Breck, Kenny

Per Kenny Breck ( svensk. Per Kenny Bräck ; født 21. marts 1966 i Arvik , Sverige ) er en svensk racerkører . [2]

• 1998 vinder af Indy Racing League -serien.
• 1999 Indy 500 vinder .
• Vicemester i 1999 Indy Racing League -serien.
• Vicemester i CART -serien i 2001.
• Vicemester MCH F3000 1996.

Generel information

Hustru Anita Gabrielsson.

Guitarist i sit eget rockband "Brak". Bandets forsanger er Frank Aledia. Holdet har gentagne gange optrådt ved koncertbegivenheder afholdt i weekenden med motorsportskonkurrencer. I 2007 udgav bandet deres debutalbum Greatest hits. Del 1". En af sangene fra albummet - "Legend of the Speedway" - blev dedikeret til AJ Foyt [3] .

Medlem af bestyrelsen for Mekonomen (den største distributør af bildele i Skandinavien , noteret på den svenske børs).

Sportskarriere

Tidlige år

Har kørt bil siden jeg var seks år. Han tilbragte sine første eksperimenter med at køre bil under opsyn af sin far. I en alder af 13 fik han sin første bil i gave (en grøn Saab V4) - en nabo, der så de første skridt i væksten af ​​den unge pilots faglige færdigheder, besluttede at støtte det unge talent. Et år senere kørte Breck for første gang på specielle rallydæk.

En kort kartingkarriere begyndte med støtte fra samme nabo. Snart tørrede hans penge og entusiasme op, og Breck blev tvunget til personligt at ringe til mange virksomheder. Efter adskillige forsøg var han i stand til at sikre sig tilstrækkelig økonomisk støtte til at få sin debut i det nationale mesterskab i Formel Ford , hvor han tilbragte tre år og vandt juniormesterskabet i 1986.

På grund af den fortsatte mangel på finansiering var overgangen til ældre serier meget langsom: I 1988-1991 kørte han Formel 3 og Formel Opel Lotus køretøjer og vandt flere løb. I 1992-1993 kørte han på Skip Barber Racing School og flere touring mesterskaber.

I 1993 sikrede han sig meget mere økonomisk støtte end tidligere. Han testede William F1 , og fandt også en fast plads i et af holdene i International F3000 , hvor han tilbragte tre sæsoner, i den anden sæson kæmpede han for sejre i løbet. I 1996 vandt han næsten mesterskabet, men overdreven lyst på sæsonens sidste etape på Hockenheimring førte til, at svenskeren blev frataget sejren og afgørende point i kampen om titlen for farlig kunstflyvning.

Forsøg på at bryde ind i Formel 1 endte med kun et par testsessioner mere.

Karriere i USA

Svenskerens tjenester interesserede et af holdene i den nyoprettede Indy Racing League . Efter et par testsessioner skrev Breck under med Rick Goles' hold. Det tog kun få etaper at vænne sig til de ukendte løb på ovale baner. Den talentfulde pilot tiltrak hurtigt opmærksomheden fra lederne af de førende hold i serien: allerede i 1998 begyndte han som en del af AJ Foyt Jr.-holdet .

I 1998-1999 kæmpede Brek jævnligt for sejre. I 1998 vandt han titlen som seriemester, og et år senere, startende fra ottendepladsen, vandt han seriens hovedbegivenhed: den legendariske Indy 500 .

I 2000 inviterede Bobby Rahol svenskeren til sit hold i CART -serien . Tilvænningen til en lidt anden teknik gik hurtigt nok og allerede i sin debutsæson i serien blev Breck ikke bare den bedste rookie og kæmpede sig med mellemrum om sejre, men tog fjerdepladsen i den individuelle stilling foran blandt andre mesteren og vicemester i serien sidste år, Juan Pablo Montoyu og Dario Franchitti .

I 2001 var svenskeren allerede i kamp om titlen som seriemester, men manglende konsistens og flere unødvendige pensioneringer (for eksempel en pensionering på grund af en kollision med holdkammeraten Max Papis , i et løb, hvor Rahal-parret gik til en dobbeltsejr) efterlod Brek på en samlet andenplads, 36 point efter Gilles de Ferrand . I offseason skiftede Breck hold igen og flyttede til Chip Ganassis hold.

I 2003 vendte Breck tilbage til Team Rahal og flyttede til sin afdeling hos IRL IndyCar . Utilstrækkeligt niveau af støtte fra holdet og tilvænning til den nye teknik førte til ikke de bedste resultater: syv afslutninger uden for Top10, ingen sejre og kun niendeplads i den samlede stilling. I sæsonens sidste løb i Fort Worth havde Breck en alvorlig ulykke: efter at have kollideret med Thomas Schecter , styrtede hans ude af kontrol ind i en sikkerhedsbarriere. På tidspunktet for sammenstødet med væggen var piloten under 214 g . [4] Talrige brud og en rygmarvsskade satte svenskeren ude af spil i 18 måneder.

I 2005 vendte Breck tilbage til serien til et afskedsløb: under forberedelsen til Indy 500 erstattede han den skadede Buddy Rice i Rahal Letterman Racing , men trak sig tilbage på grund af problemer med bilen.

Seneste år

Efter afslutningen af ​​karrieren i USA blev svenskerens præstationer i konkurrencer meget sjældne. Breck har haft lejlighedsvise rallystarter: vinde den tilsvarende turnering i X-Games i 2009; i 2011 deltog han i flere stævner i Storbritannien og i Sverige sammen med Emil Axelsson (sidstnævnte blev vundet, og den første viste den bedste tid på en af ​​specialetaperne).

I 2011 løb Breck RAC Tourist Trophy sammen med Tom Christensen . Breck kvalificerede AC Shelby Cobra Daytona Coupé fra 1964 på pole, som skandinaverne senere forvandlede til en sejr.

Resultatstatistik

Pivottabel

MCH F3000

Start fra pole position er markeret med fed skrift. Kursiv angiver det løb, hvor den hurtigste omgang vises.

Champcar racing

Fed angiver stadiet, hvor pole positionen er vundet. Løb i kursiv viser den hurtigste omgang.

Fed angiver stadiet, hvor pole positionen er vundet. Løb i kursiv viser den hurtigste omgang.

Indy 500 resultater

År	Chassis	Motor	joint venture	FP	Hold
1997	G kraft	Oldsmobile	femten	33	Galles
1998	Dallara	Oldsmobile	3	6	Foyt
1999	Dallara	Oldsmobile	otte	en	Foyt
2002	G kraft	Chevrolet	21	elleve	Ganassi
2003	Dallara	Honda	6	16	Rahal
2005	Panoz	Honda	23	26	Rahal Letterman

Opsummerende statistik

Årstider	Hold	Starter	PP	sejre	catwalks	Top 10	Indy 500 vinder	Titler
9	fire	104	7	9	13	37	1 (1999)	1 (1998)

Noter

1. ↑ 1 2 3 Bräck, Per Cenny // Sveriges befolkning 1990 - Ramsele : Sveriges statsarkiv , 2011. - ISBN 978-91-88366-91-7
2. ↑ KennyBrack.com Personlig info Arkiveret 27. september 2011 på Wayback Machine
3. ↑ Video til sangen "Legend of the speedway" Arkiveret 6. januar 2014 på Wayback Machine , Youtube
4. ↑ Ægteskab, Kenny, sæson 2003 , < http://www.kennybrack.com/pages/personal-info/2003.html > Arkiveret 18. juli 2013 på Wayback Machine 
5. ↑ Serien aflyste løbet på grund af for mange g-kræfter, som piloterne oplevede under omgangen.

Links

• Officiel side  (engelsk)
• Kenny bandets  hjemmeside

Foto, video og lyd	TCDb
Tematiske steder	Driver database eWRC-resultater.com motorsportstats.com (chauffør) racer-reference (racer)
Ordbøger og encyklopædier	Fantastisk norsk Bemærkelsesværdige navnedatabase

IndyCar-serien
Årstider	1996 1996-97 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Indy 500	1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Serie Champions	1996 Scott Sharp 1996 Buzz Calkins 1996-97 Tony Stewart 1998 Kenny Ægteskab 1999 Greg Ray 2000 Buddy Lazier 2001-2002 Sam Hornish Jr. 2003 Scott Dixon 2004 Tony Kanaan 2005 Dan Weldon 2006 Sam Hornish Jr. 2007 Dario Franchitti 2008 Scott Dixon 2009-2011 Dario Franchitti 2012 Ryan Hunter-Reay 2013 Scott Dixon 2014 Will Power 2015 Scott Dixon 2016 Simon Pazhno 2017 Joseph Newgarden 2018 Scott Dixon 2019 Joseph Newgarden 2020 Scott Dixon 2021 Alex Palow 2022 viljestyrke
Vejen til Indien	Indy lys Indy Pro 2000 Championship US F2000 National Championship
IndyCar Series spor ovaler Gateway Motorsports Park Indianapolis Motor Speedway Iowa Speedway Texas Motor Speedway vejspor Barber Motorsports Park Indianapolis Motor Speedway Road Course Laguna Seca Mid-Ohio Sports Car Course Portland International Raceway Road America Byens ruter Detroit Lang strand Nashville Sankt Petersborg Toronto Tidligere spor Atlanta Motor Speedway Auto Club Speedway Circuit of the Americas Chicagoland Speedway Dover International Speedway Homestead-Miami Speedway Infineon Raceway Kansas Speedway Kentucky Speedway Las Vegas Motor Speedway Lowe's Motor Speedway Michigan International Speedway Milwaukee Mile Nashville Speedway Nazareth Speedway New Hampshire Motor Speedway Pikes Peak International Raceway Phoenix International Raceway Pocono Raceway Richmond International Raceway Sonoma Raceway Twin Ring Motegi Walt Disney World Speedway Watkins Glen International Baltimore Sao Paulo Edmonton
Historien om Indy Racing Løbsvindere Mesterskabsvindere Race Racers Hold