Jordansk arabisk

Jordansk arabisk ( Arab. اللهجة الأردنية ‎) er en af ​​varianterne af arabisk , som er klassificeret som en syro-palæstinensisk dialekt af arabisk [1] . Nogle russisktalende forskere skelner ikke jordanske dialekter som en selvstændig dialekt [2] og rangerer dem blandt de palæstinensiske dialekter i det syro-palæstinensiske arabiske sprog [3] .

Ifølge Ethnologue -indekset var der i 1996 3,5 millioner talere af palæstinensisk - jordanske dialekter ( engelsk palæstinensisk-jordansk, sydlevantinsk arabisk , ISO 639-3 : ajp) i Jordan . Der er tv- og radioudsendelser på jordansk dialekt, det bruges i teaterproduktioner [ 4] .  

Som i andre arabiske lande er diglossia udbredt i Jordan [5] - litterært arabisk fungerer som det officielle sprog , og den lokale dialekt spiller rollen som hverdagssproget. Dette gælder dog kun for byboere; i landdistrikter er det eneste og hovedsprog lokale dialekter.

Indstillinger

Den jordanske dialekt er repræsenteret af tre typer dialekter: by ( madani ), landdistrikt ( fallah ) og beduin [6] . Det er værd at bemærke, at beduinerne i de østjordanske ørkener taler hijaz- og ikke -jidiske dialekter, hvilket er uforståeligt for resten af ​​jordanerne [7] .

Urban

Bydialekter tales i større byer i Jordan. De er lokale eksklusive muligheder. Under tilpasningen af ​​talere af landlige dialekter i byer blev det bemærket, at kvinder har en tendens til at bringe deres tale tættere på bydialekter, og mænd er mere tilbøjelige til lejlighedsvis at bruge standard arabisk. Samtidig vænner sig talere af landlige dialekter af ethvert køn hurtigt til bytale [8] .

Landdistrikter

Fallahi-dialekter tales i landsbyer og små byer, der støder op til bycentre. De har forskellige territoriale variationer: Sproget i forstæderne til Nablus (på Vestbredden) adskiller sig væsentligt fra sproget i landsbyerne nær Jerusalem og Hebron, og så videre. Blandt talere af landlige dialekter i kontakt med bydialekter er der en tendens til at forklejne deres egen dialekts status. Et mindretal af Fallahi-talende foretrækker at identificere sig med deres egen dialekt og betragter madani-dialekter som uegnede for dem selv.

Når de tilpasser sig byer, har Fallah-talende en tendens til at fjerne deres dialekttræk (tʃ i stedet for k, k i stedet for q osv.). Dette fører til nogle almindelige fejl, såsom fuldstændig udskiftning af k-lyden med et glottal stop [8] .

Beduin

Beduindialekter ( Badawi ) er almindelige blandt den ikke-siddende befolkning, mens Fallah og Madani er almindelige blandt den fastboende befolkning. Historisk set var beduinsprogets status meget høj, de blev værdsat for deres retoriske evner og renhed i udtalen. I middelalderen forsøgte talere af faste dialekter at overvinde denne status, og nu er badawis plads langt fra lige så høj som i islams tidlige periode. Således indtager badawi en mellemposition i prestige mellem madani og fallahi. Talere af beduinske dialekter stræber efter at bevare deres sprog i et andet miljø, de er ikke disponeret for et sprogskifte.

Talere af andre dialekter, der kommer i kontakt med beduiner, opdeler dem i flere typer. Således adskiller de sproget i Aqaba og dets omegn fra dialekterne Karak og Mafrak. Dialekten i Beer Sheva er særligt udmærket [8] .

Noter

1. ↑ M. S. Andronov, L. B. Nikolsky, 1986 , s. 393.
2. ↑ T. P. Tikhonova. Det sekulære koncept om arabisk nationalisme. Saty al-Husri . - Nauka, 1984. - S. 111. - 219 s.
3. ↑ Institute of the Peoples of Asia (Academy of Sciences of the USSR). Moderne Jordan. Håndbog / udg. E. A. Lebedev. - Nauka, 1964. - S. 21. - 190 s.
4. ↑ Arabisk , sydlevantinsk talt  . Etnolog . Hentet 10. august 2015. Arkiveret fra originalen 5. september 2015.
5. ↑ M. S. Andronov, L. B. Nikolsky, 1986 , s. 180.
6. ↑ M. S. Andronov, L. B. Nikolsky, 1986 , s. 181.
7. ↑ Jordan, 2013 , s. 27.
8. ↑ 1 2 3 Saleh M. Sulaiman. Jordansk arabisk mellem diglossien og tosprogethed: sproglig analyse . - J. Benjamins Publishing Company, 1985. - S. 44-50. — 135 s.

Litteratur

• M. S. Andronov, L. B. Nikolsky. Udenlandske Østen. Sprogsituation og sprogpolitik. Directory . - Nauka, 1986. - 418 s.
• L. Maciel Sanchez, V. Suslenkov. Jordan . - 2013. - ISBN 9785457381766 .