Tajvid ( arabisk تجويد ) er reglen for ortopisk læsning af Koranen og den tilsvarende korandisciplin ('ilm at-tajvid) [1] , hvorigennem den korrekte læsning af Koranen opnås , hvilket bør udelukke betydningsforvrængning.
Tajweed har følgende definition:
Tajweed er den videnskab, hvorigennem man lærer, hvordan man giver hver lyd sin ret i henhold til artikulationen og dens egenskaber.
Originaltekst (ar.)[ Visskjule] التail.RuPدorn φicesa isinglf ° وorate إäll إail.Ru كail.Ru حimes حail.Ru وail.Ru funktionMan skal ikke tro, at tajwid eksisterer for at komplicere udtalen - tværtimod er det hensigten at korrigere læsningen af Koranen og udtalen af bogstaver præcis som profeten gjorde . Ved denne lejlighed sagde Imam Jazariy:
Tajweed er ikke tygning af tungen, ikke gutturale lyde, ikke en snoet kæbe, ikke en gysen i stemmen, ikke en forlængelse af fordobling, ikke en afbrydelse i længdegraden, ikke en klangfuld læsning gennem næsen og ikke en sammentrækning af bogstavet "ra"...
Originaltekst (ar.)[ Visskjule] لي الج بمض اللّان ولا بعير الفم ولا بعوSå læsningen burde være "almindelig, som samtale fra fødslen, som araberne gjorde, uden at falde i unaturlighed" (A. R. Swaid).
Essensen af tajvid er at mestre udtalen af arabiske lyde i varianter af deres klassiske (koraniske) fonetik gennem mahrhaj.
Mahrazh er brugen af etablerede mekanismer til udtalen af hver lyd og dens varianter, så du kan opnå den rigtige lyd.
Den sproglige betydning af tajwid er: at forbedre, at gøre det bedre, men når dette ord bruges til teksten i Koranen, så er definitionen af dette ord at give hvert bogstav dets regler og karakteristika, output og egenskaber, regler for start og stopper.
Studiet af tajweed er fard -kifaya, ifølge profetens hadith : "Den bedste af jer er den, der studerer Koranen og lærer den til andre."
At læse Koranen efter reglerne i tajwid er fard-ayn. Allah sagde i Koranen: "Og reciter Koranen korrekt" ( Muzzammil 4). Det er nødvendigt at studere tajweed, fordi man ikke kan lave fejl, når man læser Koranen, og dette er kun muligt, når man studerer tajweed.
Al-Izhar (الاظهار, fra Ar. - "klar læsning") - en klar udtale af hvert bogstav, uden nasalisering . Hvis nonne sukuna eller tanuin efterfølges af bogstavet izhara, så er denne regel izhara.
Izhara bogstaver: ء,ه,ع,ح,غ,خ
Al-Kalkala (القلقلة, fra Ar.: rystende, bevægelse) - en klar udtale af bogstavet, udtalt af sukun.
Der er i alt 5 calcal-bogstaver: ﻕ ﺩ ب ﺝ ﻁ. Mnemonreglen for at huske dem er ordet قًطْبُ جَدٌّ.
Al-Idgam (اَلْاِدْغَام) er (fra Ar. Assimilation (dobling)), når "nun-sukun" eller "tanvin" i slutningen af ordet bliver til det næste bogstav, der fordobler det, og efterfølgende læses dette bogstav med "tashdid" ".
Når man møder "nun-sukun" eller "tanvin" med bogstaverne: م ن و ي, kan "nun-sukun" ikke læses, bliver til det næste bogstav, og det næste bogstav fordobles. Fordobling sker ved nasalisering - dette kaldes "idgam magal gunna".
Hvis "nun-sukun" eller "tanvin" efterfølges af et af de to bogstaver: ل ر, så sker fordobling uden nasalisering og kaldes "idgam bila hun".
Mad (arab. الْمَدّ forlængelse, forlængelse) - forlængelse af en vokallyd. På arabisk er vokaler opdelt i korte og lange, korte vokaler overføres skriftligt med vokaler. Til at betegne lange vokaler bruges såkaldte svage bogstaver, som også kaldes forlængende bogstaver (حُرُوفُ الْمَدّ huruf ul mad): ا و ي. Disse bogstaver tjener under visse betingelser til at forlænge vokallyde. For eksempel transmitteres et langt [y] ved en kombination af bogstavet و med en vokalvokal damma over det foregående bogstav: ـــُ و, et langt [i] overføres ved en kombination af bogstavet ي med en vokal kasra under forrige bogstav: ـــِ ي, og et langt [a] overføres ved en kombination af bogstavet "alif" ا med en fatha-vokal over det foregående bogstav: ـــَ ا . Samtidig skal de svage bogstaver ا و ي i alle tre tilfælde være uden vokaler, med en sukun.
Der er en række forlængelsesregler, for eksempel:
Mad tamkin مَدُّ التَّمْكِينِ (arab. styrkelse, påstand), som kan relateres til لَوَاحِقُ الْمَدِّ (arab. "relaterede omstændigheder").
Hvis يْ med sukun er indledt af et bogstav, der er udtalt af kasra [ــــِــ], og derefter kommer ي igen med en hvilken som helst vokal (يَ , يِ , يُ), eller hvis وْ med sukun er indledt af et bogstav, som er indtalt af damma [ـــــ], og så igen kommer و med en hvilken som helst vokal (وَ, وِ, وُ), så strækker lyden sig med forstærkning med 2 tæller.
For eksempel i udtrykket: لَفِيْ عِلِّيِّيْنَ ifølge reglen om gale tamkin, læses ordet عِلِّيِّيْنَ 'illiyyyina.
Gal tamkin findes også i Koranen, for eksempel i Surah Imrans familie i vers 20:
![]() |
---|
Arabisk sprog • العربية | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Anmeldelser | |||||||
Skrivning | |||||||
arabisk alfabet |
| ||||||
Breve | |||||||
periodisering | |||||||
Sorter |
| ||||||
Akademisk | |||||||
Kalligrafi |
| ||||||
Lingvistik |