Mazandersk sprog

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 4. september 2021; checks kræver 3 redigeringer .
Mazandersk sprog

Procentdel af Mazanderan-talende efter provins i Iran (2010)
selvnavn Māzərūni مازِرونی - Mazəni مازنی
Tapəri تپری
lande  Iran ( Mazandaranprovinsen, nogle distrikter iTeheran,Golestan,Semnan,Khorasan)
officiel status Ingen
Regulerende organisation Det Lingvistiske Fakultet, Babol University
Samlet antal talere fra 3 til 4,5 millioner (indfødte), alle talere er tosprogede (den anden er farsi )
Bedømmelse 12
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Indoeuropæisk familie

iransk afdeling den nordvestlige iranske gruppe
Skrivning Arabisk -persisk ( persisk alfabet )
Sprogkoder
GOST 7,75-97 bane 535
ISO 639-1 —
ISO 639-2 ira
ISO 639-3 mzn
WALS mzn
Etnolog mzn
IETF mzn
Glottolog maza1305 og maza1291
Wikipedia på dette sprog

Mazanderansk sprog (selvnavn - Māzərūni مازِرونی - Mazəni مازنی , Tapəri تپری , مازرونی زیوون, Mazandarani eller Tabari , også kendt som Mazeniki - iransk filial , Taperki ) Det distribueres hovedsageligt i de iranske provinser Mazandaran og Golestan . Næsten alle Mazenderanere er tosprogede (det andet sprog er persisk). [1] [2] Persere kan delvist forstå tale på Mazenderan, selvom sidstnævntes grammatik og ordforråd er mere arkaisk [3] [4] [5] .

Historie

Blandt de levende iranske sprog har Mazandaran en af ​​de længste skriftlige traditioner, fra det 10. til det 15. århundrede, hvor Mazandaran nød relativ selvstændighed [6] .

Der er blevet skabt en rig litteratur på det mazanderanske sprog, især Marzban-navnet (senere blev dette værk oversat til persisk), digtet Amir Pazevari . Dog fra det femtende århundrede der var et fald i brugen af ​​det mazanderanske sprog, da den lokale administration begyndte at bevæge sig i det 17. århundrede. skiftede endelig til persisk [7] .

Det mazanderanske sprog er den nærmeste slægtning til Gilyan (Gilyaki), med betydelige ligheder i ordforråd og grammatik. Begge disse sprog faldt, i modsætning til persisk, ikke under indflydelse af nabo-arabiske og tyrkiske sprog [8] .

Grammatik

Det mazandaanske sprog er bøjningsbestemt. Der er ingen kategori af grammatisk køn. [9] Den sædvanlige ordstilling er SVO [10] .

Morfologi

Sager
sag Position Betyder
Səre-a Nominativ Hus
Səre vedr Akkusativ Hus
Səreo Vokativ O hjem!
Sərese Genitiv Huse
Səre vedr Dativ hjem
Səre Həje Ablativ Hjemme
Adjektiver
Adjektiv Position Betyder
And-e Səre Anvendelig
Gat Səre sammenlignende Stort hus
Ota Serre bestemmende Dette hus
Səre Superlativ Xaar Səre
Suffikser

Mazanderan er et syntetisk sprog, der bruger et stort antal suffikser til at danne adjektiver, verber og især substantiver. Nedenfor er et udvalg fra den persisk-mazenderanske ordbog [11] .:

Lokaliteter
Suffiks Eksempel Betyder
Kash Kharkash Et godt sted
Kel Tutkel Mulberry grænse
Ij Yoshij Yoshian
Bolle Chenarbon på en banan
Ja Səre Ja Huse
Sar Bənesar På bunden
Emner
Suffiks Eksempel Betyder
Chaf Au Chaf vandsuger
Siv Halikrush Drupelet Sælger
Su Vərgsu ulvejæger
Kaf Ukaf Hvem handler i vandet
Vej Galvej Musefinder
Yel vəngyel kapelmester

Stavning

Perso-arabisk alfabet og romanisering

Mazanderan bruger det perso-arabiske alfabet [12] .

Det latinske alfabet for Mazanderan-alfabetet blev foreslået af Jahangir Nasr Ashrafi til brug i ordbøger som en translitteration.

Indflydelse af Mazanderan på andre sprog

Moderne Iran

Der er mange virksomheder i Iran, hvis navne er dannet ud fra Mazanderanske ord.

Ikke-iranske sprog

En række Mazanderanske lån er tilgængelige i turkmenske [13] .

Noter

  1. ↑ Kalbāsi, Iran, 2004, "Gozašte-ye Naqli dar Lahjehā va Guyešha-ye Irāni", Dialectology, Journal of the Iranian Academy of Persian Language and Literature, vol. 1, nr. 2, side 66-89.
  2. ↑ アーカイブされたコピー. Dato for adgang: 7. februar 2016. Arkiveret fra originalen 21. september 2006. , s. 66).
  3. ↑ 1372, "Pishvandha-ye tasrifi va ešteqāqi dar afāl e Guyesh e Māzandarāni Kelārdašt," Majalle-ye Zabānshenāsi, sāl.1, nr.1, pp. 88-105
  4. ↑ Le Coq, P., 1989, "Les dialects Caspiens et les dialects du nordouest de l, Iran," i Schmitt, R. (red), Compendium Linguarum Iranicarum, s. 296-312, Wiesbadan.
  5. ↑ Melgounof, G., 1868, "Essai sur les dialects du Masenderan et du Guilanla pronunciation locale", Zeitschrift der Deutschen Morgenlandischen Geselaschaft, vol.xxII, pp. 195-224.
  6. ↑ G.L. Windfuhr. Nye iranske sprog: Oversigt // R. Schmitt. (Red.), Compendium linguarum Iranicarum (s. 246-49). Wiesbaden: L. Reichert, 1989.
  7. ↑ Mistet omdirigering Arkiveret 21. september 2006.
  8. ↑ Etnolograpport for sprogkode:mzn . Hentet 11. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 14. september 2012.
  9. ↑ Hun mener kun sin 'mand': . Hentet 11. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 1. februar 2012.
  10. ↑ tonekaart.ir  (utilgængeligt link)
  11. ↑ Online Mazandarani-Persisk ordbog (utilgængeligt link) . Hentet 11. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 18. maj 2007. 
  12. ↑ http://www.language-keyboard.com/resource/indo-euro/mazanderani.htm (downlink) . Hentet 11. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2006. 
  13. ↑ Jahangir Nasr Ashrafi, 2005, Dictionary of Tabari, bind 5, sammenligning mellem Mazanderani og Turkmen

Litteratur

  • Zavyalova V.I. Fonetik af de gilyanske og mazanderanske sprog. Abstrakt dis. for det akademiske Ph.d.-grad i filologi. Videnskaber / Leningrad. Leninstatens orden un-t im. A. A. Zhdanova. Leningrad, 1954.
  • Zavyalova V.I. Ny information om de iranske sprogs fonetik. Gilan og Mazanderan-sprog // Proceedings of the Institute of Linguistics of the Academy of Sciences of the USSR. Bind 6. Moskva, 1956. S. 92–112.
  • Habib Borjian, Archiv Orientálni, 2006, The Oldest Known Texts in New Tabari: The Collection of Aleksander ChodŸko , 74/2, pp. 153-171.
  • Dr. Borjian, Habib; 2006; Amir Pazevari (legendarisk digter af Mazandarani-sproget) , University of Minnesota , USA
  • Habib Borjian, Iranian Studies, 2006, En Mazandarani-beretning om Babi-hændelsen ved Shaikh Tabarsi , 39/3, pp. 381-400.
  • Habib Borjian, Guyesh-shenâsi, 2006, Tekstkilder til studiet af Tabari-sproget I. Olddocuments , no. fire.
  • Nawata, T; 1984 ; Mazandarani ; Asiatisk og afrikansk grammatisk manual, nr. 17, Tokyo , ILCAA
  • Johannes Albrecht Bernhard Dorn, 1860-66, Masanderanische Sprache (I—II/1, 3, St. Petersburg )
  • Satoko Yoshie, 1998 , Sari -dialekt (af Mazandarani-sproget) , Institut for studier af sprog og kulturer i Asien og Afrika, Tokyo, Japan [1]  (link ikke tilgængeligt) [2] [3]
  • Dr. Shokri, Guiti; 1995, Sari Dialect (af Mazandarani), Teheran, Institut for Humaniora og Kulturelle Studier.
  • Dr. Shokri, Guiti; 2006, Ramsari Dialect, Teheran, Institut for Humaniora og Kulturelle Studier.
  • Chodzko, Alexander, 1842 , Eksemplarer af den folkelige fattigdom i Persien, som findes i eventyrene og improvisationerne af Kurroglou, det nordlige Persiens bandit-minstrel; og i sangene fra folket, der bor ved Det Kaspiske Havs kyster . Mundtligt samlet og oversat, med filologiske og historiske noter, London, s. 510-517, 568-581.
  • Christensen, A.; 1995 (tr); Bidrag a la dialectologie iraniene, Dialect Guiläki de Recht , (Guyesh -e Gilaki-ye Rasht) oversat, med noter af Ja'far Khomami Zāde, Teheran.
  • DeMorgan, J., 1904 , Mission Scientifique en Perse, bind 5, Études linguistiques(I.) Dialectes du Kurds. Langues et dialects du nord de la Perse , Paris, pp. 200-246.
  • Geiger, w., &., Wilhelm Kuhn, 1898-1901; Die Kaspischen Dialekte ; Grundriss der Iranischen Philologie, 1 Band, 2 Ab., Strassburg. pp. 344-380..
  • Dorn B. (red.); 1860-1866; Kenntniss der Iranischen Srachen , St. Petersborg.
  • Lambton, AKS; 1938 , Tre persiske dialekter , London .
  • LeCoq, P.; 1989; Les dialects Caspiens et les dialects du nordouest de l, Iran i Schmitt, R. (red), Compendium Linguarum Iranicarum, pp. 296–312, Wiesbaden .
  • Makenzie, D.; 1969 ; Iranian Languages , i Sebeok, Thomas, A. (red), Current Trends in Linguistics, Vol.5, pp. 450-477, Holland. MG.
  • Melgounof, G., 1868 , Essai sur les dialects du Masenderan et du Guilanla pronunciation locale , Zeitschrift der Deutschen Morgenlandischen Geselaschaft, vol.xxII, pp. 195-224.
  • Mozaffari, M., V., 1979 , Noqandari, Langrud .
  • Nowata, T., 1948, Māzandarāni , (Asiatisk og afrikansk grammatisk manual, nr. 17), ILCAA, Tokyo .
  • Oranski, I., M., 1979 , (tr.), Moqaddame-ye Feqholloqe-ye Irani, oversat af Kešāvarz, Teheran.
  • Purriyahi, M., 1971 , Barresi-ye dastur-e Guyesh-e Gilaki-ye Rasht (A Grammatical Study of Gilaki dialect of Rasht), (Ph. D Thisis), Teheran University.
  • Sartip pur, J., 1990, Vižegihā-ye Dasturi va Farhang-e vāžehā-ye Gilaki (Grammatical Characteristics and Glossary of Gilaki), Rasht.
  • Shokri, G., 1990 , Verb Structure in Sāri dialect , Farhang, Vol.6, pp. 217–231, Institut for Humaniora og Kulturelle Studier, Teheran.
  • ----------, 1998 , Māzi -ye Naqli dar Guyeshhā-ye Gilaki va Mazandarāni (Nuværende perfekt i Gilani- og Mazandarāni-dialekter) , Nāme-ye Farhangestān, The Quarterly Journal of Iranian Academy of Persian Language and Literature , bind 4, nr. 4, Teheran .
  • ----------, 2002 , Verb Struktur i Rāmsari Dialect, Professor Jes Peter Asmussem, Mindebind, København, pp. 83-111.
  • ----------, 1356, Farhang e Semnāni, Sorxe i, Lāsgerdi, Sangsari, šahmizādi, Vezārate Farhang o Honar, Tehrān.
  • Sokolova, VS & Grjunberg, AL; 1962 ; Historien om studiet af uskrevne iranske sprog (Istorija izuchenija bespis`mennyx iranskix azykov) , lzd. AN SSSR, Moskva , s. 118-147.
  • Et manuskript af Maghamat e Hariri på arabisk med oversættelse til Mazandarani Tarjome -ye Maghamat e Hariri, Teheran , Malek bibliotek. (600AH)
  • Yoshie, Satoko, 1996 , Sāri Dialect , Iranian Studies, No.10, ILCAA, Tokyo .

Links