Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP ) , tidligere kendt som den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik ( ESFP ), er hovedelementet i Den Europæiske Unions (EU) fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og området for EU's politik vedrørende forsvar og militære aspekter samt civil krisestyring. ESFP var efterfølgeren til den europæiske sikkerheds- og forsvarsidentitet inden for NATO , men adskiller sig ved, at den falder ind under EU's jurisdiktion , herunder lande uden forbindelser til NATO.
Formelt set er den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik Det Europæiske Råds område , som er den EU-institution, hvor medlemslandenes ledere mødes. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i øjeblikket Josep Borrell ) spiller dog også en væsentlig rolle.
Den europæiske sikkerhedspolitik fulgte flere forskellige veje i løbet af 1990'erne og udviklede sig samtidigt inden for Den Vesteuropæiske Union , NATO og inden for selve EU .