Sprogkontakt opstår som et resultat af samspillet mellem to eller flere sprog eller deres varianter (dialekter, slang, professionelt ordforråd osv.). Kontaktlingvistik er en disciplin, der studerer dette fænomen.
Flersprogethed (oftest manifesteret som tosprogethed ) har været kendt gennem menneskehedens historie , og i dag er det meste af verdens befolkning mindst tosproget [1] .
Når talere af forskellige sprog interagerer tæt, påvirker deres sprog ofte hinanden, i det mindste på individuelt niveau. Sprogkontakt i bred forstand kan forekomme ved sproggrænsen [2] , mellem adstratale sprog eller som følge af migration , hvorved et nyt sprog for en indfødt kan vise sig at være enten et superstratum (absorberende tidligere) eller et substrat .
I forbindelse med sprogkontakter kan der opstå forskellige fænomener - herunder sprogkonvergens , låntagning , kalkulationspapir og relexificering . Resultaterne af intens sprogkontakt er pidgins , kreolisering , kodeskift og blandede sprog . En række sprog falder strengt taget ikke ind under nogen af disse kategorier, selvom sådanne processer har påvirket dem i løbet af historien - sådanne sprog inkluderer for eksempel middelalderlig engelsk. Resultatet af hans kontakt med de normanniske og skandinaviske sprog betragtes af en række lingvister som kreolisering ( en:Middle English creole hypothesis ), andre accepterer ikke denne opfattelse.
Oftest manifesteres sprogs indflydelse på hinanden i form af lån af ordforråd (nogle gange morfemer og sætninger). Nogle lån slår rod i sproget over tid og opfattes som "native" - på grund af hyppigheden af brug, tab af associationer til kildesproget, fonetisk eller morfologisk deformation. På en række sprog (for eksempel kinesisk) forekommer deformation uundgåeligt allerede i den indledende fase, mens lån i andre kan bevare fonetiske og staveegenskaber og endda den originale skrivning af kildesproget i lang tid. På en række sprog overstiger antallet af lån fra en historisk periode langt antallet af morfemer i den genetiske forfaders sprog; for eksempel går de fleste af ordene og/eller morfemerne på koreansk og en betydelig del på andre sprog i Østasien (japansk, vietnamesisk) tilbage til kinesisk, selvom kineserne ikke længere genkendes på gehør. Nogle gange opstår lån i form af krøblinge (skabelsen af ens egne ord eller sætninger, som er en morfemisk oversættelse fra kildesproget).
Påvirkningen kan gå ret dybt og trænge ind i sådanne grundlæggende niveauer af sproget som morfologi og andre aspekter af grammatik . For eksempel hører Newar-sproget , der er almindeligt i Nepal , til de kinesisk-tibetanske sprog , som er historisk isolerende og tonale, men på grund af langvarig kontakt med de indo-iranske sprog gennem mange århundreder udviklede det nominel bøjning , karakteristisk for indoeuropæiske sprog , men ret atypisk for kinesisk-tibetansk. Sproget overtog også en række andre kategorier, især verbum.
Som følge af kontakten mellem to sprog kan det ene blive erstattet af et andet; dette sker især ofte, når et af sprogene har en markant højere social status (prestige). Dette fænomen fører ofte til sprogets udryddelse .
Men som følge af sprogændringer kan det fortrængte sprog efterlade et mærkbart mærke (kaldet et " underlag ") i det fortrængende sprog ("superstratum"), når de nyerhvervede talere af det superstratiske sprog videregiver et antal til deres børn af træk ved substratsproget, som i sidste ende kan føre til udviklingen af en ny dialekt af et superstratum-sprog eller endda et nyt sprog. Således var for eksempel latin , som fortrængte lokale sprog i Gallien under romertiden, påvirket af både galliske og germanske sprog. Den distinkte udtale, der kendetegner den irske dialekt af engelsk, skyldes til dels substratet irsk , som allerede er ude af brug i store dele af Irland.
Ofte er substratet kun fikseret i et bestemt lag af ordforråd (for eksempel toponymi), uden at det påvirker andre lag af sproget. Et sådant fænomen er for eksempel typisk for tilfælde, hvor den, selv når den erobrede befolkning gik over til erobrernes sprog, ikke blandede sig med dem i lang tid, men optog lavere sociale lag.
I en række gamle indoeuropæiske sprog skelnes der mellem et substrat af ukendt oprindelse, hvilket antyder tilstedeværelsen i Europa i den præ-litterære æra af præ-indoeuropæiske sprog .
Sprogkontakt kan også føre til skabelse af nye sprog som følge af tæt kommunikation mellem mennesker, der ikke taler eller har dårligt kendskab til hinandens sprog. De pidgins , der er et resultat af sådanne kontakter, har en chance for til sidst at blive til et fuldgyldigt kreolsk sprog . Et godt eksempel på et sådant sprog er Saramakkan , almindeligt i Surinam , hvis ordforråd består af portugisiske, engelske og hollandske ord, men fonetikken og selv tonerne er ret tæt på sprogene i Vestcentralafrika.
Meget sjældnere resulterer kontakt i blandede sprog . Hvor kreolisering normalt forekommer, hvor der ikke er noget fælles sprog til at begynde med, dannes der blandede sprog, hvor størstedelen af talerne er relativt dygtige til begge sprog. Sådanne sprog arver normalt en del komplekse egenskaber ved sproget (på grammatik-, fonologiniveau osv.), mens kreolsprog normalt mister de komplekse egenskaber ved deres forfædres sprog og begynder at udvikle nye fra kradse. Nogle gange karakteriseres fællesskaber, hvor der eksisterer blandede sprog, som tosprogede fællesskaber, der har mistet identifikation med kulturerne på de sprog, de taler, og søger at udvikle deres eget sprog for at udtrykke deres kulturelle unikke karakter.
Ændringer i sproget som følge af sprogkontakt er ofte ensidige. For eksempel havde det kinesiske sprog en dybtgående indflydelse på udviklingen af japansk , men det kinesiske sprog i sig selv var praktisk talt ikke påvirket af japansk, bortset fra en gruppe moderne udtryk, der blev skabt af japanerne på skrift med kinesiske tegn og ifølge kinesisk grammatiske modeller og derefter "vendte tilbage" til Kina. I Indien er mange lokale sprog, herunder staten hindi , blevet stærkt påvirket af engelsk - mange engelske ord er inkluderet i hverdagens leksikon.
I nogle tilfælde kan sprogkontakt føre til gensidig udveksling, selvom sådanne tilfælde er begrænset til små geografiske områder. For eksempel i Schweiz er den lokale version af fransk blevet påvirket af den lokale version af tysk og omvendt. I Skotland er det skotske sprog blevet stærkt påvirket af engelsk , mens mange skotske ord er kommet ind i den regionale engelske dialekt.
Et sprogs indflydelse vokser i takt med, at dets taleres indflydelse øges. Sprog som kinesisk , græsk , latin , portugisisk , fransk , spansk , arabisk , farsi , sanskrit , russisk , tysk og engelsk har oplevet perioder med udbredt brug i verden, som et resultat af, at deres indflydelse generelt er blevet styrket , og derudover har de haft stor indflydelse (fra talrige lån til fuldstændig forskydning) på sprogene i de territorier, hvor de trængte ind. Der var også en modsat indflydelse (hovedsageligt leksikalske lån til at beskrive import, eksotiske skikke, geografiske navne osv.).
Til gengæld har internettet - især under dets eksplosive vækst i 1990'erne - i høj grad styrket og styrket en række sprogs rolle sammen med så traditionelle medier som radio, tv, telefonkommunikation og trykte materialer [3] .
I nogle tilfælde påvirker sprogkontakt kun et bestemt segment af sprogfællesskabet. Ændringer kan således kun forekomme i individuelle dialekter , slanger eller sprogstile. Sydafrikansk engelsk har været stærkt påvirket af afrikaans med hensyn til fonetik og nogle leksikalske lån, men dette har haft ringe effekt på det engelske sprog som helhed. I en række tilfælde udvikler sproget sig som en akrolekt , der indeholder elementer af et mere prestigefyldt sprog. For eksempel i England i lang tid i middelalderen var overklassens tale stærkt påvirket af fransk (mere præcist anglo-normannisk ) i en sådan grad, at det nogle gange lignede en dialekt af fransk. En lignende situation eksisterede i Rusland i første halvdel af 1800-tallet, hvor fransk dominerede blandt adelen, og russisk blev opfattet som barbarisk og ukulturelt.
Kontakttegnsprog er udbredt i døvesamfund, som næsten altid eksisterer i et dominerende talesprogsmiljø . Kontakt kan også finde sted mellem to eller flere tegnsprog, hvilket resulterer i lån af ordforråd, højttalere udvikler accenter osv. førte til fremkomsten af flere fænomener: fremkomsten af fingeralfabetet til overførsel af ord i det mundtlige sprog ved hjælp af tegnsprog, kombinationen af bogstav-for-bogstav-transmission og almindelige sprogbevægelser, den blandede tale fra børn af døve forældre , telekommunikationsudstyr til døve, mus (uhørlig udtale af ord) og kontakt tegnsprog.