Navnene på Korea er ord, der bruges til at henvise til lande beliggende på den koreanske halvø - DPRK , Republikken Korea , såvel som den historiske stat Korea .
Nu er der to stater på den koreanske halvø – Nord- og Sydkorea. Официальное название первого на русском языке — Корейская Народно-Демократическая Республика, КНДР ( кор. 조선 민주주의 인민공화국 ? ,朝鮮民主主義人民共和國? , Чосон минджуджуи инмин конхвагук ), второго — Республика Корея ( кор. 대한민국 ? ,大韓民國? , Тэхан minguk ). Det moderne ord Korea kommer fra et af de historiske dynastier ( Goryeo ), der herskede på den koreanske halvø.
Se også: Koreas historie
De tidligste optegnelser vedrørende Korea er skrevet af kineserne og skrevet med kinesiske tegn, på trods af at kinesisk og koreansk er langt fra hinanden. Selv efter oprettelsen af deres eget manuskript i Korea- hangul , skrev koreanerne deres navne og landets navn ned ved hjælp af hanja , tilpassede kinesiske tegn. Udtalen af hieroglyffer, og ofte betydningerne, har ændret sig over tid, så det er svært at genoprette den oprindelige lyd og betydning af de gamle navne i Korea.
For omkring 2000 år siden tilhørte den nordlige del af den koreanske halvø og den sydlige del af Manchuriet staten Gojoseon ( Ancient Joseon ). I kinesiske optegnelser, som går tilbage til midten af det første årtusinde f.Kr. f.Kr. optrådte navnet som 朝鮮 ( udtales omtrent som chaoxian på moderne kinesisk ). Ordet udtales på moderne koreansk som Joseon ( 조선 ). Ko (古), der betyder "gammel", bruges til at skelne den Joseon fra det senere Joseon-dynasti . Det første af tegnene, der bruges i dette ord (朝), betyder blandt andet "morgen", det andet (鮮) betyder især "frisk". Det er af denne grund, at Koreas poetiske navn er "Land of the Morning Calm". Denne sætning bruges stadig i forhold til Korea.
Ifølge videnskabsmænd bar ordet "Joseon" oprindeligt ikke en sådan semantisk belastning, der kun afspejlede fonetik af navnet på landet på det tidspunkt. På grund af det faktum, at udtalen af kinesiske tegn har ændret sig over tid, er det svært at sige, hvordan navnet på Korea lød ved begyndelsen af dets dannelse. De udførte undersøgelser [1] genskaber tilnærmelsesvis den originale lyd af /*trjaw/ og /*sen/.
KhanEfter Gojoseons fald, på den sydlige del af den koreanske halvø syd for Hangang-floden, var der adskillige stammer, eller muligvis stammealliancer, samlet omtalt som Samhan ( 삼한 , "Tre Khans "). Det kinesiske tegn 韓 (한, han), som er en del af navnet Samhan , er også til stede i navnet Hanguk , som bruges i Sydkorea som landets selvnavn.
De tre koreanske stater , der voksede ud af Samhan- stammerne , er Baekje , Goguryeo og Silla . I midten af det 1. årtusinde e.Kr. e. de var alle forenede under Silla.
SillaEfter erobringen af staten Silla, i alliance med det kinesiske Tang-imperium, nabolandet Baekje og Goguryeo, i slutningen af det 7. århundrede, opstod staten United Silla . Ordet Silla er skrevet i hieroglyffer som 新羅 (der, ligesom andre gamle navne i Korea, kun afspejler den omtrentlige lyd af selvnavnet skrevet med kinesiske tegn), som på moderne koreansk bogstaveligt betyder "nyt netværk". Indtil nu er forskere ikke kommet til en entydig konklusion om oprindelsen af dette ord. Det er også uvist, om det er gammelkoreansk eller gammelkinesisk.
GoryeoI slutningen af det første årtusinde var næsten hele den koreanske halvøs territorium forenet under et dynastis styre. Grundlæggeren af dynastiet, Wangong kom fra steder, der engang tilhørte Goguryeo . Derfor valgte han ordet " Goryeo " (高麗, 고려) som navnet på sit land, som kommer fra det ældre ord "Goguryeo" (高駒麗, 고구려). Omkring begyndelsen af det andet årtusinde blev Koryo kendt af europæere og arabere. Ordet har slået rod på mange sprog i verden, og nu er Korea kendt under dette navn (på næsten alle europæiske sprog lyder ordet for Korea som "Koryo").
I 1392, efter et militærkup, kom et nyt dynasti til magten - Joseon-dynastiet ( kor. 조선 ? ,朝鮮? ).
I 1897 skiftede staten navn til Daehan jeguk (대한제국, 大韓帝國), bogstaveligt talt "Great Khan Empire". Khan her er den samme som i navnet på stammerne Samhan (se ovenfor). På europæiske sprog blev navnet koreanske imperium udbredt . Navnet Taehan er også til stede i navnet Hanguk, som bruges i Sydkorea som landets selvnavn.
Efter at Korea blev annekteret af Japan i 1910 , blev navnet ændret til 朝鮮 ( Joseon ; på japansk, Chosen ). I denne periode var der flere organisationer, der kæmpede for uafhængighed, mest uden for landet. En af dem var organisationen Daehan minguk imsi jeongbu (대한민국 임시정부, 大韓民國臨時政府), oversat som "Foreløbig regering i Republikken Det Store Han-folk", kendt som Republikken Koreas provisoriske regering .
Uafhængighed blev først opnået efter Anden Verdenskrig i 1945 . Landet blev derefter opdelt i besættelseszoner af USSR og USA .
I 1948 blev staten Daehan Minguk (대한민국, 大韓民國) udråbt i den sydlige del, hvilket betyder "Republikken for det store Han-folk", kendt som Republikken Korea . I den nordlige del, staten Joseon, minjujuy inmin gongwaguk (조선 민주주의 인민공화국, 朝鮮民主主義人民共和國, blev oversat som Demokratisk Folkerepublik, Korea, "Den Demokratiske Republik", "Den Demokratiske Folkerepublik " .
I dag er det daglige navn for Korea i Sydkorea Taehan eller Hanguk , med Sydkorea kaldet Namhan (남한, 南韓; "Sydlige Khan") og Nordkorea kaldet Bukhan ( 북한 ,北韓; "Nordlige Khan"). Mindre formelt kalder sydlændinge DPRK Ibuk (이북, 以北; "Nord").
I Nordkorea bruges navnene Joseon for hele Korea, Namjoseon (남조선, 南朝鮮; "Sydlige Joseon") for Sydkorea, og Bukjoseon (북조선, 北朝鮮; "Nordlige Joseon") for Nordkorea.
Derfor kaldes det koreanske sprog Hangugo (한국어, 韓國語) eller Hangunmal (한국말) i Sydkorea og Joseonno (조선어) eller Joseonmal (조선말) i Nordkorea. Det koreanske skrift hedder Hangul (한글) i Sydkorea og Chosongul (조선글) i Nordkorea.
Sproget, der tales af koreanere, der bor på det tidligere USSRs område, har en række funktioner og adskiller sig fra de litterære standarder for det koreanske sprog, der er vedtaget i Sydkorea eller DPRK. Selvnavnet på sovjetkoreanernes sprog er Koryo Mar eller Coremar [2] (고려말). Det adskiller sig væsentligt fra standarderne for moderne koreansk og er en arkaisk dialekt i den nordlige provins Hamgyong.
Andre østasiatiske sprog, hvis terminologi også blev dannet under indflydelse af kinesisk, har deres egne analoger til navnene Joseon og Hanguk , som bruges til henholdsvis Nord- og Sydkorea: på kinesisk - Chaoxian (朝鲜) og Hango (韩国) , på japansk - Chosen (朝鮮) og Kankoku (韓国), på vietnamesisk - Chieutyen (Triều Tiên) og Hankuok (Hàn Quốc). På samme tid, for halvøen som helhed i Kina og Vietnam, bruges en analog af navnet Joseon oftere , og i Japan - Hanguk .
Både Nord- og Sydkorea bruger ordet "Korea", når de oversætter deres lands navn til russisk eller andre vestlige sprog.
Det latinske navn kan skrives "Korea" eller "Corea" [3] . Engelsk bruger nu næsten altid den første mulighed [4] ; i de romanske og keltiske sprog er det det andet.
Før Sovjetunionens sammenbrud blev begrebet "sovjetiske koreanere" meget brugt i litteraturen, herunder videnskabelig litteratur, såvel som i hverdagen, som etnonym og selvnavn. Sideløbende, men i mindre grad, blev sætningerne "Joseon saram" ("person fra Joseon") og " Koryo saram " ("person fra Koryo") brugt som et selvnavn, hvor sidstnævnte er mere udbredt og nu etableret i hverdagen. I Sydkorea kaldes de "koryoin".
I Japan kaldes lokale koreanere zainichi (在日 朝鮮人/韓国人 zainichi cho:senjin/zainichi kankokujin ) , et udtryk, der også bruges af koreanere, der bor i Japan. I Sydkorea kaldes japanske etniske koreanere "chaeil kyepo".
| Asiatiske lande : Navne | |
|---|---|
| Uafhængige stater |
|
| Afhængigheder | Akrotiri og Dhekelia Britisk territorium i Det Indiske Ocean Hong Kong Macau |
| Uanerkendte og delvist anerkendte tilstande |
|
| |