Den filosofiske juridiske familie er et integreret element af komparativ ret og verdens juridiske geografi. Det omfatter de nationale retssystemer i landene i Fjernøsten , hvoraf de vigtigste eller grundlæggende for denne familie er kinesisk lov , japansk lov , koreansk lov samt retssystemerne i Laos , Thailand , Vietnam , Cambodia , Myanmar og Bhutan .
Den filosofiske juridiske familie i nogle kilder, baseret på et geografisk træk, kaldes også den fjernøstlige juridiske familie [1] [2] , da den opererer i regionen Fjernøsten og Sydøstasien . Begrebet filosofisk juridisk familie blev opfundet af den franske videnskabsmand René David [1] .
Den filosofiske juridiske familie er et unikt, meget ældgammelt og originalt traditionelt juridisk fænomen, hvor komponenterne ikke er begreber, som vestlige jurister kender, men filosofiske kategorier som harmoni og retfærdighed . På trods af det faktum, at mange lande i Fjernøsten på nuværende tidspunkt har forenet deres nationale retssystemer som europæiske, er samfundet der stadig traditionelt og foretrækker i de fleste tilfælde at løse juridiske tvister uden for retten for ikke at forstyrre harmonien [1] .
Det grundlæggende retssystem for hele den filosofiske juridiske familie er Kinas retssystem . Kinesisk lov er et af de ældste eksisterende nationale retssystemer, da Kina er en af den menneskelige civilisations fire vugger .
De vigtigste filosofiske bestanddele i kinesisk lov er taoisme , konfucianisme og legalisme . Det kinesiske retssystem har sine rødder i det 16. århundrede f.Kr. til æraen af regeringstiden for det første dynasti af de kinesiske kejsere Shang (Yin) . Det var udviklingen af det kinesiske samfund og staten, der påvirkede udviklingen af kinesisk lov, hvilket havde en enorm indflydelse på dannelsen af retssystemerne i de områder, der støder op til Kina, som senere blev staterne i nutidens fjernøstlige region .