Kemi samisk sprog

Joå oudas Jordee skådhe
nurta wåta wålgesz skådhe.
Abeide kockit laidiede,
Faurågåidhe sadiede.

Ällå momiaiat kuckan, kaigawarre,
patså buårest källueiaure tuun,
Mådhe påti millasan,
kaiga wånaide waiedin.

Ågå niråma buårebåst,
nute åtzån sargabåst.
Taide sun monia lij aigåmasz
sarågåin uålgatamasz

josz iuå sarga åinasim
kiurasam katzesim.
Kulnasasz, nirasam,
kätze, åinakåsz tun su salm.

Det är tid för oss att fara,
ge oss av åt nordanskogen,
skynda över stora myrar,
färdas till de fagras hem.

Håll mig ej länge, Kajgavare,
far nu väl, du Kälvejaure!
Meget rinner mig i hågen,
når jag far på Kajgas vik.

Ränn nu raskare, min vaja,
så att vi dess förr må hinna
fram till den som Sarak sände,
ödet ämnade åt mig.

Ack, att snart jag såge hende,
finge titta på min älskling!
Kulnasatj, min lilla vaja,
ser du hendes ögon nu?

Det er tid for os at rejse,
at tage af sted til den nordlige skov,
at skynde os over store moser,
at rejse til de beundringsværdiges hjem.

Hold mig ikke tilbage længe, ​​Kajgavare,
farvel, Kalvejaure!
Mange tanker er i mit sind,
når jeg rejser på Kaiga-bugten.

Skynd dig nu hurtig en, min ko,
så vi forinden kan være i tide
til det, som Sarak sendte,
skæbnen tiltænkt mig.

Ak, at jeg snart så hende,
lad mig se på min skat!
Kulnasatj, min lille ko,
ser du hendes øjne nu?

Jos koasa kirrakeid korngadzim
Ja tiedadzim man oinämam Jaufre Orre Jawre
Man tangasz lomest lie Sun lie,
Kaika taidä mooraid dzim Soopadzim,
Mack taben sadde sist uddasist.
Ja poaka taidä ousid dzim karsadzin,
Mack qwodde roannaid poorid ronaidh.

Kulckedh palvaid tim Suuttetim,
Mack kulcki woasta Jaufrä Orre Jaufrä.
Jos mun tåckå dzim kirdadzim Såäst worodze Såäst.
Ä muste lä Såä dziodgä Såä,
maina tåckå kirdadzim.

Äkä lä Julgä Songiaga Julgä, äkä lä Siebza
fauron Siebza, Maan koima lusad
dzim norbadzim.
Kalle Ju läck kucka madzie wordamadzie
Morredabboid dadd päiwidad, linnasabboid
dadd Salmidadd, liegäsabboid waimodadd.
Jus kuckas Syg patäridzick,
Tanngtied sarga dzim iusadzim.
Mi os matta lädä Sabbo karrassabbo
Ku lij paddä, ia salwam Route salwam,
Käck dziabräi siste karrasistä.
Ja käsä mijna täm Oiwitäm, punie poaka tämä
Jurdäkitämä. Parne miela
Piagga miela, Noara Jorda kockes Jorda.
Jos taidä poakaid läm kuldäläm,
Luidäm radda wara radda.
Oucta lie miela oudas waldäman,
Nute tiedam pooreponne oudastan man kauneman.

Ifall jag stege överst upp i granen
och visste att jag såge Ekorrvattnet,
där hon dväljs i ljungen,
skulle jag fälla alla dessa träden
som här ha vuxit upp på sista tiden;
jag skulle skräda alla dessa grenar,
som bära vacker grönska.

Jeg lät mig drivas af de leta molnen,
som färdades på vej mod Ekorrvattnet.
Jag flöge gerne dit med kråkans vingar,
men jag har intet ens fått knipans vingar
att flyga med dit bort;

ej heller gåsens vingar eller fötter
att ta mig fram til dig.
Visst har du ventet, dine bedste dage,
med dine milda ögon, med dit varma hjärta

Ifall så vore, att du flydde fjärran,
skulle jag ändå hinna fatt dig snart.

Hvad findes det som kan vara hårdare
end bandet af senor eller kedjor
som strama hårt, som fjättra huvudet,
förvrida tankarna.

Gossens sinne er vindens sinne,
den unges tankar äro långa tankar.
Ifall jag lyssnar på dem alla,
då slår jag in på orätt väg.
Jeg må vælge mig en enda håg
at jag må hitta vejen.

Hvis jeg klatrer op ad stigen til toppen i et grantræ
og vidste, at jeg kiggede på det røde egernvand,
hvor hun bor i lyngen,
ville jeg fælde alle disse træer,
da disse er opstået for nylig;
Jeg ville hakke alle disse grene,
som bærer smukt grønt.

Jeg lod mig drive af de lette skyer,
som rejste på vejen til det røde egern.
Jeg flyver glad dertil med kragevinger,
men jeg har ikke engang fået en almindelig guldøjevinge
til at flyve derover;

heller ikke gåsevinger eller fødder
for at komme til dig.
Jo, du ventede, dine bedste dage,
med dine blide øjne, med dit varme hjerte

Hvis det var, at du flygtede langt væk,
ville jeg alligevel indhente dig snart.

Hvad er det, der kan være sværere
end bånd af sener eller kæder
som stramme hårde, som binder hovedet,
forvrænger tanker.

Drengens sans er vindens sans,
den unges tanker er lange tanker.
Hvis jeg lytter til dem alle,
så vil jeg dreje ind på den forkerte vej.
Jeg er nødt til at vælge mig ene og alene,
så jeg kan finde vejen.