Shch-111 "Karas" | |
---|---|
Skibshistorie | |
flagstat | USSR |
Hjemmehavn |
Vladivostok , Nakhodka |
Lancering | juli 1933 |
Udtaget af søværnet | 12. marts 1966 |
Moderne status | skåret i metal |
Hovedkarakteristika | |
skibstype | Gennemsnitlig DPL |
Projektbetegnelse | "Pike", serie V |
Hastighed (overflade) | 12 knob |
Hastighed (under vandet) | 8 knob |
Driftsdybde | 75 m |
Maksimal nedsænkningsdybde | 90 m |
Autonomi af navigation | 20 dage |
Mandskab | 37 personer |
Dimensioner | |
Overfladeforskydning _ | 592 t |
Undervandsforskydning | 715 t |
Maksimal længde (i henhold til design vandlinje ) |
58,5 m |
Skrogbredde max. | 6,2 m |
Gennemsnitlig dybgang (i henhold til design vandlinje) |
3,9 m |
Bevæbning | |
Artilleri | 2 45 mm kanoner 21-K, 1000 patroner |
Mine- og torpedobevæbning |
Bovtorpedoer: 4x533 mm, hæktorpedoer: 2x533 mm Ammunition (torpedoer): 10 |
luftforsvar | 2 maskingeværer |
Shch-111 er en sovjetisk dieselelektrisk torpedo- ubåd fra Anden Verdenskrig , tilhører V-serien af Shch - "Pike" -projektet .
Båden blev lagt ned den 20. marts 1932 på anlæg nr. 189 "Baltic Plant" i Leningrad , samme år blev den leveret adskilt til fabrik nr. 368 i Khabarovsk til montering og færdiggørelse, søsat i juli 1933 , derefter overført langs Amur til Vladivostok . 7. december 1933 fik navnet "Karas" . Den 11. september 1934 blev båden en del af flådestyrkerne i Fjernøsten under betegnelsen Shch-33.
Shch-type ubåde - "Pike" | |
---|---|
Serie III | |
Serie V | |
V-bis-serien | |
Serie V-bis 2 | |
Serie X |
|
Serie X-bis | |
/ * Rødt Banner / ** Vagter / † Døde / Ufærdige |