Arbejdskraftens frie bevægelighed i Den Europæiske Union

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 28. august 2017; checks kræver 10 redigeringer .

Arbejdskraftens frie bevægelighed  er en politisk del af EU 's acquis communautaire . Det er en del af politikken for fri bevægelighed for personer og en af ​​EU's fire friheder (fri bevægelighed for varer, fri bevægelighed for tjenesteydelser, fri bevægelighed for arbejdskraft, fri bevægelighed for kapital). Arbejdskraftens frie bevægelighed er reguleret af artikel 45 i TEUF , som siger følgende [1] :

1. Fri bevægelighed for arbejdstagere er sikret inden for Unionen.

2. Den indebærer afskaffelse af enhver forskelsbehandling på grundlag af nationalt statsborgerskab mellem arbejdstagere i medlemsstaterne i spørgsmål om beskæftigelse, løn og andre arbejdsvilkår. 3. Med forbehold af restriktioner, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, omfatter det retten: a) til at acceptere faktisk tilbudt arbejde; b) at bevæge sig frit til dette formål inden for medlemsstaternes område; c) opholde sig på en af ​​medlemsstaternes område for at arbejde dér i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der gælder for ansættelse af nationale arbejdstagere; d) at forblive på en medlemsstats område efter at have arbejdet dér på de betingelser, der er fastsat i Kommissionens forordninger.

2. Bestemmelserne i denne artikel finder ikke anvendelse på arbejde i offentlig forvaltning.

Historie

Artikel 69 i Paris-traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab [2] etablerer retten til fri bevægelighed for arbejdstagere i disse industrier. Del 3 af Rom-traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab [3] giver ret til fri bevægelighed for arbejdskraft inden for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Direktiv 2004/38/EF om retten til fri bevægelighed og ophold kombinerer de forskellige aspekter af retten til at færdes i ét dokument, der erstatter direktiv 1968/360/EØF. Den afklarer også proceduremæssige spørgsmål og fastlægger rettighederne for familiemedlemmer til EU-borgere til at nyde fri bevægelighed.

Definition af "medarbejder"

Betydningen af ​​udtrykket "medarbejder" er bestemt af EU's lovgivning, ifølge nogle kilder findes betydningen af ​​udtrykket medarbejder ikke i europæisk lovgivning, der er kun tegn på selve udtrykket "medarbejder" [4] [5]

Lovgrænser

Retten til fri bevægelighed i forbindelse med mulige lovlige ansættelsesforhold er inkluderet i Det Europæiske Fællesskabs retsakter. [11] [12] En klar retlig ramme for arbejdskraftens frie bevægelighed er blevet formet af præcedenser fra EU-Domstolen, europæiske direktiver og europæiske forordninger [13] .

Se også

Noter

  1. ↑ AFTALE OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTION | Den Europæiske Unions lov . Hentet 11. januar 2017. Arkiveret fra originalen 2. februar 2012.
  2. ↑ Artikel 69 Arkiveret 23. oktober 2021 på Wayback Machine- delen af ​​traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (Rom, 25. marts 1957) på CVCE's websted.
  3. ↑ Titel 3 Arkiveret 4. november 2013 på Wayback Machine- delen af ​​traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (Rom, 25. marts 1957) på CVCE's websted .
  4. ↑ Hoekstra (født Unger) mod Bestuur der Bedrijfsvereniging voor Detailhandel en Ambachten , Sag 75-63 Arkiveret 10. november 2013 på Wayback Machine (1964).
  5. ↑ Deborah Lawrie-Blum mod Land Baden-Württemberg , sag 66/85 Arkiveret 10. november 2013 på Wayback Machine (1986).
  6. ↑ 1 2 Levin v Staatssecretaris van Justitie , sag 53/81 Arkiveret 10. november 2013 på Wayback Machine (1982).
  7. ↑ Bettray v Staatssecretaris van Justitie , sag 344/87 Arkiveret 10. november 2013 på Wayback Machine (1989).
  8. ↑ Raulin v Minister van Onderwijs en Wetenschappen , sag C-357/89 Arkiveret 10. november 2013 på Wayback Machine (1992).
  9. ↑ Kempf v Staatssecretaris van Justitie , sag 139/85 Arkiveret 21. december 2019 på Wayback Machine (1986).
  10. ↑ Udo Steymann v Staatssecretaris van Justitie , sag 196/87 Arkiveret 10. november 2013 på Wayback Machine (1988).
  11. ↑ Walrave and Koch v Association Union cycliste internationale, Koninklijke Nederlandsche Wielren Unie et Federación Española Ciclismo , sag 36-74 Arkiveret 10. november 2013 på Wayback Machine (1974).
  12. ↑ Se også Ingrid Boukhalfa mod Bundesrepublik Deutschland , C-214/94 Arkiveret 10. november 2013 på Wayback Machine (1996).
  13. ↑ Craig, de Burca, 2003 , s. 701.

Litteratur

Links