Russisk traditionel bolig i russisk traditionel kultur , som var udbredt tilbage i slutningen af det 19. - begyndelsen af det 20. århundrede, var en træstruktur - en hytte bygget ved hjælp af en bjælke- eller rammeteknologi.
Sjældnere, hovedsageligt i syd, var der boliger af sten, adobe [1] . Efterhånden findes den næsten aldrig i sin traditionelle form, men dens traditioner er bevaret i arkitekturen af landboliger såvel som i sommerhusbyggeri [2] .
Grundlaget for den russiske nationale bolig er et bur , et rektangulært overdækket et-værelses enkelt bjælkehus uden udhuse ( bjælkehus ) eller en hytte . Dimensionerne på burene var små, 3 gange 2 meter, der var ingen vinduesåbninger. Højden på buret var 10-12 kævler. Kassen var dækket med halm. Fra ordet bur kommer ordet celle .
Vores forfædre klatrede ind i buretSasha Black [3]
I den synodale oversættelse af Bibelen er "bur" oversat til "værelse". I modsætning til hytten kunne kassen ikke have opvarmning, og den blev ikke kun brugt til bolig, men også til opbevaring af forsyninger ( spisekammer , hvor burmanden boede, eller en lade ). Det opvarmede bur blev kaldt en hytte . Velhavende husejere kaldte et stort bur gridnitsa . Soveværelset blev kaldt en loge eller en odrina. Bozhnitsa - huskirke .
Buret blev installeret på sålen, det vil sige direkte på jorden, på pæle, snit og stubbe. Dir og stubbe - prototypen på fundamentet . Træstammerne, som i de finsk-ugriske og baltiske folks bygninger, blev bundet ind i en sky , i en prisec , i en pote , i et slot , i et overskæg . Bjælken blev bundet ind i et overskæg , ind i en bjælke , ind i en karm , ind i et hjørne . En række træstammer eller bjælker er en krone. Højden af buret blev målt i kroner, for eksempel "højde på den femte krone." Kævlerne blev lagt med mos , sådan en struktur blev kaldt "i mosen". Gulvene blev lagt på bagage eller senge. I kældrene kan gulvet være bjælke eller jord. Velhavende mennesker isolerede palæer med linned , hamp og blår af lav kvalitet . Vægge og lofter var betrukket med linned eller filt . Den indvendige udsmykning af buret blev kaldt "at klæde det indvendige". De indre vægge var beklædt med hug- eller lindebrædder . Loftet (loftet) blev lagt på måtter. Loft lavet af bjælker eller bjælker delt i to. Loftet var belagt med ler . Sigtet jord blev hældt over loftet til isolering.
Hytten er en kasse med komfur. De fattiges hytter var sorte og underjordiske, det vil sige, de var installeret lige på jorden. En fjerdedel af hyttens areal var besat af en russisk komfur , og bænke var placeret langs væggene . Der var hylder på væggene. Meget sent (XIX århundrede) kom stole og skabe ind i hyttens indre.
Vinduerne ved den sorte hytte er fra 6 til 8 tommer lange, 4 tommer brede - designet til at frigive røg. De var placeret næsten under loftet, de havde ingen rammer. Sådanne vinduer blev kaldt portage -vinduer - de var dækket af et bræt eller et særligt dæksel. For velhavende mennesker overfor hytten blev der installeret et bur med portagevinduer - en sommerbolig. Overdækket overgang mellem hytte og buroverdækning . Under buret var der en døvekælder ( mshanik ), hvori der blev holdt husdyr eller indrettet et spisekammer.
De riges hytter var hvide – med en skorsten. Under indflydelse af byen i XVIII-XIX århundreder spredte store vinduer med udskårne architraver sig.
Palæer - et sæt bygninger i en gård . Alle bygninger blev placeret i separate grupper, som var forbundet med gange eller gange. Palæerne bestod således af flere palæer. Kongerne (fyrsterne) boede på de øverste etager. De nederste etager blev først kaldt nedskæringer, og derefter kælderen. Palæerne blev bygget uden en bestemt plan. Hytter, kamre, baldakiner, verandaer blev knyttet til eksisterende bygninger efter behov, og hvor det var bekvemt for ejeren. Bygningens symmetri blev ignoreret. Store palæer blev styrket med jern : hæfteklammer, firkanter, baser og så videre. Palæerne var opdelt i:
Sovesale (senge) palæer - beboelsesrum. Normalt er der tre eller fire værelser: den forreste vestibule, korset eller bederummet og soveværelset. Ud over disse rum kunne der også være: et forrum, en baggang m.fl. Ofte havde rummene ikke særlige navne, men blev kaldt det tredje (efter forhallen og forsiden), det fjerde o.s.v. Sæbe ( bad ) var ofte placeret i kælderen i korets kamre. Halvdelen af prinsessen, børne- og slægtninges palæer var placeret adskilt fra mesterkoret og forbundet med gange og gange. De hvilende palæer var indrettet bagerst i gården.
Rastløse palæer er ikke-beboelseslokaler til højtidelige møder, receptioner, fester og så videre. De urolige palæer bestod af store rum. De var arrangeret i den forreste del af koret, foran beboelsespalæer. Det rastløse kors lokaler blev kaldt gridny, en spisehytte, et trug , et værelse. I omkring 200 år forblev Hall of the Faceted Chamber med et areal på 495 m² den største sal i russisk arkitektur.
Den tredje del af omkvædet er udhuse: stalde , lader , havnefaciliteter (vaskerier), våben, kogehytter og så videre. For at tørre tøj over havnevaskehusene blev der bygget åbne tårne.
Kælder - husets nederste etage, i kor. Tjenestefolk, børn, gårdtjenere boede i kælderen. Der var kældre i kældrene . Cowgirlen er et spisekammer med et skatkammer, det vil sige ejendom. Fyrsterne og kongerne indrettede skatkammeret i stenkirkernes kældre. Beboelseskældre med portagevinduer og brændeovne, ikke-beboelse - med blanke vægge, ofte uden døre. I dette tilfælde var indgangen til kælderen arrangeret fra anden sal.
I det 14. århundrede dukkede der små rektangulære vinduer op i de overjordiske bjælkeboliger, hvis højde var diameteren af en bjælke, skåret i to bjælker placeret over hinanden. De kaldes normalt portagevinduer , da de i gamle dage blev flyttet indefra med træplanker - portages.
Rødt vindue (også skråt vindue ) - et stort vindue med karm (karm) med glaseret indbinding . Sammenlignet med portagevinduer er røde vinduer større i størrelse (normalt mindst tre bjælker i højden), mere foran, dyrere [4] [5] . Navnet "rødt" vindue skyldtes ikke kun, at disse vinduer normalt var dekoreret med træudskæringer, men også fordi der kom meget lys ind i huset gennem sådanne vinduer.
Ikke desto mindre, i det 13.-15. århundrede, i fattige huse med en rygeovn , klarede folk sig selv uden portagevinduer, hvilket sparede varme.
Øverste værelse - et rent rum i en bondebolig blandt folkene i Østeuropa. Det øverste værelse var indrettet på anden sal - over kælderen. Selve ordet øverste rum betyder højere (jf . bjerg ), altså et højt sted. Gorenka er blevet nævnt i skriftlige kilder siden 1162.
Åh, ja, hvor Vanyushka går
langs bjergetfolkesang "Porushka-Paranya"
Det øverste rum adskilte sig fra hytten med røde vinduer. Det øverste rum adskilte sig også fra hytten med komfur . Ovnen i det øverste rum er rund eller firkantet, med fliser, som en hollandsk komfur , i hytten en russisk komfur . De øverste rum var opdelt af vægge i rum - skabe og skabe.
Svetlitsa (også lyst rum) - et rum med røde vinduer [6] . Der var flere vinduer i rummet end i det øverste rum. Svetlitsa - det lyseste, oplyste rum i boligen. Vinduerne i rummet var skåret igennem i tre eller alle fire vægge. I det øverste rum var der indrettet vinduer i en eller to vægge. Og i rummet, i modsætning til det øverste rum, er der ingen komfur, mere præcist ovnens del. Kun en varm ovnside eller skorsten, pudset og kalket eller malet. Svetlitsy blev oftest arrangeret i den kvindelige halvdel af huset. De lavede ikke mad på værelset; det var en hvid hytte, placeret på tværs af baldakinen fra den sorte; lysrummet kunne være på anden sal eller i form af et tårn, det kunne også være et separat bjælkehus. I et rent og lyst rum var de engageret i håndarbejde, hvorfor udtrykket " vævelys " blev dannet - et specielt rum eller en separat hytte, hvor håndværksvævning fandt sted.
Terem ( loft - kammer , tårn ) - den tredje (eller højere) etage i koret, placeret over det øverste rum og kælderen. I tårnene var der arrangeret røde vinduer i alle vægge. Tårnene var knyttet til tårnene - udkigsposter. Tilnavnet "høj" har altid været anvendt på tårnet. Forlystelser blev arrangeret omkring tårnene - brystværn og altaner , indhegnet med rækværk eller gitre.
Baldakin - overdækket rum (overgange) mellem bure, hytter, øverste rum. Baldakinen var en integreret del af fyrstekoret, så ofte blev det fyrstelige palads i oldtiden kaldt baldakinen, sennitsa. I det 16. og 17. århundrede var udtrykket "med suverænen på gangen" almindeligt. Sennik - uopvarmet baldakin, med et lille antal portagevinduer. Brugt som soveværelse om sommeren. Jord blev ikke hældt på taget af sennik, som det blev gjort i opvarmede rum. Senniks blev brugt til at lave en ægteseng. Jorden over hans hoved skulle ikke minde ham om den forestående død. I kvindernes halvdel af huset var baldakinen indrettet i en større størrelse. De blev brugt til pigespil og underholdning. Der blev indrettet spisekammer i entréen, tårne blev sat op over entréen og under skyggen nedenunder. Baldakinen, der er placeret uden for fællestaget, ikke dækket eller dækket af en baldakin, blev kaldt en overgang eller en veranda .
Taget var forbundet med en langsgående bjælke - en prins (prins) eller en hest (hest). Træstammer med kroge var fastgjort til denne bjælke- kyllinger . Udhæng og tagrender blev lagt på krogene af kyllingen. Taget var beklædt og dækket med bark og birkebark. I palæerne var taget indrettet med et telt - med skråninger på fire sider. En tyr blev installeret under prinsen. Tagene blev også reduceret i form af tønder og kuber. Ofte blev alle typer tagdækning kombineret i et palæ. Tage blev ofte lavet med en pause i bunden - med politifolk. Politiet kunne også være placeret mellem etager, de var lavet af brædder med en krøllet afslutning. Taget var dækket af et lille gitter, og var dækket "i skæl" fra oven. Tagdækning i skæl blev normalt malet grønt. På toppen af taget var der arrangeret en forfader - en vejrhane , udskårne kamme blev installeret på prinsen. De øverste lofter blev bygget ikke kun på fire, men også på seks og otte vægge.
Verandaen til burene blev installeret på træstammer eller på underskæringer. Stiger blev lagt på en buestreng, hvorpå der var installeret trin. De brød trappen - det vil sige, de arrangerede hvile (platforme). Trapper var næsten altid indhegnet med rækværk med balustre eller riste. I store palæer var der indrettet et skab under trappen.
Gården var omgivet af et hegn - en sæl. Forseglingen var lavet af udhuggede træstammer. Portene var monteret på pæle eller søjler. Porte i et skjold, i rige huse - i to skjolde med en port. Nogle gange blev der arrangeret tredobbelte porte - med to porte . Portene var dækket af et lille tag med politifolk (tagrender). Tagets fyrste var dekoreret med tårne, telte, tønder, udskårne kamme. Ejerens rigdom blev bedømt af de rigt dekorerede porte. Ikoner eller et kors blev installeret over porten udefra og inde. For eksempel er der over Spassky-portene til Spasskaya-tårnet en niche med et ikon af Frelseren Not Made by Hands.
Et udsigtsvindue kunne arrangeres i porten. Døveport - en port uden dekorationer og åbninger [7] .
Vindue , vindue kom af ordet øje ( øje ). De røde vindues rammer var malet med maling. På rammerne trak de en fiskepose (hvor kaviaren kom fra) - sådan et vindue blev kaldt en taske. Der blev også brugt en tyreblære, glimmer (sådanne vinduer blev kaldt glimmervinduer), olieret klæde. Indtil 1700-tallet blev glasvinduer (glasvinduer) sjældent brugt. Røde vinduer - løft og åbning, portage vinduer - åbning og glidning. Rammen af glimmerender bestod af fire metalstænger. I midten af det blybundne vindue blev det største stykke glimmer anbragt i form af en cirkel, små stykker glimmer af forskellige former og små besætninger blev placeret rundt om. I 1600-tallet begyndte man at male glimmervinduer. Glasvinduer blev lavet på samme måde som glimmervinduer: i metalramme og blybind. Der blev også brugt farvet glas med maling.
Indsatser eller skodder blev brugt til at beskytte mod kulde og vind. Indsatser var betrukket med stof, de kunne være døve eller med glimmervinduer. Om natten og i koldt vejr var vinduerne lukket indefra med bøsninger . Bøsningen er et skjold, hvis størrelse passer til vinduet. Betrukket med filt og stof. Skjoldene var simpelthen forsænket eller hængt på hængsler og lukket. Der er normalt tre vinduer på en væg. Vinduerne var behængt med gardiner lavet af taft, stof og andre stoffer. Slørene var ophængt fra tråden på ringene. Ofte blev alle tre vinduer på den samme væg rykket af et gardin.
Også vinduerne var placeret ret højt over jorden. Dette var med til at holde huset varmt, snedriverne nåede ikke vinduets niveau, og det tjente også som beskyttelse mod vilde dyr.
En hyppig udsmykning af den russiske nationale bolig var træskærerarbejde ( husudskæring ), som blev brugt til at dekorere vinduesrammer, skodder , en fronton ( bryn) og verandabalustere . Til dels lignede udskæringen slavisk broderi og tjente tilsyneladende magiske formål. Stiliserede dyr ( haner , skøjter ) blev afbildet. I form var ornamentet opdelt i geometrisk og blomstret. Det geometriske ornament bestod af romber , ligesidede kors , firkanter , trekanter, cirkler. Blomsterornamentet indeholdt mere flydende former. Ved henrettelse kunne tråden være døv og gennemgående.
Et karakteristisk træk ved den russiske bolig var gudinden i det røde hjørne , hvor ikoner ( billeder ) blev placeret. En lampada hang foran ikonerne , og selve ikonerne var nogle gange dekoreret med broderede håndklæder . Etnografer foreslår, at traditionen med det røde hjørne er af førkristen oprindelse, og tidligere, i stedet for ikoner, blev et træbillede (chock) af en brownie placeret på hylden. Et integreret træk ved den russiske bolig var en russisk komfur med en komfurbænk og planker. Bordet dækket med en dug var dekoreret med en samovar , omkring hvilken de samledes til te.
Hytten er ikke rød med hjørner, men rød med tærterfolkeligt ordsprog
Tømrere blev ofte kaldt kuttere. Lederen af tømrerens artel er tømrermesteren. Murollærling, murol [8] - arkitekt. Den fiktive ingeniør.
Prøver af russisk national arkitektur præsenteres i museer:
| Slavernes traditionelle boliger | |
|---|---|
| Proto-slaver | |
| østslaver | |
| vestlige slaver |
|
| sydslaver |
|
| russere | |
|---|---|
| Folklore | |
| kultur | |
| Liv og ritualer | |
| Religion | |
| selvbevidsthed | |
| Politik | |
| Data | |
| Fulde navn | |