Kurdisk

kurdisk

Udbredelsen af ​​det kurdiske sprog i det vestlige Asiens territorier

     Regioner, hvor det er flertalssproget      Regioner, hvor det er et minoritetssprog
selvnavn

Kurdî , كوردی
Kurmancî , کورمانجی

lande Tyrkiet Iran Irak Syrien Tyskland Armenien
Regioner Kurdistan , Anatolien og Khorasan
officiel status Officielt sprog : Kurdistan Irak Rojava Anerkendt minoritetssprog : Iran Armenien




 
 
Regulerende organisation Kurdisk Institut i Paris
Samlet antal talere OKAY. 35 millioner (2008)
Bedømmelse 57
Status i sikkerhed
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Indoeuropæisk familie

Arisk gren iransk undergren Vestiranske sprog Nordvestlige sprog Kurdisk undergruppe kurdisk
Skrivning Kurdisk skrift
Sprogkoder
ISO 639-1 ku
ISO 639-2 kur
ISO 639-3 kur
Etnolog kur
Linguasfæren 58-AAA
ABS ASCL 4101
IETF ku
Glottolog kurd1259
Wikipedia på dette sprog

Kurdisk ( Zimanê Kurdî , زمانێ كوردی ) er et kurdisk sprog, der tilhører den nordvestlige iranske undergruppe af den ariske gren af ​​de indoeuropæiske sprog [1] [2] [3] .

Repræsenterer et dialektkontinuum bestående af flere dialektgrupper [4] . Det har statsstatus i Kurdistan-regionen , i Irak og i Rojava .

Fordelt hovedsageligt i regionen Kurdistan i Mellemøsten , fordelt mellem fire lande - Tyrkiet , Iran , Irak og Syrien [5] .

Den findes i to litterære former  - Kurmanji og Sorani [6] . Den første er baseret på den sydøstlige dialekt af det nordlige kurdisk , den anden - på dialekten Sulaimaniya [7] .

Navngivning

Nordlige og centrale kurdere kaldte historisk deres sprog "körmanj", "kyrmanjki" ( Nord-Kurd. Kurmancî , N. -Zaz. Kırmanckî ), dannet af selvnavnet på den etniske gruppe "Körmanj", "Kyrmanj" (Nord- Kurd. Kurmanc , Sorani کورمانج , North- Zaz Kırmanc ). Stammer, der taler den centralkurdiske dialekt (stammer af Baban, Mukriyan, etc.) kaldte sig Kurmanjs, og brugte som et selvnavn ordet , der betegner den nordlige kurdiske dialekt i lingvistik , og understreger samtidig deres tilhørsforhold til den kurdiske etniske gruppe . Senere dukkede en litterær form af det kurdiske sprog op baseret på dialekten i byen Sulaymaniyah . Til ære for Fyrstendømmet Soran blev denne litterære form for det kurdiske sprog kaldt "sorani" (forvandling til et adjektiv ) [8] . Inden for lingvistik har dette navn spredt sig til alle andre centrale dialekter af kurderne, konventionelt forenet af linguonymet "sorani" [9] . Navnet på fyrstedømmet Soran går tilbage til det kurdiske ord sor "rød" i flertal. Den litterære norm for den nordkurdiske dialekt kaldes "körmanji" eller nogle gange i det nordlige Irak "bakhdini" (Bahdinî "trofast") - også til ære for et af de kurdiske fyrstedømmer, som i lang tid var hovedkonkurrenten til det soraniske emirat.

I dag kalder nordkurdere (inklusive Zaza ) og til dels centrale kurdere stadig deres sprog "Körmanji" eller "Kyrmanjki" (blandt Zaza), og resten - "Kördi". Hvis tidligere "körmanji" blev betragtet som navnet på alle varianter af det kurdiske sprog, er det nu, for at undgå forvirring, sædvanligt kun at betegne den nordlige kurdiske dialekt med dette udtryk .

I engelsk lingvistik betragtes kurdiske dialekter ofte som separate sprog, i dette tilfælde, i stedet for udtrykket "kurdisk sprog", bruges "kurdiske sprog", men brugen af ​​dette udtryk bliver mødt med modstand på grund af nogle kurders ønske at opbygge en enkelt kurdisk etnolingvistisk identitet [10] .

Genetisk klassifikation

Det kurdiske sprog tilhører den nordvestlige gruppe af den iranske undergren af ​​de ariske sprog i den indoeuropæiske familie [11] [12] [13] . I middelalderen var sproget væsentligt påvirket af persisk og arabisk . Der er også lån af ord fra det tyrkiske sprog . Slægtskabet med det persiske sprog har forårsaget adskillige krøblinge fra det (processen med deres skabelse er i gang).

Ifølge nogle antagelser opstod de kurdiske dialekter på basis af det medianske sprog [14] , ifølge andre data udviklede det kurdiske sprog sig fra de median - parthiske dialekter [15] .

Ludwig Pohl konkluderer, at kurdisk ser ud til at være et nordvestiransk sprog af oprindelse [16] , men erkender, at det deler mange ligheder med sydvestlige iranske sprog som persisk , tilsyneladende på grund af lange og intense historiske kontakter.

Sproggeografi

Det er hovedsageligt fordelt i den region, der uformelt kaldes " Kurdistan " (bogstavelig oversættelse  - " Kurdernes Land "; Kurdistan , کوردستان ), inden for hvilken kurderne udgør størstedelen af ​​befolkningen [17] og er de oprindelige indbyggere i disse lande . Det er placeret i krydset mellem det armenske og iranske højland [18] . De findes også i nærliggende områder fra denne region og i den store kurdiske diaspora rundt om i verden. Kurdistan har ingen faste grænser , og dets størrelse er betinget, hvilket afspejler stedet for kurdernes kompakte bosættelse [19] .

Antal transportører

Kurdisk er det tredje iranske sprog i forhold til antallet af talere (efter persisk og pashto ). Ifølge et skøn fra 2008 er antallet af talere over 35 millioner [20] , ifølge ældre data - fra 20 til 30 millioner [21] .

Derudover taler mange kurdere ikke kurdisk. Turkiserede og arabiserede kurdere taler lidt eller ingen kurdisk, og der er flere millioner talere i den store kurdiske diaspora . I Republikken Tyrkiet er der mere end 6 millioner kurdere, der er skiftet til det tyrkiske sprog (tyrkiseret) [22] .

Ikke-kurdiske etniske grupper ( arabere , turkomanere og assyrere , armeniere osv.) i Sydkurdistan kender kurdisk som et andet sprog eller i nogle tilfælde som deres modersmål . De fleste af dem er ikke hjemmehørende i regionen . Dette skyldes det faktum, at arabere siden vælten af ​​Saddam Husseins regime i 2003 begyndte at immigrere i massevis til Sydkurdistan , såvel som kristne fra de sydlige områder af Irak (især kurdere , assyrere , armeniere , mandæere , jøder osv.).

Armenere og assyrere , der bor i Dahuk , blander vestarmensk med kurdisk, og turkomanerne i områderne ved Erbil er sprogligt højt assimileret, på trods af tilstedeværelsen af ​​turkomanske skoler i den kurdiske region. I slutningen af ​​den osmanniske æra skiftede assyrerne i Tur Abdin fra deres traditionelle turoyo-sprog til enten kurdisk eller arabisk . Der findes også kurdisktalende armeniere , og før det armenske folkedrab var der omkring 110 kurdisktalende armenske landsbyer i Beshiri og Silvan . Bulgarere , tjetjenere og tjerkessere , der bor i det nordlige Kurdistan , taler også kurdisk.

Historiske data Sproglig tyrkisk folketælling (1927-1970) [23]
År Totalt kurdisktalende % Bemærk
1927 1.184.446 8,7 % L1 : 1.184.446

L2 : ikke specificeret

1935 1.594.702 9,9 % L1: 1.480.246

L2: 114,456

1945 1.593.692 8,5 % L1: 1.476.562

L2: 117,130

1950 2.069.921 9,9 % L1: 1.854.569

L2: 215,352

1955 1.942.285 8,1 % L1: 1.679.265

L2: 263,020

1960 2.317.132 8,3 % L1: 1.847.674

L2: 469,458

1965 2.817.313 9 % L1: 2.370.233

L2: 447,080

1970 3.225.795 9,1 % offentliggjorte data

store aviser

Dialektologi

Dialekterne i det kurdiske sprog viser en høj grad af divergens, hvilket ofte gør det vanskeligt at kommunikere mellem talere af forskellige dialekter. Dette ses især i tilfældet med nordkurdisk og laki , som betragtes som de mest divergerende dialekter af kurdisk. Sidstnævnte har været stærkt påvirket af Persian og Lur fra tidlige tider . Med hensyn til rodsammensætning og fonetik ligner dialekterne hinanden, men de har betydelige forskelle i morfologi og til dels i ordforråd , hvilket gør det vanskeligt for den gensidige forståelse mellem talere af forskellige dialekter. Dette skyldes den morfologiske omstrukturering, som de fleste af de iranske sprog gennemgik i middelalderen . Ifølge den irakiske forfatning betragtes kurdisk som et pluricentrisk sprog , hvor der skelnes mellem en række større dialekter. Således ser moderne kurdisk dialektologi således ud:

Separat kan vi fremhæve:

Zaza Gorani

Inddragelsen af ​​Zazaki og Gorani som en del af de kurdiske dialekter er et spørgsmål om debat. Mange forskere og også i kurdisk litteratur anser dem for at være en af ​​dialekterne i det kurdiske sprog, eftersom talere historisk betragter sig selv som en del af det kurdiske samfund [25] [26] . Ifølge den russiske orientalist VF Minorsky er Zazaki en af ​​dialekterne i det kurdiske sprog [27] . Den samme position har en anden russisk orientalist  , I. A. Smirnova, som mener, at Zazaki er en af ​​de to største dialekter i det kurdiske sprog [28] . Denne antagelse er imidlertid tvetydigt opfattet af nogle orientalister [29] . Zazaki og Gorani, der ligner hinanden, adskiller sig væsentligt fra de første fire dialekter, selvom de er kurdiske genetisk, men klart med en højere dialektal divergens. Det kurdiske sprog, selvom det er klassificeret som et nordvestiransk sprog , har et stærkt sydvestligt element, i modsætning til Zazaki og Gorani (det sydvestlige element er erhvervet på grund af nærhed til perserne ). Gorani adskiller sig fra nordkurdisk og centralkurdisk , men deler ordforråd med dem begge, og der er nogle grammatiske ligheder.

Ligheder mellem Zazaki og den nærliggende nordkurdiske dialekt :

Gensidig forståelse

Talere af Lak-dialekten har en god forståelse for talere af sydkurdisk . Selvom forskellene mellem dem er minimale, klassificerer mange lingvister ikke Lak som en del af den sydkurdiske dialekt, da den er ergativ og derfor den fjerde kurdiske dialekt [33] . Talerne af nordkurdisk og centralkurdisk ligner hinanden i fonetik, rodsammensætning og grundlæggende ordforråd, men forskelle i morfologi, der optrådte i middelalderen , gør det vanskeligt at forstå hinanden .

Sammenligning af dialekter
Nordkurdisk Ew lingê şikand (kaştand) Ez hatime mal (malê) Ez mirovan (merdan, merovan) dibînim (divînim, duinim) Min nan xwar Navê min Alex e
Centralkurdisk Ew pay (qulî) şikiyage (şikiyaye) Min hatîme bo mallo (indkøbscenter) Min piyawekan debînim (devînim) Min nanim xward Nawm Alex e
sydkurdisk Ewe pae (qul, lingê) eşkon Mi(n) yatime mal Mi(n) miruv (merdim) duinim Mi(n) nan xwardim / Mi(n) no xewardim Nawim Alex e
Heldig Ewe lingê (qul, pae) eşkan Mi(n) hatime mal Mi(n) merdim mavinim Mi(n) nanim afdeling Nomim Alex e
Zazaki Din linge şikit Ez amey kêy (mal) Ez merduman winena Min nan blev Navn mig Alex u
Gorani Ew lingê şikanit Min amey pê yahî Min merdiman vin Min nanim afdeling Nawi min Alex e
Oversættelse til russisk Han brækkede benet jeg kom hjem Jeg ser mennesker Jeg har (allerede) spist Mit navn er Alex
Sammenligning af kurdiske dialekter
Russisk Nordkurdisk Centralkurdisk sydkurdisk Heldig Zazaki Gorani
jeg (pronomen) Ez, min Min Mi(n) Mi(n) Ez, min Amin, min
dig (pronomen) Tu, te Til Ti Du Ti, To Til, Etû, Tû
jeg gør Ez dikim Min ekem Mit kem Min mekem Ez kenu Amin / Min mekery
jeg går Ez dicim Min ecim mi chim Min mecim Ez sonu Min miles
En masse Pir, gelek, zaf Zor Frash Fira Zaf Zor / fira
Sagde Fik Wut, fik Våd Wat/vit moms Wat / kar
Nu Nika, Niha Esta orange Îske / Îse Nika Îse
Kom Hat Hat Hat Het Ame Ame
Stemme Deng Deng, bang Hena Hena Veng Deng
Stor Gir, mezine Gawra Kel'n Kel'n Paul gore
Vind Ba Ba Wa Wa/va Va Va/Wa
Regn baran baran waran waran Varan baran
Dårlig Xirab xrap Gen Gen/xiraw Xirab Xirab

Historie

Periodisering

  • Mediansprog (IX århundrede f.Kr. - I århundrede e.Kr.);
  • Gammelkurdisk (II århundrede e.Kr. - IX. århundrede e.Kr.);
  • Moderne kurdisk sprog (siden det 10. århundrede e.Kr.);

  • Tekst på kurdisk fra det 9. århundrede, Bagdad

  • Gammelt kurdisk alfabet, dokumenteret i det 9. århundrede.

  • Gammelt kurdisk alfabet, Shauk al-Mustaham.

  • Første sider af Mam og Zin , 1600-tallet

  • Perso -kurdisk ordbogsside , 1811.

De første kendte skriftlige optegnelser på kurdisk dukkede op i den tidlige middelalder . Efter de arabiske erobringer af Kurdistan lånte det kurdiske sprog mange ord af arabisk oprindelse og begyndte desuden at blive skrevet med arabisk skrift . Under sit ophold i Damaskus stødte den arabiske historiker Ibn Wahshiya på to bøger om landbrug skrevet på kurdisk [34] .

En af de tidligste kurdiske religiøse tekster er den sorte bog, den yezidiske tros hellige bog . Det menes at være skrevet omkring det 13. århundrede e.Kr. Forfatteren var Hasan ibn Adi, han var en slægtning til Sheikh Adi ibn Musafir , grundlæggeren af ​​yezidismen. Den indeholder yezidi-historien om verdens skabelse, menneskets oprindelse , historien om Adam og Eva og de vigtigste forbud mod tro [35] . Fra det 15. til det 17. århundrede skabte kurdiske digtere og forfattere et litterært sprog . De mest berømte klassiske kurdiske digtere i denne periode var Ali Hariri , Ahmad Khani , Malaya Jaziri og Faki Tayran.

Hovedårsagen til, at de kurdiske dialekter divergerede så meget, er fortsat opdelingen af ​​Kurdistan mellem Det Osmanniske Rige og Persien og indflydelsen fra arabiske, tyrkiske og persiske sprog på kurdere fra forskellige regioner [36] . I det 20. århundrede blev kurderne igen delt, men allerede i fire stater ( Tyrkiet , Irak , Iran , Syrien ) [37] . Selvstyret i udviklingen af ​​de kurdiske sprog hænger ikke mindst sammen med politiske årsager. Uden deres egen stat kan kurderne ikke kontrollere udviklingen af ​​deres sprog [38] .

Med hensyn til historisk udvikling er den nordkurdiske dialekt mere konservativ end central og sydlig , både i fonetisk og morfologisk struktur. Den centralkurdiske dialekt er blandt andet blevet påvirket af større kulturel nærhed til andre sprog, der tales af regionens kurdere, herunder arabisk. Sydkurdisk og Laki er blevet påvirket af tæt kulturel kontakt med det persiske sprog . Også i nogle dialekter af det kurdiske sprog forblev kategorierne køn og sag . Det er forskellene i morfologi, der gør det svært at forstå de nordlige og centrale kurdere, med ens fonetik og et stort antal beslægtede ord i ordforrådet. Dette skyldes den morfologiske omstrukturering, som de fleste iranske sprog gennemgik i middelalderen.

Den hollandske iranist Philip G. Kreyenbroek skrev:

Siden 1932 har de fleste kurdere brugt det romerske skrift til at skrive Kurmanji, og Sorani er normalt skrevet i en tilpasset form af det arabiske skrift…. Årsagerne til at beskrive Kurmanji og Sorani som "dialekter" af samme sprog er deres fælles oprindelse og det faktum, at denne brug afspejler en følelse af etnisk identitet og enhed blandt kurdere. Men fra et sprogligt eller i det mindste grammatisk synspunkt adskiller Kurmanji og Sorani sig lige så meget fra hinanden som engelsk og tysk, og det ville være passende at kalde dem sprog. For eksempel har Sorani hverken køn eller kasusslutninger, mens Kurmanji har begge dele. Men forskellene i ordforråd og udtale er ikke så store som mellem tysk og engelsk, og de ligner meget mere, hvilket repræsenterer dialektal udtale.

— Philip G. Craienbrook. kurdere .

Efter det tyrkiske statskup i 1980 og indtil 1991 var brugen af ​​det kurdiske sprog ulovligt i Tyrkiet [39] . Fra 2021 er kurdisk det officielle sprog i Irak sammen med arabisk. Antallet af kurdiske medier i Irak steg dramatisk i 1990'erne. Det kurdiske sprog er meget udbredt i medier og undervisning i Sydkurdistan . Syv af de 10 bedste tv-kanaler, som irakiske kurdere ser, sender på kurdisk, og brugen af ​​arabisk i Kurdistans skoler er faldet så meget, at antallet af irakiske kurdere, der taler flydende arabisk, er faldet markant i løbet af 1990'erne. Men i Syrien er udgivelse af materialer på kurdisk sprog forbudt [40] , selvom dette forbud ikke håndhæves på grund af borgerkrigen i Syrien [41] . I Iran bruges kurdisk i nogle lokale medier og er ikke til stede i offentlige skoler [42] . I 2005 deltog 80 iranske kurdere i eksperimentet og modtog stipendier til at studere kurdisk i Sydkurdistan [43] . I Kirgisistan angiver 96,21% af den kurdiske befolkning kurdisk som deres modersmål [44] . I Kasakhstan er denne procentdel 88,7 % [45] .

Litterært sprog

Gorani

I begyndelsen af ​​det 17. århundrede indgår fyrsterne af det kurdiske dynasti aftaler med den persiske shah, og de kurdiske fyrster får en vis autonomi. Fred og stabilitet tillader byer at udvikle sig, hvor forfattere og digtere kan udtrykke sig. Gorani bliver hoffets sprog og derefter det almindelige litterære kurdiske sprog i det sydlige Kurdistan , som omfattede fyrstedømmerne Baban og Soran .

Blandt alle digtere, der skrev på Gorani-dialekten, kan man fremhæve:

  • Mastura Ardalan (1805-1848) - kurdisk digter, historiker og forfatter;
  • Mela Seydi Tavegozi (1806-1882) - berømt kurdisk digter;

Gorani-litteraturen har givet stor indflydelse til den kurdiske kultur og bidraget til det kurdiske folks poesi . Denne dialekt var den vigtigste litterære norm for det kurdiske sprog.

Men fra det 18. århundrede begyndte Gorani gradvist at falde som et litterært kurdisk sprog, og Sorani kom til at erstatte det .

Kurmanji

Kurmanjis litterære norm udviklet af det 14. århundrede . Mange berømte kurdiske digtere som Ahmad Khani (1650-1707) skrev på denne dialekt .

Kurmanji er også en almindelig dialekt blandt yezidistiske kurdere . Deres bønner er skrevet på Kurmanji .

Sorani

Den ældste skrevne litteratur i Sorani er Mahdimam (Mahdibogen) fra 1762 af Mullah Muhammad ibn ul-Hajj. Således opstod Sorani som et litterært sprog først efter tilbagegangen af ​​Gorani- varianten af ​​kurdisk, som også bruges af nogle kurdere. I Babans æra blev det et vigtigt litterært sprog , og mange digtere skrev i det, på trods af at de stadig kunne arabisk og persisk . Da Babanov-dynastiet blev væltet i 1850, sluttede dets gyldne æra, og digterne forlod Sulaymaniyah -regionen .

Den centralkurdiske dialekt blev kun navngivet med fremkomsten af ​​en standardiseret litterær norm , til ære for det tidligere kurdiske emirat Soran , den blev kaldt "Sorani" [46] .

Og allerede i 1903 udkom en lærebog for studerende og en ordbogsliste for britisk personale i Kurdistan . I 1906 blev der også udgivet en grammatikskitse af den centralkurdiske dialekt baseret på dialekten Mukriyani, og i 1919 blev der udgivet en grammatikbog baseret på dialekten Mahabad . Allerede i 1958 udkom en praktisk grammatik af litterær sorani [47] .

Skriver

Historisk brugte kurderne arabisk [48] . De første monumenter på kurdisk kendt af menneskeheden blev skrevet på arabisk .

I 1920'erne og 1930'erne blev latiniserede kurdiske alfabeter skabt i Tyrkiet og USSR. I 1946 blev de sovjetiske kurderes alfabet overført til det kyrilliske alfabet . I Irak og Iran bruges det arabisk - baserede Soran-alfabet .

For nylig er de tidligere sovjetiske kurdere næsten helt skiftet til Hauar-alfabetet . Spørgsmålet om at skifte til det latinske alfabet rejses også konstant i Sydkurdistan , herunder på regeringsniveau; men i virkeligheden går fremskridtene i denne retning meget langsomt.

Howar alfabet Soran alfabet IPA
frit stående i slutningen af ​​et ord midt i et ord i begyndelsen af ​​et ord
A, en ا‎ ـا‎ — [en]
B, b ب‎ ـب‎ ـبـ‎ بـ‎ [b]
C, c ج‎ ـج‎ ـجـ‎ جـ‎ [d͡ʒ]
Ç, ç چ‎ ـچ‎ ـچـ‎ چـ‎ [t͡ʃ]
Çʼ, çʼ — [t͡ʃʼ]
D, d د‎ ـد‎ د‎ [d]
E, e ە‎ ـە‎ ە‎ [ɛ]
Ê, ê ێ‎ ـێ‎ ـێـ‎ ێـ‎ [eː]
F, f ف‎ ـف‎ ـفـ‎ فـ‎ [f]
G, g گ‎ ـگ‎ ـگـ‎ گـ‎ [ɡ]
H, h ھ‎ — ـھـ‎ ھ‎ [h]
(Ḧ, ḧ) ح‎ ـح‎ ـحـ‎ حـ‎ [ħ]
jeg, jeg — [ɨ]
Î, î ی‎ ـی‎ ـیـ‎ یـ‎ [jeg]
J, j ژ‎ ـژ‎ ژ‎ [ʒ]
K, k ک‎ ـک‎ ـکـ‎ کـ‎ [k]
L, l ل‎ ـل ـلـ‎ لـ‎ [l]
— (l) ڵ‎ ـڵ‎ ـڵـ‎ — [ɫ]
M, m م‎ ـم‎ ـمـ‎ مـ‎ [m]
N, n ن‎ ـن‎ ـنـ‎ نـ‎ [n]
Åh, åh ۆ‎ ـۆ‎ ۆ‎ [o]
P, s پ‎ ـپ‎ ـپـ‎ پـ‎ [p]
P', p' — [pʼ]
Q, q ق‎ ـق‎ ـقـ‎ قـ‎ [q]
R, r ر‎ ـر‎ — [ɾ]
- (r) ڕ‎ ـڕ‎ ڕ‎ [r]
S, s س‎ ـس‎ ـسـ‎ سـ‎ [s]
Ş, ş ش‎ ـش‎ ـشـ‎ شـ‎ [ʃ]
T, t ت‎ ـت‎ ـتـ‎ تـ‎ [t]
U, u و‎ ـو‎ و‎ [u]
Û, û وو ـوو‎ — [uː]
— ۊ‎ — ـۊ‎ [yː]
V, v ڤ‎ ـڤ‎ ـڤـ‎ ڤـ‎ [v]
W, w و‎ ـو‎ و‎ [w]
X, x خ‎ ـخ‎ ـخـ‎ خـ‎ [x]
(Ẍ, ẍ) غ‎ ـغ‎ ـغـ‎ غـ‎ [ɣ]
Y, y ی‎ ـی‎ ـیـ‎ یـ‎ [j]
Z, z ز‎ ـز‎ ز‎ [z]
(') ع‎ ـع‎ ـعـ‎ عـ‎ [ʕ]

Yezidi script

Der kendes to yazidi- manuskripter med religiøst indhold, skrevet i det originale yazidi-skrift. Tidspunktet for deres skrivning er genstand for diskussion - de kaldes både XI-XII og XVII århundreder. Derudover anser en række eksperter disse manuskripter for at være forfalskninger fra det 19. århundrede. Manuskripterne udkom første gang i 1911. Ifølge forskere er yezidi-skriftet en udvikling af det nestorianske eller jakobitiske skrift [49] .

I 2013 besluttede det åndelige råd for yezidierne i Georgien at genoplive det yezidiske skrift. Til dette formål blev skrivningen af ​​de yezidiske manuskripter reformeret - flere nye tegn blev tilføjet, og en række af de tidligere brugte blev udelukket fra alfabetet. Nu bruges det reformerede Yezidi-alfabet i religiøs praksis i Yezidi-templet i Tbilisi , og i 2018 blev der udgivet en samling af bønner på det [49] [50] .

Fonetik og fonologi

Tabel over vokalfonemer
på kurdisk
foran Medium Bag
Øverst /î/ / i /,

/u/ / y /

/i/ / ɨ / /û/ / u /
Medium (/ê/ / e /) /o/ / o /
Nederste /e/ / æ / /a/ / ɑ /

Morfologi

Kurmanji

Kurmanji er meget anderledes i morfologi fra andre kurdiske dialekter. I Kurmanji f.eks. bøjning af navne, kønskategori [19] .

Pronominer Personlige stedord Personlige stedord
ansigt Ental Flertal
1. person Ez, min Em, mig
2. person Tu, te Hyn, vi
3. person Øv, m.s. ewî f.p. moderfår Ewana, hvad
Navneord Sikkerhed og usikkerhed

Bestemte og ubestemte artikler bruges [51] .

Som et bestemt - ental demonstrative pronominer ev "dette", ew "det" og flertal evan "disse", ewan "dem".

Ubestemte artikler: -ek (fra yek "en"), -ne eller -ine (fra hine "flere", "nogle", "nogle").

Køn og sager

I modsætning til Sorani har rester af sagssystemet overlevet: direkte, indirekte og vokativ . Også, i modsætning til Sorani, er opdelingen af ​​navneord i maskulint og feminint køn bevaret, og næsten alle geografiske navne, termer og lånte ord optræder i det feminine køn [52] .

Isafet

Ligesom det persiske sprog bruges isafet  - formanter -а , -ê , -î , -êt , -ên , -ne , -е [53] .

Talnavn
russisk sprog Kurmanji Russisk Kurmanji Russisk Kurmanji
en yek elleve yanzdeh
to gør tolv donzdeh tyve buste
tre siger tretten sezdeh tredive sî
fire char fjorten cardeh fyrre cil
fem rênc femten panzdeh halvtreds pêncî
seks Sess seksten Sanzdeh tres şest
syv heft sytten hevdeh halvfjerds heftek
otte heyst atten hejdeh firs heste
ni nej nitten nozdeh halvfems nehwêd
ti deh et hundrede sed et tusind hezar

Tal efter tyve, som på russisk, er angivet ved en kombination af navnene på tiere med navnene på enheder: sî "tredive", çil "fyrre". Når navnene på hundreder dannes, tælles først enhederne for hundrede, og derefter følger ordet sed "et hundrede": dused "to hundrede", sêsed "tre hundrede", çarsed "fire hundrede".

Verbum

I ental har verbet formerne af tre personer, i flertal - kun én form i in , fælles for alle tre personer. Når man bøjer et verbum i forskellige tider og stemninger, bruges tre former for personlige endelser: fuld, trunkeret og sekundær [54] .

Syntaks

Den sædvanlige ordstilling i Kurmanji er subjekt-objekt-verb. Definitioner kommer efter den definerede [55] .

Sorani

Da Sorani bruger det arabiske skriftsystem, vil en uofficiel romaniseret version blive leveret nedenfor, som ikke har en standardiseret stavning.

Pronominer Personlige stedord Personlige stedord
ansigt Ental Flertal
1. person Min Kma
2. person Til Êvi
3. person Øv Ewan
Navneord Sikkerhed og usikkerhed

Bestemmelse og ubestemthed i Sorani udtrykkes ved hjælp af postpositive artikler .

Den bestemte artikel er -ke ( ental ) og -kan ( flertal ). Hvis stammen ender på en konsonant, tilføjes den epentetiske vokal e først til den for at undgå konsonantklyngning.

I ental:

  • ala "flag" - ala ke
  • hermê "pære" - hermê ke
  • seyare "bil" - seyare ke
  • ktêb "bog" - ktêb eke
  • piyaw "mand" - piyaw eke

I flertal:

  • ala kan "flag"
  • hermê kan "pærer"
  • seyare kan "biler"
  • ktêb ekan "bøger"
  • piyaw ekan "mænd"

Den ubestemte artikel er -êk , i tilfælde af at stammen ender med en vokal, tilføjes den epentetiske konsonant -y først for at undgå gabende .

  • mrawi "and" - mrawi yêk "en slags and".
  • ktêb "bog" - ktêb êk "en eller anden bog".
Nummer

Der er to grammatiske tal i litterær sorani : ental og flertal .

Flertal er dannet med endelsen -an . Desuden, hvis stammen ender med lyden e , så erstatter suffikset den, og hvis den ender med en hvilken som helst anden vokal, så tilføjes en konsonant mellem stammen og suffikset y .

  • piyaw "mand" - piyaw an "mænd".
  • şax "bjerg" - şax an "bjerge".
  • navn "bogstav" - nam an "bogstaver".
  • piyale "kop" - piyal an "kopper".
  • froke "flyvemaskine" - frok et "fly".
  • ala "flag" - ala yan "flag"
  • komalga "samfund" - komalga yan "samfund"
  • mrawi "and" - mrawi yan "ænder"
Grader af sammenligning af adjektiver

Graderne af sammenligning af adjektiver er dannet suffiksalt. Endelsen af ​​den komparative grad er -tr , superlativet er trin .

  • jwan "smuk" - jwan tr "smukkere" - jwan trin "smukkeste".
  • gewre "stor" - gewre tr "større" - gewre trin "størst".
  • betemem "gamle" - betemem tr "ældre" - betemem trin "ældste".
Verber

Sammenkædningsverbet er en enklitisk (ubetonet slutning), selvom det er skrevet som et separat ord.

ansigt Enhed h. Eksempler Mn. h. Eksempler
1. person m mn dktor m (jeg er læge) Jeg er êma dktor im (vi er læger)
2. person jeg til mamosta î (du er lærer) n êwe dktor n (I er lærere)
3. person e ew nexoş e (han er syg) n ew nexoş n (de bliver syge)
Possessiv form af copula
ansigt Enhed h. Eksempler Mn. h. Eksempler
1 m ktebeke m (min bog) mand ktebeke mand (mine bøger)
2 t seyareke t (din bil) tan seyareke tan (dine biler)
3 jeg çaketeke i (hans jakke) yan çaketeke yan (deres jakker)

Verbet "at være" er hebun , det bruges også til at udtrykke tilhørsforhold (esse-type) [56] .

  • seyarem heye "Jeg har en bil."
  • seyarem niye "Jeg har ikke en bil."
Talnavn
russisk sprog Sorani Russisk Sorani Russisk Sorani
en yak elleve yanza
to doo tolv dwanza tyve bedst
tre seh tretten synza tredive hav
fire çwar fjorten cwarda fyrre chl
fem penj femten panza halvtreds panja
seks skærf seksten Sanza tres shast
syv hawt sytten havda halvfjerds hafta
otte hast atten hazda firs hasta
ni ingen nitten nozda halvfems nawat
ti da et hundrede saad et tusind fare

Eksempler på tekster

"I dag, da vi kom hjem, gik vi straks i seng"

  • kurmanji : Îro kengê em hatine malê, em hazir çûn xew
  • sorani : ئیمڕۆ وه‌ختێ هاتینۆ بۆ ماڵۆ ، هه‌رازا خه‌وتین
  • Sorani latin : Îmro wextê hatîno bo mallo, heraza xewtîn

"Han fortalte mig, at han ikke ville gå i skole i morgen"

  • kurmanji : Wî ji min re got ku ew ê sibe neçe qutabxane
  • sorani : _
  • Sorani Latin : Ew be minî got ke subha naçêto bo qotabxane

“I går fandt jeg en masse penge”

"Hej, mit navn er Farhang og jeg er fra Erbil city"

"Du skrev et brev"

Poesi

Sulaimani pergament

I 1920, nær Sulaymaniyah, fandt arkæologer en rulle, nu kendt som " Sulaymani -pergamentet ". Resterne af et kurdisk digt fra det 7. århundrede i Gorani , skrevet på et stykke hjorteskind i pahlavi-skrift , fortæller begivenhederne fra den islamiske erobring af Kurdistan på første hånd [57] [58] [59] [60] [61] :

Oversættelse til russisk Transskription fra gammelkurdisk ( Gorani ) Kurmanji oversættelse

Ødelagte templer, bål slukket
Den største af de store skjulte De
grusomme arabere ødelagt
I de fattiges landsbyer til Sharezur
De gjorde piger og kvinder til slaver.
Modige mænd dykkede ned i deres blod
På zoroastrismens vej var kun
Ahura Mazda tilbage og skånede ingen

Hûrmuzan riman, atiran kûjandû
Wîşan şardiwe gewreî gewrekan
Zor kar ereb kirine xapûr
Ginaiy blek îy heta Şarezûr
Jin û kenikiyan we dîl beşîna
Merd aza tilî we rûy hwêna
Rewişt man
Zerde

Zîyaretgahan rixandin, argûnan vekuştin
Wisan veşartine gewre ji gewre
Zor har ereban kirine xirab Gundên
perîşanan heta Şarezûrê
Jin û kenîşkên wan dîlîyê şandine Mêrên
Mêrên afet di x wan de niêr

Şîrîn û Xesrew
Oversættelse til russisk Original i Gorani Kurmanji oversættelse

Selvom de siger, at persisk er sødt som sukker,
men efter min mening er kurdisk endnu sødere end sukker Det er
indlysende, at i denne forræderiske verden
er alle glade for deres eget smukke modersmål

Herçen mewaçan: Farsî şekeren
Kurdî ce şeker bell şîrînteren
Yeqînen ce dewr dunyay pirr endêş
Herkes dillşaden we ziwan wêş

Her çiqas dibêjin: farisî şekir e
Kurdî ji şekir jî şîrîntir e
Diyar e li vê dinyaya xayîn
Her kes bi zimanê xwe kêfxweş e

- Khan Qubadi (1740)

Salme "Ey Reqîb"

"Hey Enemy" er en sang skrevet af den kurdiske digter og politiske aktivist Dildar . Kurdistan-regionens officielle hymne [62] og PKK . Derudover var det hymnen for Republikken Kurdistan i det 20. århundrede.

Romanen "Mem û Zîn"

Man and Zin er en kurdisk roman skrevet i 1692 af Ahmed Khani om den tragiske kærlighed mellem en ung mand og en pige. Dette er det vigtigste værk af den kurdiske forfatter og digter Ahmad Khani (1651-1707). "Mam og Zin" er baseret på virkelige begivenheder, der er gået i arv fra generation til generation i den mundtlige tradition. Historien har mange facetter, herunder tilstedeværelsen af ​​sufi- diskurs og kurdisk nationalisme [63] . Mausoleet Mama og Zin ligger i provinsen Cizre og tiltrækker mange turister [64] .

Plot

Romanen fortæller den tragiske historie om to forelskede unge mennesker. Mam, en ung kurdisk ung fra Alan-klanen og arving til City of the West , [65] forelsker sig i Zin fra Botan-klanen, søster til herskeren af ​​Bohtan (Kurdisk Emirat). De mødes under fejringen af ​​den nationale kurdiske højtid Navruz. Deres forening blev knust af Bekir fra Bekran-klanen, Mams fjende gennem historien [65] , som er jaloux på de elskende. Mam dør til sidst som følge af Bekirs komplot mod ham [66] .

Ved mors begravelse falder Zin på sin grav og dør på den. Nyheden om Mamas og Zins død spredes hurtigt blandt befolkningen i Cizre. Bekir blev til sidst afsløret og dræbt af mors bedste ven, Tajdin. Mor og Zin er begravet i nærheden. Bekir bliver også begravet ved siden af ​​Mama og Zins grave, da Zin ønskede dette før hendes død, så han kunne vidne om deres kærlighed. På stedet for deres grave vokser to træer, hvis grene er sammenflettet, og en tornebusk vokser mellem dem, der symboliserer Bekir - ondskabens rødder trænger dybt ned i jorden mellem elskendes grave og adskiller dem selv efter døden.

Wikipedia på kurdisk

I alt har den kurdiske Wikipedia mere end 125.587 artikler og præsenteres i flere sprogvarianter [6] [7] [67] :

  1. kurmanji  - ku: ( latin , arabisk), (mere end 50.200 artikler);
  2. Zazaki  - diq: ( latin ), (mere end 40.087 artikler);
  3. sorani  - ckb: ( arabisk ), (mere end 35.300 artikler) ;

Den kurdisksprogede Wikipedia blev oprettet den 7. januar 2004 og var beregnet til at være vært for artikler i Kurmanji og Sorani på samme tid , men den delte sig i to versioner den 12. august 2009 på grund af tekniske og sproglige problemer. Derudover er Wikipedia på sydkurdisk i øjeblikket i testfasen.

Kilder

  • Kurdoev K.K. Grammatik af det kurdiske sprog (Kormanji). M.-L., 1957.
  • Kurdoev K. K. , Yusupova Z. A. Kurdisk-russisk ordbog (Sorani). M., 1983.
  • Bakaev Ch. Kh. Kurdisk-russisk ordbog (Kormanji). M., 1957.
  • Farizov I. O. Russisk-kurdisk ordbog (Kormanji). M., 1957.
  • Lerkh P.I. Studier om de iranske kurdere og deres nordkaldæiske forfædre. SPb. 1856.
  • Zhaba A.D. Kurdisk-fransk ordbog. SPb., 1879.
  • Rudenko M. B. Funktion af verbet ("geîyan") i teksterne i middelalderlig kurdisk litteratur på den nordlige dialekt (Kurmanji) // Skriftlige monumenter og problemer i kulturhistorien for folkene i øst. VIII. M., 1972. S. 200-203.
  • Rudenko M. B. Om nogle træk ved sproget i middelalderlig kurdisk litteratur (baseret på digtet af Selim Sleman "Yusuf og Zeliha") // Iransk filologi. Sammenfatning af rapporterne fra den videnskabelige konference dedikeret til 60-året for prof. A. N. Boldyreva. M., 1969. S. 104-107.
  • Tsukerman I. I. Khorasan kurmanji: Studier og tekster / USSR Academy of Sciences. Institut for Orientalske Studier. M.: GRVL, 1986. 271 s.
  • Tsukerman I.I. Skitser af kurdisk grammatik: Verbalformer af Kurmanji / USSR Academy of Sciences. Asian Peoples Institute. M.: IVL, 1962. 239 s.
  • Tsukerman I. I. Essays om kurdisk grammatik // Iranske sprog. Problem. II. M.-L., 1950. S. 78-144.
  • Tsukerman II Deklination af navneord på dialekten af ​​kurderne fra SSR i Armenien / Abstrakter af afhandlingen for graden af ​​kandidat for filologiske videnskaber. Institut for Sprog og Tænkning. N. Ya. Marra. L., 1939. 4 s.
  • Tsbolov R. L. Etymologisk ordbog for det kurdiske sprog. Bind 1: A-M. - M .: Det russiske videnskabsakademis østlige litteratur, 2001. - 686 s.
  • Tsbolov R. L. Etymologisk ordbog for det kurdiske sprog. Bind 2: N—Z.: M.: Østlig Litteratur 2010. 536 s. ISBN 978-5-02-018394-0
  • WM Thackston. Kurmanji Kurdish: En referencegrammatik med udvalgte læsninger. — Renas Media, 2006.

Links

Noter

  1. ↑ Kurdisk sprog . kurdist.ru (10.08.2009). Hentet 9. juli 2022. Arkiveret fra originalen 4. december 2021.
  2. ↑ Kurmanji . Arkiveret fra originalen den 4. marts 2016. Hentet 24. februar 2016.
  3. ↑ Team af forfattere. kurdere. Legenden om østen / V.V. Naumkin, I.F. Popov. - Rusland: Gazprom Neft, Arbor Publishing Group, 2018. - S. 22-23. - 450 sek.
  4. ↑ Yarshater, Ehsan , red. (2008), Kurdisk sprog I. History of the Kurdish language , Encyclopædia Iranica , London og New York: Routledge , < http://www.iranicaonline.org/articles/kurdish-language-i > . Hentet 28. august 2013. . Arkiveret 17. november 2011 på Wayback Machine 
  5. ↑ Team af forfattere. kurdere. Legend of the East / Forfatterkollektiv. - Sankt Petersborg. : Gazprom Neft, 2020. - S. 20-21. — 456 s. — ISBN 9780369404503 . Arkiveret 9. november 2021 på Wayback Machine
  6. ↑ 1 2 Team af forfattere. kurdere. Legenden om Østen . - Sankt Petersborg. : Gazpromneft, 2020. - S. 22. - 456 s. — ISBN 9780369404503 . Arkiveret 9. november 2021 på Wayback Machine
  7. ↑ 1 2 https://bigenc.ru/linguistics/text/5230012 . bigenc.ru (Z. A. Yusupova). Hentet 14. december 2021. Arkiveret fra originalen 7. marts 2022.
  8. ↑ Blau, Joyce. Metode de Kurde: Sorani . - L'Harmattan, 2000. - s. 20. - ISBN 978-2-296-41404-4 .. Arkiveret 8. januar 2022 på Wayback Machine
  9. ↑ bigenc.ru. Z. A. Yusupova . Hentet 14. december 2021. Arkiveret fra originalen 7. marts 2022.
  10. ↑ Alexander Johannes Edmonds. Kurdisks dialekter . – 2012.
  11. ↑ Information om det kurdiske sprog . www.e-trans.ru _ Hentet 22. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2021.
  12. ↑ Shirokov O. S. Introduktion til lingvistik . - Publishing House of Moscow University, 1985. - S. 156. - 262 s.
  13. ↑ Kurmanji-kurdisk . Arkiveret fra originalen den 4. marts 2016. Hentet 24. februar 2016.
  14. ↑ Etniske processer og sammensætning af befolkningen i landene i det vestlige Asien / red. M. S. Ivanov. - Sager fra Institut for Etnografi. N.N. Miklukho-Maclay: Ny serie, 1963. - T. 83. - S. 154. - 171 s.
  15. ↑ Shirokov O. S. Introduktion til lingvistik . - Publishing House of Moscow University, 1985. - S. 156. - 262 s.
  16. ↑ Yarshater, Ehsan , red. (2008), Kurdisk sprog I. History of the Kurdish language , Encyclopædia Iranica , London og New York: Routledge , < http://www.iranicaonline.org/articles/kurdish-language-i > . Hentet 28. august 2013. . Arkiveret 17. november 2011 på Wayback Machine 
  17. ↑ Kurdistan // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
  18. ↑ Aristova T.F. Kurds of Transcaucasia (historisk og etnografisk essay). Science-1966 side 15
  19. ↑ 1 2 O. I. Zhigalina. Kurdistan . bigenc.ru . Hentet 31. december 2021. Arkiveret fra originalen 15. juni 2022.
  20. ↑ Z. A. Yusupova. KURDISKE SPROG . bigenc.ru . Hentet 14. december 2021. Arkiveret fra originalen 7. marts 2022.
  21. ↑ SIL Ethnologue giver skøn, opdelt efter dialektgruppe, på i alt 31 millioner, men med forbeholdet "Meget foreløbige tal for nordkurdisktalende befolkning". Etnologe skøn for dialektgrupper: nordlig: 20,2 mio. (udateret; 15 mio. i Tyrkiet for 2009), central: 6,75 mio. (2009), sydlig: 3 mio. (2000), Laki: 1 mio. (2000). Den svenske Nationalencyklopedin listede kurdisk i sin " Världens 100 största språk 2007 " (Verdens 100 største sprog i 2007), og citerede et skøn på 20,6 millioner indfødte.
  22. ↑ Kurder, tyrkisktalende i  Tyrkiet . Joshua projekt . Hentet 10. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 5. juli 2018.
  23. ↑ Fuat Dundar. Türkiye Nüfus SayImlarında Azınlıklar. - 2000. - S. 102-113. - ISBN 97 5-80 86-77-4 .
  24. ↑ Epengin, Ergin; Haig, Geoffrey. Regionale variationer i Kurmanji: En foreløbig klassifikation af dialekter . - 2051-4883, (2014). Arkiveret 14. december 2021 på Wayback Machine
  25. ↑ Ivan Nasidze et al. 2005. "MtDNA og Y-kromosomvariation i kurdiske grupper", Annals of Human Genetics 69:401-412. online Arkiveret 29. oktober 2017 på Wayback Machine
  26. ↑ Kaya, Mehmet. Zaza-kurderne i Tyrkiet: En mellemøstlig minoritet i et globaliseret samfund. ISBN 1-84511-875-8
  27. ↑ V. F. Minorsky. kurdere. Petrograd, 1915
  28. ↑ I. A. Smirnova, Kerim Eyubi. Historisk og dialektologisk grammatik af det kurdiske sprog. - M: Nauka, 1999. - s. 5
  29. ↑ A. Rielstope . Nogle spørgsmål om kurdisk. — London: Smith & Br., 2003.
  30. ↑ 1 2 Lars Johanson, Christiane Bulut. Turkisk-iranske kontaktområder: Historiske og sproglige aspekter. - Otto Harrassowitz Verlag, 2006. - S. 293. - ISBN 3447052767 .
  31. ↑ The Iranian Languages , Routledge, 2012, s. 32, ISBN 978-0-7007-1131-4 
  32. ↑ Arsalan Kahnemuyipour (7. oktober 2016). "The Ezafe Construction: Persian and Beyond" (PDF) . Center for sprog i den centralasiatiske region . Indiana University , University of Toronto . Arkiveret (PDF) fra originalen 2018-11-23 . Hentet 23. maj 2019 . Forældet parameter brugt |deadlink=( hjælp )
  33. ↑ Fattah, Ismail Kamandar. Les dialectes Kurdes meridionaux. - Acta Iranica, 2000. - ISBN 9042909188 .
  34. ↑ Ibn Wakhshiya, Ahmad Ibn Ali. Gamle alfabeter og hieroglyfer forklaret: Med en beskrivelse af de egyptiske præster, deres erhverv, indvielser og offergaver . - 1806. - s. 53. Arkivkopi dateret 6. oktober 2021 på Wayback Machine
  35. ↑ John C. Gæst. Yezidier: Studier i overlevelse. - S. 18-19-32. — 299 s. - ISBN 0-7103-0115-4 , 978-0-7103-0115-4.
  36. ↑ Teimuraz Vasilyevich Avdoev. Historisk og teosofisk aspekt af yezidismen. . - Kaliningrad, 2011. - S. 3. - 320 s. Arkiveret 21. januar 2022 på Wayback Machine
  37. ↑ Splittede mennesker. Hvorfor ønsker alle kurdere ikke at bo i én stat . lenta.ru (3. august 2016). Hentet 10. december 2021. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2021.
  38. ↑ Eugene Mar. kurdiske sprog. Historie og politik - Læs mere på SYL.ru: https://www.syl.ru/article/342340/kurdskie-yazyiki-istoriya-i-politika . www.syl.ru (16. september 2017). Hentet 10. december 2021. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2021.
  39. ↑ Skrevet af Michael. Love om "forbudte sprog" og "bekæmpelse af terrorisme" . mikle1.livejournal.com (25. januar 2016). Hentet 10. december 2021. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2021.
  40. ↑ Undertrykkelse af kurdere i Syrien udbredt  (eng.) .
  41. ↑ Syriske kurdere underviser nu i kurdisk i skolerne efter 52 års forbud  . www.al-monitor.com . Hentet 10. december 2021. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2021.
  42. ↑ Kurdisk sprog og litteratur  (engelsk) . www.institutkurde.org . Hentet 10. december 2021. Arkiveret fra originalen 5. juli 2020.
  43. ↑ Nabo-kurdere tager til Irak for at  studere . www.npr.org (9. marts 2005). Hentet 10. december 2021. Arkiveret fra originalen 26. januar 2012.
  44. ↑ Fastboende befolkning efter udvalgt nationalitet, modersmål i 2009 . - 2009. - S. 53. - 72 s.
  45. ↑ Tabel 4.1.1 Befolkning efter individuelle etniske grupper " . - 2009. - S. 51.
  46. ↑ Emiratet Soran . max-k-studio.com _ Hentet 10. december 2021. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2021.
  47. ↑ Team af forfattere. kurdere. Legenden om østen / V.V. Naumkin, I.F. Popov. - Rusland: Gazprom Neft, Arbor Publishing Group, 2018. - S. 30. - 450 s.
  48. ↑ Isaev M.I. Sprogkonstruktion i USSR. - M . : Nauka, 1979. - S. 154-156. — 352 s. - 2650 eksemplarer.
  49. ↑ 1 2 D. Pirbari, K. Amoev. Yezidi-skrift . - Tbilisi, 2013. - 32 s. - ISBN 978-9941-436-95-6 .
  50. ↑ Erdal Karaca, Dimitri Pirbari, Andrij Rovenchak. Foreløbigt forslag til indkodning af yezidi-scriptet i UCS's SMP (revision 1  ) . Unicode.org (20/08/2018). Hentet 2. september 2018. Arkiveret fra originalen 2. september 2018.
  51. ↑ KURDISKE SPROG. NAVNEORD. SIKKERHED OG USIKKERHED . kurdonline.ru .
  52. ↑ Kurdisk sprog. Navneord. Stang . kurdonline.ru . Hentet: 25. juli 2022.
  53. ↑ KURDISKE SPROG. NAVNEORD. IZAFET OG DETS FUNKTIONER . kurdonline.ru .
  54. ↑ KURDISKE SPROG. RODVERBER . kurdonline.ru .
  55. ↑ Grammatik af det kurdiske sprog (Kurmanji-dialekt) . kurdonline.ru .
  56. ↑ Thackston, 2006 , s. tredive.
  57. ↑ Chaliand, Gerard. Et folk uden et land: Kurderne og Kurdistan . - Zed Books, 1993. - S. 248. - ISBN 1856491943 . Arkiveret 29. juni 2022 på Wayback Machine
  58. ↑ Gholamreza, Rashid-Yasemi. Kurdere: racemæssige og historiske tilhørsforhold . — Teheran : موسسه‌ انتشارات‌ امیرکبیر, 1984. — S. 121–122. — ISBN 9786134473101 . Arkiveret 14. marts 2022 på Wayback Machine
  59. ↑ اورنگ‌, مراد. کردشنا‌سی‌ . — Teheran: کتابخانە مركز اسناد و مركز دائرة المعارف بزرگ, 1967. — S. 83–87. Arkiveret 20. august 2021 på Wayback Machine
  60. ↑ ملک الشعرای بهار، مجلە مهرنگارش، ٥ی تموز ۱۳۱٦
  61. ↑ مجلە یغما، تموز ۱۳٤٥، عدد ٥
  62. ↑ Flag og nationalsang . Hentet 10. december 2021. Arkiveret fra originalen 29. november 2014.
  63. ↑ Martin van Bruinessen. Ehmedî Xanîs Mem û Zîn og dens rolle i fremkomsten af ​​kurdisk nationalisme. — Mazda Publishers, 2003, s. 40-57., 2003. - 40-57 s.
  64. ↑ Mausoleerne af Mem og Zin er restaureret . Bianet - Bagimsiz Iletisim Agi . Hentet 31. marts 2021. Arkiveret fra originalen 13. juli 2020.
  65. ↑ 1 2 MEM-Ê ALAN - Encyclopaedia Iranica . iranicaonline.org . Hentet 31. marts 2021. Arkiveret fra originalen 19. maj 2021.
  66. ↑ Strohmeier, Martin. Afgørende billeder i præsentationen af ​​en kurdisk national identitet: helte og patrioter, forrædere og fjender . - 2003. - S.  32 . - ISBN 978-90-04-12584-1 .
  67. ↑ Wikipedia-  liste . Hentet 3. januar 2022. Arkiveret fra originalen 3. januar 2022.
  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier