Apostolsk trosbekendelse

Apostolsk trosbekendelse

Apostlene skriver trosbekendelsen, inspireret af Helligånden.
Miniature fra et manuskript fra det 13. århundrede
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Den apostolske trosbekendelse ( lat.  Symbolum Apostolorum, Credo Apostolorum ) er en gammel kristen trosbekendelse . Går tilbage til den gamle romerske trosbekendelse . Den moderne form er registreret for første gang i det 6. århundrede i optegnelsen om Cæsar af Arles, men dens ældre oprindelse er ikke i tvivl, da den blev brugt af den romerske kirke i dåbens sakramente fra de første århundreder af kristendommen . Det kaldes apostolisk, fordi det er en af ​​de ældste trosbekendelser, og indeholder elementer, der går tilbage til den apostolske prædiken .

Teksten til det apostoliske symbol har altid været udbredt i den vestlige kirke og bruges nu i tilbedelsen af ​​den romersk-katolske , anglikanske og nogle andre protestantiske , såvel som ortodokse kirker af den vestlige ritual . Det er også en del af rosenkransbønnen .

For forskellen mellem den apostoliske trosbekendelse og den nikenske-tsaregradske trosbekendelse, se artiklen Den nikenske-tsaregradske trosbekendelse .

Tekst

Græsk tekst

Πιστεύω εἰς θεòν πατέρα παντοκράτορα, ποιητὴν οὐρανοῶ καγῶ κα.

Καὶ εἰς Ἰησοῦν Χριστòν, υἱὸν αὐτοῦ τòν μονογενῆ, τòν κύριον ἡμῶν, τòν συλληφθέντα ἐκ πνεύματος ἁγίου, γεννηθέντα ἐκ Μαρίας τῆς παρθένου, παθόντα ὑπὸ Ποντίου Πιλάτου, σταυρωθέντα, θανόντα, καὶ ταφέντα, κατελθόντα εἰς τὰ κατώτατα, τῇ τρίτῃ ἡμέρᾳ ἀναστάντα ἀπò τῶν νεκρῶν , ἀνελθόντα εἰς τοὺς οὐρανούς, καθεζόμεζνον δν δε doD θεοῦ πατρὸς παντοδυνάμου, ἐκεῖθεν ἐρχόμενον κρῖναι ζῶντας

Πιστεύω ἰς τò τ π τμα τò ἅγιον, ἁγίαν καθολικὴν ἐκκλησίαν, ἁγίων κοινωνίαν, ἄφεσιν ἁμαρτιῶν, σαρκὸς ἀνάνίαν, ζ anset. Αμήν.

Latinsk tekst

Credo i Deum Patrem omnipotentem, creatorem caeli et terrae.

Et i Iesum Christum, Filium eius unicum, Dominum nostrum, qui conceptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine, passus sub Pontio Pilato, crucifíxus, mortuus, et sepultus, descendit ad inferos, tertia die resurrexit a mordittuis ad caelosc,en sedet ad dexteram Dei Patris omnipotentis, inde venturus est judicare vivos et mortuos.

Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclesiam catholicam, sanctorum communionem, remissionem peccatorum, carnis resurrectionem, vitam aeternam. Amen. [en]

Kirkeslavisk tekst

Vѣ́рꙋyu in bg҃a ѻ҆ц҃а̀ almægtig, skaberen af ​​nb҃ꙋ og jorden.

I҆ i і҆i҃sa хрⷭ҇т̀, сн҃а є҆гѡ̀ є҆҆҆҇а af vores. и҆́же зача́тсѧ ѿ дх҃а ст҃а, роди́сѧ ѿ мр҃і́и дв҃ы, пострада̀ при понті́йстѣмъ пїла́тѣ, распѧ́тъ ᲂу҆́мре и҆ погребе́нъ, сни́де во а҆́дъ и҆ въ тре́тїй де́нь воскрⷭ҇е и҆з̾ ме́ртвыхъ, взы́де на нб҃са̀, сѣ́де ѡ҆деснꙋ́ю бг҃а ѻ҆ц҃а̀ вседержи́телѧ, па́ки прїи́детъ сꙋди́ти живы̑мъ и҆ мє́ртвымъ.

Vѣ́рꙋyu i dh҃a st҃ago, st҃ꙋ́ю katedralen ꙋю цр҃ковь, st҃ykh ѻ҆҆шнїнїе, ѿпꙋ schenї greѣkhѡ́ї greѣkhѡv́ѣnъ, telesemv. Aimin.

Russisk tekst

Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader , himlens og jordens skaber.

Og i Jesus Kristus , hans eneste søn, vor Herre, som blev undfanget af Helligånden , født af Jomfru Maria , led under Pontius Pilatus , blev korsfæstet, døde og begravet, steg ned til helvede , opstod fra de døde på den tredje dag , steg op til himlen og sidder Gud den Almægtiges højre hånd, derfra vil han komme for at dømme levende og døde.

Jeg tror på Helligånden, den hellige universelle kirke, de helliges fællesskab, syndernes forladelse, legemets opstandelse, evigt liv. Amen. [en]

Symbolet og apostlene

Ifølge gammel legende, da apostlene var ved at skilles og spredes, følte de behov for at blive enige om indholdet af det budskab, de ville forkynde. Denne begivenhed siges at have været oprindelsen til den apostolske trosbekendelse. En version af historien ligner scenen i Johannes 20:29 . Hun fortæller, hvordan hver af de tolv, optændt af Helligånden, ydede et personligt bidrag til trosbekendelsen:

Peter sagde: "Jeg tror på Gud, den almægtige Fader... himlens og jordens skaber"... Andreas sagde: "Og i Jesus Kristus, hans søn... vor Herre"... sagde Jakob : "Som blev undfanget af Helligånden... født af Jomfru Maria”… Johannes sagde: “Lidt under Pontius Pilatus … blev korsfæstet, døde og begravet”… Thomas sagde: “Han steg ned til helvede … på den tredje dag stod han op fra de døde”… Jakob sagde: “Han steg op til himlen … han sidder ved Gud, den Almægtige Faders højre hånd"... Filip sagde: "Derfra vil han komme dømme levende og døde"... Bartholomew sagde: "Jeg tror på Helligånden"... Matthæus sagde: "Den Hellige Økumeniske Kirke … de helliges fællesskab”… Simon sagde: “Syndernes tilgivelse”… Thaddeus sagde: “Kroppens opstandelse”… Matthias sagde: “Evigt liv”.

Selvom historien havde alle kendetegnene for en from fiktion, var den udbredt i middelalderens Europa. [2]

Originaltekst  (engelsk)[ Visskjule]

Ifølge en gammel legende, da apostlene var ved at skilles og gå hver til sit, følte de behov for at blive enige om indholdet af det budskab, de ville forkynde. Anledningen siges at have været oprindelsen til "den apostolske trosbekendelse". En version af historien minder om scenen i Johannes 20:29. Den fortæller, hvordan hver af de tolv, optændt af Helligånden, ydede et personligt bidrag til trosbekendelsen:

Peter sagde: "Jeg tror på Gud, den almægtige Fader... himlens og jordens skaber"... Andreas sagde "og på Jesus Kristus, hans søn... vor eneste Herre"... Jakob sagde "som blev undfanget af Helligånden... født af Jomfru Maria "... Johannes sagde "led under Pontius Pilatus... blev korsfæstet, død og begravet"... Thomas sagde "steg ned til helvede... på den tredje dag opstod fra de døde"... Jakob sagde "opsteg til himlen... sidder ved Guds højre hånd den almægtige Fader"... Filip sagde "derfra vil han komme for at dømme levende og døde"... Bartholomew sagde "Jeg tror på Helligånden"... Matthæus sagde "den hellige katolske kirke... de helliges fællesskab"... Simon sagde "den syndernes forladelse"... Thaddeus sagde "kødets opstandelse"... Matthias sagde "evigt liv".

Selvom historien havde alle præg af from fiktion, vandt den bred accept i middelalderens Europa. [2]

Noter

  1. ↑ 1 2 Den katolske kirkes katekismus. Kompendium . - M . : Åndeligt bibliotek, 2007. - S. 29. - ISBN 5942700486 . Arkiveret 15. februar 2015 på Wayback Machine
  2. ↑ 1 2 Berard L. Marthaler. Trosbekendelsen: Den apostolske tro i nutidig teologi . - Treogtyvende publikationer, 1993. - 484 s. — ISBN 9780896225374 . Arkiveret 8. juli 2020 på Wayback Machine

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
 kristne trosbekendelser