Russisk grammatik (bøger)

Russisk grammatik eller grammatik af det russiske sprog  er videnskabelige værker, der beskriver den grammatiske struktur af det russiske sprog.

Grammatik af det kirkeslaviske sprog

Grammatiklitteratur begyndte at brede sig i Rusland fra det 15. århundrede.

Den ældste af dem er værket "Eight Honorable Words" ("On the Eight Parts of Speech"), bevaret i talrige kopier fra det 15.-17. århundrede. (en af ​​dem er " Synodale manuskript "). Denne grammatik er længe blevet betragtet som en oversættelse af Johannes af Bulgarien fra den græske grammatik af Johannes af Damaskus . Ifølge I. V. Yagich er det fejlagtigt forbundet med navnet Johannes af Damaskus, hvis grammatik er ukendt i byzantinsk litteratur . Den første trykte korte " slovenske grammatik ", udgivet i Vilna , på den polsk-litauiske stats territorium , i 1586 går tilbage til dette værk. Det var en tid med kamp mod politikken med religiøs og national undertrykkelse af den østslaviske kultur, udført af de herskende kredse i Polen .  De ortodokse broderskoler , som blev skabt i opposition til de spredte jesuiterkollegier , krævede manualer på det kirkeslaviske sprog . [1] [2]

I 1591 udgav elever fra Lvivs broderskole en græsk-slavisk grammatik kaldet: "Adelfotes. Grammatik af det gode-verbale Hellinoslaviske sprog af den perfekte kunst af de otte dele af ordet til afstraffelse af den polynomiske russiske familie i Lviv i de broderlige drukarna, sammensat af forskellige grammatikker af elever som ham på Lviv-skolen. Det ejendommelige ved denne grammatik er, at den blev trykt på to sprog: græsk og slavisk . I udvidet form var der på venstre side af bogen en græsk tekst, til højre - slavisk. Grammatikken har 4 dele: ortografi , prosodi , etymologi og syntaks . Græsk grammatik sammenlignes med slavisk ( flere detaljer i hovedartiklen af ​​Adelfotes ).

I 1596 udgav Vilna Broderskabets trykkeri " Grammatik af den slovenske perfekte kunst at osmi dele af ordet og andre nødvendige ." Lavrenty Ivanovich Zizaniy gjorde et forsøg på at systematisere det grammatiske materiale i det kirkeslaviske sprog for at forstå dets træk. I overensstemmelse med de græske og tidligere slaviske traditioner opdelte L. Zizanius sin grammatik i flere sektioner: grammatik, stavning, prosodi, etymologi og syntaks. Han udpegede 8 orddele (der kopierer deres system fra græsk): forskel (artikel), navn, stedord, verbum, participium, præposition, adverbium, forening; beskrev først egenskaberne ved instrumental case. Grammatikken indeholder også en fortolkning af Fadervor . Bogen blev brugt i et kvart århundrede som det vigtigste læremiddel i de fleste ortodokse skoler i Commonwealth ; påvirket Meletius Smotrytskys grammatik . [3]

I 1618-1621 blev Grammatikken (Primer) udgivet tre gange til behovene hos Uniates .

I 1619 blev den berømte " Grammatik Slavensky korrekte syntagma " af Meletiy Smotrytsky udgivet i Evye (en by nær Vilna ). Den skitserede spørgsmålene om stavning, morfologi, syntaks, stilistik og versifikation og etablerede normerne for det gamle kirkeslaviske sprog . Det blev genudgivet i 1648 og i 1721. M. V. Lomonosov kaldte Smotrytskys "Grammatik" for "læringens porte." I løbet af det 17.-18. århundrede blev Grammatikken gentagne gange genoptrykt. Den beholdt sin videnskabelige og praktiske betydning indtil udgivelsen af ​​Grammatik af M. V. Lomonosov i 1755.

Den første grammatik i det russiske sprog

Den første grammatik i det russiske sprog er Heinrich Ludolfs Grammatica Russica udgivet i Oxford i 1696 på latin . Faktisk var dette det første forsøg på at skabe en videnskabelig beskrivelse af det russiske talesprog. Grammatikken indeholdt for første gang en indikation af forskellene mellem det gamle slaviske og russiske sprog, oplistede funktionerne i russisk udtale, gav eksempler på deklination af navneord, adjektiver og stedord, forklarede verbets funktioner tilstrækkeligt detaljeret og gav det verbale paradigme . Grammatikken omfattede en kort russisk-latinsk-tysk parlør indeholdende hverdagssætninger og en lille ordbog. Retskrivning afspejlede i høj grad talemåde. Denne bog gentog imidlertid strukturen i grammatikerne i det gamle kirkeslaviske sprog.

Russisk grammatik på russisk

1700-tallet

Det første forsøg på at systematisere viden om det russiske sprog og kompilere russisk grammatik for russere blev lavet af den hollandske underviser og udgiver af hviderussisk oprindelse Ilya Kopievich . I 1706, i forstaden Danzig , Stolzenberg , i trykkeriet af H.-F. Goltz udgav han "A Guide to Grammar in Slavic-Russian or Moscow for the Use of Students of the Moscow Language" ( Latin Manuductio in grammaticam in sclavonico Rosseanam seu Moscoviticam).

Det næste initiativ var arbejdet fra den russiske polymatforsker Vasily Adodurov (1709-1780). I sin afhandling, skrevet af ham formentlig i 1739-1740, beskrev han primært reglerne for stavning og tegnsætning og brugen af ​​visse bogstaver, men den indeholdt nogle kommentarer til udtale, deklination, bøjning og syntaks. Afhandlingen var en udvidet version af hans note om det russiske sprog, udgivet i 1731. Adodurovs afhandling blev oversat til svensk af Mikhail Gröning og udgivet i 1750. Adodurovs værk forblev dog ufærdigt og upubliceret, og blev praktisk talt glemt, og Grönings oversættelse var lidt kendt. Mere end 200 år senere blev den videnskabelige udgave af det fundne manuskript foretaget af Boris Uspensky .

En mere vellykket grammatik på russisk var russisk grammatik af Mikhail Lomonosov (1711-1765), udgivet i 1755. Det beskrev fuldt ud det russiske sprog på den tid, for første gang etablerede det faktisk standarden for det litterære sprog. Det var opdelt i flere tematiske kapitler: om menneskeordet generelt, om læsning og stavning, om navnet, om verbet, om talens tjenestedele, om at sammensætte dele af ordet (altså syntaks ). Det blev behørigt værdsat af landsmænd og blev genoptrykt mange gange. Lomonosovs grammatik forblev den vigtigste opslagsbog i det russiske sprog gennem det 18. århundrede. I 1764 blev Lomonosovs værk oversat til tysk og udgivet under titlen Tysk.  Rußische Grammatick Verfaßet af Herrn Michael Lomonoßow [4] .

I 1771 kompilerede Anton Barsov (1730-1791) bogen Brief Rules of Russian Grammar. Af alle datidens værker var det den mest komplette beskrivelse af det russiske sprog og på samme tid et unikt værk af russisk sproglig tanke. Imidlertid forblev den, ligesom Adodurovs grammatik, i manuskriptet og blev først udgivet i 1981.

Derudover blev flere bemærkelsesværdige værker dedikeret til det russiske sprog skabt i det 18. århundrede. For eksempel udgav Kurganov i 1769 den russiske universelle grammatik eller brevbogen. Ud over offentlige forklaringer af russisk grammatik havde hun ansøgninger med forskellige pædagogiske og opbyggelige tekster, fabler og lignende. På trods af dens ufuldstændighed gennemgik denne bog 18 genoptryk og var en populær lærebog i datidens russiske sprog.

1800-tallet

Begyndelsen af ​​århundredet var præget af udgivelsen af ​​en akademisk grammatik fra Imperial Academy of Sciences i 1802. Ligesom andre var det opdelt i flere dele: stavning, grammatik, syntaks. Grammatikken gennemgik tre udgaver.

1800-tallet var generelt præget af opblomstringen af ​​russisk filologi og frem for alt russiske studier. Meget detaljerede grammatikker og videnskabelige artikler om det russiske sprog udgives den ene efter den anden. Af særlig betydning i første halvdel af det 19. århundrede var værker af N. I. Grech (1787-1867). I 1827 udgav han "En lang grammatik i det russiske sprog" (senere oversat til fransk ), "Praktisk grammatik i det russiske sprog", samt en forkortet "Kort russisk grammatik". Derudover skrev han flere lærebøger om det russiske sprog.

Næsten parallelt med Grech i 1831 udgav den berømte sprogforsker A.Kh. Vostokov (1781-1864) "Russisk grammatik" [5] .

20. århundrede

En række videnskabelige beskrivelser af det russiske sprogs historiske og moderne grammatik er blevet offentliggjort.