Mannomustine

Mannomustine
Kemisk forbindelse
IUPAC (2-chlorethyl)({6-[(2-chlorethyl)amino]-2,3,4,5-tetrahydroxyhexyl})amin
Brutto formel C10H24Cl4N2O4 _ _ _ _ _ _ _ _ _
Molar masse 378,12 g / mol
CAS
PubChem
Forbindelse
Farmakokinetik
Metabolisme lever
Udskillelse nyre
Administrationsmetoder
Kun intramuskulært
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Mannomostin ( mannitol nitrogen sennep , Degranol ) er et forældet cytostatisk antitumor kemoterapeutisk lægemiddel af en alkylerende type virkning. Bis-β-chlorethylaminderivat.

Mannomostin blev først syntetiseret og karakteriseret i 1957 af Vargha et al. [en]

Mannomostin er mindre giftigt end mechlorethamin . For eksempel er den dødelige dosis af intravenøs mannomystin hos rotter ca. 56 mg/kg. [2]

Fysiske og kemiske egenskaber

Mannomustin er meget opløseligt i vand , lidt opløseligt i alkohol . Vandige opløsninger af mannomoustin er let sure , stabile ved stuetemperatur og kropstemperatur .

Farmakologisk virkning

Cytostatisk antitumor kemoterapeutisk lægemiddel af alkylerende type virkning fra gruppen af ​​derivater af bis-β-chlorethylamin.

Indikationer for brug

Kronisk lymfatisk leukæmi ; kronisk myeloid leukæmi ; lymfogranulomatose ; lymfosarkom , reticulosarkom; myelomatose ; ægte polycytæmi .

Sådan bruger du

Opløsningen administreres kun intramuskulært hver anden dag ved 0,05-0,1 g. Til behandlingsforløbet - 0,8-1,3 g.

Bivirkninger

leukopeni , lymfopeni, trombocytopeni , anæmi ; kvalme , opkastning , svimmelhed .

Kontraindikationer

Alvorlig leukopeni , trombocytopeni , anæmi , kræft i slutstadiet , alvorlig lever- og nyresygdom .

Links

  1. Vargha et al., J. Chem. soc. 1957, 805.
  2. Scherf et al., Arzneim.-Forsch. 20, 1467 (1970)