Giovanni Anello Oliva eller Juan Anello Oliva , ( spansk Joan (Juan) Anello Oliva , italiensk Giovanni Anello Oliva , 1574 , Napoli , Italien - 5. februar 1642 , Lima , Peru ) - italiensk jesuittmissionær , præst i Peru . Forfatteren af digitalt krypterede noter, unikke i deres art, dedikeret til inkaernes historie , især deres religion, samt informationsfikseringssystemer - quipu og tokapu , Quechua - ekspert . Han var en kollega og assistent for den fremragende peruvianske historiker Blas Valera .
Ligesom general Claudio Acquaviva blev Anello Oliva født i Napoli , som han selv bemærkede, "i skyggen af Vesuv" [1] .
Han trådte ind i jesuiterordenen i Napoli den 1. november 1593 under protektion af Vitaleschi . Han var også elev af lederen af jesuitternes orden Muzio Vitaleschi . Han dedikerede også sit værk " Vida de Varones Ilustres de la Compania de Jesus ... " til ham og afsluttede det i 1631 , men blev først udgivet i 1857 på grund af censur [2] .
Han ankom til Peru i 1597 efter 4 års noviciaat sammen med 11 jesuitter under ledelse af fader Petrus Claver , samt 12 apostle. Han afsluttede sine studier ved Colegio Maximo San Pablo i Lima i 1601 og deltog i missionen til Juli ( Titicaca -søen ). Han blev præst i 1614 . Siden 1601, "begejstret ... for at hjælpe indianerne" [2] .
Oliva var, som han skriver, på en mission til Santa Cruz de la Sierra i Bolivia i 1611 , selvom han havde været aktiv der siden 1607 . I 1609, et kort til ham i Catalogo Provinciale secreto del Peru siger: " godt sind, middelmådig forsigtighed, kolerisk i temperament ."
Også aktiv i Oruro , Chuquisaca og Arequipa . I 1637 var han rektor for Jesuit College i Lima [1] .
Mens han var i Lima, fortsatte han med at skrive Antonio Cumis ' notesbog , men allerede ved at bruge chifferen taget fra forgængerne til fædrene Paez og Cabredo [2] .
Dette er et omfattende værk om Perus historie, selvom det er brudt fra synsvinklen for dette emne af jesuitterne, men det indeholder også unikke oplysninger, som ikke findes hos andre forfattere.
Kumis [3] , som startede HR, hævder, at der var en "Ark / Casket /" indeholdende "skrevne" love på pladerne, overført af Pachacamac Illa Tecce til Apo Manco Capac, og derfor kunne Inkaerne ikke fordømmes i hedenskab, for i dette tilfælde ville de katolske præster være afgudsdyrkere. Kumis var også interesseret i spørgsmålet om den transcendente fonetisk-stavelses "skrift", der blev realiseret i quipu , den kongelige quipu brugte, siger han, til at forbinde adelen med guderne, som han uden held forsøgte at "skrive" om. sangen " Golden Egg " (Huevo de Oro), som er en recitation af en Aravek [digter], og som han også transskriberede med latinske bogstaver, men på quechua, med en oversættelse til spansk (som ikke er hans hovedsprog). manuskript , faktisk skrevet på latin, men krypteret i tal). Måske var kilden til sangen en Quechua -repræsentant , og den spansktalende, der var hans informant, er den afdøde kuraka Mayachak Asuay, som Kumis nævner i HR som en ven af Blas Valeras far [4] . Denne sang præsenterer en synkretisk form mellem myten om oprindelsen af inkaerne (fortalt om Ayares (los Ayares)) og den kristne: den rapporterer, at himlens Skaber fortæller sjælen [hjertet] af Viracocha , at han er kommet ned til gøde jorden, og at han vil genopstå. I arken - der er Guds love Ilyatex (ligheden mellem Gud Ilya Tex og den kristne Gud er indlysende, i de beskyttede love i arken og mellem Viracocha og Jesus Kristus , der ligesom sidstnævnte vil genopstå) . Måske vil det samme blive forklaret bedre af en sang med en tegning uden billedtekst. (c.3v): det vil sige, figuren repræsenterer lovene skrevet på en balle, når de falder fra arken / kiste / placeret på himlen, ser Solen og Månen, hvad der sker, og tre Pacaritambo- huler åbner sig i Jorden , hvoraf den centrale (Capaktoko, som gav anledning til inkaerne), dekoreret med sten eller ædle blomster. For at tydeliggøre temaet for analogier oversætter Koumis i en lille ordbog med nøgleord, som er udarbejdet af ham, Pachacamac = den højeste essens og Viracocha = Gud inkarneret.
På trods af det faktum, at inkaernes religion officielt blev betragtet som hedensk, anså forfatterne af hemmelige dokumenter tværtimod slet ikke inkaerne for at være afgudsdyrkere, men præsenterede problemet fra et andet perspektiv:
De to italienske jesuitters position i forhold til det indfødte begreb om det hellige synes at være forbundet med ideen om en revurdering af Roms rettigheder vedrørende den spanske konges guddommelige og universelle suverænitet under kristningen af Peru , som, selv om det blev til en ubrugelig og grusom massakre, fordi inkaerne havde en religion, der lignede den katolske Europa, og allerede kristnet i apostlenes æra. Karakteristisk var også de italienske jesuitters had til det spanske kolonistyre i Peru .
I byen Quito fandt man manuskripter af "Inkaernes gamle skikke" ( Las Costumbres Antiguas de los Incas ), som allerede i 1945 Francisco A. Loaysa præsenterede som Blas Valeras værk, og ifølge en sådan historiker som f.eks. Sabine Hyland , også ved et uheld i La-Pace , Bolivia , blev der fundet en ordbog, kaldet Vocabulario , som giver information om inkaernes tider.
For nylig begyndte nye data om Blas Valeras biografi at sprede sig. Blandt dem: kontroversiel - fællestræk med " New Chronicle and Good Government " ( Nueva Corónica y Buen Gobierno ), Guaman Poma de Ayalas bog Felipe ( Felipe Guamán Poma de Ayala ). Ifølge den italienske lærde Laura Laurenci Minelli er der tre tegninger i det håndskrevne dokument " Historia og begyndelse af det peruanske sprog " ( Historia et Rudimenta Linguae Piruanorum ) med underskrift af den "italienske jesuit" Blas Valera. Ifølge Laurenci Minelli blev disse tegninger tegnet før 1618 , nemlig år efter Blas Valeras officielle død.
Måske var Valeras mål i Europa: at præsentere et sandfærdigt budskab til paven af Rom om erobringen af Peru af conquistador Francisco Pizarro , som forgiftede soldaterne fra Inca Atahualpa med orpiment (As 2S 3 - citrongul arseniktrioxid ) og vin, som Valera lærte af sin bedstefar Ilyavank fra en quipu givet ham af amautaen Machacuimukta (der levede under Inkaen Atahualpa ), som et tegn på taknemmelighed for at have reddet hans liv; fra sin far Luis Valera modtog han et brev fra conquistador Francisco Chavez (deltager i inka-kongen Atahualpas fangenskab), hans " Besked til kongen af Spanien ", udarbejdet den 15. august 1533 i byen Cajamarca . Dette brev har underskrifterne fra Polo de Ondegardo ("No es cosa") og José de Acosta ("Non D.[omino].D.[entur].Ex simus [Eversimus] - Joseph de Acosta"), identisk med dem allerede tilgængelig blandt dokumenter i Perus arkiver. Lederen af Jesuit Society, Akvaviva , var imod Valeras intentioner, og derfor blev det besluttet at anerkende Valera som død, og han skulle selv udvises til Spanien, hvor en del af hans arbejde kom til Inca Garcilaso de la Vega .
Senere vendte Valera dog i al hemmelighed tilbage til Peru under et andet navn - Ruiruruna - med den hensigt at trykke sin version af erobringen af Peru . Han kom tæt på to andre jesuitter, nemlig Juan Antonio Cumis og Juan Anello Oliva . Gruppen af assistenter og lånere af Blas Valera omfattede også sådanne jesuitter: Bartolome de Santiago , Juan Gonzalo Ruiz , Alonso Barsana , Bartolome Sanchez , Muzio Vitaleschi (Ordenens leder), Domingo de Bermeo , Diego de Vaena (eller Dionisio Velasquez ). For at udføre deres hensigter udtænkte de brugen af et falsk navn og indgik en kontrakt om dette spørgsmål (om brugen af et navn, som de var forpligtet til at betale en hestevogn for) med Felipe Guaman Poma de Ayala . Kontrakten blev bevaret sammen med Blas Valeras notesbog og blev indgået i en særlig sikkerhedslomme. Efter at have opfyldt sin plan vendte Blas Valera angiveligt tilbage til Spanien i 1618 , hvor han formentlig snart døde i Alcala de Henares . I samme by var inkaernes arving - Don Melchor Carlos Inca, hvis billede blev inkluderet i Guaman Poma de Ayalas bog og henrettet, formentlig af Gonzalo Ruiz.
Manuskriptet, studeret af Laurenci Minelli, består af ni ark skrevet af forskellige personer på spansk, latin og italiensk, med tegninger lavet af en kollega til Blas Valera - den samme Gonzalo Ruiz . Denne tekst indeholder en kort grammatik af Quechua, som er nøglen til at tyde quipu'en , såvel som tælleinstrumentet, yupanaen .
Rolena Adorno , specialisten, der undersøgte Felipe Guaman Poma de Ayala, baseret på forskningen fra Juan Carlos Estenssoro (Juan Carlos Estenssoro), antyder den sandsynlige forfalskning af dokumenter studeret af Laura Laurenci Minelli.
Manuskriptet " Exsul Immeritus Blas Valera Populo Suo ", præsenteret af Laura Laurenci Minelli, er stadig ikke genkendt, og derfor er mysteriet, der omslutter Perus og denne mestizo-jesuits fortid, ikke fuldt ud afsløret.
Raimondo de Sangro , Prins af San Severo , efter at have købt HR-manuskriptet den 25. oktober 1745 af fader Illanes [5] , inkluderede i sin bog La Lettera Apologetica mange af capacquipu tocapu- tegnene , men ændrede dem og gav dem afrundede i stedet for af kvadratiske former [6] .
| Inkariget | |
|---|---|
| Præ-Inka kulturer | |
| Regioner | |
| Byer |
|
| Herskere | |
| Andre personligheder | |
| Rivaler, naboer, erobringer | |
| hær, våben | |
| Samfund, familie, økonomi | |
| Mytologi og religion | |
| Sprog, skrift | |
| Symbolik | |
| Videnskaber, filosofi | |
| Kultur, kunst, litteratur |
|
| Diverse (hverdag, personlighed, andet) | |
| se også præcolumbianske civilisationer Præcolumbiansk tidslinje for Peru | |