Stor grænse

Stor grænse (adskillelse) ( traditionel kinesisk 太極, forenklet太极, tàijí, " Taiji ") - stadiet af den indledende kosmogenese i repræsentationen af ​​kinesisk filosofi , den ultimative tilstand af væren, den største opdeling i fortid og fremtid, begyndelsen af ​​tid og alle begyndelser, årsagen til udvælgelsen to kræfter: yin - kvindelig og yang - mandlig . Den forrige kategori er "ubegrænset" eller "ingen grænse (adskillelse)"(kinesisk 無極, 无极, wújí, Wu Ji). Udtrykket dukker først op i en af ​​de kanoniske kommentarer til I Ching , i Xi ci zhuan , zhang 11:

I Forandring er der således en stor grænse. Det giver anledning til en dualitet af billeder . Det binære af billeder giver anledning til fire symboler . Fire symboler giver anledning til otte trigram . Otte trigrammer definerer lykke og ulykke. Lykke og ulykke føder en stor gerning [1] .

Originaltekst  (kinesisk)[ Visskjule] 是故,易有太極,是生兩儀,兩儀生四象,四象生八卦,八卦定吉凶,吉凶,吉

Det nu populære billede af den store grænse er blevet emblemet for kinesisk klassisk filosofi. Paradoksalt nok dukkede denne grafiske løsning op ret sent. Taoisten Chen Tuan (Chen Tuan, ca. 906-989), som til gengæld brugte et tidligere diagram tilskrevet den buddhistiske munk Zongmi (Zongmi, 780-841, Ding. Tang ) betragtes som dens opfinder. Således, historisk set, er dette emblem tættest korreleret med neo-konfucianismens ideer .

De såkaldte He Tu- og Lo Shu - diagrammer anses for at være forløberne for denne grafiske løsning .

Se også

Noter

  1. Xi ci zhuan : "Kommentar til de vedhæftede ordsprog" / Oversættelse af V. E. Eremeev // Eremeev V. E. Symboler og tal i Forandringernes Bog. — 2. udg., rettet. og yderligere — M.: Ladomir, 2005. — 600 s. - S. 578. — ISBN 5-86218-383-3

Litteratur