| Jeg er hvalrossen | ||||
|---|---|---|---|---|
| Sang | ||||
| Eksekutør | The Beatles | |||
| Album | Magical Mystery Tour | |||
| Udgivelses dato | ||||
| Optagelsesdato | 5, 6, 27, 29. september 1967 | |||
| Genrer | ||||
| Sprog | engelsk | |||
| Varighed | 4:32 | |||
| etiket |
|
|||
| Sangskriver | Lennon - McCartney | |||
| Producent | George Martin | |||
| Trackliste for Magical Mystery Tour | ||||
|
||||
| Mediefiler på Wikimedia Commons | ||||
"I Am the Walrus" (fra engelsk - "I am a walrus") er en sang af The Beatles ( 1967 ), skrevet af John Lennon og lovligt ejet af Lennon-McCartney- duoen . Lennon hævdede, at han skrev de første to linjer i Acid Trips . Sangen var med i tv-filmen Magic Mystery Journey og blev inkluderet på albummet fra 1967 af samme navn.
Lennon komponerede en avantgardesang ved at kombinere tre sange, han havde arbejdet på. Da han fandt ud af, at en lærer på hans gamle skole fik skolebørn til at analysere The Beatles' poesi , tilføjede han en strofe af nonsens.
Hvalrossen fra sangen er en reference til hvalrossen fra Lewis Carrolls digt "The Walrus and the Carpenter " fra bogen Through the Looking-Glass . Efterfølgende blev Lennon plaget af, at han sent indså, at hvalrossen var en negativ karakter i digtet.
Oprindelsen til teksten findes i tre sangideer, som Lennon arbejdede på. Han blev først inspireret, mens han lyttede til en politisirene i sit hjem i Weybridge . Lennon skrev linjerne "Mister cit-y police-man" i takt med en sirene. Den anden idé var et kort rim om Lennon, der sad i sin have, den tredje var et useriøst rim om at sidde på cornflakes. Ude af stand til at fuldende ideerne som tre forskellige sange, kombinerede han dem til én.
Lennon modtog et brev fra en elev på Quarry Bank High School, som han gik på. Forfatteren nævnte, at en engelsklærer fik sin klasse til at analysere Beatles-poesi (Lennons svar, dateret 1. september 1967, blev solgt i Christie's London i 1992). Lennon morede sig over, at læreren lagde så meget vægt på at forstå The Beatles' tekster, og han skrev et så forvirrende vers, som han kunne. Da han mødte sin ven og tidligere medlem af The Quarrymen , Peter Shotton, spurgte Lennon om det rim, de sang som børn på legepladsen. Shotton huskede:
Gul sagecreme, grøn slop tærte
Alt blandet sammen med et dødt hundeøje,
klap det på en numse, ti fod tyk,
Vask derefter det hele ned med en kop kold syge.
Lennon lånte et par ord, tilføjede tre ufærdige ideer, og resultatet blev "I Am the Walrus".
Lennon forklarede meget af sangen til magasinet Playboy i 1980 [3] :
Den første linje blev skrevet under en psykedelisk tur en fridag. Den anden linje blev skrevet på den næste "syretur" en uge senere, og jeg lagde den ind, efter at jeg mødte Yoko ... Jeg så Allen Ginsberg og andre Dylan og Christ -fans tude om " Hare Krishna ." Jeg mente primært Ginsberg. Da jeg sagde "almindelig pingvin", mente jeg, at det var naivt at gå rundt og synge "Hare Krishna" og sætte al din tro på ét idol. I de dage skrev jeg vagt, a la Dylan.
Originaltekst (engelsk)[ Visskjule] Den første linje blev skrevet på én syretur en weekend. Den anden linje blev skrevet på den næste syretur den næste weekend, og den blev udfyldt, efter jeg mødte Yoko... Jeg havde set Allen Ginsberg og nogle andre mennesker, der kunne lide Dylan og Jesus, snakke om Hare Krishna. Det var især Ginsberg, jeg henviste til. Ordene 'Element'ry penguin' betød, at det er naivt bare at gå rundt og synge Hare Krishna eller sætte al din tro på ét idol. I de dage skrev jeg dunkelt, à la Dylan.
Det slog mig aldrig, at Lewis Carroll kritiserede det kapitalistiske system. Jeg gad ikke komme ind på, hvad han egentlig mente, den måde folk gør med Beatles på. Senere kom jeg tilbage til den historie og indså, at hvalrossen var den onde, og tømreren var den gode. Jeg tænkte: "Åh shit, jeg valgte den forkerte fyr." Jeg skulle have sagt: "Jeg er tømrer" ("Jeg er tømrer"). Men det ville ikke være det samme, vel? [Synger af grin] "Jeg er tømrer...".
Originaltekst (engelsk)[ Visskjule] Det gik aldrig op for mig, at Lewis Carroll kommenterede det kapitalistiske system. Jeg gik aldrig så meget ind på, hvad han egentlig mente, som folk gør med Beatles' arbejde. Senere gik jeg tilbage og så på den og indså, at hvalrossen var den onde fyr i historien, og tømreren var den gode fyr. Jeg tænkte, åh, shit, jeg valgte den forkerte fyr. Jeg skulle have sagt: 'Jeg er tømrer'. Men det ville ikke have været det samme, vel? [Synger, griner] 'Jeg er tømreren...Nogle har foreslået, at den første linje, "Jeg er han, som du er, han som du er mig, og vi er alle sammen", er en parodi på den første linje i folkesangen "Marching to Pretoria": "Jeg er med dig". og du er med mig, og vi er alle sammen."
Sangen indeholder også udråbet "goo goo g'joob", med "koo koo g'joob" tydeligt hørbar i andet vers. Der er forskellige hypoteser om oprindelsen og betydningen af udråbet. En version er, at sætningen blev afledt af den lignende "koo koo ka choo" i sangen Mrs. Robinson " af Simon og Garfunkel , skrevet i 1967. Men filmen The Graduate , hvor "Mrs. Robinson" dukkede første gang op i december 1967, en måned efter "I Am the Walrus", og soundtracket til The Graduate (som kun indeholdt fragmenter af den endelige version af "Mrs. Robinson") dukkede først op i januar 1968.
Finnegans Wake af James Joyce indeholder ordene " googoo goosth" - øverst på side 557 står der dette:
…som mælkejonglører, som om det var hapspurus's skød eller gamle Kong Gander O'Toole fra bjergene eller hans googoo-gus, hun så, glidende af over savsmuldslobbyen ud af baglokalet, vild, der var hver gang i turren , i sin bryllupsrejse, holder fingerhalsene op...
Sangen slutter med et uddrag fra et teaterstykke baseret på Shakespeares King Lear (Act IV, Scene VI), som blev tilføjet til sangen direkte fra radioudsendelsen af stykket på BBC Home Service (eller muligvis BBC Third Program). Det meste af den hørbare dialog, som forsvinder, er Oswalds mordscene, inklusive hans ord: "O utidig død!", som var endnu et bidrag til den urbane legende om Paul McCartneys død .
Efter Brian Epsteins død samledes The Beatles i Paul McCartneys hus den 1. september 1967, hvor man besluttede at fortsætte arbejdet med Magical Mystery Tour-projektet.
Fire dage senere (5. september) begyndte de arbejdet på et af de vigtigste numre til soundtracket - John Lennons surrealistiske mesterværk I Am The Walrus [4] .
Under denne session, der begyndte kl. 19.00 og sluttede kl. 01.00 næste morgen, blev der optaget seksten optagelser af rytmesporet. Lennon spillede elektrisk klaver The Pianet, McCartney spillede bas på åbningen, senere skiftede til tamburin, mens George Harrison var på elektrisk guitar og Ringo Starr spillede trommer. Lennon sang også hovedvokal for at gøre det lettere for bandet at spille. På dette tidspunkt indeholdt sangen en ekstra bar før verset "Yellow matter custard", hvilket gav bandet lidt problemer under deres optræden. Det var meningen, at de skulle spille en C-dur syvende akkord under denne takt som en overgang tilbage til verset, som det kan høres på Anthology 2 , men de havde lidt svært ved at huske ændringen. Foranstaltningen blev til sidst fjernet under redigeringsfasen. Bandet indspillede til sidst en tilfredsstillende version, take 16, som modtog yderligere overdubs den følgende dag. Tag 16 inkluderet tamburiner på spor et, elektrisk guitar på spor to, trommer på spor tre og elektrisk klaver på spor fire.
Indspilningen af sangen fortsatte dagen efter (6. september). Samme dag indspillede de to sange Blue Jay Way og The Fool on the Hill [5] .
Den første opgave var at skabe en mellemblanding for at give plads på båndet til yderligere overdubs. Denne blanding blev nummereret take 17 og kombinerede den foregående dags elektriske klaver, elektrisk guitar, tamburin og trommer. Paul McCartney indspillede derefter basdelen, og Ringo Starr tilføjede en ekstra lilletromme, som begge spillede samtidigt for det tredje nummer på fire-spors båndet, hvor John Lennon lagde sin leadvokal på det fjerde nummer. Derefter blev der lavet fire monomixer som referencer, kun den sidste af dem var komplet. Derefter blev acetatskiverne skåret, og en af dem blev brugt som soundtrack under optagelserne til filmen Magical Mystery Tour senere samme måned. På trods af dette var sangen langt fra komplet og krævede mange andre overdubs og redigeringer.
Den 27. september [6] blev et orkesterarrangement af George Martin indspillet.
Sessionsmusikerne optog samtidig med mellemmixet. Det tog syv forsøg, talt som doubler 18-24. Den 20. double blev anerkendt som den bedste. De sidste fire optagelser var genveje af sangens længde. Musikerne omfattede: violinisterne Sidney Sachs, Jack Rothstein, Ralph Elman, Andrew McGee, Jack Green, Louis Stevens, John Jezzard og Jack Richards; cellister Lionel Ross, Eldon Fox, Bram Martin og Terry Weil; klarinettist Gordon Lewin; og trompetisterne Neil Sanders, Tony Tunstall og Morris Miller. Dagens anden session blev afholdt i Studio One fra 19:00 til 03:30. Det havde kor-overdubs og startede med en mellemblanding af take 20, som blev til take 25.
Den 29. september [7] blev der lavet sytten nye I Am The Walrus monomixes. De blev nummereret 6-22, og kun to - blanding 10 og 22 - var færdige. Mix 22 inkluderede en live-udsendelse af William Shakespeares King Lear-radiospil på BBC Third Program. Produktionen blev indspillet den 24. august 1967 med Mark Dignam som Gloucester, Philip Guard som Edgar og John Brining som Oswald, med et stykke af Act IV Scene VI inkluderet i mixet. Blanding 10 og 22 blev derefter splejset sammen, resultatet er kendt som mono 23-remixet. Splejsningen kan høres klokken 2:04. I monomixer bestod introduktionen af fire beats - to ekstra blev fjernet, men på dette stadium var der stadig en ekstra takt før linjen " Yellow matter custard " (ved 1:34-36). Denne blanding blev udgivet på en amerikansk single.
Et specifikt træk ved harmonien i denne sang er brugen af kun durtreklanger og septim-akkorder (med inversioner). George Martin skrev det originale arrangement af sangen, med et messingblæserensemble, violiner, celloer og et vokalensemble. Ifølge Paul McCartney gav Lennon Martin instruktioner til arrangementet. Det professionelle vokalensemble The Mike Sammes Singers sang individuelle sætninger "Ho-ho-ho, hee-hee-hee, ha-ha-ha", "oompah, oompah, stick it up your jumper!", "got one, got one". , alle har en", tilføjer skingre udråb.
Det primære backingtrack til "I Am the Walrus" blev udgivet i 1996 på Anthology 2 .
Den originale stereoversion fra 1967 har en interessant funktion: næsten nøjagtigt i det andet minut af sangen skifter mixet fra almindelig stereo til " falsk stereo ", med det meste af bassen på den ene kanal og det meste af diskanten på den anden. Lyden ser ud til at vandre fra venstre mod højre og forsvinder gradvist. Årsagen til denne ændring i mixet er, at radioen blev indsat under et monomix. Det amerikanske monomix indeholder også en ekstra takt med musik før ordene "yellow matter custard" - en tidlig, genindspillet blanding af sangen udgivet på The Beatles Anthology 2 , hvor John synger ordene "Yellow mat..." for tidligt - dette sted blev skåret ud. Mono-versionen starter med en fire-takts akkord, mens stereomixet har seks-slag på åbningsakkorden.
I 2006 blev den originale stereoversion af den komplette sang (begyndende til slutning, inklusive den tidligere "falske stereo" anden halvdel) udgivet på The Beatles' album Love . Den adskiller sig ved, at introen indeholder celloer fra " A Day in the Life ", og codaen byder på støj fra publikum fra en liveoptræden af The Beatles.
Den kritiske modtagelse af sangen ved udgivelsen var positiv:
På trods af at John Lennon skrev sangen som et svar på hans alma mater , der forsøgte at finde mening i Beatles-sange, bliver "I Am the Walrus" ofte fortolket af offentligheden. Musikkritikeren Ian Macdonald fortolkede sangen som Lennons hemmelige, vrede udsagn mod stivheden og hykleriet i engelsk liv og kultur på det tidspunkt, især uddannelsessystemet, som Lennon følte kvælede hans egen kreativitet i hans ungdom.
| Magical Mystery Tour | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Sange |
| ||||
| Ikke inkluderet | |||||
| Relaterede artikler | |||||
| The Beatles diskografi | |||||