IAS 29 "Finansiel rapportering i en hyperinflationær økonomi" er en international regnskabsstandard, der gælder for regnskaber, herunder konsoliderede regnskaber, for alle virksomheder, hvis funktionelle valuta er valutaen i et land med en hyperinflationær økonomi og er gældende fra 01.01.1990 [1] , sat i kraft til brug på Den Russiske Føderations territorium efter ordre fra Ruslands finansministerium af 25. november 2011 nr. 160n [2] .
I november 1987 blev udkastet til standard E31 "Financial Reporting in a Hyperinflationary Economy" udgivet, og i juli 1989 udkom IAS 29-standarden "Financial Reporting in a Hyperinflationary Economy", som trådte i kraft den 1. januar 1990. I 1994 udkom en ny version af standarden. Den 22. maj 2008 blev der foretaget tilføjelser, der trådte i kraft den 1. januar 2009 [3] .
Årsregnskabet for en virksomhed, hvis funktionelle valuta er valutaen i en hyperinflationær økonomi, skal præsenteres i måleenheder, der er gældende på rapporteringsdatoen [4] .
Tegn på hyperinflation [5] :
Årsregnskabet for en virksomhed, hvis funktionelle valuta er valutaen i en hyperinflationær økonomi, præsenteres i måleenheder, der er gældende ved udgangen af rapporteringsperioden.
Gevinster eller tab på den monetære nettoposition medtages i resultatopgørelsen.
Sammenligningsdata for tidligere perioder omregnes også til de på balancedagen gældende måleenheder.
Poster i opgørelsen af finansiel stilling tilpasses ved anvendelse af et generelt prisindeks ved udgangen af rapporteringsperioden, der afspejler ændringer i den generelle købekraft [4] .
Pengeposter genberegnes ikke. Aktiver og passiver, der er kontraktligt knyttet til ændringer i priser, reguleres i overensstemmelse med kontrakten for at fastlægge det udestående beløb ved udgangen af rapporteringsperioden. Disse poster tages i betragtning i den tilpassede opgørelse af finansiel stilling til det justerede beløb.
Ikke-monetære poster indregnes til de beløb, der er fastsat på anskaffelsestidspunktet. Den tilpassede kostpris eller kostpris med fradrag af afskrivninger for hver post bestemmes ved at gange dens historiske kostpris og akkumulerede afskrivninger med ændringsraten i det samlede prisindeks fra anskaffelsesdatoen til slutningen af rapporteringsperioden. Varebeholdninger af igangværende arbejder og færdigvarer genberegnes fra de datoer, hvor de tilhørende anskaffelses- og forarbejdningsomkostninger afholdes.
Den tilpassede værdi af en ikke-monetær post overstiger ikke genindvindingsværdien, og den tilpassede værdi af varebeholdninger er op til nettorealisationsværdien.
Ved udgangen af regnskabsperioden genberegnes alle egenkapitalkomponenter ved brug af det generelle prisindeks fra periodens begyndelse eller fra datoen for indskud til egenkapitalen, hvis senere.
Alle poster i totalindkomstopgørelsen er udtrykt i måleenheder, der er gældende ved udgangen af regnskabsperioden. Alle beløb er derfor tilpasset med ændringen i det generelle prisindeks siden de tidspunkter, hvor indtægts- og omkostningsposter første gang blev indregnet i regnskabet.
Fortjeneste eller tab på den nettomonetære stilling er forskellen, der opstår ved omregning af ikke-monetære aktiver, egenkapital og poster i totalindkomstopgørelsen og reguleringen af indeksregulerede aktiver og passiver. Et skøn over dette overskud eller tab kan opnås ved at anvende ændringen i det generelle prisindeks på det vægtede gennemsnit af forskellen mellem monetære aktiver og monetære passiver for rapporteringsperioden [4] .
Poster i balancen opgjort til nutidsværdi tilpasses ikke, da de allerede er udtrykt i måleenheder, der er gældende ved udgangen af regnskabsperioden
Totalindkomstopgørelsen , baseret på nutidsværdimetoden , afspejler omkostninger, der er gældende på tidspunktet for relaterede transaktioner eller andre begivenheder. Vareomkostninger og afskrivninger bogføres til nutidsværdien på forbrugstidspunktet, mens indtægter og andre omkostninger bogføres til kontantværdien på det tidspunkt, hvor de afholdes. I overensstemmelse hermed omregnes alle beløb til de gældende måleenheder ved udgangen af rapporteringsperioden ved brug af et generelt prisindeks.
Gevinsten eller tabet på den nettomonetære stilling behandles efter den historiske kostprismetode.
Tilpasningen af regnskaber medfører en forskel mellem den regnskabsmæssige værdi af individuelle aktiver og forpligtelser i opgørelsen af finansiel stilling og deres skattemæssige værdier.
Alle poster i pengestrømsopgørelsen er udtrykt i måleenheder, der er gældende ved udgangen af regnskabsperioden.
Når økonomien kommer ud af en periode med hyperinflation, bruges beløbene udtrykt i måleenheder gældende ved udgangen af den foregående rapporteringsperiode som grundlag for balanceværdierne i rapporteringen for efterfølgende perioder [4] .
Følgende oplysninger skal offentliggøres i noterne til årsregnskabet [4] :
IFRS-fortolkningskomitéen har udstedt IFRIC 7, Anvendelse af omregningsmetoden i IAS 29 Financial Reporting in a Hyperinflationary Economy, som siger, at hvis en virksomheds funktionelle valuta bliver hyperinflationær, så anvender virksomheden kravene i IAS 29, som om hyperinflation altid ville eksistere. her i landet [1] .
| International Financial Reporting Standards | |
|---|---|