Tabasaran skrift

Tabasaran-scriptet  er det script, der bruges til at skrive Tabasaran-sproget . Under dets eksistens fungerede det på forskellige grafiske grundlag og blev gentagne gange reformeret. I øjeblikket fungerer Tabasaran-scriptet på kyrillisk . Følgende stadier skelnes i historien om Tabasaran-skrivning:

Tidlige alfabeter

Før revolutionen i 1917 havde Tabasaranerne en vis distribution af skrift på det arabiske grafiske grundlag. Den arabiske skrift, delvist tilpasset de særlige kendetegn ved de dagestanske sprogs fonetik , blev kaldt " adjam ". Der kendes en række manuskripter fra det 17.-19. århundrede, skrevet på det tabasaranske sprog ved hjælp af ajam (religiøse tekster, sangoptagelser, kronologiske lister) [1] . Bogen med religiøst indhold skrevet af Hasan ibn Rabadan al-Zirdagi i 1614 hører til de ældste monumenter af Tabasaran-skriftet [2] . Adazhm-skriftet blev dog ikke udbredt blandt tabasaranerne, og sproget forblev i det væsentlige uskrevet indtil 1930'erne [3] .

I 1860'erne kompilerede etnografen og lingvisten P.K. Uslar alfabeter for en række sprog fra folkene i Kaukasus ( Avar , Lak , Tjetjenske osv.). Uslars alfabeter var baseret på kyrillisk med tilføjelse af flere latinske og georgiske bogstaver. I begyndelsen af ​​1870'erne udviklede Uslar et alfabet for det tabasaranske sprog, men forfatterens død i 1875 efterlod værket upubliceret, og alfabetet fik aldrig praktisk anvendelse [4] .

Latin

I 1923, på en konference for muslimske folk i Pyatigorsk , blev spørgsmålet om overgangen af ​​Dagestan-sprogene til det latinske alfabet rejst . Men på det tidspunkt blev dette spørgsmål anset for for tidligt. Det blev rejst igen i 1926. I februar 1928 satte det 2. fælles plenum for den regionale komité og Rådet for Folkekommissærer i Dagestan ASSR opgaven med at udvikle latiniserede alfabeter for republikkens folk, herunder tabasaranerne. I 1931 blev Tabasaran-alfabetet samlet og godkendt, og i 1932 udkom den første bog om det [5] .

Til at begynde med havde Tabasaran-alfabetet ikke store bogstaver og så således ud: a, b, c, cc, c, ç, çb, d, e, ә, f, g, ƣ, h, i, j, k, kk , ⱪ, l, m, n, u, p, pp, , q, ꝗ, r, s, s̷, s̷s̷, ş, şь, t, tt, t̨, y, v, x, ҳ, ӿ, z, ⱬ, zz, ƶ, ƶƶ, ƶь, ' [6] .

Snart blev Tabasaran-alfabetet reformeret (især bogstaverne O o og Ⱬ̵ ⱬ̵ blev introduceret), desuden blev der introduceret store bogstaver. Som et resultat af reformen begyndte alfabetet at se sådan ud [7] :

A a Bb c c c c c c Ç ç Çü çü D d e e ɘ ə F f G g
Ƣ ƣ H h jeg i Jj Kk Ⱪⱪ l l M m N n O o Pp
Q q Ꝗꝗ R r S s S̷ s̷ Ş ş Şü şü T t U u
Vv X x Ҳ ҳ Ӿ ӿ Å å Zz Ⱬⱬ Ƶ ƶ Ⱬ̵ ⱬ̵ Ƶb ƶb '

Det latiniserede Tabasaran-alfabet fungerede indtil 1938.

Kyrillisk

I slutningen af ​​1930'erne begyndte processen med at oversætte scripts til kyrillisk i USSR. Under denne proces, den 5. januar 1938, besluttede bureauet for Dagestan Regional Committee for All-Union Communist Party of Bolsheviks at oversætte til kyrillisk og alfabeterne for folkene i Dagestan. Den 8. februar blev denne beslutning godkendt af Centralkomiteen i Dagestan ASSR [8] . Den 16. februar blev det nye Tabasaran-alfabet offentliggjort i avisen Dagestanskaya Pravda . Den havde følgende form: A a, B b, C c, G g, G g g, GӀ gӀ, D d, Jv jv, E e, F g, Zhv jv, Z s, I og, Y d, K k , Къ къ, Кь кь, КӀ кӀ, L l, M m, N n, О o, P p, ПӀ pӀ, R r, С s, T t, ТӀ tӀ, У u, UӀ uӀ, F f, Х x , Хъ хъ, Хххь, Ц c, ЦӀ цӀ, H h, Chv chv, ChӀ chӀ, ChӀv chӀv, Sh sh, Shv shv, Shch sch, b b, S s, b, E i e, Yu yu 9] . Forfatterne af det kyrilliske alfabet var T. Shalbuzov og E. Khanmagomedov [10] .

Senere blev der gentagne gange foretaget ændringer i det Tabasaranske kyrilliske alfabet. Så bogstaverne GӀ gӀ, Jv jv, UӀ uӀ, ChӀv chӀv blev udelukket fra alfabetet, men Аb аb, Ггг , Ё ё, Zhъ, Уь уъ, Chъ чъ, Ӏ blev tilføjet . I 1950'erne - begyndelsen af ​​1960'erne så alfabetet således ud: A a, A b a, B b, C c, G g, G g g, G g g, D d, E e, E e, F f, Zh zh, Zhv zhv, Z z, I i, Y y, K k, K k k, K k k, K ka k, L l, M m, N n, O o, P p, PӀ pӀ, R r, C s, T t ъ, Ы ы, Ь ь, Е е, Ju yu, Я я, Ӏ [11] [12] .

Senere blev der foretaget en række ændringer i Tabasaran-alfabetet - bogstaverne Zhb zhb, Zhv zhv, Chv chv, Ch ch', Shv shv blev udelukket [13] . Som et resultat af alle ændringerne ser Tabasaran-alfabetet nu således ud [14] :

A a ah ah B b ind i G g Гъ гъ gæj gæj D d Hende Hende F W h
Og og th K til K k ky ky ka ka L l Mm N n Åh åh P p PӀ pӀ
R p C med T t TӀ tӀ u u uu uu f f x x xh xh huh huh C c Tse tse
h h cha cha W w u u b s b øh øh yu yu Jeg er -en '

Bogstavet Ab ab betegner en bred front ikke-labial vokal, Гъ гъ er en  stemt uvulær spirant, Гггг  er en larynx stemmeløs /h/ , Къ къ  er en uvulær stop aspireret /k/, Къ къ  er en uvulær stop-laryngeal / k/, КӀ кӀ  - stop-laryngeal, PӀ pӀ  - stop-laryngeal /p/, TӀ tӀ  - stop-laryngeal /t/, Uy yy  - smal labial forreste række, Xb xb  - uvulær stemmeløs aspirat affricate /x/, Xh xh  - mellemsprog stemmeløs spirant, TsӀ tsӀ - stop-laryngeal fløjt /c/, ChӀ chӀ  - stop-larynx hvæsende dorsal affricate /h/, ъ  - glottal stop (bortset fra lån fra det russiske sprog) [15] .

Alfabetkorrespondancetabel

Nedenfor er en tabel over korrespondance mellem de kyrilliske og latinske alfabeter i det tabasaranske sprog, samt translitterationssystemet [16] [17] [4] .

Kyrillisk latin Translitteration
Moderne
(siden 1938) 		ifølge P. K. Uslar
(1860-1875) 		USSR
(1931-1938) 		ISO 9
(1995) 		ALA-LC
(1997) 		TITUS
(2001) 		KNAB
(1993-2003)
A a A a
ah ah [18] Ӕ ӕ ɘ ə A′ a′ A̱ a̱ Ä ä
B b Bb
ind i Vv V v, W w [19]
G g G g, Gꙻ gꙻ G g G g, Ɣ ɣ G g
vagter — gv g° gw
Гъ гъ Ӷ ӷ Ƣ ƣ G″ g″ Ġ ġ Ǧ ǧ
gv — g″v ġ° ǧw
gæj gæj Һ һ H h G′ g′ H h
D d D d
j j Ђ ђ Ⱬ̵ ⱬ̵ —
jw jw Ђ̆ ђ̆ Ⱬь ⱬ̵ь
Hende E e, Je je e e E e, Je je [20]
Hende — Ë ë — Jo jo [21] , Ë ë [22]
F Ž Ž Ƶ ƶ Zhzh Žž, Ǯ ǯ Ž Ž
Zhv Zhv Ӂ ӂ Ƶb ƶb —
W h З з, Ӡ ӡ Zz Zz, Ʒ ʒ Zz
Og og jeg i jeg i
th Ј ј Jj Ĭ ĭ Jj
K til Ќ ќ Kk
sq. — kv k° kw
kk kk K til Kk kk Kk K̄ k̄ Kk
kkv — kkv k̄° kkw
K k Kꙻ kꙻ Q q K″ k″ Q̄ q̄ Q q [21] , Qq qq [22]
kv — k″v q̄° qw
ky ky Ԛ ԛ Ꝗꝗ Q′ q′ Q̇ q̇
kv — k'v q̇° q̇w
ka ka Қ қ Ⱪⱪ Kǂ kǂ Kḣ kḣ Ḳḳ Ķ ķ
kӀv — kǂv kḣv ḳ° ķw
L l l l
Mm M m
N n N n
Åh åh [23] — O o — O o
P p Pp
pp pp P p pp pp P̄ p̄ pp pp
PӀ pӀ Ԥ ԥ Ҏ ҏ Pǂ pǂ Pḣ pḣ Ṗṗ
R p R r
C med S s
T t T t
tt tt Ԏ ԏ Tt tt T̄ t̄ Tt tt
TӀ tӀ Ꚍꚍ T̨ t̨ Tǂ tǂ Tḣ tḣ Ṭṭ Ţ ţ
u u U u
uu uu [18] U̇ u̇ Å å U′ u′ U̱ u̱ (Ü ü) Ü ü
f f F f
x x X x H h Kh kh Ꭓꭓ X x
xv — hv khv ꭓ° xw
xh xh K k Ӿ ӿ H″h″ Kh″ kh″ Q q Qh qh [21] , Q q [22]
xv — h″v kh″v q° qhw
huh huh Һ꙼ һ꙼ Ҳ ҳ H′ h′ Kh′ kh′ X x Ẍẍ [21] , X̌ x̌ [22]
C c Წ̶ წ̶ Ꞩꞩ c c T͡s t͡s c c
ts ts ts C c Ꞩꞩ ꞩꞩ cc cc T͡st͡s t͡st͡s c̄ c̄ cc cc
Tse tse Წწ Ⱬⱬ Cǂ cǂ T͡sḣ t͡sḣ C̣ c̣ Ç ç
h h c c Č č Chch Č č
hh hh lm ch cc cc Čč čč Chch chch Č̄ č̄ Čč čč
chw chw Hꙻ hꙻ — Čv čv chv chv Č° č° Čv čv
hhh hhh Ch̆ ch̆ Cc cc —
lm ch — Č″ č″ ch″ ch″ Č̣° č̣° Ć ć
cha cha Ჭჭ Ç ç Čǂ čǂ Chḣ chḣ Č̣ č̣ Ç̌ ç̌
Chav chav Ჭ̆ ჭ̆ — Čǂv čǂv Chḣ′ chḣ′ — Ḉḉ
W w Ş ş Š š Sh sh Š š
SH vshv Sh̆ sh̆ Şü şü Šv šv shv shv Š° š° Šw šw
sh sh sh — Š' š' Sh′ sh′ — Ś ś
Shch [23] — Şc şc Ŝŝ Shch shch Šč šč
b b ' — ″ ' X̧ x̧, ″ [24]
s s — Å å — Å å
b b [23] " '
øh øh Hende e e È è Ė ė e e И и, E e [20]
Yu Yu [18] — ju ju, y y Û û I͡u i͡u — Ju ju, Ü ü [25]
jeg er [18] Ja ja, Ә ә Â â I͡a i͡a Ja ja, Ä ä [25]

Noter

  1. ↑ A. A. Isaev. FRK. Saidov er grundlæggeren af ​​studiet af historien om oprindelsen af ​​skrivning på sprogene for folkene i Dagestan // Bulletin of the IAE Institute. - 2006. - Nr. 2. - S. 72-74. — ISSN 2078-1423 .
  2. ↑ M. Hasanov. Fra historien om dannelsen og udviklingen af ​​Tabasaran-skrivning (utilgængeligt link) . Zori Tabasaran . Avis "Tabasarndin Nurar" (15. april 2016). Hentet 3. juni 2017. Arkiveret fra originalen 11. juli 2017. 
  3. ↑ M. Alekseev, S. Shikhalieva. Tabasaransk sprog. - M. : Akademia, 2003. - S. 13-14. - 140 sek. — ISBN 5-87444-196-4 .
  4. ↑ 1 2 P. K. Uslar. Tabasaransk sprog. - Tbilisi: "Metsniereba", 1979. - 1070 s. - 1200 eksemplarer.
  5. ↑ M. I. Isaev. Sprogkonstruktion i USSR. - M . : "Nauka", 1979. - S. 158-179. — 352 s. - 2650 eksemplarer.
  6. ↑ t. Salbuzuv. əxydariz alifar. - mahac-qala, 1932.
  7. ↑ T. Shalbuzov. Bukvar. - Mahacqala, 1937.
  8. ↑ Isaev A. A. Om dannelsen og udviklingen af ​​skriftsproget for folkene i Dagestan // Sociologisk samling. — Mh. , 1970. - Udgave. I. _ - S. 173-232 .
  9. ↑ Dagestanskaya Pravda. 16. februar 1938
  10. ↑ Verdens skrevne sprog. Den Russiske Føderation. - M. , 2000. - T. I. - S. 423-424. — 651 s.
  11. ↑ Russisk alfabet. - Stor sovjetisk encyklopædi. - M .  : "Great Soviet Encyclopedia", 1955. - T. 37 (Ron - Samoilovich). - S. 415.
  12. ↑ T. Shalbuzov. Primer. - Dagestan uch.-ped. Forlag - Makhachkala, 1960. - 136 s. - 1500 eksemplarer.
  13. ↑ B. G. Khanmagomedov. Primer. - Makhachkala: Dagestan uch.-ped. forlag, 1978. - 144 s. - 6000 eksemplarer.
  14. ↑ B. Gg. Khanmyagmadov, K. K. Kurbanov. Grundbog: Gularin mektebarin sabpi klasse dis lærebog. - Myagyachgala: LLC "Publishing House of the Research Institute of Pedagogy", 2007. - 128 s. - ISBN 978-5-94328-256-0 .
  15. ↑ K. M. Musaev. Sprog og skrifter fra folkene i Eurasien. - Almaty: "Gylym", 1993. - S. 102-105. — 242 s. - 100 eksemplarer.  - ISBN 5-628-01418-4 .
  16. ↑ Tabasaran- romanisering  . Institut for det estiske sprog (26. april 2003). Hentet 3. juni 2017. Arkiveret fra originalen 1. april 2022.
  17. ↑ Translitteration af ikke-romerske skrifter: Tabasaran . Hentet 17. september 2020. Arkiveret fra originalen 19. januar 2022.
  18. ↑ 1 2 3 4 ab og u bruges kun i begyndelsen af ​​et ord eller stavelse, efter konsonanterne i og u
  19. ↑ Efter vokalerne g, g, g, k, k, k, kӏ, x, xb, h, hӏ, sh.
  20. ↑ 1 2 Efter en vokal og også i begyndelsen af ​​et ord.
  21. ↑ 1 2 3 4 KNAB 1993
  22. ↑ 1 2 3 4 KNAB 2003
  23. ↑ 1 2 3 Ikke fundet i Tabasaran-ord.
  24. ↑ I russiske lån.
  25. ↑ 1 2 Efter en konsonant.
 Kaukasiske skrifter
Abkhaz-Adyghe
Nakh-Dagestan
Lezgi
Vainakh
Andet
tyrkisk
iransk