Fructose malabsorption

fructose malabsorption

Fructose er et monosaccharid , ketohexose, kun D-isomeren er til stede i levende organismer, i fri form - i næsten alle søde frugter - er det en del af saccharose og lactulose som en monosaccharidenhed .
ICD-11 5C61.40
ICD-10 E 74,3
ICD-9 271
OMIM 138230

Fructosemalabsorption , også diætfructoseintolerance , er en  fordøjelsessygdom, hvor fructoseabsorptionen er forringet på grund af mangel på fruktosebærerprotein i enterocytterne i tyndtarmen . Dette fører til en øget koncentration af fruktose i hele tarmen.  

Symptomerne på denne lidelse ligner irritabel tyktarm (IBS). Men blandt dem, der lider af IBS, overstiger forekomsten af ​​fructosemalabsorption ikke den normale befolknings [1] . I nogle tilfælde kan malabsorption være forårsaget af sygdomme, der beskadiger tarmene, såsom cøliaki [2] .

Fructosemalabsorption må ikke forveksles med arvelig fruktoseintolerance , en potentielt livstruende lidelse, hvor kroppen mangler leverenzymer, der nedbryder fruktose.

Patofysiologi

Absorption af fructose sker i tyndtarmen uden hjælp af fordøjelsesenzymer . Selv en sund persons krop kan kun optage 25-50 g fruktose pr. måltid. Personer med fructosemalabsorption kan absorbere mindre end 25 g pr. måltid. Samtidig brug af fructose og sorbitol kan øge fructosemalabsorptionen [2] . I tyktarmen reducerer fructose, der ikke er blevet fordøjet før, den osmotiske absorption af vand og metaboliseres af tarmbakterier til kortkædede fedtsyrer med frigivelse af brint , kuldioxid og metan [3] [4] . Forhøjet brintkoncentration kan bestemmes ved hjælp af en brintåndedrætstest [2] .

Fruktosemalabsorption fører til øget osmotisk belastning, hurtig bakteriel gæring, ændret gastrointestinal motilitet, biofilmdannelse i tarmslimhinden og ændringer i tarmens mikroflora. Den kliniske betydning af disse virkninger afhænger af tarmresponsen på dem. Blandt virkningerne af fructosemalabsorption er også reducerede niveauer af tryptofan [5] , folinsyre [6] og zink i blodet [6] .

Seponering af fruktose og/eller fructaner kan forbedre symptomerne hos mange patienter med funktionelle tarmlidelser [7] .

Symptomer

Fruktosemalabsorption kan forårsage gastrointestinale symptomer såsom mavesmerter , oppustethed, flatulens og diarré [3] [8] .

Diagnostik

Diagnosen svarer til definitionen af ​​laktoseintolerance. Udåndingsprøven for brint er i øjeblikket i brug . Nogle forskere hævder dog, at denne test ikke er egnet til diagnose, da et negativt resultat ikke udelukker muligheden for forbedring af tilstanden med begrænsning af fructoseindtagelse [2] .

Behandling

Fra 2015 er der ikke udviklet nogen specifikke behandlinger, dog kan en speciel diæt og enzymet xyloseisomerase hjælpe med at normalisere fordøjelsen [2] . Samtidig indtagelse af fruktose sammen med glucose forbedrer absorptionen af ​​fructose og kan forhindre symptomer på malabsorption. Patienter kan for eksempel godt tåle bananer eller grapefrugt , fordi de indeholder lignende mængder af fruktose og glukose, samtidig med at de måske ikke tåler æbler , som indeholder mere fruktose end glukose [3] .

Xylose-isomerase

Xyloseisomerase fremmer omdannelsen af ​​fructose til glucose . Xylose-isomerase-baserede kosttilskud kan reducere symptomerne på sygdommen [2] .

Kost

Fødevarer, der skal undgås ved fructosemalabsorption:

Tilføjelse af fødevarer med højt glukoseindhold til fødevarer med højt indhold af fruktose kan hjælpe med at absorbere overskydende fruktose [10] .

Fruktaners rolle i fructosemalabsorption er stadig under undersøgelse. Det anbefales dog at begrænse deres indtag til 0,5 g pr. måltid [11] . Fødevarer, der indeholder inulin og fructooligosaccharider (begge fruktaner) bør undgås [11] .

Kostanbefalinger

Forskere ved Monash University i Australien har udviklet retningslinjer for sammensætningen af ​​en diæt for at kontrollere fructosemalabsorption, især for personer med irritabel tyktarm [11] .

Fødevarer, der ikke anbefales (med mere fruktose end glukose)

Yderligere forskning

Fruktose og fruktaner er FODMAP'er , der kan forårsage mave-tarmbesvær. En lav FODMAP diæt kan bruges til at bekæmpe fordøjelsessygdomme såsom irritabel tyktarm [9] .

Se også

Noter

  1. Ledochowski M., et al. Fruktosemalabsorption  (tysk)  // Journal für Ernährungsmedizin. - 2001. - V. 3 , nr. 1 . - S. 15-19 .
  2. 1 2 3 4 5 6 Berni Canani R., Pezzella V., Amoroso A., Cozzolino T., Di Scala C., Passariello A. Diagnosing and Treating Intolerance to Carbohydrates in Children  //  Nutrients : journal. - 2016. - 10. marts ( bind 8 , nr. 3 ). -P.pii: E157 . doi : 10.3390 / nu8030157 . — PMID 26978392 .
  3. 1 2 3 Ebert K., Witt H. Fructose malabsorption  (ubestemt)  // Mol Cell Pediatr. - 2016. - V. 3 , nr. 1 . - S. 10 . - doi : 10.1186/s40348-016-0035-9 . — PMID 26883354 .
  4. Montalto M., Gallo A., Ojetti V., Gasbarrini A.  Fructose , trehalose and sorbitol malabsorption  // European Review for Medical and Pharmacological Sciences. - 2013. - Bd. 17 , nr. Smidig 2 . - S. 26-9 . — PMID 24443064 .
  5. Ledochowski M., Widner B., Murr C., Sperner-Unterweger B., Fuchs D. Fructosemalabsorption er forbundet med nedsat plasmatryptophan  // Scandinavian  Journal of Gastroenterology : journal. - 2001. - Bd. 36 , nr. 4 . - s. 367-371 . - doi : 10.1080/003655201300051135 . — PMID 11336160 .
  6. 1 2 Ledochowski M., Uberall F., Propst T., Fuchs D. Fructosemalabsorption er forbundet med lavere plasmafolinsyrekoncentrationer hos midaldrende forsøgspersoner  (engelsk)  // Clinical Chemistry : journal. - 1999. - Bd. 45 , nr. 11 . - S. 2013-2014 . — PMID 10545075 . Arkiveret fra originalen den 27. september 2011.
  7. Gibson PR, Newnham E., Barrett JS, Shepherd SJ, Muir JG Anmeldelsesartikel: Fructose malabsorption og det større billede  //  Alimentary Pharmacology & Therapeutics : journal. - 2007. - Bd. 25 , nr. 4 . - S. 349-363 . - doi : 10.1111/j.1365-2036.2006.03186.x . — PMID 17217453 .
  8. Putkonen L., Yao CK, Gibson PR Fructose malabsorptionssyndrom  (ubestemt)  // Curr Opin Clin Nutr Metab Care. - 2013. - Juli ( bind 16 , nr. 4 ). - S. 473-477 . - doi : 10.1097/MCO.0b013e328361c556 . — PMID 23739630 .
  9. 1 2 Gibson PR, Shepherd SJ Evidensbaseret diætbehandling af funktionelle gastrointestinale symptomer: FODMAP-tilgangen  //  Advances in Clinical Practice: journal. - 2010. - Bd. 25 , nr. 2 . - S. 252-258 . - doi : 10.1111/j.1440-1746.2009.06149.x . — PMID 20136989 .
  10. Skoog SM, Bharucha AE Kostfructose og gastrointestinale symptomer: en anmeldelse  // The American  Journal of Gastroenterology : journal. - 2004. - Bd. 99 , nr. 10 . - S. 2046-2050 . - doi : 10.1111/j.1572-0241.2004.40266.x . — PMID 15447771 .
  11. 1 2 3 Shepherd SJ, Gibson PR Fructosemalabsorption og symptomer på irritabel tyktarm: retningslinjer for effektiv koststyring  //  Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics  : journal. - 2006. - Bd. 106 , nr. 10 . - S. 1631-1639 . - doi : 10.1016/j.jada.2006.07.010 . — PMID 17000196 .