Den Europæiske Unions militære strukturer


Den Europæiske Unions militære strukturer
Militærkomitéens våbenskjolde , dens formand og EU's militære hovedkvarter
Års eksistens 26. februar 2001 - nu
Land  europæiske Union
Underordning Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
befolkning 1.823.000 soldater (2014) [1]
Udstyr 546 skibe, 2.448 fly, 788 helikoptere, 7.490 kampvogne
Internet side CSDP
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Den Europæiske Unions militære strukturer omfatter forskellige samarbejdsmekanismer skabt mellem medlemslandenes væbnede styrker , både på mellemstatsligt niveau og inden for Den  Europæiske Unions institutionelle struktur  - den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) under den fælles udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP).

Forsvarspolitikken er hovedsagelig inden for nationalstaternes domæne. Den vigtigste militæralliance i Europa er fortsat den mellemstatslige Nordatlantiske Traktatorganisation (NATO), som i øjeblikket omfatter 22 EU-medlemslande sammen med seks ikke-EU europæiske medlemmer ( Albanien , Island , Norge , Tyrkiet og Montenegro , Nordmakedonien ) samt USA og Canada . _ Udviklingen af ​​FSFP er et omstridt spørgsmål, især i betragtning af NATO's rolle. De militære former for europæisk integration intensiveredes imidlertid i begyndelsen af ​​det 21. århundrede, hvilket førte til udsendelsen af ​​adskillige EU -fredsbevarende missioner oprettelsen af ​​EUSidstnævnte har dog aldrig været involveret i operationer, og andre nylige militære integrationsinitiativer såsom de europæiske jordstyrker , gendarmeriet og lufttransportkommandoen og eksisterer uden for FUSP

Artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Union indeholder bestemmelser om væsentlig militær integration inden for Den Europæiske Unions institutionelle rammer. [2] Fuld integration er en mulighed, der kræver enstemmighed i Det Europæiske Råd af stats- og regeringschefer. Nu er han stadig i et politisk dødvande. Artikel 42 indeholder også bestemmelser om permanent struktureret samarbejde mellem de væbnede styrker i nogle af medlemsstaterne. Fra 2015 bliver denne mulige mulighed ikke brugt på trods af talrige opfordringer til en fælles forsvarsalliance. [3] [4] [5]

Europæiske væbnede styrker

Den Europæiske Komité af Stabschefer europæiske korps europæisk gendarmeri European Air Transport Command European Air Group Europas flådestyrker European Rapid Reaction Force Det Europæiske Transportkoordinationscenter Organisation for kooperativ oprustning
Våbenskjold
Forkortelse Finabel Eurocorps EUROGENDFOR, EGF EATC EAG EUROMARFOR, EMF EUROFOR MCCE OCCAR
engelsk navn Finabel europæiske korps European Gendarmerie Force European Air Transport Command European Air Group European Maritime Force European Rapid Operational Force Movement Coordination Center Europe Organisation for Fælles Bevæbningssamarbejde
Type af væbnede styrker Jordtropper Luftfart Flåde multikomponent
Beskrivelse Udvikling af en fælles militær doktrin Multinationalt
korpus 		militærpoliti Institut for militær transportluftfart Air Task Force Management Midlertidig sammenslutning af flåder Hurtig reaktionskraft Tilsynsorgan Oprettelse af oprustningsprogrammer
Stiftelsesår 1953 1992 2006 2010 1995 1995 1995 2007 1996
Hovedkvarter Bruxelles Strasbourg vicenza Eindhoven N/A N/A Firenze Eindhoven Bonn
befolkning N/A 60.000 mennesker 2300 mennesker 220 fly N/A N/A 12.000 mennesker N/A N/A
Fuld kampberedskab N/A 30 dage 30 dage N/A N/A 5 dage 5 dage N/A N/A
Arbejdssprog engelsk engelsk N/A engelsk N/A N/A N/A N/A N/A
Deltagelse (start af samarbejde)
 Østrig Ikke Ikke N/A Ikke Ikke N/A Ikke 2010 Ikke
 Belgien 1953 1993 N/A 2010 1997 Ikke Ikke 2007 2003
 Bulgarien Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke 2017 Ikke
 Ungarn 2015 Ikke Ikke Ikke Ikke N/A Ikke 2007 Ikke
 Tyskland 1956 1992 N/A 2010 1997 Ikke Ikke 2007 1996
 Grækenland 1996 Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke
 Danmark Ikke Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke 2007 Ikke
 Irland Ikke Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke
 Spanien 1990 1994 2006 2014 1997 1995 1995 2007 2005
 Italien 1953 Ikke 2006 2015 1997 1995 1995 2007 1996
 Cypern 2008 Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke
 Letland 2016 Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke 2007 Ikke
 Litauen Ikke Ikke partnerskab Ikke Ikke Ikke Ikke 2015 Ikke
 Luxembourg 1953 1996 N/A 2012 Ikke N/A Ikke 2007 Ikke
 Malta 2010 Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke Ikke
 Holland 1953 Ikke 2006 2010 1997 Ikke Ikke 2007 Ikke
 Polen 2006 Ikke 2011 Ikke Ikke Ikke Ikke 2008 Ikke
 Portugal 1996 Ikke 2006 Ikke Ikke 1995 1995 2010 Ikke
 Rumænien 2008 Ikke 2009 Ikke Ikke Ikke Ikke 2008 Ikke
 Slovakiet 2006 Ikke N/A Ikke Ikke N/A Ikke 2015 Ikke
 Slovenien 2016 Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke 2007 Ikke
 Finland 2008 Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke 2007 Ikke
 Frankrig 1953 1992 2006 2010 1995 1995 1995 2007 1996
 Kroatien 2017 Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke 2011 Ikke
 tjekkisk 2012 Ikke N/A Ikke Ikke N/A Ikke 2010 Ikke
 Sverige 2015 Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke 2007 Ikke
 Estland Ikke Ikke N/A Ikke Ikke Ikke Ikke 2007 Ikke

Nationale væbnede styrker

Land Militære udgifter
(millioner €) 		indbygger (€) % af BNP Samlet antal tropper Deployerbare landstyrker
Østrig 2491 292 0,76 22689 2234
Belgien 3913 351 0,97 30174 6691
Bulgarien 563 78 1,34 25188 6380
Ungarn 912 92 0,88 22667 3714
Tyskland 34749 422 1,20 178800 3791
Grækenland 4001 364 2.23 113517 21500
Danmark 2500 434 1.30 15034 473
Irland 893 193 0,48 9280 850
Spanien 9508 205 0,90 121848 43812
Italien 18427 303 1.14 183465 ingen data
Cypern 270 315 1,54 11747 237
Letland 223 112 0,93 4646 1242
Litauen 322 110 0,89 8568 ingen data
Luxembourg 190 341 0,54 821 242
Malta 43 100 0,54 1662 105
Holland 7788 462 1.19 42102 14685
Polen 7565 197 1,83 99500 1464
Portugal 2501 241 1,45 30302 7878
Rumænien 2029 102 1,35 69556 9605
Slovakiet 749 138 1.00 13338 4602
Slovenien 366 178 0,98 6765 3000
Finland 2714 497 1,33 8275 1738
Frankrig 39198 592 1,83 207.000 63350
Kroatien 606 143 1,41 15380 2098
tjekkisk 1493 142 0,96 20222 7867
Sverige 4711 486 1.10 15570 2818
Estland 386 294 1,98 6285 483
I alt i EU [1] 194782 387 1,42 1423097 417180

I sommeren 2018 er seks EU-lande vært for atomvåben : Frankrig og Storbritannien har deres egne atomprogrammer, mens Belgien, Tyskland, Italien og Holland er vært for amerikanske atomsprænghoveder som en del atomudvekslingspolitik I alt besidder EU 525 sprænghoveder og er vært for mellem 90 og 130 amerikanske sprænghoveder. EU-landene har det tredjestørste arsenal af atomvåben efter USA og Rusland.

Spørgsmålet om oprettelsen af ​​en EU-hær

I øjeblikket fastlægger hvert af EU-landene sin egen forsvarspolitik - koordineringen her går gennem NATO, ikke EU. Fra 2016 er EU-landenes militære personel involveret i 6 militære og 11 humanitære operationer, hovedsageligt uden for den Gamle Verden, men de udføres under de enkelte landes og deres væbnede styrkers flag og ikke EU som helhed [ 6] .

Diskussionerne om en fælles militærstyrke er blevet intensiveret som følge af konfrontationen mellem EU og Rusland om Ukraine. Nye opfordringer til EU's væbnede styrker blev fremsat af Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker , såvel som andre europæiske ledere og politikere, såsom lederen af ​​det tyske parlaments udvalg for udenrigspolitik , Norbert Röttgen , der udtalte, at EU-hæren var " et europæisk perspektiv, hvis tid nu er inde" [7] [8] . Artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Union blev første gang påberåbt sig i november 2015 efter angrebene i Paris , som af den franske præsident François Hollande blev beskrevet som et angreb mod hele Europa [9] [10] .

Om årsagerne til den mulige oprettelse af en hær i 2015 sagde Juncker, at med en paneuropæisk hær ville EU være i stand til at reagere på en trussel mod EU's medlemslande og nabostater. Han tilføjede, at Europa på denne måde vil lade Rusland vide, at "vi mener det seriøst med at opretholde Den Europæiske Unions værdier" [11] . Det tyske forsvarsministerium udtrykte støtte til Junckers idé om at skabe en hær af EU. Ifølge lederen af ​​afdelingen, Ursula von der Leyen , ville en sådan hær "vise verden, at der aldrig mere vil være krig mellem EU-medlemsstater." Hun bemærkede, at det er nødvendigt at gøre så mange anstrengelser som muligt for at bevare den verdensorden, der blev bygget efter Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig. Ursula von der Leyen sagde, at overførslen af ​​national suverænitet til Bruxelles i militære anliggender er ganske passende, og inden for en overskuelig fremtid vil EU få brug for sin egen hær. "Et paneuropæisk militær vil styrke den europæiske sikkerhedspolitik i lyset af kriser som den ukrainske," sagde hun [12] .

I lang tid har Storbritannien været den mest konsekvente modstander af oprettelsen af ​​en væbnet EU-styrke. Indtil 2016 blev behovet for en "europæisk hær" sjældent udtrykt hovedsageligt af tyske og franske politikere, men projektet fik en ny vind, efter at Storbritannien ved en folkeafstemning den 23. juni 2016 stemte for at forlade EU. Også i august 2016 meddelte den ungarske premierminister Viktor Orban , som blev støttet af sin tjekkiske kollega Bohuslav Sobotka , uventet, at det var nødvendigt at begynde at skabe en fælles europæisk hær [6] . Derefter blev forslaget om at oprette en fælles forsvarsunion fremsat under et uformelt EU-topmøde, som blev afholdt den 17. september 2016 i Bratislava (Tyskland og Frankrig var de vigtigste tilhængere af en sådan organisation). NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg har allerede udtrykt støtte til oprettelsen af ​​en sådan alliance, idet han mener, at dette ikke er i modstrid med NATO [13] . I september 2016 udarbejdede Frankrig og Tyskland udkast til forslag til modernisering af det europæiske forsvar. I den foreslog de oprettelse af et enkelt forsvarskontrolcenter, udveksling af materielle og tekniske ressourcer og indsættelse af et fælles satellitovervågningssystem [14] .

I 2017 afviste Ursula von der Leyen muligheden for at skabe en fælles europæisk hær [14] . Men i maj 2018 erklærede EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini , som talte på State of the Union-konferencen i Firenze, endnu en gang behovet for at oprette en professionel hær for at sikre sikkerheden i Den Europæiske Union [15] .

Under begivenhederne for at markere 100-året for afslutningen af ​​Første Verdenskrig foreslog den franske præsident Emmanuel Macron oprettelsen af ​​en paneuropæisk hær uafhængig af USA og NATO [16] [17] .

European Defence Union

Den 10. maj 2021 bekræftede Rådet for Den Europæiske Union sin vilje til at bevæge sig fremad mod oprettelsen af ​​sit eget sikkerheds- og forsvarssystem.

"I tråd med sin strategiske dagsorden 2019-2024 opfordrer Rådet EU til at bevæge sig mere strategisk og styrke sin evne til at handle selvstændigt. EU skal fremme sine interesser og værdier og være i stand til at imødegå trusler og udfordringer for den globale sikkerhed,” hedder det i resolutionen.

Dette vil ifølge rådsmedlemmer give EU mulighed for at tage mere ansvar for sin egen sikkerhed.

En særlig rolle får det politiske projekt "Strategisk kompas". Rådet for EU har givet den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Josep Borrell til at forberede det første udkast til det "strategiske kompas" til drøftelse på Rådets møde i november i år.

Forordningen understreger vigtigheden af ​​at styrke EU's forsvarsprojekter såsom det permanente strukturerede samarbejde (PESCO), European Defence Industries Development Program (EDIDP) og handlingsplanen for civilforsvar og rumsynergi [18] .

I september 2021 annoncerede formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen , det kommende topmøde om oprettelsen af ​​en paneuropæisk forsvarsalliance med regulære kampenheder [19] .

Se også

Noter

  1. ↑ 1 2 Defense Data Portal Arkiveret 21. januar 2021 på Wayback Machine , officiel 2012 forsvarsstatistik fra Det Europæiske Forsvarsagentur
  2. ↑ Artikel 42 , traktaten om Den Europæiske Union
  3. ↑ Italiens udenrigsminister siger, at EU efter Lissabon har brug for en europæisk hær Arkiveret 10. oktober 2011 på Wayback Machine , The Times. 2009-11-15
  4. ↑ Merkels europæiske hær: Mere end en papirtiger? Arkiveret 5. december 2008 på Wayback Machine af Peter C. Glover, World Politics Review, 2007-04-25.
  5. ↑ EU-militær ved fejringen af ​​Bastilledagen Arkiveret den 12. juli 2020 på Wayback Machine .
  6. ↑ 1 2 EU-hæren til glæde for Putin . Hentet 19. september 2017. Arkiveret fra originalen 4. august 2017.
  7. ↑ Jean-Claude Juncker efterlyser EU-hær Arkiveret 10. september 2017 på Wayback Machine , The Guardian. 2015-03-08
  8. ↑ [1] Arkiveret 24. september 2015 på Wayback Machine , Euractiv. 2015-03-09
  9. ↑ Peter Spiegel i Bruxelles og Jim Brunsden i Paris. Hollande appellerer usædvanligt til artikel om EU's kollektive forsvar - FT.com . M.ft.com (16. november 2015). Hentet: 19. februar 2016.
  10. ↑ Kilde: CNNA tilføjet 1418 GMT (2218 HKT) 16. november 2015. Francois Hollande: 'Frankrig er i krig' - CNN Video . Edition.cnn.com (16. november 2015). Dato for adgang: 19. februar 2016. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016.
  11. ↑ Formanden for Europa-Kommissionen opfordrede til oprettelsen af ​​en EU-hær :: Politik :: RBC . Hentet 19. september 2017. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2016.
  12. ↑ Det tyske forsvarsministerium støttede ideen om at skabe en EU-hær :: Politik :: RBC . Hentet 19. september 2017. Arkiveret fra originalen 2. november 2017.
  13. ↑ Storbritannien var imod oprettelsen af ​​en hær af et forenet Europa - Gazeta.Ru . Hentet 19. september 2017. Arkiveret fra originalen 17. september 2017.
  14. ↑ 1 2 Chefen for det tyske forsvarsministerium nægtede muligheden for at oprette en EU-hær :: Politik :: RBC . Hentet 19. september 2017. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2017.
  15. ↑ Mogherini mener, at EU har brug for en professionel hær Arkiveret 13. maj 2018 på Wayback Machine TASS, 11. maj 2018
  16. ↑ Macron foreslog oprettelsen af ​​en paneuropæisk hærarkivkopi af 7. november 2018 på Wayback Machine RIA Novosti, 6. november 2018
  17. ↑ Macron foreslog oprettelsen af ​​en paneuropæiske væbnede styrkers arkivkopi af 7. november 2018 på TASS Wayback Machine 6. november 2018
  18. ↑ Sikkerhed og forsvar : EU skal gå videre med fælles sikkerhed og forsvar  . www.consilium.europa.eu . Hentet 18. maj 2021. Arkiveret fra originalen 18. maj 2021.
  19. ↑ Sensationel tale af lederen af ​​Den Europæiske Union Arkiveret 16. september 2021 på Wayback Machine EURONEWS, 15. september 2021

Links