| Marxisme og sproglige spørgsmål | |
|---|---|
| generel information | |
| Forfatter | Josef Vissarionovich Stalin |
| Type | artikel |
| Sprog | Russisk |
| Udgivelsesåret | 20. juni 1950 |
| Forlag | Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR |
| Udgivelsesåret | 1951 |
| sider | 224 |
| Cirkulation | 10.000 |
| Tekst på et tredjepartswebsted | |
"Marxisme og sprogvidenskabelige spørgsmål" - Joseph Stalins arbejde , som første gang blev offentliggjort den 20. juni 1950 i avisen " Pravda " ("svarene" vedhæftet til sidst dukkede op senere, i juli-august) og i samme år blev udgivet i massecirkulation som en separat pjece .
Artiklen afsluttede i det væsentlige [1] diskussionen om den såkaldte " New Teaching about Language " af N. Ya. Marr , som avisen havde ført siden 9. maj . Diskussionen i Pravda begyndte uventet, midt i den sidste offensiv af Marristerne (som har stået på siden slutningen af 1948 ), som i løbet af en storstilet "studiekampagne" indtil videre har opnået overtaget (herunder administrative midler, op til og med afskedigelse) over alle reelle og imaginære modstandere. Stalins tale vendte kampagnen 180 grader; i stedet for endnu en bølge af studier og muligvis undertrykkelse af modstanderne af den Nye Lære, blev Marrism selv til sidst afkræftet og forlod scenen.
Diskussionen blev udtænkt af Stalin til netop dette formål, efter en personlig appel til ham fra førstesekretæren for Centralkomiteen for Georgiens Kommunistiske Parti, Kandid Charkviani . Charkviani afleverede brevet til Stalins assistent Alexander Poskrebyshev den 27. december 1949. Stalin reagerede først på det i begyndelsen af april 1950. Han ringede til Charkviani sent om aftenen og sagde, at det spørgsmål, han havde rejst, burde have været diskuteret i detaljer. "Hvilken af sprogforskerne anser du for den mest egnede til at deltage i vores samtale?" spurgte Stalin. "Professor Chikobavu ," svarede Charkviani uden tøven. Et par dage senere modtog Stalin Charkviani og Chikobava på Kuntsevo dacha. Efter samtalen instruerede han Chikobava om at blive i Moskva og skrive en artikel, der skulle offentliggøres i den centrale presse. Samtidig returnerede Stalin Charkviani sit brev, dækket med rødbrune mærker. En skarpt anti-Marrist-artikel af Arnold Chikobava, som udkom i Pravda den 9. maj 1950, åbnede en diskussion om sovjetisk lingvistik. Under omstændighederne var det en sensation. Ikke desto mindre var den underliggende årsag til begivenhederne, især det faktum, at Stalin personligt ville komme ud på Pravdas sider med støtte fra anti-marristerne, omhyggeligt skjult for resten af deltagerne. I modsætning til den filosofiske diskussion i 1947 , "diskussionen om genetik " i 1948 eller den "pavlovske" diskussion om fysiologi i 1950, hvor den kritiske orientering mod en af parterne var en forudgående konklusion [2] , var modstanderne ca. lige fod; derudover var der en hidtil uset diskussion af videnskabelige og ideologiske problemer ikke bag lukkede døre (med den efterfølgende offentliggørelse af rapporten), men på siderne af landets hovedavis. Under denne diskussion var ikke kun tilhængere af doktrinen ( I. I. Meshchaninov , F.P. Filin og andre) og forfattere, der indtog en kompromisposition (V.V. Vinogradov var blandt sidstnævnte ), men også konsekvente modstandere af marrismen (bortset fra Chikobava, også B.A. Serebrennikov , G. A. Kapantsyan og L. A. Bulakhovsky ). Desuden var Serebrennikov og Gapantsyan blandt dem, der blev fyret fra deres job på grund af deres synspunkter under den nylige Marrist-kampagne.
Da han skrev artiklen, brugte I. V. Stalin lærebogen fra den russiske førrevolutionære lingvist - unge grammatiker D. N. Kudryavsky og Chikobavas konsultationer.
Årsagerne til Stalins appel til sproglige spørgsmål er stadig ikke helt klare. Følgende versioner blev antaget: den åbenlyse overnationalitet og "planetariske" karakter af Marrs lære, som ikke var karakteristisk for det generelle forløb i de sidste Stalin-år hen imod stormagts vartegn i kulturen; Stalins ønske om at optræde som teoretiker på et nyt felt, der ikke er udviklet af marxismens grundlæggere (denne version er især beskrevet i A. I. Solsjenitsyns roman " I den første cirkel ", selvom sagens faktiske side er formidlet der unøjagtigt); blot overbevisningsevnen i Chikobavas argumenter, takket være hvilken Stalin besluttede at tale ud fra en elementær holdning af sund fornuft imod en absurd doktrin (synspunktet fra en række udenlandske forskere).
Som Semanov og Kardashov bemærker i deres arbejde dedikeret til Stalin, mens han studerede ved Tbilisi Theological Seminary, sluttede han sig til en illegal litterær kreds, hvor de blandt andet fulgte beskeder og diskussioner på siderne af det georgiske ugeblad Kvali ( Furrow ). ) : De diskuterede lidenskabeligt sprogforskeren N. Marrs synspunkter om den afhængige karakter af det georgiske sprogs oprindelse.” Semanov og Kardashov taler om denne periode af Stalins liv som følger: " Bestemmelserne i Marrs teori vil dybt synke ind i Soco Dzhugashvilis hukommelse, men kun et halvt århundrede senere vil han utvetydigt udtrykke sin holdning til dem ... [3] "
Først kommer, i stil med et interview eller katekismus ("spørgsmål-svar"), hoveddelen først offentliggjort i Pravda den 20. juni: svar til en vis "gruppe af kammerater fra ungdommen". Så kommer der publiceret lidt senere i samme avis, efter diskussionens afslutning, fire "svar" til specifikke korrespondenter om den første udgivelse (Krasheninnikova, Sanzheev, Kholopov og et fælles brev fra Belkin og Furer) [4] . Krasheninnikovas svar blev offentliggjort den 4. juli, resten den 2. august.
Stalin begynder med forbeholdet " Jeg er ikke en sprogforsker, og jeg kan selvfølgelig ikke tilfredsstille mine kammerater fuldt ud ." Med hensyn til sprogfilosofien benægter han resolut Marrs tese om sproget som overbygning. Stalin definerer grundlaget som "samfundets økonomiske struktur" (feudalisme, kapitalisme og socialisme), og overbygningen som "samfundets synspunkter" (politiske, juridiske, filosofiske, kunstneriske, religiøse) og deres tilsvarende "institutioner". Grundlaget skaber/har/ændrer overbygningen. Ikke desto mindre er overbygningen også en "aktiv kraft" og påvirker også grundlaget. Det russiske sprog (" Pushkins sprog ") har ikke ændret sig under overgangen fra feudalisme gennem kapitalisme til socialisme (selvom staten og kulturen har ændret sig), så sproget som et "kommunikationsmiddel" er slet ikke en overbygning. Den blev "skabt" ikke af én klasse, men af hele samfundet i historiens løb, "ved indsats fra hundreder af generationer." Ud over det russiske sprog nævner Stalin de sovjetiske nationers ukrainske , hviderussiske , usbekiske , kasakhiske , georgiske , armenske , estiske , lettiske , litauiske , moldaviske , tatariske , aserbajdsjanske , bashkiriske og turkmenske sprog. Ved at miste den landsdækkende status bliver sproget til jargon [5] .
Desuden lever sproget længere " end noget grundlag ", og desuden er det direkte relateret til produktionen. Ødelæggelsen af sproget kan bringe anarki ind i det offentlige liv, skabe en " trussel om samfundets sammenbrud " og ophør af produktion. Yderligere bemærker Stalin, at sproget eksisterede under det primitive kommunale system før klassernes fremkomst. Den svage side af imperier (fra Kyros til Karl den Store ) som " skøre militær-administrative sammenslutninger " og " konglomerater af stammer og nationaliteter " var blot manglen på et enkelt sprog. Med fremkomsten af kapitalismen (og " likvideringen af feudal fragmentering "), bliver folkenes sprog til nationale sprog, der " virkelig eksisterer ". Dermed afviser Stalin ideen om " sprogrevolutioner ".
Stalin, der modsætter sprog til kultur , bemærker den uløselige forbindelse mellem sprog og samfund og tænkning . Ligesom " der er intet sprog uden for samfundet ", så har tanker brug for en " materiel sprogskal ". I sproget fremhæver Stalin " grundlæggende ordforråd " og " grammatisk struktur " (morfologi og syntaks ).
Stalin afviser henvisninger til Marx , Engels og Lafargue , hvor der er referencer til sprogets klassekarakter, idet han betragter dem som særlige tilfælde, og han kalder tilliden til dem " forvrængning af Marx' position ". " Citatet er malplaceret ," svarer Stalin sine modstanderes argumenter. Teorien om sprogets klassekarakter er erklæret " primitiv-anarkistisk ", Stalin ser lignende ideer blandt lederne af Bund . " Arakcheev-regimet i lingvistik ", " ikke ejendommeligt for videnskab og videnskabsfolk ", og som opstod som et resultat af Marrismens sidste offensiv, er især nævnt og kritiseret . Som et alternativ foreslog Stalin en komparativ historisk metode , som med " alvorlige mangler " (som ikke blev specificeret), alligevel " skubber på arbejde, til studiet af sprog ". Således fjernede Stalins artikel fra sammenlignende undersøgelser beskyldningerne om, at marristerne var "borgerlige" og racistiske , som tyngede den i 1920'erne og 1940'erne . Stalin forsvarer især de slaviske nationers "sproglige slægtskab".
Evalueringen af Stalins arbejde er selvmodsigende. På den ene side viste hun klart nytteløsheden af både marrismen i almindelighed og forsøg på at opbygge en særlig "marxistisk lingvistik", fordømte "Arakcheev-ordenen i lingvistik" implanteret af marristerne: dette førte således til en væsentlig forbedring af situationen i sovjetisk lingvistik, som oplevede en ny bølge af ikke-videnskabelige udviklingsstudier, kampagner for at afpolitisere sprogvidenskaben. På den anden side fordømte hun studiet af semantik ("misbruget af semantik førte Marr til idealisme" - Krasheninnikovas svar), indeholdt fejlagtige domme, som lingvister var tvunget til at reproducere i nogen tid (oprindelsen af det litterære russiske sprog angiveligt fra “ Kursk-Orlov dialekt ”, reduktionen af social variabilitetssprog til "slang"). Han rettede faktisk en af Stalins fejl i sit svar til G. D. Sanzheev , der bemærkede det, at fremkomsten af nye sprog angiveligt er umulig, hvis protosproget allerede har udviklet sig som et litterært (men det samme svar indeholdt en ny fejltagelse) om "Kursk-Oryol-dialekten").
Selvom der i Stalins liv i Sovjetunionen blev henvist til værket meget ofte, var henvisninger til det næsten obligatoriske, umiddelbart efter forfatterens død, selv før CPSU's XX kongres , holdt det næsten op med at blive henvist til det i sovjetisk videnskabelig litteratur [6] [7] . I 2000'erne blev den genudgivet i Rusland med kommentarer i samlingen Twilight of Linguistics og som et appendiks til Marrs værker.
Stalins værk blev oversat til engelsk, tysk (1951), japansk og andre sprog, herunder sprogene hos folkene i USSR [8] , og studeret af mange lingvister, for det meste påvirket af marxisme, men ikke kun. Mange politisk neutrale udenlandske lærde talte sympatisk om afslutningen af marrismen, især Joseph Vandries . Noam Chomsky fandt det "perfekt rimeligt, men uden nogen geniale opdagelser" ( eng. fuldkommen rimeligt, men ganske oplysende , oversat af V. M. Alpatov - "fuldstændig blottet for forklarende kraft"). Fra et marxistisk synspunkt blev hun kritiseret af den japanske sprogforsker og filosof Tsutomu Miura .
Filologen Mikhail Epshtein vurderer dette Stalins arbejde positivt [9] :
Stalin lader ingen sten stå uvendt i klassetilgangen, idet han bekræfter sproget som en national kategori og finder ingen plads til det i systemet af marxistiske kategorier. <...> Ikke alene viser sproget sig at være et socialt, men ikke-klassefænomen, det hører stadig ikke til nogen af de to kategorier, "basis" og "overbygning", som tilsammen omfatter hele det historiske felt. materialisme. <...> Den vigtigste marxist i det 20. århundrede afsluttede sin teoretiske karriere med dekonstruktionen af marxismen og afslørede dens kategoriers uanvendelighed på et så universelt fænomen som sprog. På en måde kan man sige, at Stalin foregriber de metoder til dekonstruktion af den sovjetiske ideologi, som konceptualismen gennemførte allerede i 1970'erne og 1980'erne .
Stalins deltagelse i diskussionen om sproglige spørgsmål blev afspejlet i den velkendte satiriske sang af Yuz Alyoshkovsky i 1959 [10] :
Kammerat Stalin, du er en stor videnskabsmand -
Du ved meget om lingvistik,
og jeg er en simpel sovjetisk fange,
og min kammerat er en grå Bryansk ulv.
| Josef Stalin | |
|---|---|
| Oprindelse, familie | |
| De vigtigste milepæle i biografien | |
| Globale projekter fra Stalin-perioden | |
| Dyrkelsen af personligheden | |
Stalin -tidens ideologi |
|
| Stalin og kultur |
|
| Bibliografi | |
| Stalins åndelige verden | |
| Stalins liv | |
| Stalin og den offentlige bevidsthed | |