Batsbi sprog

Batsbi sprog
selvnavn Batsbur motӏtӏ
lande  Georgien
Regioner Kakheti
Samlet antal talere 3000 [1]
Status alvorlig trussel [2]
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Nordkaukasisk superfamilie (ikke generelt anerkendt)

Nakh-Dagestan familie Nakh gren
Skrivning uskreven
Sprogkoder
ISO 639-1 —
ISO 639-2 —
ISO 639-3 bbl
WALS ttu
Atlas over verdens sprog i fare 1041
Etnolog bbl
ELCat 1124
IETF bbl
Glottolog flagermus1242

Batsbisprog , også Tsova-Tushinsky , Tsovatsprog ( Flagermus. Batsbur motӏtӏ ) er batsbiernes sprog . Fordelt i en del af landsbyen Zemo-Alvani, Akhmeta kommune , Kakheti-regionen i Georgien . Batsbierne (Tsova-Tushins) er efterkommere af ingusherne , som førhen flyttede fra bjergrige Ingushetien til Tushetia [K. 1] [3] . Selvnavn - batsav (ental), batsbi (flertal). Det samlede antal af Batsbi-højttalere er omkring 3 tusinde mennesker (2007 skøn) [1] . Hurtigt erstattet af det georgiske sprog .

Batsbi-sproget er et af Nakh-sprogene ; inden for dem er det i modsætning til Vainakh-sprogene .

Oplevet en stærk indflydelse af det georgiske sprog, især i ordforråd. Under indflydelse af det georgiske sprog opstod der nye konsonantkomplekser i Batsbi-sproget. Der er også interferensfænomener på grammatikniveau, især udviklingen af ​​kategorien af ​​en person; det afledte morfem af abstrakthed (-ob ) var lånt fra det georgiske sprog . Navneordet har otte nominale klasser , 10 hovedstilfælde . Under georgisk indflydelse udviklede der sig en personlig bøjning kombineret med en klassebøjning, på grund af hvilken både subjektet og objektet er markeret i verbet: som hi d-etto-s  - "I pour water", akh hi d-etto- kh  - "du hælder vand"( d -klasse indikator, -c og -x personlige indikatorer). I stedet for et system af adverbiale verbumsformer i Batsbi, under georgisk indflydelse, udviklede der sig et system af komplekse konjunktioner.

Sproget er i betydelig risiko for at uddø. På grund af det faktum, at de fleste af Tsova-Tushins betragter sig selv som georgiere, opstod der modstand i samfundet mod ideen om at forsvare Batsbi-sproget af frygt for, at indbyggerne i samfundet som et resultat ville blive betragtet som ikke-georgiere. Forældre viser ingen lyst til at lære deres børn Batsbi-sproget, og i dag er det kun den ældre generation, der bruger sproget i hverdagen. Der er stor sandsynlighed for, at dette sprog i en generation slet ikke bliver talt [4] .

Fonologi

Vokaler

Vokalsystemet er enklere end andre Nakh-sprog og inkluderer ikke stigende diftonger. Batsbi har et typisk trekantet femvokalsystem med en kort-til-lang vokalopposition (med undtagelse af u , som ikke har nogen lang form). Der er også flere diftonger: ei , ui , oi , ai , ou og au [5] . Alle vokaler og diftonger har nasaliserede allofoner, som er resultatet af fonetiske og morfofoniske processer.

foran Bag
Øverst jeg , jeg ː u
Medium e [ ɛ ], eː _ o , o _
Nederste a , a ː

Konsonanter

Batsbi-sproget har et relativt typisk sæt konsonanter for Nakh-Dagestan-sproget . I modsætning til Tjetjenien og Ingush beholdt den den stemmeløse laterale frikativ lъ . Den indeholder også intense abortive konsonanter tʼː og qʼː, hvilket er ret sjældent [6] .

Konsonantlyde fra Batsbi-sproget [5]
Labial dental Alveolær Palatal Velar Uvular svælg Glottal
nasal m n
eksplosiv døv aspireret svag pʰ _ tʰ _ kʰ _ qʰ _ ʔ
intens tː _ qː _
stemte b d ɡ
mislykket svag pʼ tʼ kʼ qʼ
intens tʼː _ qʼː _
affriterer døve aspirerede svage t͡sʰ _ t͡ʃʰ _
stemte d͡z d͡ʒ
aruptiv svag t͡sʼ t͡ʃʼ
frikativer døv svag s ʃ x ħ h
intens sː _ xː _
tværgående ɬ
stemte v z ʒ ɣ ʕ
ca central svag j
tværgående l
intens lː _
enkelt beat ɾ

Skriver

Batsbi-sproget er uskreven , men i de værker, der er viet til det, bruges forskellige varianter af dets transskription.

I Batsbysprogets første grammatik, udarbejdet af Anton Shifner , blev følgende tegn brugt [7] : a, e, i, o, u; q, x̣, ḥ, k, k̇, x, g, ġ; ċ, ċ̣, s, c̣, ʒ̇, ʒ, ṡ, s, ż, z; t, ṫ, d, n; p, ṗ, b, m; j, r, l, l͓, w .

I Yu. D. Desherievs værker bruges transskription baseret på det tjetjenske - ingusjiske kyrilliske alfabet med yderligere tegn til at optage Batsbi-ord [8] :

I form af uddannelse → Sonorant Øjeblikkelig
(eksplosiv) 		Spiraler
(slidsede) 		affriterer
Efter uddannelsessted ↓ nasal
_ 		lateral
_
_ 		vibrerende
_
_ 		stemte
_ 		supraglottisk
_
_ 		døv
_ 		stemmeløs
inspirerende
_
_
_
_ 		stemte
_ 		supraglottisk
_
_ 		døv
_ 		stemmeløs
inspirerende
_
_
_
_ 		stemte
_ 		supraglottisk
_
_ 		døv
_ 		stemmeløs
inspirerende
_
_
_
_
labial labial
labial 		m b nӀ P i f
Dental
Alveolar 		d tӀ t h Med dz tsӀ c
Forreste hård gane n l R sh
l 		j
Middel hård gane og th cha h
Bageste hård gane G kӀ til
Forreste blød gane
Medium blød gane
Posterior blød-palatal til kx gӀ x
subglottis
guttural -en xx
Interligamentøs ' хӀ
Uddannelsesrække (sted)
→ 		Foran Gennemsnit Bag

Ikke -nasaliseret		 Nasaliseret
_
Ikke -nasaliseret		 Nasaliseret
_
Ikke -nasaliseret		 Nasaliseret
_
Tungeløft ↓ uødelagt
_ 		afrundet
_ 		uødelagt
_ 		afrundet
_ 		uødelagt
_ 		afrundet
_ 		uødelagt
_ 		afrundet
_ 		uødelagt
_ 		afrundet
_ 		uødelagt
_ 		afrundet
_
Øverst ӣ, i, dvs og åh, åh ũ, ũ
Gennemsnit øh, ey (ey) åh, åh, åh õ, oĩ
Nederste а, а, аи а̃, аи̃

I den historiske og komparative analyse af fonetik af Nakh-sprogene i 1977 blev der brugt to transskriptioner (baseret på det georgiske skrift og latin), som adskilte sig fra den senere transskription ved tilstedeværelsen af ​​flere yderligere tegn, såvel som atypisk betegnelse for nogle lyde [9] .

I Tsova-Tushino-georgisk-russisk ordbog fra 1984, genoptrykt fra manuskriptet, bruges to transskriptioner parallelt: baseret på det georgiske skrift og baseret på det latinske alfabet [10] :

ა ა̄ აჼ ბ გ დ ე ე̆ ეჼ ვ ზ თ თჾ ი ი̆ იჼ კ ლ ლʻ
-en en aⁿ b g d e ĕ eⁿ v z t tჾ jeg jeg iⁿ ḳ l lʻ
ლჾ მ ნ ჲ ო ო̆ ოჼ პ ჟ რ ს სჾ ტ ტჾ უ უ̆ უჼ ფ ქ
lჾ m n j o ŏ oⁿ p̣ z r s sჾ ṭ ṭჾ u ŭ uⁿ s k
ღ ყ ყჾ შ ჩ ც ძ წ ჭ ხ ხჾ ჴ ჴჾ ჯ ჰ ჰ⁊ [11] ჵ ჺ ჸ
ɣ q̣ q̣ჾ s c c ʒ c̣ č̣ x xჾ q qჾ ǯ h h⁊ [11] ꞷ ʻ '

I artiklen fra 1999 af K. T. Chrelashvili bruges en transskription, der er næsten identisk med Desherievs transskription [12] .

Tsovatushi -georgisk-russisk-engelsk ordbog fra 2012 (såvel som samlingen af ​​Batsbi-tekster fra 2017) bruger også transskriptioner baseret på det georgiske skrift og på basis af det latinske alfabet, men meget mere kompliceret sammenlignet med transskriptionerne af 1984 ordbog [13] :

ა ა̌ ა̂ ა̄ ა̄̄ აჼ ა̄ჼ ⁀ა _ ⁀აჼ _ ბ გ დ ე ე̌ ე̂ ე̄ ეჼ ე̄ჼ ⁀ე̄ _ ვ ზ
A a Ǎ ǎ -en Ā ā en à ã Ā̃ ā̃ ⁀ A  ⁀ a ⁀ Ã  ã _ Bb G g D d e e e ê Ē ē Ẽẽ Ē̃ ē̃ ⁀ Ē  ⁀ ē Vv Zz
თ თჾ ი ი̂ ი̄ იჼ ი̄ჼ ⁀ი _ ჲ ჲჼ კ ლ ლჾ ლʻ მ ნ ო ო̌ ო̂ ო̄ ო̄̄
T t tჾ jeg i jeg Ī ī Ĩ ĩ Ī̃ ī̃ ⁀ jeg  i _ J j j̇̃ Ḳḳ l l lჾ lʻ M m N n O o ǒ o Ōō ō̄
ოჼ ო̄ჼ ⁀ო _ პ ჟ რ რʻ ს სჾ ტ ტჾ უ უ̌ უ̂ უ̄ უჼ ⁀უ _ ⁀უჼ _ ფ ქ ღ
Õ õ Ō̃ō̃ ⁀ O  ⁀ o P̣ p̣ Ž Ž R r rʻ S s sჾ Ṭṭ ṭჾ U u Ǔ ǔ û Ū ū Ũ ũ ⁀ U  ⁀ u ⁀Ũ ⁀ũ  _ _ Pp Kk Ɣɣ
ყ ყჾ შ შჾ ჩ ც ძ წ ჭ ხ ხჾ ჴ ჴჾ ჯ ჰ ჰ⁊ ჸ ჵ ჺ
Q̣ q̣ q̣ჾ Š š šჾ Č č c c Ʒʒ C̣ c̣ Č̣ č̣ X x xჾ Q q qჾ Ǯ ǯ H h H⁊ h⁊/Ⱨ ⱨ ' ꞷ ʻ

Alfabetkorrespondancetabel

Shifner, 1856 Imnaishvili, 1977 Kadagidze, 1984 Mikeladze, 2012 Desheriev, 1953 Chrelashvili, 1999 HVIS EN
Georgisk
transskription 		Latinsk
transskription 		Georgisk
transskription 		Latinsk
transskription 		Georgisk
transskription 		Latinsk
transskription
-en ა -en ა -en ა , ⁀ა A a, ⁀ A  ⁀ a -en -en [ a ]
ა̌ , ა̂ Ǎ ǎ, â -en -en [ ă ]
ა̄ en ა̄ en ა̄ Ā ā -en -en [ aː ] _
ა̄̄ en [ aːː ] _ _
აჼ aⁿ აჼ aⁿ აჼ , ⁀აჼ Ã ã, ⁀ Ã  ⁀ ã -en -en [ ã ]
ა̄ჼ Ā̃ ā̃ [ ãː ] _
b ბ b ბ b ბ Bb b b [ b ]
g გ g გ g გ G g G G [ ɡ ]
d დ d დ d დ D d d d [ d ]
e ე e ე e ე e e e, e e [ e ]
ე̄ , ⁀ე̄ _ Ē ē, ⁀ Ē  ⁀ ē ē [ eː ] _
ე̆ ĕ ე̆ ĕ ე̌ , ე̂ ě, ê e͏̆ e͏̆ [ ĕ ]
ეჼ eⁿ ეჼ eⁿ ეჼ Ẽẽ ẽ ẽ [ ẽ ]
ე̄ჼ Ē̃ ē̃ [ ẽː ] _
w ვ v ვ v ვ Vv i i [ v ]
z ზ z ზ z ზ Zz h h [ z ]
ṫ თ t თ t თ T t t t [ tʰ ] _
თთ tt თჾ tჾ თჾ tჾ tt tt [ tː ] _
jeg ი jeg ი jeg ი , ⁀ი Jeg jeg, ⁀ jeg ⁀ i og og [ i ]
ი̄ Ī ī ӣ ӣ [ iː ] _
ი̆ jeg ი̆ jeg ი̂ jeg og og [ ĭ ]
იჼ iⁿ იჼ iⁿ იჼ Ĩ ĩ og og [ ĩ ]
ი̄ჼ Ī̃ ī̃ [ ĩː ] _
k კ ḳ კ ḳ კ Ḳḳ kӀ kӀ [ kʼ ]
l ლ l ლ l ლ l l l l [ l ]
ლლ ll ლჾ lჾ ლჾ lჾ ll ll [ lː ] _
l͓ ლʻ lʻ ლʻ lʻ ლʻ lʻ l l [ ɬ ]
m მ m მ m მ M m m m [ m ]
n ნ n ნ n ნ N n n n [ n ]
j ჲ j ჲ j ჲ J j th th [ j ]
ჲჼ j̇̃ [ j̃ ]
o ო o ო o ო , ⁀ო O o, ⁀ O  ⁀ o om om [ o ]
ო̄ Ōō om om [ oː ] _
ო̄̄ ō̄ [ oːː ] _ _
ო̆ ŏ ო̆ ŏ ო̌ , ო̂ ǒ, ô om om [ ŏ ]
ოჼ oⁿ ოჼ oⁿ ოჼ Õ õ om om [ õ ]
ო̄ჼ Ō̃ō̃ [ õː ] _
s პ p̣ პ p̣ პ P̣ p̣ nӀ nӀ [ pʼ ]
z ჟ z ჟ z ჟ Ž Ž og og [ ʒ ]
r რ r რ r რ R r R R [ ɾ ]
რʻ rʻ რʻ rʻ [ ɾ̥ ]
s ს s ს s ს S s Med Med [ s ]
სს ss სჾ sჾ სჾ sჾ ss ss [ sː ] _
t ტ ṭ ტ ṭ ტ Ṭṭ tӀ tӀ [ tʼ ]
ტტ ṭṭ ტჾ ṭჾ ტჾ ṭჾ tӀtӀ tӀtӀ [ tʼː ] _
u უ u უ u უ , ⁀უ U u, ⁀ U  ⁀ u på på [ u ]
უ̄ Ū ū ӯ [ uː ] _
უ̆ ŭ უ̆ ŭ უ̌ , უ̂ Ǔ ǔ, û u͏̆ u͏̆ [ ŭ ]
უჼ uⁿ უჼ uⁿ უჼ , ⁀უჼ Ũ ũ , ⁀ Ũ  ⁀ ũ ũ ũ [ ũ ]
ṗ ფ s ფ s ფ Pp P P [ pʰ ] _
k̇ ქ k ქ k ქ Kk til til [ kʰ ] _
e ღ ɣ ღ ɣ ღ Ɣɣ gӀ gӀ [ ɣ ]
q ყ q̣ ყ q̣ ყ Q̣ q̣ til til [ qʼ ]
ყყ q̣q̣ ყჾ q̣ჾ ყჾ q̣ჾ kkk kkk [ qʼː ] _
ṡ შ s შ s შ Š š sh sh [ ʃ ]
შჾ šჾ [ ʃː ] _
ċ ჩ c ჩ c ჩ Č č h h [ t͡ʃʰ ] _
c ც c ც c ც c c c c [ t͡sʰ ] _
ʒ ძ ʒ ძ ʒ ძ Ʒʒ dz dz [ d͡z ]
c̣ წ c̣ წ c̣ წ C̣ c̣ tsӀ tsӀ [ t͡sʼ ]
ċ̣ ჭ č̣ ჭ č̣ ჭ Č̣ č̣ cha cha [ t͡ʃʼ ]
x ხ x ხ x ხ X x x x [ x ]
ხხ xx ხჾ xჾ ხჾ xჾ xx xx [ xː ] _
q ჴ q ჴ q ჴ Q q kx kx [ qʰ ] _
ჴჴ qq ჴჾ qჾ ჴჾ qჾ kkh khkh [ qː ] _
ʒ̇ ჯ ǯ ჯ ǯ ჯ Ǯ ǯ j j [ d͡ʒ ]
x ჰ h ჰ h ჰ H h хӀ хӀ [ h ]
ḥ ჰჾ hჾ ჰ⁊ [11] h⁊ [11] ჰ⁊ H⁊ h⁊/Ⱨ ⱨ xx xx [ ħ ]
ჵ ꞷ ჵ ꞷ ჵ ꞷ Ӏъ Ӏъ [ ʡ ]
' ʻ ʻ ჺ ʻ ჺ/ع ʻ -en -en [ ʕ ]
— ' ' ჸ ' ჸ ' ' b [ ʔ ]
— — — — — — — f — [ f ]
— უ̂ w — — — — — — [ w ]

Noter

Kommentarer
  1. ↑ De flyttede fra Tusheti i begyndelsen af ​​det 19. århundrede .
Kilder
  1. ↑ 12 Etnolog . _ Hentet 20. maj 2018. Arkiveret fra originalen 15. september 2017.
  2. ↑ UNESCOs røde sprogbog
  3. ↑ Maruashvili, 1938 , s. 18 - "Tsova-Tushins er efterkommere af Ingush eller Galgaevs, der flyttede i oldtiden fra flodens dal. Assa til Tusheti Alazani-dalen.
  4. ↑ Whitley J. Georgia og det europæiske charter for regionale sprog eller mindretalssprog. Arkiveret 13. december 2014 på Wayback Machine European Center for Minority Issues Working Paper nr. 42. Juni 2009 - ISSN: 1435-9812 - S. 17
  5. ↑ 1 2 Holisky, Dee Ann og Gagua, Rusudan, 1994. "Tsova-Tush (Batsbi)", i The indigenous languages ​​of the Caucasus Vol 4, Rieks Smeets, redaktør. Caravan Books, s. 147-212
  6. ↑ Hauk, Bryn; Hakim, Jacob. Akustiske egenskaber af singleton og geminate ejektiver i Tsova-Tush  (engelsk)  // ICPhS 2019 Conference Proceedings: journal.
  7. ↑ Schiefner, 1856 , s. 7.
  8. ↑ Desheriev, 1953 , s. 34, 44.
  9. ↑ Imnaishvili, 1977 , s. 8-11.
  10. ↑ Kadagidze, 1984 , s. 22-23.
  11. ↑ 1 2 3 4 I ordbogen bruges et særligt tegn til at betegne en stemmeløs pharyngeal frikativ - , brugt med det georgiske bogstav hae ( ) og det latinske bogstav H ( ). Dette tegn er i øjeblikket ikke inkluderet i Unicode, så teksten bruger i stedet "et" (⁊)-tegnet , som i design ligner tirons .
  12. ↑ Chrelashvili, 1999 .
  13. ↑ Mikeladze, 2012 , s. 36-44.

Litteratur

Ordbøger:

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger
  Nakh-Dagestan (østkaukasiske) sprog
Nakh Vainakh Ingush tjetjensk Akkinskiy , Itumkalinskiy , Kistskiy , Cheberloevskiy , Sharoiskiy , Galanchozhskiy , Melkhinskiy dialekter batsby
Avaro-Ando-Tsez Avaro-Andinsk Avar  - Bolmats og andre dialekter Andinsk - Andinsk Ahvakh  Baghwalin Botlikh Godoberinsky Karata tindin Chamalinsky cezian Bezhtinskiy ginukh gunzibi Khvarshinsky inchoquarisk ¹ cezian
Dargin ² nordlig gruppe megebian Northern Dargin sprog og dialekter¹ Northern Dargin , herunder litterære Dargin , Akushinsky , Gapshiminsky , Kadarsky , Muirinsky , Urakhinsky og andre sydlige gruppe Kubachi Southern Dargin-sprog og dialekter¹ sydvestlige Dargin , Amuzgi-Shirinsky , Ashtyn , Sanzhi -Itsarinsky , Usisha-Butrinsky , Tsudaharsky og andre andre Kaitag Chirag
Lezgi Østlige Lezgi agul Lezgi Tabasaran Vestlige Lezgi Rutulian Tsakhur Syd Lezgi budukhsky Kryz andre archinsky Udi Agvanese †
Andet
Bemærkninger : ¹ Brugen af ​​udtrykket "sprog" kan diskuteres ; ² er sjældent kombineret i Lak-Dargin-grenen; ³ var tidligere klassificeret som et Lezgi-sprog; † dødt sprog