Gammel persisk

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 22. juni 2018; checks kræver 54 redigeringer .
Gammel persisk
selvnavn 𐎠𐎼𐎹
lande Persien
Regioner oprindelig farce
officiel status Achaemenidiske stat
uddøde udviklet sig til mellempersisk
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Indoeuropæisk familie

Indo-iransk filial iransk gruppe Sydvestlig undergruppe
Skrivning persisk. kileskrift
Sprogkoder
ISO 639-1
ISO 639-2 peo
ISO 639-3 peo
IETF peo
Glottolog oldp1254

Det gamle persiske sprog  er et af de to ældste antikke iranske sprog testet af inskriptioner (det andet er det avestanske kultsprog ). Repræsenteret af monumentale inskriptioner, bureaukratiske dokumenter på lertavler, segl fra Achaemenid -æraen (ca. 600-300 f.Kr.). Prøver af gamle persiske inskriptioner er blevet fundet i det, der nu er Iran , Irak , Tyrkiet og Egypten .

Klassifikation

Gammelpersisk hører til de gamle iranske sprog, som er en del af den sydvestlige undergruppe af iranske sprog. Gammelpersisk er en del af den indo-iranske gren af ​​den indoeuropæiske familie. Det avestanske sprog hører ikke til de sydvestlige iranske sprog.

Skriver

Gamle persiske tekster går tilbage til det 6.-4. århundrede. f.Kr e. De er skrevet i kileskrift, muligvis opfundet på Dareios tid for at registrere hans gerninger. Tidspunktet for at skrive teksterne om Cyrus, Arsama og Aryaramna er endnu ikke præcist fastlagt. Der er mulighed for, at der er tale om senere inskriptioner. Kun få tegn ligner sumeriske og akkadiske. I kileskrift er der 3 tegn for vokaler: <a, i, u>, 33 konsonanter <CV>, 8 såkaldte ideogrammer eller logogrammer, det vil sige tegn, der betegner et helt ord (hellige begreber). Derudover er der tegn, der angiver tal og et skilletegn. Bogstavet er alfabetisk-stavelse. Konsonantmærker betegner en kombination af en konsonant og en vokal <CV> eller blot en konsonant <C>. Der er 4 <Ci> og 7 <Cu> tegn i alt, resten er <Ca>.

Sproglige karakteristika

Fonetik og fonologi

Det fonologiske system er bestemt af den indirekte etymologiske metode. Vokalsystemet er repræsenteret af tre par monoftonger modsat i varighed og to par diftonger. Stavelsesvarianten r henviser også til vokalsystemet.

Vokaler

Tidlig stadie:

Seneste fase (tidspunktet for skrivning af kongernes manifester):

  • en ā
  • i ēāi
  • jeg
  • u o au
  • ū
Konsonanter
labiale konsonanter Dental /
Alveolær
Palatal Velar Glottal
eksplosiv p /p/ b /b/ t /t/ d /d/ c /c/ j /ɟ/ k /k/ g /g/
nasal m /m/ n /n/
frikativer f /f/ θ /θ/ ç /ç/ x /x/ h /h/
Sibilanter s /s/ z /z/ š /ʃ/
Roteret r /r/
Side l /l/
Halvvokaler v /ʋ/ y /j/

Konsonanten l forekommer kun i to lånte egennavne: haldita (en persons navn) og dubāla (et område i Babylon).

Morfologi

Navneord

Gamle persiske rødder:

Der var 3 slægter (han, hun og mellem), som hver havde morfologiske indikatorer. Efter deklinationstypen skelnes navneord i -a, -ā, -i, -ī, -u, -ū, -au og i konsonanter (hvoriblandt man separat kan skelne -ar).

-a (m.s.) -am (jf.) -ā (feminin)
enhed Dv.h. Flertal enhed Dv.h. Flertal enhed Dv.h. Flertal
Nominativ -en -en -ā, -āha -er -en -en -en -en -en
Vokativ -en -en -en -er -en -en -en -en -en
Akkusativ -er -en -ān -er -en -ān -er -en -en
Medvirkende -en -aibiyā -aibis -en -aibiyā -aibis -āyā -ābiya -abish
Dativ -ah(a)yā, -ah(a)ya -aibiyā -aibis -ahja, -ahja -aibiyā -aibis -āyā -ābiya -abish
Udsættelse -en -aibiyā -aibis -en -aibiyā -aibis -āyā -ābiya -abish
Genitiv -ah(a)yā, -ah(a)ya -āyā -anam -ahja, -ahja -āyā -anam -āyā -āyā -anam
Lokal -aj -āyā -aišuvā -aj -āyā -aišuvā -āyā -āyā -ahuvā
-iš (m., f.) -iy (jf.) -ī (feminin) -os (m., f.) -uv (s.r.)
enhed Dv.h. Flertal enhed Dv.h. Flertal enhed Dv.h. Flertal enhed Dv.h. Flertal enhed Dv.h. Flertal
Nominativ -er -ey -ja -iy -i -i -īy, -īš -ja -os -ūv -uva -uv -un -un
Vokativ -jeg -ey -ja -iy -i -i -u -ūv -uva -uv -un -un
Akkusativ -Jeg er -ey -er -iy -i -i -Jeg er -īš (?) -um -ūv -un -uv -un -un
Medvirkende -aus -ībiya -ībis -aus -ībiya -ībis -auv, -aus -ūbiyā -ūbis -auv -ūbiyā -ūbis
Dativ -ais -ībiya -ībis -ais -ībiya -ībis -īyā -aus -ūbiyā -ūbis -aus -ūbiyā -ūbis
Udsættelse -aus -ībiya -ībis -aus -ībiya -ībis -auv, -aus -ūbiyā -ūbis -auv -ūbiyā -ūbis
Genitiv -ais -īyā -īnam -ais -īyā -īnam -īyā -aus -ūva -ūnam -aus -ūva -ūnam
Lokal -auv -īyā -isuvā -auv -īyā -isuvā -avā, auv -ūva -usuvā -āva -ūva -usuvā
Navn adjektiv

Adjektiver, som substantiver, ændres i køn, tal og kasus. Aftalen med substantivet er fuldstændig: dātam rāstam " korrekt lov", hainā vazarkā "stor fremmed hær", aniyaibiš bagaibiš "af andre guder".

Den komparative grad af adjektiver dannes ved hjælp af suffikser - tara- , - θara- , - iyah- , - īyah-

  • Superlativer

-tama- , -ista- _

Komparative og superlative grader af adjektiver kan dannes ud fra en anden basis end den af ​​en positiv grad (nogle gange fra en anden rod): tunuva (n) t "stærk, kraftfuld" har en sammenlignende grad tauvīyah ; vazarka "stor" - pr. grad maθišta "størst"; dūra "fjern" - pr. Art. duvaišta "længst".

Pronomen
  • Personlig
ansigt enhed Flertal
en. Adam wayam
2. tuvam -
3. hauv -
    • Bøjning af personlige stedord
1. person
sag enhed Flertal
Nominativ Adam wayam
Akkusativ mām, -mā -
Genitiv mana amāxam
Dativ mana amāxam
Udsættelse -ma -
2. person
sag enhed Flertal
Nominativ tuvam (tuva) -
Akkusativ θuvam -
Genitiv -taiy -
Dativ -taiy -
Udsættelse - -

Det , det , det .

enhed
sag Hr. Zh.r. ons
Nominativ hauv hauv Ava
Akkusativ Avam avam Ava
Genitiv avahaya - avahaya
Dativ avahaya - avahaya
Udsættelse avanā - avanā
Medvirkende avanā - avanā
Flertal
sag Hr. Zh.r. ons
Nominativ afaiy *ava ava
Akkusativ afaiy *ava ava
Genitiv Avaisam - -
Dativ Avaisam - -

Det her , det her .

enhed
sag Hr. Zh.r. ons
Nominativ iyam iyam ima
Akkusativ imam imam ima
Genitiv - ahayāyā -
Dativ - ahayāyāʰ -
Udsættelse anā - -
Lokal - ahayāyā -
Flertal
sag Hr. Zh.r. ons
Nominativ imaiy imā imā
Akkusativ imaiy imā imā
Genitiv imaisam - -
Dativ imaisam - -
Udsættelse - - imaibis
Medvirkende - - imaibis
  • Spørgende
  • Udefineret
  • Negativ
  • i forhold

Hvilken , hvilken , hvilken .

enhed
sag Hr. Zh.r. ons
Nominativ haya haya taya
Akkusativ tayam tayam taya
Medvirkende tayanā - -
Udsættelse tayanā - -
Flertal
sag Hr. Zh.r. ons
Nominativ tayaiy tayā, tayaiy tayā
Akkusativ tayaiy tayā, tayaiy tayā
Genitiv - tayaisam tayaisam
Dativ - tayaisam tayaisam


Derudover var der i det gamle persiske sprog et omfattende system af enklitik , som varierede i køn, antal og kasus. Nedenfor er 3. persons enklitiske paradigme.

masc. fem. neut.
Singularis
iflg. -sim, -dim -sim, -dim -sim
Instr.-abl. -sim
Gen.-dat. - siger - siger
Pluralis
iflg. -siš, -dis -siš, -dis
Gen.-dat. -sam -sam


Tal
  • kvantitative

Af de kvantitative tal, der er angivet med logogrammer, er udtalen af ​​kun én form kendt: aiva "en".

  • Ordinal

Tre eksempler på ordenstal duvitīya "anden", θritīya "tredje", navama "niende" blev fundet i teksterne.

Verbum

Verbet i det gammelpersiske sprog har kategorierne stemning, spænding og stemme. Verbets personlige former ændrer sig i person og tal, og formerne for anden person og dobbelttal findes næsten aldrig.

Humør Tid
  • nutid

Ifølge den måde, nutid er dannet på, er alle verberne i det gammelpersiske sprog opdelt i tematisk og atematisk. Tematiske verber indsætter den tematiske vokal -a mellem stammen af ​​nutid og slutningen, mens atematiske verber knytter endelserne direkte til stammen af ​​nutid. Denne stamme dannes ved hjælp af suffikser samt vokalskifte inden for roden ( ablauta ). Der er omkring 19 måder at danne grundlaget for nutid. Tematiske stammer, som i Avestan og Sanskrit , dannes ved at tilføje suffikserne -a, -ya, -aya, -āya, -sa. Af særlig interesse er suffikset -āya (fx garb "at gribe" - garbāya), som blev brugt i det vediske sprog, men ikke bevaret i andre indo-iranske sprog . I atematisk konjugation skelnes stærke og svage former, dannet ved hjælp af forskellige suffikser. Reduplikation , der er iboende i atematiske stængler, findes lejlighedsvis i tematiske stængler.

Nutid, aktiv stemme
Atematisk bøjning Tematisk bøjning
som 'at være' bar, 'bringe'
enhed 1 l. en hmiy baramiy _
3 l. som tiy bar atiy
Flertal 1 l. en hmahay bar amahay
3 l. h antiy bar antiy

Nuværende anspændt, medial stemme

Tematisk

konjugation

yad, 'at tilbede'
enhed 1 l. yad aiy
3 l. yad ataiy
Flertal 3 l. yad antaiy
  • Ufuldkommen


Det uperfekte er den mest almindelige datid i gammelpersisk. Formerne for det uperfekte udtrykker nogle gange ikke kun tid, men også et aspekt. [1] Det uperfekte dannes på følgende måde: augmentet a- placeres før nutidens stilk , og efter stammen følger sekundære endelser. Slutkonsonanter i tredje person af den tematiske bøjning blev næsten aldrig skrevet ud, så udsagnsformerne i tredje person faldt sammen på skrift: abava "(han) blev", "(de) blev". I nedenstående tabel er disse endelige konsonanter gendannet. Når man oversætter den oldpersiske imperfektum til russisk, kan man bruge russiske verber af både imperfektive og perfektive former.

Ufuldkommen, aktiv stemme
Atematisk bøjning Tematisk bøjning
kar, 'at gøre' jīv, 'live'
enhed 1 l. en kunav am en jiv am
3 l. en kunau s en jive kl
Dv.h. 3 l. en jīv atam
Flertal 1 l. en ku ma en jīv ama
3 l. en kunav en en jiv an


Ufuldkommen, medial stemme

atematisk

konjugation

Tematisk

konjugation

åh, 'at være' gaub, 'at tale,

blive kaldt'

enhed 1 l. en gab aiy
3 l. ah atā _ en gaub atā
Flertal 3 l. ah antā _ en gaub antā

De mest almindelige former for det uperfekte i oldpersiske inskriptioner er: āhan "de var", abavat "han blev", adurujiyat "han løj", aθahat "han sagde", akunavam "det gjorde jeg", akunauš "han gjorde", frabarat "han gav".

Eksempler på brug af det uperfekte:

Adam Dārayavauš xšāyaθiya vazarka xšāyaθiya xšāyaθiyānām xšāyaθiya dahayūnām Vištāspahayā puça Haxāmanišiya haya imam tacaram akunauš.  "Jeg er Darius, den store konge, kongernes konge, kongen af ​​(alle) lande, søn af Hystaspes, Achaemeniden, der skabte (rejste) dette palads."

Iyam Gaumāta haya maguš adurujiyat avaθā aθahat adam Bardiya amiy haya Kurauš puça adam xšāyaθiya ahmiy.  "Denne tryllekunstner Gaumata løj og sagde således: "Jeg er Bardia, søn af Kyros, jeg er kongen."

Yaθā Kambūjiya Mudrāyam ašiyavat pasāva kāra arīka abavat.  - "Da Cambyses tog til Egypten, så blev hæren oprørsk."

  • Perfekt
  • Perifrastisk perfekt
  • Multiperfekt
  • Aorist
Aoristformer er sjældne. Et eksempel er formen adā "han skabte".

aktivt løfte

Enhed h.

ansigt Atematisk Tematisk
2 -gør det selv -en
3 -tuv -atuv

Mn. h.

ansigt Atematisk Tematisk
2 -ta -
3 -ntuv -

Medialt løfte

Enhed h.

ansigt Atematisk Tematisk
2 -suva -ahuva
3 - -atam

Eksempler: jadiy "dræb", paraidiy "gå væk", pādiy "behold, beskyt", dadāntuv "lad dem give", kunautuv "lad ham gøre".

Påbuddet er en form, der ligner den ikke -forstærkede imperfektum af den indikative stemning. Det blev nogle gange brugt i en forstand svarende til det ufuldkomne eller nuværende af den vejledende stemning (især hvis verbet ikke blev efterfulgt af et adverbium). Oftere havde påbuddet betydningen af ​​fremtidig tid med frivillig farvning. Eksempler: mā tarsam "lad mig ikke være bange", mā avarada "du behøver ikke at gå", paraitā "lad dem gå", ja(n)tā "lad dem dræbe dig", mā apagaudaya "du behøver ikke nødt til at annullere".

Løfte
  • Gyldig
  • Gennemsnit

(tematisk form af nutid - aiy- , -ataiy- ). Mellemstemmen omfatter aktive, mediale og passive verber.

  • Passiv

( -ja- ). 1. og 3. persons former af verbet er attesteret på oldpersisk

Ikke-endelige verbumsformer Nuværende participium
Aktiv stemme Mellemstemme
-nt- _ -amna- _
Passiv participium
-ta- _
Infinitiv
- godt

Syntaks

Standardordrækkefølge i en sætning: SOV. For eksempel Adam imām dahayāum vaināmiy "Jeg ser dette land". Et indirekte objekt er også placeret mellem subjektet og prædikatet: Kāra Pārsam ašiyavat "Hæren ankom til Persien". Undtagelsen er en almindelig konstruktion med verbet θātiy "siger", der altid står i begyndelsen af ​​sætningen. I den besiddende konstruktion er ordet, der defineres, på andenpladsen: Vištāspahayā puça "søn af Hystaspes". Adjektivet i den attributive funktion er placeret efter substantivet: dātam rāstam "retfærdig lov", Dog er undtagelser mulige: aniyaha bagāha "andre guder". Negationen før verbet er udtrykt ved partiklen naiy , der altid står foran verbet: naiy gaubataiy "ikke kaldet". Af særlig interesse er nominativkonstruktionen, alle ord, hvori er i nominativ, selvom betydningen kræver et andet kasus (her - ablativ): hacā Pirāva nāma rauta "fra Nilen".

Ordforråd

Indo-iransk rod Gammel persisk Mellempersisk Moderne persisk. lang. Betyder
*aśva som (p)a asp asb hest
*kama kama kam kām کام et ønske
*daiva Daiva dev div diva, ond ånd
*jaraya drya drayā darya دریا hav
*jahasta dasta dast dast دست hånd
*bhagī bāji bāj bāj باج/باژ hyldest
*bhrātr- bror bradar barādar برادر bror
*bhumī bumi vagabond bum بوم region, land
*martya martiya mard mard مرد manden
*masa maha mah mah ماه måned
*vasara vahara vahar bahār بهار Forår
*sthuna stunā bedøve sotun ستون Kolonne
*cyata Siyata trist šād شاد lykkelig
*arta arta ard ard اَرد rigtigt
*trække- drauga drō dorōgh دروغ Falsk

Se også

Noter

  1. Levet J.-P. Temps et aspect en Vieux-Perse. L'imparfait dans les inscriptions des Darius.

Litteratur

  • Sproglig encyklopædisk ordbog. ISBN 5-85270-031-2
  • Chunakova O. M. Læser i det gamle persiske sprog. - St. Petersburg: Fakultet for Filologi og Kunst, St. Petersburg State University, 2008. - 72 s.
  • Brandenstein, Wilhelm (1964), Handbuch des Altpersischen , Wiesbaden: O. Harrassowitz 
  • Hinz, Walther (1966), Altpersischer Wortschatz , Nendeln, Liechtenstein: Kraus 
  • Kent, Roland G. (1953), Old Persian: Grammar, Texts, Lexicon , New Haven: American Oriental Society 
  • Sims-Williams, Nicholas (1996), Iranske sprog, Encyclopedia Iranica , vol. 7, Costa Mesa: Mazda  : 238-245
  • Schmitt, Rüdiger (1989), Altpersisch, i R. Schmitt, Compendium linguarum Iranicarum , Wiesbaden: Reichert  : 56-85
  • Tolman, Herbert Cushing (1908), Ancient Persian Lexicon and the Texts of the Achaemenidan Inscriptions translitterated and oversat with special reference to their recent re-examination , New York/Cincinnati: American Book Company 
  • Levet, Jean-Pierre (2002). Temps et aspect en Vieux-Perse. L'Imparfait dans les inscriptions des Darius. Colloquia classica et indogermanica. III. pp. 17 - 34

Links