Polyanskys flyder er et værktøj til at udstyre fodgængerbroer og færgeoverfarter .
Flyderen blev udviklet i 1915 af officer Polyansky. Det var et servicekøretøj for et riffelregiment af den russiske hær og derefter den røde hær .
Flyderen blev brugt i Første Verdenskrig , Borgerkrigen og Den Store Fædrelandskrig . Polyanskys flyder blev erstattet af ejendom, der var svær at oversvømme ( TZI ).
Polyanskys flyder var en luftoppustet blindpose lavet af dobbelt kanvas med en gummipakning med et volumen på omkring 0,085 kubikmeter (ca. 3 kubikfod ) .
Flyderen sank med fire skudhuller ved fuld belastning på 1,5-2 minutter.
Fra flåder var det muligt at forbinde flåder , arrangere færger og flydende støtter til broer .
På en hestetrukket stangkoncert af et telegrafkompagni af et riffelregiment (eller på en kamelpakke) blev der placeret:
Til krydsning på tømmerflåder på 1-2 personer blev der lavet tre- eller firkantede rammer, hvortil der blev bundet en flyder, lagt brædder eller wattle oven på rammen. Flytningen af flåderne blev udført ved hjælp af årer eller skovle.
Til 20-30 personer, eller et par hestevogne eller to hestevogne, skulle der 60 flydere til.
Til krydsningen af geværet blev der placeret 6 flydere under kanonens krop, 5 under bagagerummet, 10 på siderne og 4 under hjulene. Under forenden eller ladeboksens forløb - 19 flydere (15 tre i træk og 4 under hjulene).
De oppustede flydere blev forbundet på kysten i led, med ventiler oppe, i flådens længde, og de færdige led blev forbundet med hinanden til flåder.
For at gøre flåden mere stabil blev den bundet i to dele, forbundet med reb eller stænger.
Til fremstilling af flydende understøtninger til broer er det nødvendigt:
Broernes længde:
I 1920'erne filmede instruktør Konstantin Rodendorf en undervisningsfilm "Polyansky's Floats".
| Midler til at overvinde vandbarrierer | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| |||||||||
| |||||||||
| |||||||||
| |||||||||
| |||||||||
| |||||||||