  63:16 "Du alene er vor Fader",
    Es.  64:8 "Men nu, Herre, du er vor Fader"
  8. ↑ Er.  33:22 "Herren er vor konge"
  9. ↑ Udtrykket "Vor Fader, vor Konge" findes også i velsignelser 5 ​​og 6 i Amida- bønnen
  10. ↑ Lk.  18:13 "Gud! vær mig en synder nådig!"
  11. ↑ Abin-Malken // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913. “Ifølge en anden kilde (En-Yakov) bestod den oprindeligt af 5 strofer; ud over ovenstående omfattede det yderligere tre andre, som normalt placeres i machzor"
  12. ↑ Abin-Malken // Jewish Encyclopedia of Brockhaus and Efron . - Sankt Petersborg. , 1908-1913. "Dette skete på grund af det faktum, at de forsøgte at bringe indholdet af Shmone-Esre ind i Abina-Malkenu. Det vides ikke, hvordan og under hvilken indflydelse denne efterligning fandt sted. Men når man sammenligner begge bønner, bemærker man virkelig den slående identitet af indholdet af velsignelserne.

Links

 Jødiske bønner og velsignelser
Påkrævede betingelser
Personlige bønner
samfundsbønner