| Breve til A.P. Sinnett fra Mahatmas M. og K.H. | |
|---|---|
| engelsk Mahatma-brevene til AP Sinnett fra Mahatmas M. & KH | |
| Første udgaves titelblad, 1923 | |
| Genre | epistolær |
| Forfatter | erklæret - Moria , Kut Hoomi , Dzhual Khul osv. |
| Originalsprog | engelsk |
| skrivedato | 1880-1884 |
| Dato for første udgivelse | 1923 |
| Forlag | Fisher Unwin |
"Breve til A. P. Sinnett fra Mahatmas M. og K. H." ( Eng. The Mahatma Letters to A. P. Sinnett from the Mahatmas M. & K. H. ) er en bog udgivet første gang i 1923 i London af T. Fisher Unwin Ltd" [K 1] . Kompileret og redigeret af Adyar Theosophical Society -medlem Alfred Trevor Barker. [K 2] Ifølge teosofferne modtog Alfred Percy Sinnett mere end hundrede breve [K 3] fra den tibetanske Mahatmas Morya og Kut Hoomi gennem formidling af H. P. Blavatsky mellem 1880 og 1884, gennem formidling af H. P. Blavatsky . [K 4] Efter Sinnetts død, til hvem de fleste af brevene var adresseret, blev de givet til hans bobestyrer, Maud Hoffman. Hun henvendte sig derefter til Barker med en anmodning om, at disse breve blev klargjort til offentliggørelse og offentliggjort. [5] Siden 1939 har de originale breve været opbevaret i British Library i London . [K 5] Nogle forskere har bemærket, at der er få beviser for, at Blavatskys "Mahatmas" nogensinde har eksisteret. [7] [K 6] Mange forfattere har udtrykt tvivl om de informationskilder, der er rapporteret af teosoffer. Især C. Paul Johnson
[K 7] hævdede, at de "Mahatmas", som teosofferne skrev om, og hvis breve de præsenterede, i virkeligheden var idealiseringer af mennesker, der var Blavatskys mentorer . Johnson udtalte, at Kut Hoomi er Thakur Singh Sandhanwalia, medlem af Singh Saba, Indian National Liberation Movement og Sikh- reformbevægelsen. Mahatma Morya er Maharaja Ranbir Singh fra Kashmir , der døde i 1885 . [9]
I 1880 redaktør af den førende anglo-indiske avis The PioneerA. P. Sinnett og en højtstående embedsmand fra den britiske administration i Indien , A. O. Hume , indleder gennem formidling af H. P. Blavatsky en korrespondance med Mahatmaerne. [K 8] [K 9] Et år senere ville Sinnett beskrive det i sin bog The Occult World som følger:
Jeg skrev et brev adresseret til den "ukendte bror" og gav det til Madame Blavatsky for at se, om der ville komme noget ud af det. Min idé viste sig at være usædvanlig vellykket, for dette frygtsomme foretagende resulterede i den mest interessante korrespondance, hvor jeg nogensinde har haft æren af at være medlem. [12]
Alfred Percy Sinnett mente, at der var en pålidelig måde at overbevise mange tvivlere om sandheden af okkulte fænomener, og derfor inviterede han i sit første brev mahatmaerne til at lave et eksperiment, som efter hans mening ville være overbevisende nok og kunne fordrive tvivl hos selv den mest inkarnerede skeptiker. Fænomenet var, at et nummer af London Times blev leveret til Indien samme dag, som avisen ville blive trykt i England [K 10] og samtidig skulle et nummer af Allahabad- avisen Pioneer udkomme i London til samme dato.
Sinnetts forslag blev ikke accepteret. Mahatma Koot Hoomi forklarede det på denne måde:
”Kære bror og ven, netop fordi oplevelsen med London-avisen ville bringe skeptikere til tavshed, er det utænkeligt. [K 11] Uanset hvilket synspunkt du ser på, er verden stadig i sin første fase af befrielse, hvis ikke udvikling, så derfor ikke klar...
Succesen af et sådant forsøg skal beregnes og baseres på folks viden omkring dig. Det afhænger helt af menneskers sociale og moralske forhold, når de berører disse dybeste og mest hemmelige spørgsmål, der kan agitere det menneskelige sind, om de guddommelige kræfter i mennesket og de muligheder, der ligger i naturen. Hvor mange, selv blandt dine bedste venner, dem der omgiver dig, er mere end blot overfladisk interesserede i disse uforståelige inderste problemer? Man kunne tælle dem på fingrene. Din race er stolt af udgivelsen i dette århundrede af et geni, så længe fanget i et snævert kar af dogmatisme og intolerance, et geni af viden, visdom og tankefrihed. Hun siger, at til gengæld hviler uvidende fordomme og religiøs fanatisme, proppet i en flaske som antikkens onde ånd og forseglet af Salomonerne fra videnskaben, på havets bund og kan aldrig mere komme op til overfladen og herske over verden, som den var i deres dage; at det offentlige sind er fuldstændig frit og kort sagt klar til at acceptere enhver angivet sandhed. [K 12] Men er det virkelig sådan, min kære ven?”
I sin anden bog, Esoteric Buddhism , baseret på Mahatmas' skrifter, skrev Sinnett, at udviklingen af åndelige evner, hvis besiddelse er forbundet med det okkulte livs højeste mål, medfører, efterhånden som man skrider frem, en betydelig mængden af sideviden forbundet med lidt kendte fysiske naturlove. Denne viden og den praktiske kunst at kontrollere visse mystiske naturkræfter forbundet med den, forlener adepten og endda hans disciple, som er i de relativt tidlige stadier af deres okkulte træning, med så ekstraordinære kræfter, at deres brug i dagligdagen nogle gange medfører resultater, der kan virke vidunderlige. [K 14] Og da tilegnelsen af "tilsyneladende mirakuløse evner fra en outsiders synspunkt allerede i sig selv ligner den største bedrift, er mange tilbøjelige til at tro, at adepten søger at tage del i okkult viden udelukkende for at mestre disse evner. Dog kunde det ligesaa godt siges om enhver Patriot, der forsvarede sit Fædreland med Vaaben i Hænderne, at han kun blev Soldat for at iføre sig en smart Uniform og imponere Tjenestepigerne. [17]
Mahatma Morya skriver, at selv om perioden for en komplet udviklingscyklus er næsten usigelig lang, er det alligevel en bestemt periode, og i løbet af denne tid hele udviklingsrækkefølgen eller, for at bruge okkult fraseologi, " åndens fordybelse i materien og dens retur" skal udfyldes. En halskæde, hvor hver perle er en planet, er en berømt illustration. Livsimpulsen begynder med hver manvantara (verdenscyklus) for at udvikle den første af disse verdener, perfektionere den og befolke den successivt med alle æteriske livsformer.
Efter at have gennemført syv cyklusser eller ændringer i udviklingen i hver af rigerne i denne første verden, fortsætter evolutionen længere ned ad buen for på samme måde at udvikle den næste verden i kæden, perfektionere den og forlade den; derefter den næste, og så videre, indtil den syvfoldige cirkulære cirkulation af den evolutionære impuls langs kæden er afsluttet, og den fulde cyklus er fuldført. [K 16] Så igen kaos - pralaya (Skt. - "opløsning" af verden). Når denne livsimpuls (på syvende og sidste runde [K 17] fra planet til planet) bevæger sig fremad, efterlader den døende og - meget snart - "døde" planeter.
Mahatmaerne hævder, at når en person i den sidste cirkel går over til den næste verden, begynder den forrige verden med alt dets mineral-, plante- og dyreliv gradvist at dø og med forsvinden af den sidste mikrobe formørkes, eller som H.P. Blavatsky siger , går ud (dette er en lille eller delvis pralaya). Når åndemanden når den sidste perle i kæden og går over i det endelige nirvana , forsvinder denne sidste verden eller "går over i subjektivitet".
Ifølge deres oplysninger, når den sidste cyklus, der bærer mennesket, slutter på den sidste planet, og menneskeheden når [K 19] i sin masse Buddha -graden og går fra objektivt væsen til tilstanden nirvana, så "vil timen ramme", det synlige vil blive usynligt, betonen vil vende tilbage til sin præcykliske tilstand af atomistisk adskillelse. Men de døde verdener efterladt af den hasende livsimpuls vil ikke forblive døde for evigt. Bevægelse er den evige lov for alle ting, og affinitet eller tiltrækning er dens ledsager i alle manifestationer. Det forenede liv vil genforbinde atomerne og begynde at manifestere sig på den inaktive planet, når tiden kommer. Selvom alle hendes kræfter forblev som i søvne, men lidt efter lidt (når timen slår igen) vil hun samle det nødvendige for en ny cyklus af menneskelig manifestation og føde en højere type i moralske og fysiske termer end i den tidligere manvantara . Og dets atomer, allerede i en differentieret tilstand, vil blive bevaret på samme måde som planeterne og alt andet i dannelsesprocessen. Da udviklingen af planeterne er analog med menneskelig eller racemæssig evolution, indfanger tidspunktet for begyndelsen af pralaya en række verdener i successive udviklingsstadier: hver har nået en vis periode med evolutionær udvikling, hver stopper her indtil den ydre impuls af den næste manvantara flytter ham fra dette punkt som et nyopviklet kronometer. [K20] [15]
Mahatma Koot Hoomi skriver, at der er tre typer pralaya og manvantaras.
1. Universal, eller Maha, pralaya og manvantara.
2. Solar pralaya og manvantara.
3. Lille pralaya og manvantara.
Når Pralaya nr. 1 er forbi, begynder Universal Manvantara. Så skal hele universet udvikle sig på ny. Når et solsystems pralaya kommer, vedrører det kun det solsystem. En sol pralaya er lig med syv mindre pralayas. Små pralayaer nr. 3 vedrører kun en lille kæde af planeter beboet og ikke beboet af mennesker. Derudover er der i den mindre pralaya også en tilstand af planetarisk hvile, eller, som astronomer siger, "død" - som vores nuværende Måne, hvor planetens stenede fundament eksisterer, men den vitale impuls har forladt det. For eksempel hører vores Jord til gruppen af syv planeter eller menneske-beboede verdener, mere eller mindre elliptiske. Jorden er på sit laveste punkt i udviklingen. Efter hver sol pralaya er der en fuldstændig ødelæggelse af vores system og dets absolutte, objektive transformation, hver gang mere perfekt end den forrige. [K21] [15]
I et af brevene henleder Koot Hoomi Sinnetts opmærksomhed på følgende kendsgerning:
"Husk venligst, at når jeg siger menneske, så mener jeg vores type menneske. Der er andre (og utallige) manvantariske kæder af planeter, der bærer intelligente væsener både i og uden for vores solsystem, nogle fysisk og intellektuelt lavere, andre umådeligt højere end mennesket i vores kæde. Men bortset fra at nævne dem, vil vi ikke tale om dem nu.
— Fra et Brev til K.Kh. (Brev nr. XVIII). [femten]Mahatma Koot Hoomi rapporterede, at den fjerde rodraces [23] eget hjem , umiddelbart før vores, var kontinentet , hvis erindring har overlevet selv i eksoterisk litteratur - dette er det forsvundne Atlantis . Men faktisk var den enorme ø, hvis ødelæggelse Platon beskrev , blot det sidste fragment af det antikke kontinent. Sinnett blev informeret om, at i eocæn , allerede i begyndelsen, nåede den store cyklus af den fjerde menneskelige race (atlantisk) sit højeste punkt, og det store kontinent - forgængeren for næsten alle moderne kontinenter - begyndte at vise de første tegn på synker. Denne proces blev afsluttet for kun 11446 år siden, da den sidste ø, som i oversættelsen af sit navn fra modersmålet med rette kan kaldes Poseidonis, som et resultat af katastrofen gik under vand.
Mahatma skriver, at Lemurien adskiller sig fra Atlantis på samme måde, som Europa adskiller sig fra Amerika , og derfor bør de ikke forveksles. Begge kontinenter druknede og forsvandt fra Jordens overflade sammen med deres højt udviklede civilisationer og "guder"; disse to katastrofer er dog adskilt af en epoke på 700.000 år: ca. denne periode adskiller Lemuriens opgang og fald fra begyndelsen af eocæn, eftersom den lemuriske race [23] kun var den tredje. Relikvier fra dette engang så store folk er nogle fladhovedede indfødte fra Australien .
Han mener, at den mest avancerede (i åndelig forstand) af de folk, der nu lever på Jorden, tilhører den første underrace af den femte rodrace [23] ; det er asiatiske arier. Og den race, der er mest perfekt med hensyn til fysisk intelligens, den yngste underrace af den femte race, er europæerne. Størstedelen af menneskeheden tilhører imidlertid den syvende underrace af den fjerde rodrace - disse er kineserne og deres afkom og udløbere (malaysere, mongoler, tibetanere, javanesere osv.) med rester af andre underracer af Fjerde løb og det syvende underløb af det tredje løb. [K22] [15]
Sinnett spurgte, om katastrofen, der ødelagde Atlantis, kunne anses for at have en retmæssig plads i evolutionen, svarende til en race, hvad en tilsløring er for en planet. Mahatma Koot Hoomi svarede, at i cirklernes udvikling sker alt på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted; ellers kunne selv den bedste seer ikke beregne den nøjagtige dag og time for denne eller hin store eller lille katastrofe. Det eneste, en adept kunne gøre, var at forudsige det omtrentlige tidspunkt, mens de begivenheder, der medfører store geologiske ændringer, faktisk kan forudsiges med matematisk nøjagtighed – ligesom for eksempel formørkelser og andre fænomener, der relaterer sig til de kosmiske legemers revolution. Forliset af Atlantis (en gruppe af kontinenter og øer) begyndte under miocænet (på samme måde synker nogle moderne kontinenter gradvist, hvilket allerede er blevet bemærket) og nåede sit klimaks, da det største kontinent endelig forsvandt (en begivenhed, der faldt sammen med Alpernes fremkomst ), og derefter - da den sidste betydningsfulde ø, beskrevet på et tidspunkt af Platon, ophørte med at eksistere. Egyptiske præster fra Sais fortalte Solon, at Atlantis (det vil sige den eneste store ø tilbage af den) døde 9000 år før deres tid. Og dette er ikke en opfundet dato, da de omhyggeligt har bevaret deres krøniker i tusinder af år.
Koot Hoomi rapporterede, at tilgangen til hver ny blackout altid varsles af katastrofer forbundet med ild eller vand. Men derudover er hver rodraces historie så at sige delt i to med endnu en af disse katastrofer. Efter at have nået toppen af sin herlighed og storhed, blev civilisationen af den fjerde race - den atlantiske - således ødelagt af vand. Med tiden vil europæerne blive de samme som atlanterne, fordi loven om cyklusser er den samme for alle og uændret. Når den femte race når zenit af sin fysiske intelligens og det højeste niveau af sin civilisation (det er altid nødvendigt at huske forskellen mellem det materielle og åndelige niveau), vil dens videre udvikling inden for denne cyklus ikke længere være mulig. Hendes fremskridt mod absolut ondskab vil blive stoppet (på samme måde som hendes forgængere - lemurianere og atlantere, folk af den tredje og fjerde race - blev stoppet) af en af sådanne store katastrofer, så vil hendes store civilisation blive ødelagt, og alle de underracer af dette løb vil gå ned af deres cyklus, efter kun at have oplevet en kort periode med herlighed og læring. Man kan se på resterne af atlanterne - de gamle grækere og romere (de nuværende tilhører allerede den femte race) - og huske, hvor strålende, men kortvarige og skrøbelige deres herlighed og magt var, for de var kun udløbere af de syv underracer af rodracen. Enkeltloven tillader ikke nogen moderrace, ej heller nogen af dens underracer eller udløbere, at tilegne sig rettighederne for den race eller underrace, der skulle erstatte dem, og endnu mere - at gribe ind i den viden og beføjelser, der er forbeholdt det løb, som vil følge hende. [K 23] [15]
Ved denne lejlighed skriver Koot Hoomi, at livet er det største problem inden for den menneskelige videnskreds, et mysterium, som selv de mest avancerede moderne videnskabsmænd aldrig vil løse. For at forstå livet korrekt, skal man studere det i alle kontinuerlige rækker af manifestationer, ellers vil det aldrig være muligt, ikke kun at udforske, men endda at forstå dets simpleste form - livet som en tilstand af at være på denne Jord. Det kan ikke begribes, så længe det studeres separat, bortset fra verdenslivet [K 24] . For at løse dette store problem må man blive okkultist, analysere og eksperimentere med det personligt i alle dets faser: livet på jorden, livet hinsides den kropslige død - mineralsk, vegetabilsk, dyrisk og åndelig, liv i kombination med konkret materie, og også bestående af i vægtløst atom. Koot Hoomi fortsætter:
"Lad dem prøve at undersøge eller analysere liv adskilt fra organismen, og hvad bliver der tilbage af det? Bare en slags bevægelse. Og hvis vores doktrin om altgennemtrængende, uendeligt og allestedsnærværende liv ikke accepteres, selv om det kun er som en hypotese, der er lidt mere rimelig end deres videnskabelige hypoteser, som alle er fuldstændig absurde [K 25] , så vil dette problem forblive uløst. Vil de protestere? Fint, vi vil svare dem med deres egne våben. Vi vil sige, at det er bevist og altid vil være muligt at bevise, at hvis bevægelsen er altgennemtrængende, altopfyldende, og absolut hvile er utænkeligt, så manifesterer bevægelsen sig under hvilken som helst form , det være sig lys, varme , magnetisme, kemisk affinitet eller elektricitet - alt dette er kun faser af den samme verdens almægtige kraft, Proteus , som de tilbeder som det store Ukendte og som vi blot kalder det Ene Liv, den Ene Lov, Det Ene Element. De største og mest lærde sind på Jorden har vedholdende hastet frem for at løse dette mysterium, og efterlader ikke en eneste sidevej uudforsket, ikke en eneste tabt eller svag tråd i denne mørkeste labyrinter. Og alle er kommet til den samme konklusion af okkultisterne, men kun delvist udtalt, nemlig at livet i sin konkrete manifestation er det legitime resultat og konsekvens af kemisk affinitet. Hvad angår livet i det abstrakte, rene og enkle liv, ved de ikke mere om det nu, end de gjorde, da Royal Society blev grundlagt. De ved kun, at organismer, der er berøvet livet, i visse løsninger, vil vise tegn på liv (i modsætning til Pasteurs ideer med hans bibelske fromhed) på grund af den bestemte kemiske sammensætning af sådanne stoffer.
- Fra bogstav K.Kh., svar 6. (Brev nr. XXIIIB). [femten]Kut Hoomi skriver, at efter døden, den gode og rene søvn i en rolig, salig søvn, fuld af glade visioner om det jordiske liv, og ikke indse, at de allerede for evigt er ude af dette liv. De, der hverken er gode eller dårlige, sover en fredfyldt drømmeløs søvn, mens de umoralske i forhold til deres fordærv lider anger i et mareridt, der varer i årevis: deres tanker bliver til levende væsener, deres onde lidenskaber virkelig substans, og de kommer tilbage på deres hoveder, al den skade, de har gjort andre. Virkeligheden og fakta ville, hvis de blev beskrevet, give et meget mere forfærdeligt helvede, end Dante kunne have forestillet sig. [K26] [15]
Han hævder, at alle, der ikke er bundet i moradset af uforløselige synder og dyr, går til devachan [K 27] .
De skal betale for alle deres synder, frivillige og ufrivillige, senere. I mellemtiden bliver de belønnet og høster konsekvenserne af de årsager , de genererer. [K 28] Selvfølgelig er dette en tilstand af intens selviskhed
, så at sige, når Egoet høster belønningen for sin uselviskhed på jorden. Den er fuldstændig fordybet i lyksaligheden af alle sine personlige jordiske tilknytninger, præferencer og tanker og samler her frugterne af sine værdige handlinger. Ingen smerte, sorg, ikke engang en skygge af sorg formørker den lyse horisont af hans rene glæde, for dette ”…Maya"tilstanden af eviger Den lever i en sød drøm med dem, den elskede, som er gået bort eller stadig lever på jorden. Egoet ser dem omkring sig som glade, uskyldige og fulde af lyksalighed som den kropsløse drømmer selv. Men med undtagelse af sjældne syner mærker indbyggerne på vores bruttoplanet ikke dette.
Mahatma skriver, at ligesom i det jordiske liv, så er der i devachan for Egoet den første spænding ved mentalt liv, opnåelsen af manddom, den gradvise udmattelse af kræfter, overgang til en halvbevidst tilstand, gradvis glemsel og sløvhed, og - ikke død, men fødsel, fødsel i en anden personlighed og en fornyelse af aktivitet, der dag for dag giver anledning til nye ophobninger af årsager, som skal udleves i en anden periode med devachan og igen i en anden fysisk fødsel som en ny personlighed [ K 29] . Karma [26] bestemmer, hvad der i hvert tilfælde vil være de tilsvarende liv i devachan og på Jorden, og denne besværlige runde af fødsler skal gennemløbes, indtil væsenet når slutningen af den syvende runde eller i mellemtiden erhverver visdommen fra en arhat. , så oplysning af en Buddha, og vil således ikke blive befriet for en cirkel eller to, efter at have lært at bryde de tilsyneladende ubrydelige cirkler og gå over i paranirvana . [K 30] [15]
I 1939 blev manuskripterne til Mahatma-brevene overført til biblioteket på British Museum i London , hvor de forbliver den dag i dag [27] [28] . I 1952 blev de overført til mikrofilmformatet og sendt til de største biblioteker i verden [28][ betydningen af det faktum? ] .
Separate kapitler af "Brevene" blev oversat til russisk af Helena Roerich og udgivet under titlen "Østens skål" i 1925 i Riga. Den komplette udgave af Mahatma-brevene i Rusland blev udført i 1993.
Ifølge de fleste videnskabsmænd har Blavatskys mahatmas faktisk aldrig eksisteret som højtudviklede væsener med overnaturlige evner, inklusive evnen til at overføre information på en "okkult måde", som er ukendt for moderne videnskab. Fra deres synspunkt blev Mahatmaernes bogstaver fremstillet af Blavatsky selv og medlemmer af hendes inderkreds. Dette synspunkt bliver kritiseret af tilhængere af teosofien, som er overbeviste om virkeligheden af Mahatmaernes eksistens, og som ikke tvivler på forfatterskabet af deres breve [29] .
Parapsykolog Vernon Harrison , en britisk forfalskningsforsker [K 31] , studerede Mahatma-brevene i autografer holdt i British Library (tilføj MSS 45284, 45285 og 45286) og også i deres reproduktioner lavet i form af et sæt med 1323 x farver dias. Listen over dokumenter undersøgt af Harrison indeholdt breve fra følgende forfattere: " K. H. " (hundrede og otte); " M. " (seksogtyve); Helena Blavatsky (ni); Subba Row (tre, en med tilføjede kommentarer "K. H."); A. O. Hume (to); A. P. Sinnetta (to); " Unedarvet " (en); Stainton Moses (en) og Damodar[K 32] (en) [31] . Harrison fandt efter hans mening "uforklarlige" træk ved Mahatmaernes bogstaver, nemlig:
“Lette blækpenetration, selv når der blev brugt tyndt (ris)papir; uforklarlige træk ved sletninger, tilsyneladende udført på en radikal måde, men stadig uden at plette eller flise papiret; variation af nogle (men ikke alle) bogstaver; og (ind imellem) overstrakte tværgående linjer af bogstaverne t . Disse funktioner tyder på, at dokumenterne i British Library kan være kopier lavet ved hjælp af en ukendt proces [K 33] til at gengive originaler ( ved en ukendt faxproces ), som vi ikke er i besiddelse af." [31]
Teosof Geoffrey Barborka skrev i 1973, at Mahatma-brevene blev deponeret på papir i stedet for håndskrevne, da deres undersøgelse fandt ud af, at hvert bogstav udviste en "alternativt kornet" effekt (som resultatet af denne type aflejring blev kaldt), især mærkbar på understregninger og tværstænger af bogstaver t . Undersøgelse under et forstørrelsesglas viser tydeligt de små vandrette linjer eller streger, der danner hvert bogstav. Efter hans mening er det umuligt at opnå denne type skrivning med pen og blæk. [33] [K 34] [K 35]
Den russiske indolog, doktor i filologi A.N. Senkevich , udtalte i sin beskrivelse af Kut Hoomis budskaber:
Hans engelsk lod meget tilbage at ønske. Hans latin var fuld af grove fejl, men han talte fransk flydende ... Hans breve er skrevet på mærkeligt, specifikt engelsk, som om de var oversat fra fransk, og desuden indeholder de ord og vendinger fra amerikansk jargon. Mahatma Koot Hoomi var vellæst i vestlig litteratur [K 36] , velbevandret i videnskaberne, hans forte var filosofi. Han citerede Shakespeare næsten uden fejl , ikke så præcist - Swift , og ganske henkastet - Thackeray , Tennyson og Dickens . [37]
Undersøgelser af det tibetanske ordforråd brugt i Mahatma-brevene viste, at forfatteren til disse breve havde et ekstremt dårligt kendskab til det tibetanske sprog , til det punkt, at han ikke forstod de grundlæggende principper for tibetansk skrift. Alle tibetanske termer og toponymer blev lånt af ham fra publikationer om Tibet udgivet tidligere i Europa, hovedsageligt på engelsk og et eller to år før tidspunktet for skrivning af dette eller hint brev. Der blev foretaget en række lån med gengivelse af karakteristiske fejl og unøjagtigheder, som var til stede i originalen. Det samme gælder de autentiske citater fra buddhistisk litteratur, der er givet i Brevene, som alle er sporet tilbage til Blavatskys nutidige oversættelser af europæiske buddhister. Der blev ikke fundet nogen autentisk information om Tibets religion og kultur, som ikke tidligere ville have optrådt i litteraturen udgivet i Europa og Britisk Indien, i brevene. [38] [39]
I 1884 blev der nedsat en komité i Society for Psychical Research (SPR) til at undersøge fænomener forbundet med Theosophical Society , især vedrørende H. P. Blavatsky og Mahatmas' breve. Richard Hodgson[K 37] , et medlem af PSI involveret i undersøgelsen af paranormale fænomener, blev sendt til Indien. Hans opgave var at undersøge, om måden, hvorpå Mahatmas' breve blev sendt, var et ægte paranormalt fænomen. Allerede før den officielle offentliggørelse af resultaterne af sin undersøgelse offentliggjorde Hodgson en artikel i Melbourne - avisen " The Age " i september 1885 med titlen "The Theosophical Society: Russian Intrigues or Religious Evolution?". Efter hans mening ligger Ruslands politiske interesser i hjertet af "det mest komplekse svindelsystem udviklet af Blavatsky med hjælp fra Coulombs og andre medskyldige". [K 38] Med hensyn til Mahatmas' breve sagde han følgende:
Mens jeg var i Indien, fik jeg mulighed for at foretage min egen undersøgelse af Mahatmas' forskellige dokumenter, og efter en kort sammenligning af dem med Madame Blavatskys håndskrift, var jeg ikke den mindste i tvivl om, at alle de dokumenter, som Jeg fik lov til at undersøge, med undtagelse af én, var skrevet af Madame Blavatsky. Dette dokument, som efter min mening viste sig at være den eneste undtagelse, er indiskutabelt skrevet af hr. Damodar, en af hendes medskyldige [K 39] ; det var dette dokument, ifølge Madame Coulomb, hun så i færd med at blive lavet af hr. Damodar, da hun kiggede gennem et hul – tilsyneladende lavet med det formål at kigge – i træskillevæggen, der adskilte hr. Damodars værelse fra trappe. Yderligere undersøgelser i forbindelse med skrivning af "mahatmas" bør udføres af professionelle håndskriftseksperter i London. Jeg kan dog nævne, at nogle eksemplarer af K. H.s skrift er blevet indsendt til undersøgelse af hr. Sinnett; Hr. Sinnetts K. H.-breve er særligt vigtige, fordi på dem, efter hans egen indrømmelse, er "Esoterisk buddhisme" med dens globale påstande baseret; og Mr. Netherklift, en ekspert i håndskrift, udtrykte selvsikkert sin mening om, at K. H.-dokumenterne leveret af Mr. Sinnett utvivlsomt var skrevet af Madame Blavatsky. [K 40] Hvor langt brevene fra K. H., modtaget af Mr. Sinnett, blev overført af Madame Blavatskys hjerne, hvor langt hjælpen fra hendes medskyldige gik i deres forberedelse, hvor meget af deres indhold blev ulovligt lånt fra andre forfattere - disse er spørgsmål, der er direkte relateret til Madame Blavatskys intellektuelle evner, men som ligger uden for rammerne af dette korte resumé. [44]
Originaltekst (engelsk)[ Visskjule] Mens jeg var i Indien, fik jeg mulighed for at sikre mig forskellige Mahatma-dokumenter til min egen undersøgelse, og efter et minuts og omfattende sammenligning af disse med Madame Blavatskys håndskrift, er jeg ikke den mindste i tvivl om, at alle de dokumenter, som jeg således havde mulighed for at undersøge var, med undtagelse af en, skrevet af Madame Blavatsky. Den ene undtagelse er efter min mening utvivlsomt skrevet af Mr. Damodar, en af hendes konfødererede; det er et dokument, som Madame Coulomb hævder, at hun så blive udarbejdet af Mr. Damodar, da hun kiggede gennem et hul - tilsyneladende lavet til spionformål - i træskillevæggen Damodars værelse fra trappen. Yderligere forespørgsler vedrørende "Mahatma"-skrivningen mangler at blive foretaget fra professionelle kalligrafiske eksperter i London. Jeg kan dog hentyde til nogle eksemplarer af KH-skriftet leveret af hr. Sinnett til undersøgelse; det KH-skrift, som Hr. Sinnett er særlig vigtig, fordi det er på dette, at den "esoteriske buddhisme", med dens store påstande, er tilstået grundlagt; og hr. Netherclift, den kalligrafiske ekspert, har selvsikkert givet udtryk for sin mening om, at KH-dokumenterne således kommer fra Mr. Sinnett er uden tvivl skrevet af Madame Blavatsky. Hvor langt de af Hr. Sinnett udgik fra Madame Blavatskys hjerne, hvor langt hun blev hjulpet i deres produktion af konfødererede, hvor meget af deres stof blev plagieret fra andre forfattere, er spørgsmål, som nært vedrører Madame Blavatskys intellektuelle formåen, og som ligger noget uden for nutiden. kort skitse.Hodgsons rapport havde en ødelæggende effekt på den teosofiske bevægelse. Fra tidspunktet for dets offentliggørelse til i dag har tilhængere af teosofien udgivet kritiske materialer, der giver Hodgson skylden for hans påståede personlige mindreværd som forsker, for hans ikke-medfølende tilgang til undersøgelsen og for næsten hver eneste af hans konklusioner. [45]
Efter Helena Blavatskys død offentliggjorde Hodgson en artikel "The Defense of the Theosophists" ( eng. The Defense of the Theosophists ), hvor han direkte modsatte sig kritik af teosoffer ( Besant , Judge , Olcott og andre), og systematisk tilbageviste deres indvendinger den ene efter den anden og noterede sig et personligt interesseret synspunkt, som de ønskede at pålægge hans undersøgelse. [46] I denne artikel argumenterede Hodgson for, at han forsøgte at være så objektiv som muligt, og at han var tvunget til at komme til sine konklusioner af den store mængde af belastende beviser. Han opsummerede sine resultater i fire afsnit. For det første kom hovedbeviset for eksistensen af et okkult broderskab af adepter fra Blavatsky og hendes medarbejdere. Hodgson konkluderede, at de bevidst fremsatte falske udsagn i deres vidnesbyrd. For det andet tilhører håndskriften på de bogstaver, der tilskrives Mahatmas, Blavatsky og Damodar K. Mavalankar, som efterlignede hende. For det tredje kan hans indiske undersøgelse ikke give beviser for eksistensen af ægte okkulte fænomener, da mange af vidnerne havde unøjagtige erindringer, og deres beviser ikke var stærke nok til at redegøre for potentielt bedrag. Nogle vidner viste sig at have misforstået fakta, forsøg på at vildlede og bedrage. For det fjerde førte ikke kun manglen på beviser, men også hans egen undersøgelse til den konklusion, at de pågældende fænomener blev spredt med svigagtige midler. [45]
Repræsentanter for Society for Psychical Research (SPR), en organisation, der er venlig over for Theosophical Society, er gentagne gange kommet ud med en negativ vurdering af Hodgson-undersøgelsen. I 1963 offentliggjorde OPI således en artikel af Walter Carrithers, Jr. med hård kritik. [K 41] En af de mest fremtrædende kritikere af Hodgson-rapporten i anden halvdel af det 20. århundrede var parapsykologen Vernon Harrison, Fellow of Society for Psychical Research (SPR), en ekspert i undersøgelse og påvisning af forfalskninger, som i 1986 udgav artiklen "J'Accuse: An Examination of the Hodgson Report of 1885" som et resultat af mange års forskningsarbejde. Ifølge Harrisons forskning er Hodgson-rapporten "ikke et professionelt arbejde", den er "groft mangelfuld og upålidelig", og "bør tages med stor forsigtighed, hvis ikke ignoreres" helt. [48]
Efter Harrisons forskning udsendte PIO et pressekommuniké i 1986 , hvori det anførte, at "eksponeringen" af Madame H. P. Blavatsky, en okkultist af russisk oprindelse, som PPI kom ud med i 1885 , rejser den mest alvorlige tvivl i forbindelse med offentliggørelsen i tidsskriftet OPI (1986, april, bind 53) af en overbevisende kritik af rapporten fra 1885." [49] [K 42] PIO har udtalt, at den ikke generelt er ansvarlig for Blavatskys anklager, kun PIO Undersøgelsesudvalget var ansvarlig for det, ligesom Harrisons konklusion kun repræsenterer hans personlige mening [51] .
Den 27. februar 1997 afgav Harrison en erklæring, hvori han gentog hovedpunkterne i sin forskning i Hodgson-rapporten, såvel som brevene fra Mahatmas holdt i British Library . [31]
Harrison mindede også om ansvaret for rapporten af dårlig kvalitet, ikke kun fra Hodgson, men for hele PSI-udvalget [K 43] :
"Hodgson-rapporten er et stærkt partisk dokument og kan på ingen måde hævde videnskabelig upartiskhed. Det minder om anklagerens tale, som ikke tøver med kun at udvælge de argumenter, der passer til hans mål, afvise alt, der modsiger hans teser, ikke være opmærksom på advokaternes argumenter ... Jeg kan ikke fjerne skyldbyrden for offentliggøre denne værdiløse rapport fra udvalget OPI. Disse mennesker godkendte tilsyneladende kun mekanisk Hodgsons konklusioner; der har ikke været noget seriøst forsøg på at teste hans resultater eller endda kritisk at læse hans rapport. Hvis de havde gjort det, ville hans fejl i undersøgelsesproceduren, inkonsekvens, fejlagtige begrundelser og partiskhed samt fjendtlighed over for efterforskningens genstand og foragt for den "indfødte" og andre vidner være blevet tydelige, og sagen ville være blevet returneret til revision. Madame H. P. Blavatsky var den mest fremtrædende okkultist, der nogensinde har optrådt for at studere for PSI, og sådan en storslået mulighed blev uigenkaldeligt forpasset.
— Fra HP Blavatsky og SPR [53]Som reaktion på kritik erkendte Harrison, at Hodgsons rapport ikke har mistet sin store betydning i vore dage, og at mange kompilatorer af encyklopædier og ordbøger opfatter den som det sidste ord om Blavatsky [54] .
| Teosofisk Selskab | ||
|---|---|---|
| Teosoffer | ||
| Begreber |
| |
| Organisationer |
| |
| Tekster |
| |
| lærere |
| |
| se også " Lucifer " " Teosofen " Agni yoga Antroposofi Benjamin creme Jiddu Krishnamurti | ||