Etiopisk litteratur (Abessiniens litteratur) - Etiopiens litteratur (tidligere Abessinien ).
Etiopiens kultur opstod på grund af blandingen af de semitiske stammer Habashat og Geez med den lokale negerbefolkning , hvilket resulterede i dannelsen af det etiopiske folk med deres egen uafhængige kultur, sprog og litteratur . De ældste etiopiske inskriptioner i det sabeiske skrift , lavet i det 4. århundrede f.Kr. e. og dem, der findes i Aksum , er genetisk forbundet med arabiske kulter .
I de første århundreder af vor tidsregning er Aksums kultur beriget af hellenistiske påvirkninger; her kommer det græske sprog . Officielle inskriptioner i denne periode var oftest tosprogede - på græsk og sydarabisk på samme tid. De mest berømte inskriptioner går tilbage til kong Ezanas regeringstid , en samtidig og tilhænger af den romerske kejser Konstantin den Store . Syv inskriptioner overlever fra kong Ezana: en græsk , to sabeisk og fem gamle etiopiske; de vidner om kristendommens indtrængen i Etiopien.
Samtidig med fremkomsten af kristne fællesskaber i Etiopien dukker Bibelens tekster, kirkefædrenes skrifter og liturgiske bøger oversat fra græsk og syrisk til Jøs -sproget op . Den etiopiske oversættelse af Bibelen tog ikke form med det samme, men som et resultat af de skriftlærdes langsigtede oversættelses- og redigeringsaktiviteter . Apokryfisk litteratur, herunder gnostisk indhold , havde en enorm indflydelse på etiopisk litteratur .
Det fremragende litterære monument i denne periode er evangelierne fra Garima . Det er det tidligste belyste kristne manuskript i verden og det ældste etiopiske manuskript. Opbevares i klosteret St. Garima, nær Adua . Til dato er manuskripterne blevet dateret til mellem 330 og 650 e.Kr. baseret på radiocarbondatering udført ved University of Oxford .
Fra anden halvdel af det 13. århundrede blev det amhariske sprog det officielle sprog i Etiopien , mens Geez forblev det litterære sprog . Den kristne etiopiske kirke , tæt knyttet til den koptiske kirke , bestemmer udviklingen af etiopisk litteratur i løbet af denne tid. Kirkehistoriske , kanoniske , liturgiske og apokryfe værker bliver aktivt oversat , hovedsageligt fra arabisk , nogle gange fra det allerede døende koptiske sprog .
Sammen med oversat litteratur optræder originale liv af lokale helgener , herunder grundlæggerne af klostre , i denne periode . Etiopiske hagiografier kombinerer oprindeligt retoriske konstruktioner, teologiske ræsonnementer og levende historier om mirakler og visioner .
I samme periode dukkede også original kirkedigtning op - lovprisninger , doksologier , kvad , hvoraf mange er blevet bevaret med musikalsk akkompagnement.
En stor plads i den etiopiske litteraturs historie er optaget af teologisk dogmatisk litteratur, herunder polemiske afhandlinger mod katolicismen .
Bogen " Feta Nagast " ("Kongernes ret") blev kompileret i det 15. - 16. århundrede på grundlag af en kompilering af de romerske og muslimske civile love .
Den polemiske patos er iboende i værker af sekterisk litteratur, som afspejler den åndelige og moralske søgen i et uddannet etiopisk samfund . Blandt "Forskning" af det 17. århundrede forfatter Zara-Jakob og hans studerende Wald-Heyvat, benægte sandheden af alle eksisterende religioner, dogmer, monasticism, faste og nogle andre kirkelige institutioner. Stephanitternes religiøse afhandlinger afviser ærbødigheden for korset og Guds Moder . Kabbalistiske og apokalyptiske motiver er iboende i Isaacs værk med titlen "Himmelens og jordens mysterier", skrevet i det 15. århundrede . En rig apokryfisk, apokalyptisk og eskatologisk litteratur blev skabt af skriftlærde fra den jødiske Falasha- stamme .
En hel del udvikling blev opnået i Etiopien på det tidspunkt ved historieskrivning, som opstod under arabisk indflydelse. Denne arabiske indflydelse blev afspejlet i oversættelsen til etiopisk af en række arabiske krøniker . Den originale etiopiske historieskrivning begynder fra det 14. århundrede , hvor Etiopiens kamp med muslimerne forårsagede kompileringen af en kronik, der fortæller om kong Amda Zions sejre ( 1314 - 1344 ), som mere er et litterært værk end et historisk værk.
Under lovgiveren Zara-Yakobs regeringstid (1435-1468 ) dukker en række krøniker op, der fanger næsten alle etiopiske kongers historie. Etiopisk historieskrivning nåede sit højdepunkt i slutningen af det 16. og begyndelsen af det 17. århundrede. da de kunstneriske og samtidig historisk pålidelige store historiske værker af Sarts-Dengel og Sisinnia blev skrevet .
Endelig er et lille værk skrevet i slutningen af det 16. århundrede af præsten Bahrey om Galla (Oromo) , en lille stamme , der levede nær Etiopien, som etiopierne konstant kæmpede med, af betydelig interesse .
Historiske legender er ejendommelige , blandt hvilke førstepladsen indtages af bogen " Kebra Negast " ( Kongernes Herlighed ), som fortæller om oprindelsen af det etiopiske kongedynasti fra Salomon og Dronningen af Saba og om den kommende sammenslutning af kirker . Den samme cyklus af historiske legender inkluderer den eskatologiske afhandling " Fortællingen om Jesus ", som fortæller om endetiden, og den mest interessante " Fortælling om slangen ", bevaret i Isaac Harims liv .
Begyndende i det 16. århundrede dukkede en ny litteratur gradvist op ved at bruge det levende amhariske sprog : heltesange, fabler , lignelser og historier . Blandt forfatterne fra XIX og XX århundreder. dyrker det populære amhariske sprog, skal det bemærkes Takla-Khaimonot , der skrev Etiopiens historie, historikerne Saneb og Wald-Maryam , skønlitterære forfattere fra Afawark , Zauald og andre, der forsøgte at skabe original etiopisk litteratur efter model af litteratur fra Vesteuropa .
I det 20. århundrede blev værker af etiopisk litteratur skabt hovedsageligt på amharisk sprog. Allerede i slutningen af det 19. århundrede, ved kejser Menelik II 's hof, opnåede Gebre Ygziabher berømmelse , hvis digte blev distribueret i manuskripter. [en]
Grundlæggeren af moderne etiopisk litteratur anses for at være Afework Gebre Yesus , som udgav det første kunstværk på amharisk sprog - den historiske historie "The Story Born of the Heart" (1908). I begyndelsen af det 20. århundrede gik etiopiske forfattere fra middelalderens læsefærdigheders kanoner, og litteraturen fik en sekulær karakter, der var en overgang fra traditionelle former til moderne. Den mest betydningsfulde forfatter i 20-30'erne af det 20. århundrede var Hirui Wolde Selassie , hvis arbejde afspejlede oplysningstanker. [en]
Efter den italiensk-etiopiske krig 1935-41 blev udviklingen af national litteratur forbundet med oplysningsforfatteres aktiviteter: Kabbede Mikael, Makonnyn Endalkachou, Gyrmachou Tekle Khauaryat . [en]
I 50'erne og 60'erne af det 20. århundrede blev der udgivet bøger af prosaforfatterne Taddesa Liben, Byrkhanu Zerihun, Abe Guben , digtere og dramatikere Mengystu Lemm, Tsagaye Gebre Medhyn, som foretrak en realistisk skildring af virkeligheden, kritik af det monarkiske system og feudal-kapitalistisk orden, der fandtes i landet. Samtidig skrev nogle etiopiske forfattere, der opfordrede til revolutionær forandring, bøger på engelsk og udgav dem som regel i udlandet. [en]
Efter den etiopiske revolution i 1974 proklamerede nogle forfattere, at det var deres pligt at tjene socialistiske idealer. Digtene af Asseff Gebre Mryam Tesemma , Ayalneh Mulatu blev populære. Samtidig arbejdede Barkhanu Zerihun, Tsagaye Gebre Medhyn, [1] Bealu Girma . Uden for Etiopien var Nega Mezlekia populær .
I 1977 blev Den Etiopiske Forfatterforening grundlagt. Aseffa Gebre Maryam Tessema blev dens første leder . [en]
| Afrikanske lande : Litteratur | |
|---|---|
| Uafhængige stater |
|
| Afhængigheder |
|
| Uanerkendte og delvist anerkendte tilstande |
|
| 1 Dels i Asien. | |