Gammel persisk | |
---|---|
selvnavn | 𐎠𐎼𐎹 |
lande | Persien |
Regioner | oprindelig farce |
officiel status | Achaemenidiske stat |
uddøde | udviklet sig til mellempersisk |
Klassifikation | |
Kategori | Eurasiens sprog |
Indo-iransk filial iransk gruppe Sydvestlig undergruppe | |
Skrivning | persisk. kileskrift |
Sprogkoder | |
ISO 639-1 | — |
ISO 639-2 | peo |
ISO 639-3 | peo |
IETF | peo |
Glottolog | oldp1254 |
Det gamle persiske sprog er et af de to ældste antikke iranske sprog testet af inskriptioner (det andet er det avestanske kultsprog ). Repræsenteret af monumentale inskriptioner, bureaukratiske dokumenter på lertavler, segl fra Achaemenid -æraen (ca. 600-300 f.Kr.). Prøver af gamle persiske inskriptioner er blevet fundet i det, der nu er Iran , Irak , Tyrkiet og Egypten .
Gammelpersisk hører til de gamle iranske sprog, som er en del af den sydvestlige undergruppe af iranske sprog. Gammelpersisk er en del af den indo-iranske gren af den indoeuropæiske familie. Det avestanske sprog hører ikke til de sydvestlige iranske sprog.
Gamle persiske tekster går tilbage til det 6.-4. århundrede. f.Kr e. De er skrevet i kileskrift, muligvis opfundet på Dareios tid for at registrere hans gerninger. Tidspunktet for at skrive teksterne om Cyrus, Arsama og Aryaramna er endnu ikke præcist fastlagt. Der er mulighed for, at der er tale om senere inskriptioner. Kun få tegn ligner sumeriske og akkadiske. I kileskrift er der 3 tegn for vokaler: <a, i, u>, 33 konsonanter <CV>, 8 såkaldte ideogrammer eller logogrammer, det vil sige tegn, der betegner et helt ord (hellige begreber). Derudover er der tegn, der angiver tal og et skilletegn. Bogstavet er alfabetisk-stavelse. Konsonantmærker betegner en kombination af en konsonant og en vokal <CV> eller blot en konsonant <C>. Der er 4 <Ci> og 7 <Cu> tegn i alt, resten er <Ca>.
Det fonologiske system er bestemt af den indirekte etymologiske metode. Vokalsystemet er repræsenteret af tre par monoftonger modsat i varighed og to par diftonger. Stavelsesvarianten r henviser også til vokalsystemet.
VokalerTidlig stadie:
Seneste fase (tidspunktet for skrivning af kongernes manifester):
labiale konsonanter | Dental / Alveolær |
Palatal | Velar | Glottal | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
eksplosiv | p /p/ | b /b/ | t /t/ | d /d/ | c /c/ | j /ɟ/ | k /k/ | g /g/ | ||
nasal | m /m/ | n /n/ | ||||||||
frikativer | f /f/ | θ /θ/ | ç /ç/ | x /x/ | h /h/ | |||||
Sibilanter | s /s/ | z /z/ | š /ʃ/ | |||||||
Roteret | r /r/ | |||||||||
Side | l /l/ | |||||||||
Halvvokaler | v /ʋ/ | y /j/ |
Konsonanten l forekommer kun i to lånte egennavne: haldita (en persons navn) og dubāla (et område i Babylon).
Gamle persiske rødder:
Der var 3 slægter (han, hun og mellem), som hver havde morfologiske indikatorer. Efter deklinationstypen skelnes navneord i -a, -ā, -i, -ī, -u, -ū, -au og i konsonanter (hvoriblandt man separat kan skelne -ar).
-a (m.s.) | -am (jf.) | -ā (feminin) | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
enhed | Dv.h. | Flertal | enhed | Dv.h. | Flertal | enhed | Dv.h. | Flertal | |
Nominativ | -en | -en | -ā, -āha | -er | -en | -en | -en | -en | -en |
Vokativ | -en | -en | -en | -er | -en | -en | -en | -en | -en |
Akkusativ | -er | -en | -ān | -er | -en | -ān | -er | -en | -en |
Medvirkende | -en | -aibiyā | -aibis | -en | -aibiyā | -aibis | -āyā | -ābiya | -abish |
Dativ | -ah(a)yā, -ah(a)ya | -aibiyā | -aibis | -ahja, -ahja | -aibiyā | -aibis | -āyā | -ābiya | -abish |
Udsættelse | -en | -aibiyā | -aibis | -en | -aibiyā | -aibis | -āyā | -ābiya | -abish |
Genitiv | -ah(a)yā, -ah(a)ya | -āyā | -anam | -ahja, -ahja | -āyā | -anam | -āyā | -āyā | -anam |
Lokal | -aj | -āyā | -aišuvā | -aj | -āyā | -aišuvā | -āyā | -āyā | -ahuvā |
-iš (m., f.) | -iy (jf.) | -ī (feminin) | -os (m., f.) | -uv (s.r.) | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
enhed | Dv.h. | Flertal | enhed | Dv.h. | Flertal | enhed | Dv.h. | Flertal | enhed | Dv.h. | Flertal | enhed | Dv.h. | Flertal | |
Nominativ | -er | -ey | -ja | -iy | -i | -i | -īy, -īš | -ja | -os | -ūv | -uva | -uv | -un | -un | |
Vokativ | -jeg | -ey | -ja | -iy | -i | -i | -u | -ūv | -uva | -uv | -un | -un | |||
Akkusativ | -Jeg er | -ey | -er | -iy | -i | -i | -Jeg er | -īš (?) | -um | -ūv | -un | -uv | -un | -un | |
Medvirkende | -aus | -ībiya | -ībis | -aus | -ībiya | -ībis | -auv, -aus | -ūbiyā | -ūbis | -auv | -ūbiyā | -ūbis | |||
Dativ | -ais | -ībiya | -ībis | -ais | -ībiya | -ībis | -īyā | -aus | -ūbiyā | -ūbis | -aus | -ūbiyā | -ūbis | ||
Udsættelse | -aus | -ībiya | -ībis | -aus | -ībiya | -ībis | -auv, -aus | -ūbiyā | -ūbis | -auv | -ūbiyā | -ūbis | |||
Genitiv | -ais | -īyā | -īnam | -ais | -īyā | -īnam | -īyā | -aus | -ūva | -ūnam | -aus | -ūva | -ūnam | ||
Lokal | -auv | -īyā | -isuvā | -auv | -īyā | -isuvā | -avā, auv | -ūva | -usuvā | -āva | -ūva | -usuvā |
Adjektiver, som substantiver, ændres i køn, tal og kasus. Aftalen med substantivet er fuldstændig: dātam rāstam " korrekt lov", hainā vazarkā "stor fremmed hær", aniyaibiš bagaibiš "af andre guder".
Den komparative grad af adjektiver dannes ved hjælp af suffikser - tara- , - θara- , - iyah- , - īyah-
-tama- , -ista- _
Komparative og superlative grader af adjektiver kan dannes ud fra en anden basis end den af en positiv grad (nogle gange fra en anden rod): tunuva (n) t "stærk, kraftfuld" har en sammenlignende grad tauvīyah ; vazarka "stor" - pr. grad maθišta "størst"; dūra "fjern" - pr. Art. duvaišta "længst".
Pronomenansigt | enhed | Flertal |
---|---|---|
en. | Adam | wayam |
2. | tuvam | - |
3. | hauv | - |
1. person
|
2. person
|
Det , det , det .
enhed
|
Flertal
|
Det her , det her .
enhed
|
Flertal
|
Hvilken , hvilken , hvilken .
enhed
|
Flertal
|
Derudover var der i det gamle persiske sprog et omfattende system af enklitik , som varierede i køn, antal og kasus. Nedenfor er 3. persons enklitiske paradigme.
masc. | fem. | neut. | |
---|---|---|---|
Singularis | |||
iflg. | -sim, -dim | -sim, -dim | -sim |
Instr.-abl. | -sim | ||
Gen.-dat. | - siger | - siger | |
Pluralis | |||
iflg. | -siš, -dis | -siš, -dis | |
Gen.-dat. | -sam | -sam |
Af de kvantitative tal, der er angivet med logogrammer, er udtalen af kun én form kendt: aiva "en".
Tre eksempler på ordenstal duvitīya "anden", θritīya "tredje", navama "niende" blev fundet i teksterne.
VerbumVerbet i det gammelpersiske sprog har kategorierne stemning, spænding og stemme. Verbets personlige former ændrer sig i person og tal, og formerne for anden person og dobbelttal findes næsten aldrig.
Humør TidIfølge den måde, nutid er dannet på, er alle verberne i det gammelpersiske sprog opdelt i tematisk og atematisk. Tematiske verber indsætter den tematiske vokal -a mellem stammen af nutid og slutningen, mens atematiske verber knytter endelserne direkte til stammen af nutid. Denne stamme dannes ved hjælp af suffikser samt vokalskifte inden for roden ( ablauta ). Der er omkring 19 måder at danne grundlaget for nutid. Tematiske stammer, som i Avestan og Sanskrit , dannes ved at tilføje suffikserne -a, -ya, -aya, -āya, -sa. Af særlig interesse er suffikset -āya (fx garb "at gribe" - garbāya), som blev brugt i det vediske sprog, men ikke bevaret i andre indo-iranske sprog . I atematisk konjugation skelnes stærke og svage former, dannet ved hjælp af forskellige suffikser. Reduplikation , der er iboende i atematiske stængler, findes lejlighedsvis i tematiske stængler.
Atematisk bøjning | Tematisk bøjning | ||
---|---|---|---|
som 'at være' | bar, 'bringe' | ||
enhed | 1 l. | en hmiy | baramiy _ |
3 l. | som tiy | bar atiy | |
Flertal | 1 l. | en hmahay | bar amahay |
3 l. | h antiy | bar antiy |
Nuværende anspændt, medial stemme
Tematisk
konjugation | ||
---|---|---|
yad, 'at tilbede' | ||
enhed | 1 l. | yad aiy |
3 l. | yad ataiy | |
Flertal | 3 l. | yad antaiy |
Det uperfekte er den mest almindelige datid i gammelpersisk. Formerne for det uperfekte udtrykker nogle gange ikke kun tid, men også et aspekt. [1] Det uperfekte dannes på følgende måde: augmentet a- placeres før nutidens stilk , og efter stammen følger sekundære endelser. Slutkonsonanter i tredje person af den tematiske bøjning blev næsten aldrig skrevet ud, så udsagnsformerne i tredje person faldt sammen på skrift: abava "(han) blev", "(de) blev". I nedenstående tabel er disse endelige konsonanter gendannet. Når man oversætter den oldpersiske imperfektum til russisk, kan man bruge russiske verber af både imperfektive og perfektive former.
Atematisk bøjning | Tematisk bøjning | ||
---|---|---|---|
kar, 'at gøre' | jīv, 'live' | ||
enhed | 1 l. | en kunav am | en jiv am |
3 l. | en kunau s | en jive kl | |
Dv.h. | 3 l. | en jīv atam | |
Flertal | 1 l. | en ku ma | en jīv ama |
3 l. | en kunav en | en jiv an |
Ufuldkommen, medial stemme
atematisk
konjugation |
Tematisk
konjugation | ||
---|---|---|---|
åh, 'at være' | gaub, 'at tale,
blive kaldt' | ||
enhed | 1 l. | en gab aiy | |
3 l. | ah atā _ | en gaub atā | |
Flertal | 3 l. | ah antā _ | en gaub antā |
De mest almindelige former for det uperfekte i oldpersiske inskriptioner er: āhan "de var", abavat "han blev", adurujiyat "han løj", aθahat "han sagde", akunavam "det gjorde jeg", akunauš "han gjorde", frabarat "han gav".
Eksempler på brug af det uperfekte:
Adam Dārayavauš xšāyaθiya vazarka xšāyaθiya xšāyaθiyānām xšāyaθiya dahayūnām Vištāspahayā puça Haxāmanišiya haya imam tacaram akunauš. "Jeg er Darius, den store konge, kongernes konge, kongen af (alle) lande, søn af Hystaspes, Achaemeniden, der skabte (rejste) dette palads."
Iyam Gaumāta haya maguš adurujiyat avaθā aθahat adam Bardiya amiy haya Kurauš puça adam xšāyaθiya ahmiy. "Denne tryllekunstner Gaumata løj og sagde således: "Jeg er Bardia, søn af Kyros, jeg er kongen."
Yaθā Kambūjiya Mudrāyam ašiyavat pasāva kāra arīka abavat. - "Da Cambyses tog til Egypten, så blev hæren oprørsk."
aktivt løfte
Enhed h.
|
Mn. h.
|
Medialt løfte
Enhed h.
ansigt | Atematisk | Tematisk |
---|---|---|
2 | -suva | -ahuva |
3 | - | -atam |
Eksempler: jadiy "dræb", paraidiy "gå væk", pādiy "behold, beskyt", dadāntuv "lad dem give", kunautuv "lad ham gøre".
Påbuddet er en form, der ligner den ikke -forstærkede imperfektum af den indikative stemning. Det blev nogle gange brugt i en forstand svarende til det ufuldkomne eller nuværende af den vejledende stemning (især hvis verbet ikke blev efterfulgt af et adverbium). Oftere havde påbuddet betydningen af fremtidig tid med frivillig farvning. Eksempler: mā tarsam "lad mig ikke være bange", mā avarada "du behøver ikke at gå", paraitā "lad dem gå", ja(n)tā "lad dem dræbe dig", mā apagaudaya "du behøver ikke nødt til at annullere".
Løfte(tematisk form af nutid - aiy- , -ataiy- ). Mellemstemmen omfatter aktive, mediale og passive verber.
( -ja- ). 1. og 3. persons former af verbet er attesteret på oldpersisk
Aktiv stemme | Mellemstemme |
---|---|
-nt- _ | -amna- _ |
-ta- _ |
- godt |
Standardordrækkefølge i en sætning: SOV. For eksempel Adam imām dahayāum vaināmiy "Jeg ser dette land". Et indirekte objekt er også placeret mellem subjektet og prædikatet: Kāra Pārsam ašiyavat "Hæren ankom til Persien". Undtagelsen er en almindelig konstruktion med verbet θātiy "siger", der altid står i begyndelsen af sætningen. I den besiddende konstruktion er ordet, der defineres, på andenpladsen: Vištāspahayā puça "søn af Hystaspes". Adjektivet i den attributive funktion er placeret efter substantivet: dātam rāstam "retfærdig lov", Dog er undtagelser mulige: aniyaha bagāha "andre guder". Negationen før verbet er udtrykt ved partiklen naiy , der altid står foran verbet: naiy gaubataiy "ikke kaldet". Af særlig interesse er nominativkonstruktionen, alle ord, hvori er i nominativ, selvom betydningen kræver et andet kasus (her - ablativ): hacā Pirāva nāma rauta "fra Nilen".
Indo-iransk rod | Gammel persisk | Mellempersisk | Moderne persisk. lang. | Betyder |
---|---|---|---|---|
*aśva | som (p)a | asp | asb | hest |
*kama | kama | kam | kām کام | et ønske |
*daiva | Daiva | dev | div | diva, ond ånd |
*jaraya | drya | drayā | darya دریا | hav |
*jahasta | dasta | dast | dast دست | hånd |
*bhagī | bāji | bāj | bāj باج/باژ | hyldest |
*bhrātr- | bror | bradar | barādar برادر | bror |
*bhumī | bumi | vagabond | bum بوم | region, land |
*martya | martiya | mard | mard مرد | manden |
*masa | maha | mah | mah ماه | måned |
*vasara | vahara | vahar | bahār بهار | Forår |
*sthuna | stunā | bedøve | sotun ستون | Kolonne |
*cyata | Siyata | trist | šād شاد | lykkelig |
*arta | arta | ard | ard اَرد | rigtigt |
*trække- | drauga | drō | dorōgh دروغ | Falsk |
persisk sprog | |
---|---|
Historie | |
Dialekter |
|
Sproglige egenskaber |
|
Grammatik |
|
Skrivning |
|
Litteratur |
|
Andre artikler relateret til det persiske sprog |
|