Afhandling (af latin tractatus - "underlagt overvejelse") er en af de litterære former, der svarer til et videnskabeligt essay, der indeholder en diskussion af ethvert spørgsmål [1] i form af ræsonnementer (ofte polemisk pointerede), som har til formål at præsentere en grundlæggende tilgang til emnet [2] .
I denne forstand optræder ordet afhandling , når man oversætter titler på værker fra europæiske sprog, hvor lat bruges, hvis ikke direkte. tractatus (f.eks. Spinozas Tractatus Theologico-Politicus eller Wittgensteins Tractatus Logico -Philosophicus ), derefter engelsk. traktat eller engelsk. afhandling . Samtidig begyndte man på engelsk for at henvise til "short accusatory works on socio-political topics" [3] at bruge den særlige betegnelse pamflet ( Engelsk pamflet , udkom i det 14. århundrede; betød oprindeligt en uindbundet brochure uden en omslag), hvorved der skelnes mellem genrerne journalistik (pamflet) og videnskabeligt arbejde (afhandling). I sig selv er emnet for afhandlingerne ( filosofi , naturvidenskab , religion ) ikke et argument for muligheden for at bruge dette udtryk; det afspejler blot det tematiske sæt af trykte værker, der er typiske for middelalderen og begyndelsen af den nye tidsalder. Væsentligt her er det videnskabelige og filosofiske indhold og tilhørsforhold til denne æra. Når det bruges i overført, legende betydning (jf . elevafhandling ), er det netop denne betydning af begrebet, der er den oprindelige.
I Indien er der siden den tidlige middelalder skrevet mange afhandlinger om forskellige vidensområder, herunder astronomi, medicin, agronomi, matematik osv. - de kaldes alle shastras (ental - shastra ). Shastras blev især skrevet inden for religion, dette gælder både for forskellige former for hinduisme, og for jainisme og buddhisme, nogle af dem har praktisk talt fået status som hellige tekster.
På europæiske sprog er den oprindelige lat. tractatus tjente som grundlag for dannelsen af en række termer korreleret med forskellige litterære former og genrer . Intern nummerering i ordbogsreder og rækkefølgen af opregning af oversættelsesmuligheder, givet i "Big English-Russian Dictionary" (ca. 150.000 ord):
viser, at hver af flere varianter af udtrykket er projiceret på engelsk på en speciel associativ array. Samtidig er det muligt, at det ikke i alt vil svare til en række sammenslutninger af den russisktalende læser, og at selve idéen om emnet vil være anderledes. Et udvalg af eksempler på afhandlinger i en:Treatise [7] indeholdt blandt andet Kapitalen af Karl Marx og Arternes oprindelse af Charles Darwin . Ved at tilskrive dem det gamle udtryk afhandling blev kompilatoren ikke kun styret af betydningen "⒉ videnskabeligt arbejde, monografi", men understregede også deres historiske betydning parallelt. Samtidig kan den russiske læser, når man oversætter afhandling som en "afhandling" i forhold til disse værker, have den modsatte, ironiske opfattelse.
Undersøgelsen af specifikke tilfælde af brugen af en eller anden version af udtrykket afhandling på andre sprog hjælper med at tydeliggøre forviklingerne af national opfattelse . Så en af de største økonomer i det 20. århundrede, J. M. Keynes , brugte muligheder i titlerne på sine værker:
| 1921 | En Afhandling om Sandsynlighed | Sandsynlighedsundersøgelse |
| 1923 | En traktat om monetær reform | Afhandling om monetære reformer |
| 1931 | En afhandling om penge | Afhandling om penge |