Modsætning i lingvistik er et af begreberne strukturalisme : en forskel mellem udtryksplanens enheder, der er essentiel for semantisk differentiering (for eksempel en sund modsætning, der kan skelne mellem to ords betydninger). Denne forskel svarer til forskellen i indholdsplanens enheder .
Oppositionsbegrebet bruges til at skelne mellem sprogenheder ( invarianter ) og deres varianter : invarianter er i stand til at indgå i oppositionelle relationer med hinanden , og varianter har ikke en sådan evne (deres relationer er ikke- modsatte ).
Et eksempel på opposition på det fonologiske niveau på russisk er et par bagsprogede konsonantfonemer / k/ - /x/ : de kan være det eneste middel til semantisk differentiering, for eksempel i et par mæslinger - polecat . Tværtimod er [g] og [ɣ] varianter af det samme fonem, da der ikke er noget lignende par for dem på russisk (desuden er disse lyde udskiftelige).
Tilhængere af den fonologiske skole i Moskva giver et andet eksempel: skolens holdning til fraværet af uafhængige fonemer <g'> , <k'> , <x'> på russisk [1] argumenteres af det faktum, at disse lyde ikke danner meningsfulde fonologiske modsætninger med deres hårde varianter [g] , [k] , [x] og er derfor kun varianter af henholdsvis fonemerne <g> , <k> og <x> .
I det fonologiske koncept af N. S. Trubetskoy indtager læren om oppositioner , herunder deres klassificering, en central plads. Begrebet neutralisering introduceres også der - umuligheden af i en given position at realisere en fonologisk modsætning, der er realiseret i et givet sprog i andre positioner (for eksempel på russisk, stemmes og stemmeløse støjende konsonanter er ikke imod i positionen af slutning af en ordform: slægt [rot] - mund , mens før vokaler realiseres modsætningen: mundtlig - generisk ).
| Fonetik og fonologi | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Basale koncepter |
| ||||
| Afsnit og discipliner |
| ||||
| Fonologiske begreber | |||||
| Personligheder | |||||
| |||||