Autonome Socialistiske Sovjetrepublik Volga-tyskere

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 25. maj 2022; checks kræver 6 redigeringer .
Autonome Socialistiske Sovjetrepublik Volga-tyskere
Autonome Sozialistische Sowjetrepublik der Wolgadeutschen
Flag Våbenskjold
51°27′25″ N sh. 46°06′29″ in. e.
Land
Adm. centrum by Engels
Historie og geografi
Dato for dannelse 19. december 1923
Dato for afskaffelse 28. august 1941
Firkant 27.400 km²
Befolkning
Befolkning 606 532 (1939) pers.
officielle sprog russisk ,
tysk
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Den autonome socialistiske sovjetrepublik Volga-tyskerne ( ASSR NP , tysk:  Autonome Sozialistische Sowjetrepublik der Wolgadeutschen ) er et nationalt selvstyre for Volga-tyskerne , der eksisterede som en del af RSFSR fra 19. december 1923 til 28. august 1941 .

Det blev dannet på grundlag af Volga-tyskernes arbejderkommune , der har eksisteret siden 19. oktober 1918 .

Tysk immigration til Rusland

I 1762 og 1763 inviterede kejserinde Catherine II gennem sine manifester indbyggere i europæiske lande til at flytte til Rusland og slå sig ned på bredden af ​​Volga-floden . Tusindvis af indbyggere fra de tyske stater ( Hessen , Baden , Sachsen , Holsten , Mainz og andre), besiddelser fra Habsburgerne , Schweiz , Holland , Frankrig , Danmark , Sverige og andre europæiske lande reagerede på invitationen .

Fra 1764 til 1768 blev der dannet 106 genbosættelseskolonier i Volga-regionen på de moderne Saratov- og Volgograd - regioners territorier, hvor 25.600 mennesker boede. I begyndelsen af ​​det 20. århundrede var der 190 kolonier i Volga-regionen med en befolkning på 407,5 tusinde mennesker, for det meste tyskere , som siden slutningen af ​​det 19. århundrede officielt blev kaldt "Volga-tyskere" eller " Volga-tyskere " ( tysk:  die Wolgadeutschen )

Kort historie og administration

Den 19. oktober 1918 blev den første autonome region i RSFSR dannet ved et dekret fra RSFSR 's Folkekommissærs råd fra en del af territorierne i provinserne Saratov og Samara - Volga-tyskernes  autonome region (den autonome region i RSFSR). navnet "Volga-tyskernes arbejdskommune" blev også brugt) med det administrative center i byen Saratov (fra 19. oktober 1918 til maj 1919), derefter blev byen Marksstadt det administrative center (fra maj til 4. juni 1919 den hed Ekaterinenstadt). Den 24. juli 1922 blev den autonome regions administrative centrum overført til byen Pokrovsk ( tysk : Kosakenstadt , i 1931 omdøbt til byen Engels , tysk : Engels ), som blev annekteret til selvstyret den 22. juni.   

Den tyske selvstyrende region Volga omfattede 3 amter ( Golokaramyshsky med et center i landsbyen Goly Karamysh , Ekaterinenshtadtsky med et center i byen Ekaterinenstadt og Rovno  - med et center i landsbyen Rovnoy ), den 22. juni 1922, Pokrovsky amtet med byen Pokrovsk blev inkluderet i den autonome region , som blev en administrativ centrum for den autonome region.

Den 19. december 1923 blev Volga Germans AO omdannet til Volga Germans Autonomous SSR med et areal på 28.200 km2 og 576.000 indbyggere (1933).

Fra 1928 til 1934 var ASSR NP en del af Nedre Volga-regionen og Nedre Volga-territoriet i RSFSR.

Den 1. april 1932 besluttede den all-russiske centrale eksekutivkomité at "liste Yagodno-Polyansky-regionen inden for de eksisterende grænser af Nedre Volga-territoriet i Volga-tyske ASSR " [1] .

Fra 1934 til 1936 - som en del af Saratov-territoriet i RSFSR.

Ifølge USSR's forfatning (grundlov) , der blev vedtaget den 5. december 1936, blev Volga-tyske ASSR udelukket fra Saratov-territoriet, som blev omdannet til Saratov-oblasten .

I 1939 var omkring 60% af befolkningen i ASSR Volga-tyskere (derudover boede og arbejdede et betydeligt antal Volga-tyskere, især dem med højere uddannelse og industrielle specialiteter, i byen Saratov, hvor de udgjorde en betydelig andel af lærerpersonalet på højere og sekundære uddannelsesinstitutioner og industriarbejdere).

Den 1. januar 1941 omfattede den autonome sovjetiske socialistiske republik Volga-tyskerne byen Engels og 22 kantoner : Balzersky , Gmelinsky , Gnadenflursky , Dobrinsky , Zelmansky , Zolotovsky , Ilovatsky , Kamensky , Krasnoyarsky , Krasnoyskutsky , Krasnoyskutsky , Krasnoyskutskij Marksstadtsky , Pallasovsky , Staro - Novsky , Unterwalden , Fedorovsky , Frankish , Eckheim og Erlenbach .

Befolkning

Den 12. juni 1924 blev tysk etableret som erhvervslivets andet sprog og som undervisningssprog i skolerne. På det tidspunkt begyndte opførelsen af ​​offentlig uddannelse blandt Volga-tyskerne og oprettelsen af ​​det statslige forlag for Volga-tyskerne ASSR i et hurtigt tempo.

Volga-tyskernes ASSR var en af ​​de første autonome republikker med fuldstændig læsefærdighed i USSR: I NP's ASSR var der 171 nationale gymnasier, 11 tekniske skoler, 3 arbejderskoler, 5 universiteter. Derudover var der 172 kollektive bondegårdsklubber, kulturhuse, det tyske nationalteater og et børneteater. 21 aviser blev udgivet på tysk [2] .

Den nationale sammensætning af Volga-tyskernes ASSR ifølge folketællingerne fra 1926 og 1939
Nationalitet Nummer (1926) % (1926) Nummer (1939) % (1939)
tyskere 379 630 66,42 % 366 685 60,46 %
russere 116 561 20,39 % 156 027 25,72 %
ukrainere 68 561 11,99 % 58 248 9,6 %
kasakherne 1353 0,24 % 8988 1,48 %
tatarer 2109 0,37 % 4074 0,67 %
Mordva 1429 0,25 % 3048 0,5 %
hviderussere 159 0,03 % 1636 0,27 %
kinesisk 5 0 % 1284 0,21 %
jøder 152 0,026 % 1216 0,20 %
Andet 1619 0,28 % 5326 0,88 %
i alt 571 578 (100,00 %) 606 532 (100,00 %)

Politisk struktur

Det øverste statsmagtsorgan for ASSR NP var den centrale eksekutivkomité for Volga-tyskernes sovjetter ASSR (siden 1937 - Volga-tyskernes øverste sovjet ASSR ), som var et lovgivende (repræsentativt) organ, dannet siden 1937 d. grundlaget for folketingsvalg. Præsidiet for den centrale eksekutivkomité for ASSR NP (siden 1937 - præsidiet for den øverste sovjet af ASSR NP) arbejdede på permanent basis, de resterende medlemmer af den centrale eksekutivkomité (siden 1937 - deputerede for den øverste sovjet) samles til sessioner 10-12 gange om året .

Den udøvende magt blev ledet af Rådet for Folkekommissærer (SNK) i ASSR NP, bestående af otte folkekommissariater: indre anliggender, retlige anliggender, sundhed, uddannelse, finans, landbrug, arbejdskraft, social sikring samt arbejdernes og bondeinspektion og nationaløkonomirådet.

Forfatning

Den 31. januar 1926 vedtog den tredje sovjetkongres i ASSR NP udkastet til forfatning (grundlov) for den autonome socialistiske sovjetrepublik Volga-tyskerne, som gentog bestemmelserne i dekretet fra den all-russiske centraleksekutivkomité om dannelsen af ​​Volga-tyskernes ASSR. Det sikrede frivilligheden af ​​ASSR NP's indtræden i RSFSR. ASSR NP var "fri til at bestemme formen for forbindelserne med de all-russiske centrale myndigheder i RSFSR", mens de "stolte på sin ret til autonomi" i overensstemmelse med RSFSR's forfatning (grundlov). Som i dekretet fra Sovjets alrussiske centrale eksekutivkomité om dannelsen af ​​ASSR NP, indeholdt forfatningen en beslutning om lighed i forhold til befolkningens sammensætning af de tyske , russiske og ukrainske sprog. Dette betød, at den officielle journalstyring i hvert distrikt blev udført på sproget for den befolkning, der udgjorde flertallet i det. Ligesom udkastene til forfatninger for alle andre autonome SSR'er inden for RSFSR, blev udkastet til forfatning (grundlov) for den Volga-tyske ASSR ikke godkendt af den all-russiske centraleksekutivkomité for sovjetter ( VTsIK ), som var fastsat i forfatningen ( Grundlov) i RSFSR.

Ifølge USSR's forfatning (grundlov) af 1936 og forfatning (grundlov) for RSFSR af 1937 blev ASSR NP udelukket fra Saratov-territoriet , som blev omdannet til Saratov-oblasten .
Den 29. april 1937 vedtog anden fase af den ekstraordinære 10. sovjetkongres i ASSR NP forfatningen (grundloven) for den autonome sovjetiske socialistiske republik Volga-tyskerne, som den 2. juni 1940 blev godkendt af loven af RSFSR.

Kulturbygning

Den 9. juli 1925 blev Centralmuseet for Volga-tyske ASSR åbnet i selvstyrehovedstaden, byen Pokrovsk (det blev afskaffet i august 1941).

Siden 1918, først i Saratov og derefter i Pokrovsk, blev der udgivet en avis - organet for RCP's regionale udvalg (b), den regionale komité af råd (siden 1923 - den centrale eksekutivkomité for den Volga-tyske ASSR, siden 1938 - Præsidiet for den øverste sovjet af Volga-tyske ASSR) og Pokrovsky (siden 1931 - Engels) byudvalg for RCP (b) og eksekutivkomiteen for byrådet for arbejderdeputerede - " Nachrichten " (tysk version af avisen "Bolshevik").

Blandt Volga-tyskerne var fremragende kunstfolk. Blandt dem er kunstneren Yakov Yakovlevich Weber .

Chefer for højere myndigheder

Lederne af det øverste udøvende organ

Formand for Volga-regionens kommissariat for tyske anliggender

Formand for VRC JSC

Formænd for AO-rådenes forretningsudvalg

Formænd for den centrale eksekutivkomité for Sovjet i ASSR

Formænd for præsidiet for den øverste sovjet af ASSR

Regeringschefer

Formænd for Rådet for Folkekommissærer i ASSR

Ledere af NKVD-afdelingen (folkekommissærer for indre anliggender)

Likvidation

Umiddelbart efter starten af ​​Anden Verdenskrig fulgte ingen sanktioner mod tyskerne i ASSR, da den sovjetiske ledelse stadig havde håb om et hurtigt nederlag af Wehrmacht . Da det blev klart, at fronten hurtigt bevægede sig mod øst, blev alle tyskerne i Volga-regionen deporteret til den kasakhiske SSR , Altai og Sibirien ved dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet den 28. august 1941 [9] .

Udvisningsproceduren var en klar, allerede gennemarbejdet procedure ( udsættelse af finner, polakker, litauere, letter, estere, koreanere osv. ). En retskendelse blev udstedt og et registreringskort blev udfyldt for hver fraflyttet familie, og familiens overhoved blev advaret om ansvaret for at unddrage sig udvisning. Det var tilladt at tage personlige ejendele, mindre inventar og mad med sig, men i alt højst 1 ton per familie. I alt blev 438,7 tusinde mennesker smidt ud af regionen, herunder 365,8 fra ASSR NP, 46,7 fra Saratov-regionen og 26,2 tusinde fra Stalingrad-regionen. [10] I efteråret 1941 blev Volga-tyskerne deporteret, hvoraf en betydelig del blev deporteret til nabolandet Kasakhstan .

Området for Volga-tyskernes ASSR blev opdelt ved dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet af 7. september 1941 mellem Saratov -regionerne (15 kantoner) og Stalingrad -regionerne (7 kantoner).

Det første forsøg på at gendanne ASSR NP

I 1960'erne opstod der blandt sovjettyskerne utilfredshed med deres position som begrænset til at forlade bosættelsesstederne og manglende evne til at vende tilbage til Volga-regionen. 20 år efter krigens afslutning, i 1965, fik det en konkret form, da en delegation blev sendt til Moskva med krav om genoprettelse af NP ASSR. Men først den 3. november 1972 blev dekretet fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet udstedt, som fjernede alle restriktioner fra tyskerne ved valg af bopæl. Det var først i 1978, at myndighederne var modne til at vende tilbage til spørgsmålet om tysk selvstyre. En regeringskommission specielt oprettet til dette besluttede, at det ikke var tilrådeligt at etablere den tyske autonome sovjetiske socialistiske republik i Volga-regionen, "da den tyske befolkning faktisk ikke bor her og ikke har nogen historiske rødder i dette område." Til gengæld foreslog lederen af ​​KGB , Yuri Andropov, oprettelsen af ​​en autonom republik i Kasakhstan, hvor mere end halvdelen af ​​tyskerne i USSR boede, næsten en million mennesker. I juni 1979 trådte dette initiativ, støttet af generalsekretær Leonid Brezhnev , i kraft på et møde i CPSUs centralkomités politbureau i Moskva. Området med tysk autonomi skulle være 46 tusinde kvadratmeter. km, og befolkningen er 202 tusinde mennesker. Det var hensigten at gøre byen Yereymentau , der ligger 130 kilometer nordøst for Tselinograd , til dens hovedstad .

Imidlertid viste efterfølgende begivenheder, at ideen om at skabe en tysk autonomi i Kasakhstan ikke var tilstrækkeligt udviklet og forberedt. Samtidig tog myndighederne ikke hensyn til tyskernes ønsker om selvstyrestedet. Den første sekretær for Krasnoznamensky District Party Committee i Tselinograd-regionen Andrey Brown , som blev udpeget af myndighederne til at være leder, mindede om: "Alt blev gjort som altid: hemmeligt, klodset uden at tage hensyn til lokalbefolkningens mening uden at tage højde for historiske faktorer. Det var på disse steder, at folkets batyr Bogenbay , en af ​​lederne af kampen mod Dzungars, levede og døde. Den 16. og 19. juni 1979 blev demonstrationer af protest fra indfødte kasakhere holdt på Lenin-pladsen i Tselinograd , støttet af folk af andre nationaliteter. Myndighederne satte sig pludselig i bagsædet og begyndte at forsikre befolkningen om, at ingen planlægger at skabe en tysk republik her. Planen blev hurtigt opgivet for at undgå et optøjer [11] .

Et forsøg på at genoprette ASSR NP: VOSN "Vozrozhdenie"

I slutningen af ​​1980'erne, med væksten i den nationale bevægelse af sovjettyskere, var der et nyt forsøg på at genoprette Volga-tyskernes ASSR [12] . Ved stiftelseskonferencen den 28.-31 . marts 1989 i Moskva [13] blev All-Union Society of Soviet Germans "Renaissance" officielt formaliseret - All-Union offentlige national-politiske organisation af sovjettyskere , som eksisterede fra 1989 til 1993. Grundlaget for dets oprettelse var den 3., 4. og 5. delegation af sovjettyskere til Kreml (henholdsvis april, juli og oktober 1988) [14] . I 1991 forenede VOSN Vozrozhdenie allerede mere end 100 tusinde mennesker i sine rækker, og ledelsen af ​​organisationen havde al mulig grund til at sige, at det på det tidspunkt var den mest massive organisation efter CPSU [15] . Hvis vi ikke tager hensyn til religiøse organisationer, især All-Union Council of Churches of Evangelical Christian Baptists.

Se også

Litteratur

Noter

  1. Om overførsel af Volga-tyskerne i Nedre Volga-territoriet i Yagodno-Polyansky-distriktet til ASSR . Dato for adgang: 1. december 2012. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016.
  2. Russiske tyskeres historie ASSR NP. . Arkiveret fra originalen den 12. juni 2008.
  3. 1 2 3 Autonome republikker inden for RSFSR- arkivkopien dateret 15. februar 2022 på Wayback Machine  (eng.)
  4. ASSR Volga-tyskere . Arkiveret fra originalen den 21. september 2009.
  5. NKVD-ledelse (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 16. februar 2016. Arkiveret fra originalen 29. november 2016. 
  6. Geschichte Der Wolgadeutschen = Lexikon: Vladimir Dahlinger . Hentet 15. februar 2016. Arkiveret fra originalen 23. februar 2016.
  7. Petrov N.V. Hvem ledede statssikkerhedsagenturer, 1941-1954 [opslagsbog] / International Society "Memorial", RGASPI, Statsarkivet i Den Russiske Føderation, Centraladministrationen af ​​FSB i Rusland. - M . : "Links", 2010. - 1008 s., ill. — ISBN 5-7870-0109-9 . — Elektronisk ressource (scanning, *.pdf): på library.khpg.org Arkivkopi dateret 1. november 2019 på Wayback Machine .
  8. UNKVD - NKVD ASSR Volga-tyskere . Dato for adgang: 16. februar 2016. Arkiveret fra originalen 24. februar 2016.
  9. Dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet "Om genbosættelse af tyskere, der bor i Volga-regionen" . Hentet 12. oktober 2011. Arkiveret fra originalen 29. december 2016.
  10. P. Polyan "Ikke ved valg: historien om deportationerne af folkene i USSR" (utilgængeligt link) . Hentet 11. oktober 2013. Arkiveret fra originalen 14. november 2012. 
  11. Hvorfor kasakherne gjorde oprør mod skabelsen af ​​tysk selvstyre i 1979 . Hentet 29. november 2019. Arkiveret fra originalen 22. februar 2019.
  12. Offene Tribüne / Åben Tribune - Journalistiske undersøgelser / BNS-Ermittlungen - D.Kurier / Russlanddeutsche Allgemeine . Arkiveret fra originalen den 4. juni 2016.
  13. G. G. Grout "Hvordan VOSN "Renaissance" del 1 blev skabt" . Arkiveret fra originalen den 27. maj 2014. , Sovjettyskernes hjemmeside "Genosse", 2. marts 2013
  14. G. G. Grout "Delegationer af tyskerne til Kreml" . Arkiveret fra originalen den 27. maj 2014. , Sted for de sovjetiske tyskere "Genosse", 3. december 2012
  15. G. G. Grout "How the VOSN" Revival "Del 3" blev skabt . Arkiveret fra originalen den 28. maj 2014. , Sovjettyskernes websted "Genosse", 3. marts 2013

Links