Litteraturen i Bashkortostan er litteraturen fra den multinationale Republik Bashkortostan. Det stammer fra mundtlig folkekunst, har en rig historie, er kendetegnet ved en række genrer og tendenser, gensidig berigelse af nationale kulturer. Litteraturen var påvirket af den politiske situation i landet.
"Mit kære land, Søde floder, marker Birk og Blackthal, Opløftet Ural til himlen, - Jeg har en drøm: Syng mit fædreland. ... Over lysningernes vidder Min Ural, min kæmpe! Alligevel er jeg ikke alene: En lille brise blæser Han vil bringe mig nyheder Om den indfødte side Om kendte steder Om honningkilder, Om jorden, hvor han rejste sig til himlen Min smukke mand, min Ural, Han bringer nyheder til mig." Salavat Yulaev . "Hjemland"'Kilderne til bashkirsk litteratur er gamle tyrkiske skrevne monumenter såsom Orkhon-Yenisei-inskriptionerne og håndskrevne værker fra det 11. århundrede på det tyrkiske sprog ("Divanu lugat at-Turk" af M. Kashgari , "Kutadgu bilik" af Y. Balasaguni ) .
Oprettelsen af Bashkirs skriftlige litteratur blev forudgået af mundtlig folkekunst. Bashkirerne havde en rig folklore. De gamle bashkirers syn på naturen, deres livserfaring og moralske idealer blev afspejlet i værkerne af mundtlig folkekunst. Genresammensætningen af værkerne er forskelligartet: episk og eventyr, legender og legender, kubairs (heltefortællinger), gåder, sange , lokkemad , ghazal , madhiya, marsia, qasida, dastan , hikmat, qissa, hikayat, nazim, nasihat, munajaty, gazelle, masnavi, kitga, parsa, neser, masal, latifa, sayahatname, shezhere, tauarih , hitap, maktub , name og mange andre.
Bashkir-folkekunst inkluderer eposerne " Ural-Batyr ", " Akbuzat ", " Zayatulyak og Khuukhylu ", " Kara-Yurga ", " Akhak-Kola ", "Kungyr-buga" , Alpamysh og Barsynkhylu , historiske og hverdagssange, lokkemad , eventyr og sagn, hvoraf mange blev overført mundtligt. Salavat Yulaevs digte tilhører mundtlig folkekunst . Forfatterne fra det 18.-19. århundrede T. Yalsygula Al-Bashkordi , G. Sokroy , Sh. Ya. Zaki , G. Salikhov skabte hovedsageligt åndelig poesi forbundet med religiøs bevidsthed. Oplysningsideer blev afspejlet i forfattere og videnskabsmænds skrifter fra 2. halvdel af det 19. århundrede: M. K. Akmulla , M. Umetbaev , M. Bekchurin (Bikchurin, Biksurin) og andre. Den religiøse oplysnings originalitet blev manifesteret i forhold til løsningen af sociale problemer. I R. Fakhretdinovs værker ("Asma", "Salima", "Familie", "Instruktioner") fordømmes grådighed og uvidenhed. Ifølge hans konklusioner er umoralske handlinger også iboende hos rige mennesker.
Bashkirske oplysningsdemokrater Mukhametsalim Umetbaev (1841-1907), Miftahetdin Akmulla (1831-1895), Mazhit Gafuri (1880-1934), Shaikhzada Babich (1890-1919), Daut Yulty (18383-1893) udsatte sociale problemer, udsatte sociale problemer for dem var måden at udjævne modsætninger uacceptabel.
I begyndelsen af det 20. århundrede (1906) udkom en national [1] tatarisk presse i Bashkiria, først i Orenburg ( magasinerne Shura , Din ve megishet, Chukech), derefter i Ufa (avisen Tormysh, 1913-18) [ 2] . Mange bashkiriske digtere, prosaforfattere, dramatikere blev udgivet i tatariske magasiner, aviser udgivet i mange byer i landet, inklusive Ufa (der var ingen periodisk presse på bashkirsproget), udgav deres bøger på tatariske forlag. [3]
Mange værker om Bashkiria blev skabt af russiske forfattere fra det 19.-20. århundrede - A. S. Pushkin, M. Yu. Lermontov (den ufærdige roman Vadim), S. T. Aksakov , V. I. Dal , D. N. Mamin-Sibiryak , P M. Kudryashev, M. L. P. M. Kudryashev, V. S. Yumatov, V. S. Losievsky [4] , M. L. Mikhailov, M. V. Avdeev, Anatoly Rybakov (romanen "Aske og aske). De afspejler bashkirernes historie og kultur, deres kamp mod tsarismen og udenlandske angribere. Den historiske roman af S. Zlobin "Salavat Yulaev" (1929) kom ind i statskassen af russisk litteratur.
De første bashkirske forfattere og digtere i det 20. århundrede var Sh. Babich , Kh. Gabitov , D. Yulty , S. Mryasov , K. Idelguzhin , T. Yanabi (Kalimullin), G. Amantai , Zaini, Davletshin og andre. offentliggjort i avisen " Bashkurdistan " siden 1924. I form af separate bøger - fra 1923.
I begyndelsen af det 20. århundrede optrådte bashkirske forfattere Mazhit Gafuri også i litteraturen i Bashkiria , forfattere - deltagere i borgerkrigen: Garif Gumer , B. Z. Ishemgulov , Tukhvat Yanabi , Imai Nasyri og andre. De første værker af Komsomol-digteren Shamun Fidai, Yarly Karim, den bolsjevikiske publicist Sh. A. Khudaiberdin .
På scenerne i Bashkir-teatrene blev iscenesat: dramaet om M. Burangulov "Ashkadar" (1920) og den musikalske komedie af dramatikeren og komponisten H. K. Ibragimov "Sko" (1921), der latterliggjorde borgernes og købmændenes skikke. I 1920 skrev D. I. Yulty skuespillet Karagul om det bashkiriske arbejdes kamp for frihed. Bashkir-poesi legemliggjorde tankerne og følelserne hos en arbejdsmand, der blev herre over sin egen skæbne: samlingerne af M. Gafuri, S. F. Kudash , G. Gumer, T. Yanabi og andre. I slutningen af 20'erne, unge forfattere Sagit Agish , Gabdulla Amantai , Ali Karnai , Rashit Nigmati , Tazhi Mukhitdin , Gainan Khairi og andre; heltene i deres værker er ungdommen, Komsomol, kæmpere for et nyt liv.
I vendepunktet blev sådanne skikkelser af Bashkir-kulturen som Zaki Validi , Abdulkadir Inan , Galimyan Tagan , Mukhametsha Burangulov dannet. Zaki Validi (1890-1970) - lederen af den nationale bashkiriske bevægelse, en af grundlæggerne af bashkirernes autonomi, som skrev hundredvis af værker om de tyrkiske folks historie og kultur, herunder bashkirerne. Abdulkadir Inan (1889-1974) er en forsker, der har investeret meget arbejde i turkologisk videnskab. Mukhametsha Burangulov (1888-1968) er en fremragende bashkirisk folklorist, takket være hvis utrættelige arbejde det var muligt at bevare perlerne i Bashkir-epos.
I 1930'erne begyndte fremkomsten af Bashkir-litteraturen i Bashkiria. Litteraturen udviklede sig langs den socialistiske realismes vej. Romaner og romaner af S. Agish , B. G. Bikbay , af M. G., digteA. M. Tagirov, S. F. Kudash, I. Nasyri,A. Karnaya,. L. DavletshinaKh af S. M. Miftakhov . Væksten af industrien i Bashkiria, dannelsen af arbejderklassen afspejles i A. Karnays essay "Ishimbay". (1935), i A. M. Tagirovs historie "The Blood of Machines" (1934), i vers af Rashit Nigmati , Kadyr Dayan , Salakh Kulibay . Digterne Batyr Valid , Maqsud Syundukle, Muslim Marat og andre kom ud med poetiske værker om arbejderklassen. modtog temaet for revolutionen og borgerkrigen: romanerne af A. M. Tagirov ("Soldater", del 1-2, 1931-33, "Røde garder", 1934, og "Red Army Men", 1936), D. I. Yulty ( "Blod", 1934), I. Nasyri ("Kudey", 1936), historier af A. Karnay, Kh. B. Mukhtar, I. Nasyri, Ch. Kh. Khanov, B. Kh. Khasan og andre. Humor og satire udvikler sig: historier af Sagit Agish, historier af Gubai Davletshin, Bulat Ishemgulov, Kirei Mergen, Tukhvat Yanabi, digte af Gainan AmiriGainan Amiri. Digtets genre blev udbredt: "Shunkar" (1936) og "Child" (1939) af G. Salyama , "Beautiful valleys of Ak-Ideli" (1939) af R. Nigmati , "Country of winners" (1935) af T. Yanabi m.fl. Skuespil af S. M. Miftakhov, B. G. Bikbay, K. Kh. Dayan, N. K. Karip dukkede op .
Under den store patriotiske krig udviklede poesi sig. Bøger af T. G. Arslan, A. M. Valeev, M. S. Karim , H. K. Karim , N. N. Najmi , R. Nigmati og andre blev en poetisk krønike om krigen. Billederne af heltene fra forsiden og bagsiden blev skabt i bøgerne fra S. Agish ("To the Front", 1943), K. Mergen ("Bashkirs", 1943, "Dzhigits", 1944), S. F. Kudash ( "Til forsiden", 1943). In the steppes of the Don", 1943), G. Gumer ("Stories of grandfather Yulsura", 1945) m.fl. Dramaer af B. G. Bikbay, K. Mergen, A. K. Mubaryakov blev iscenesat på Bashkir-scenen .
I efterkrigsårene udkom følgende: historien om S. F. Kudash "Mod foråret" (1952) - om venskabet mellem digterne Gabdulla Tukay og Mazhit Gafuri, hans erindringer "Uforglemmelige minutter" (1957), "I Ungdommens fodspor" (1964); G. Gumers historie "Byen på bølgerne" (1951) handler om tømmerflåders arbejde, hans selvbiografiske historie "Fra tærsklen til overrummet" (1957). Romanens genre har udviklet sig meget. Kh. L. Davletshinas roman "Irgiz" (1957) skildrer de bashkiriske bønders og russiske arbejderes venskab og fælles kamp. Følgende romaner er viet til folkets fortid: Z. A. Biisheva "De ydmygede" (1959) [5] , Y. Kh. Khammatova "Guld samles lidt efter lidt". Romanerne af S. Agish (“Foundation”, 1950), A. M. Valeev (“First Steps”, 1952), B. G. Bikbai (“When Akselyan Spils”, 1956) skildrer de socialistiske transformationer af Bashkir-landsbyen. Kampen om olien i Bashkiria er skildret i romanerne On the Slopes of Naryshtau (1948-49) af K. Mergen og Swans Remain in the Ural (1956) af A. G. Bikchentaev. Romanerne af A. M. Valeev "May Rain" (1957), "Wild Rose Flower", D. F. Islamov "The Generous Land" (1959) og "The Road of Moscow" (1968), A. G. Bikchentaev "Jeg er ikke jeg lover dig paradis "(1963), Kh. G. Gilyazheva" Soldater uden skulderstropper "(1964). Af de poetiske værker, digte og digte af T. G. Arslan [ 6 ] , .Sh
Lærebøgerne omfattede digte af digteren Rashit Saitbattalovich Nazarov .
Der blev også skrevet børnelitteratur. Historierne om Z. A. Biisheva (1908-1996) [5] , A. G. Bikchentaev , R. B. Gabdrakhmanov, F. A. Isangulov, M. S. Karim, K. Mergen dukkede op.
Se også Kalenderpoesi , Kargysh (folklore) , Kulyamas , Bashkir- poesi .
... “Der er ingen højere lykke for en person - I harmoni at leve, styrke fred og ro. I fire et halvt århundrede har vi gået sammen - russisk og bashkirisk.
Alexander FilippovForfattere bidrog til Bashkir-litteraturen: digterne R. T. Bikbaev , R. Ya. Garipov , A. Kh. Igebaev (folkets digter), N. A. Gaitbaev , M. N. Karimov (folkets digter), Ya. Kulmy , F. A. Rakhimgulova , R. A. Safin G. Khaki , R. A. Safin. , sanger og komponist), prosaforfattere I. G. Gizzatullin , G. G. Ibragimov , V. M. Iskhakov , N. S. Musin og etc.
Digtere, der skriver på russisk, arbejder også med succes i republikken. Filippov, Alexander Pavlovich (1932-2011), en fremragende russisk digter, prosaforfatter og oversætter , blev Folkets Poet i Bashkortostan . Romaner og historier om dyr af forfatteren af Videnskabsakademiet i Republikken Belarus Zayanchkovsky Ivan Filippovich læses over hele verden . Sergei Ivanovich Matyushin (1943-2012, Salavat) udgav syv prosabøger [7] .
I Bashkortostan og om Bashkortostan skriver russisktalende forfattere af republikken, indfødte i Bashkortostan - Yu. Andrianov , R. Akhmedov , M. Gafurov , A. Kuznetsov , R. Pal , S. Sinenko meget . Forfatterne A. Genatulin , V. Gerasimov, M. Karpova, M. Lvov, V. Sorokin , der flyttede til Moskva , forbandt litterær aktivitet med deres "lille moderland" . Forfatterne G. Bannov , D. Daminov , V. Denisov , A. Dokuchaeva , B. Pavlov, V. Perchatkin , I. Slobodchikov (romaner "Big Glades", "Time of Hope"), I. Sotnikov , V. Trubitsyn, G Shafikov , der blev født uden for Bashkortostan, flyttede til Bashkortostan for permanent ophold og skaber værker her om deres "andet" hjemland [8] .
Den ældre generation af bashkirske forfattere omfatter digterne Rif Akhmadiev [9] , Sarvar Galyautdinov (digte for børn), Valery Rakhmatullin (militære tekster), Rosalia Sultangareeva , Syumel ( Nafisa Khabibdiyarova ), Khismat Yuldashev (digte om Motherland) Rafael Zinnurov (episk digt "The Way of Bashkortostan"), Rinat Kamal (romanen "Alfira"), Finat Shakiryanov . Forfatterne Niyaz Salimov , Alfiya Asadullina , Rais Tulyak , Farit Khasanov , Farzana Akbulatova , Salavat Karim , Akhmer Utyabayev , Munir Vafin , Rashida Shamsutdinova , Ramai Kagir , Lilia Sakmar , Irshat Tlyaummat Y Damkin , Irshat Tlyaumbet , Dam , dash , Irshat Tlyaummat Y Dam Sharafutdinov , Salavat Abuzarov , Flyur Galimov (romanen "Den Nye Bashkir"), Ralis Urazgulov , Aidar Khusainov , Damir Sharafutdinov , Salavat Abuzarov .
I bashkirisk filologi bruges begrebet "mundtlig litteratur" i to betydninger, som verbal folklore og som et produkt af forfatterens improvisationsfaglige kreativitet. Mundtlige og litterære frembringelser blev optaget over tid, men før da eksisterede de i en vis tid i mundtlig form af forfattere eller udøvende kunstnere.
Bashkirs mundtlige litteratur gennemgik flere stadier:
I denne æra er sanser fra første halvdel af det 20. århundrede kendt - Farrakh Davletshin , Sait Ismagilov , Mukhametsha Burangulov. De blev tildelt ærestitlen "People's Sesen of Bashkiria". Af disse var det kun Mukhametsha Burangulov, der legemliggjorde kvaliteterne af mundtlige mestre i det 16.-19. århundrede: improvisation, optræden og indsamling.
Helt fra begyndelsen var Bashkir-dramaturgien afhængig af de århundreder gamle traditioner fra Bashkir-folklore og den skrevne arv fra bashkir-folket fra tidligere århundreder. Teatrets forhistorie begyndte med rituel folklore, som har en udtalt dramatisk struktur. Fortællere af epos - sesens - var kendetegnet ved den højeste beherskelse af opførelse. Sesen bar flere funktioner: de fortalte publikum indholdet af epos og fungerede som levende karakterer, skuespillere og musikere, hvilket skabte en sceneeffekt.
En vigtig rolle spillede oplysningsforfatternes arbejde, deres diskussioner om uddannelse, om sociale problemer, intelligentsiaens sociopolitiske og filosofiske synspunkter blev udtrykt i den periodiske presse i form af dramatiske skitser.
Den første officielt anerkendte muslimske forestilling i Bashkiria var skuespillet "Uvidenhed og læring" (en fri oversættelse af A. N. Ostrovskys drama "Tømmermænd ved en fremmed fest"), iscenesat af I. Kudashev-Ashkadarsky i 1906 i byen Ufa. Det første skuespil, der afslører bashkirernes heltemod i den patriotiske krig i 1812, var "Fædrelandets helte" af F. Tuikin .
I begyndelsen af det 20. århundrede opstod genrer af historisk-heroisk, socio-politisk, socio-filosofisk drama, som afspejler mentaliteten i Bashkir ethnos, fremhæver æraens aktuelle problemer. Disse omfatter historiske dramaer - "Fædrelandets Helte" af Fazyl Tuykin, "Yangur" af Avzal Tagirov , "Salavat-batyr" af Fatkhelkadir Suleymanov .
Dramaerne fra D. Yulty , S. Miftakhov , B. Bikbay , I. Abdullin , A. Abdullin , M. Karim , N. Asanbaev , A. Atnabaev og andre dannede grundlaget for repertoiret for Bashkir-teatret.
Udviklingen af national dramaturgi blev ledsaget af søgninger og eksperimenter inden for genrer af dramatisk kunst. Væsentlige fænomener var tragedierne "Om natten til måneformørkelsen", "Smid ikke ild, Prometheus!" M. Karima, "Nerkes" af I. Yumagulov , "Akmulla" af K. Mergen ; dramaer "Karagul" af D. Yulty, "Bashkir Wedding" af M. Burangulov, "Karlugas" af B. Bikbay, "Raisa" af N. Asanbaev, "Mothers waiting for sons" af A. Mirzagitov, "The Thirteenth Chairman" " af A. Abdullina; komedier "Shoes" af X. Ibragimov, "Sister-in-laws" af I. Abdullin, "Kidnapping of a Girl" af M. Karim, "Shombai" af K. Mergen, "Twins" af A. Atnabaev, spiller af F. Bulyakov "Glemt bøn", "Bibinur, ah, Bibinur!. og osv.
Frugterne af den nye, socialistiske virkelighed var den bashkiriske sovjetiske komedie ("Sko" (1921) af Kh. Ibragimov, "Brød" af S. Agish, "Min familie" af K. Mergen). Filistinisme var hovedobjektet for latterliggørelse af Bashkir-komedien. Komedier fordømte satirisk sociale laster, rester i hverdagen og individers sind og kæmpede for at styrke de kollektivistiske principper i livet, etableringen af højere moralske principper.
Moderne dramatikeres dramaer er velkendte : A. Kh . N. N. Najmi ( "Bue med klokker", "Atambay").
Bashkir-eventyr er kendt som forfatter og folkemusik. Det er sædvanligt at opdele Bashkir-eventyr i eventyr om dyr, magiske, heroiske, sociale fortællinger. En sådan klassificering af Bashkir-eventyr blev først foreslået af N. K. Dmitriev . I russisk oversættelse af A. G. Bessonov blev en samling af Bashkir-eventyr med en indledende artikel af Dmitriev først udgivet i Ufa i 1941 [14] .
En af de første til at indsamle og systematisere bashkirske folkeeventyr var videnskabsmændene D.K. Zelenin , A.G. Bessonov , N.K. Dmitriev. Deres værker blev videreført af A. I. Kharisov , J. G. Kiekbaev, K. Mergen (A. N. Kireev) , M. Kh . F. A. Nadrshina , G. R. Khusainova.
Den mest populære helt i Bashkir-legenderne er Ural-batyr - en kæmper for menneskers lykke med onde kræfter. Og der er mange onde kræfter i folkesagn. Disse er de onde dæmoner Yalmauz , Juha , Ajaha og ånderne - ejerne af Eya
Eventyr på bashkirsproget blev skrevet af bashkirske forfattere Rashit Sultangareev , Fakiya Tuguzbaeva , Mukarama Sadykova , Rail Baibulatov , Gulnur Yakupova , Tamara Ganieva, Nazhiya Igizyanova. Forfatteren V. I. Dal samlede Bashkir-legender og eventyr. Forfatteren A. Platonov var engageret i litterær bearbejdning af Bashkir-eventyrene .
I 1920'erne og 1930'erne var holdningen til fortolkningen af eventyr selvmodsigende. Under indflydelse af marxistisk-leninistisk ideologi var det nødvendigt at illustrere klassekampens ideer og socialismens konstruktion i eventyr. Denne tendens afspejledes for eksempel i eventyrene om G. Amantai "Tauykbike" ("Værtindehønen"), "Fortællingen om Kragen". Siden slutningen af 1930'erne har graden af socialisering af eventyr været faldende. Forfattere foretrak allerede at investere i eventyrets plot, ideer om troskab, venskab, gensidig bistand osv. Eventyr bliver i stigende grad en del af børnelitteraturen. Nogle plot af Bashkir-eventyr antager en poetisk form: Dayans eventyr "Hvordan en hund fandt sin ejer" (1939), S. Kudash "Den skarpsindige hare" osv.
Baseret på plottene i Bashkirs folkeeventyr, skuespil for børn af A. Girfanov "Khurusai-batyr", A. Yagafarova "Hvordan hunden fandt sin ejer", skabte fabler ( S. Ismagilov "Ulven og ræven" (1947) , G. Amiri "Den gamle ræv" (1953), Sh. Bikkul "Muldvarpen og ilderen" (1953)), litterære fortællinger, historier (S. Agish "Turykay"), poesi.
I moderne litterære eventyr er deres folkloristiske grundlag, plotkonstruktionsmetoder og det traditionelle system af karakterer bevaret. Folklorekanonen i udviklingen af historien er relativt stabil, og forfatterens individualitet kommer oftere til udtryk i skildringen af eventyrfigurer, i dialoger, i portrætkarakteristika, i beskrivelser af handlingens detaljer.
Se også Bashkirske folkeeventyr
Bashkiriske ordsprog og ordsprog koncentrerede elementer af folkevisdom i nogle få velrettede ord.
Berømte folkloreforskere A. G. Bessonov , A. I. Kharisov , A. N. Kireev , M. M. Sagitov , N. T. Zaripov , S. A. Galin , G. B. Khusainov , F. A. Nadrshina , A. M. Shunkarov , N. D.
Bashkortostan udgiver en række bøger "Bashkir folklore: forskning og materialer", samlinger af Bashkir-eventyr.
Hovedfunktionerne i børnelitteratur er pædagogisk, pædagogisk, uddannelse af æstetisk smag, hedenistisk (fornøjelse), retorisk.
Oprindelsen af Bashkir børnelitteratur er Bashkir folklore, mundtlig folkekunst. Børnefolklore og børnelitteratur tager højde for børns psykologi og alderskarakteristika. Nogle genrer i Bashkir-børnelitteraturen blev skabt under indflydelse af folklore, så K. Dayan bearbejdede folkeeventyr i poetisk form.
Børnelitteratur af underholdningsgenren omfatter vuggeviser, støde, børnerim, vittigheder, tællerim, tungerim, undertrøjer, teasere, sætninger, omkvæd, eventyr.
I Bashkiria var de første forfattere af skønlitteratur for børn M. Gafuri , D. Yulty , G. Gumer ("The Story of a Red Tie", 1927, "Stories of Grandfather Yulsura", 1945), H. Davletshin (historien "Pioner Khylukai"), I. Nasiri , K. Mzrgen ("Aldar og Shaitan: Historier for børn", "Bashkir Folkegåder"), A. Karnay (historiesamling "Turgai") og andre.
Bashkir- forfatterne F. Rakhimgulova (digte for børn), A. Yagafarova [15] , F. Tuguzbaeva , G. Giezatullina, I. Gapyautdinov vendte sig mod børnefiktion .
Eventyr for børn er skrevet af bashkirske forfattere S. Surina [16] (børnenes dramaturgi, bearbejdning af folklore), F. Yakhin (hverdagseventyr), K. Dayan (bearbejdning af folkeeventyr), Dina Talkhina [17] , Bikkul (Bashkirsk litterært eventyr) , N. Fazlaeva og M. Burakaeva "Legends of Ilmentau".
Under den store patriotiske krig skrev S. Agish bøger for børn: "Bay", "Petka Yakushin og Petka Bayramgulov", "Mine tre måneder".
Værker til førskolebørn og yngre skolebørn i Bashkir-børnelitteraturen blev hovedsageligt skabt fra midten af 1950'erne. På dette tidspunkt skrev R. Nigmati digte til børn: "Svar på min datters spørgsmål", "Den første september", G. Yunusova skrev børnedigte, skiftere, tællerim, børnerim, fabler, gåder: "Jeg er kun tre", "Magisk gave", "Mælkebøtte", A. Yagafarova skrev digte og eventyr om arbejde, spil.
Mestere af Bashkir børnelitteratur Z. Biisheva "Lad os være venner" "Golden Egg", "Kærlighed og had"; B. Bikbay; F. Isyangulov "Descendants of Yaubasar" skrev børneværker baseret på folkelegender og legender.
Mustai Karims børneværker inkluderer historierne "Glæden ved vores hjem", "Taganok", "Alfiyas historier", "Lang, lang barndom". I disse værker fremstår barnets verden "skabt af barnet selv".
Bashkortostan udgiver litteratur om prioriterede videnskabelige områder for republikken: kemi, medicin, matematik, historie. Videnskabelige tidsskrifter udgives: "Bulletin of the Academy of Sciences of the Republic of Bashkortostan", "Atmosphere, Bashkortostan", "Pedagogical Journal of Bashkortostan", "Medical Bulletin of Bashkortostan", online-tidsskrift "Oil and Gas Business" [18] , etc.
Væsentlige publikationer fra Bashkir Encyclopedia- forlaget i de seneste år omfatter:
Encyclopedia of Bashkortostan i 7 bind, 2005-2011. [19] Store hold af videnskabsmænd fra republikken inden for forskellige videnskabsområder arbejder på encyklopædien.
Akademisk forklarende ordbog over bashkirsproget i 11 bind [20] , som forventes at være færdig i 2016. Et team af videnskabsmænd fra Institut for Historie, Sprog og Litteratur ved Ufa Scientific Center i Det Russiske Videnskabsakademi arbejder på ordbogen. Ordbogen er flersproget: fortolkningen af ord gives på bashkirsproget med en oversættelse til russisk.
Salavat Yulaev: encyklopædi (dedikeret til 250-årsdagen for Salavat Yulaev). 2004
Bashkortostan: en kort encyklopædi (på russisk og i Bashkir). 1996
"Historien om Bashkir-folket" i 7 bind. Forfattere: Videnskabsakademiet i Republikken Hviderusland, Ufa Scientific Center for Russian Academy of Sciences, Institut for Historie, Sprog og Litteratur ved Ufa Scientific Center i Det Russiske Videnskabsakademi. Det første bind dækker perioden fra oldtiden til det 4. århundrede e.Kr., det andet - fra det 5. til midten af det 16. århundrede, det tredje - fra anden halvdel af det 16. til det 18. århundrede, det fjerde - det 19. århundrede , det femte - 1900-1940, det sjette - 1941-1985 , det syvende bind - fra 1985 til begyndelsen af det XXI århundrede. Udgivelsesår: 2009-2012.
Studiet af Bashkir-litteraturens historie og dens analyse blev udført af akademikere Baimov, Robert Nurmukhametovich , Bikbaev, Ravil Tukhvatovich , M. V. Zainullin , Z. A. Nurgalin og andre.
Bashkirs brevlitteratur refererer til den litterære genre, der bruges i form af "breve" eller "beskeder" til en person eller en bred vifte af læsere. De første epistolære værker af Bashkir-litteraturen har været kendt siden middelalderen. Disse omfatter breve fra bashkirerne til Ivan IV, "Brevet fra Batyrsha", et brev fra baskirerne fra Ming-stammen om spørgsmål om ejendomsret til zar Alexei Mikhailovich (1671), et brev fra bashkirerne i Ufa-distriktet ca. chikane fra embedsmænd til Peter II (1728). skriftlige appeller fra Salavat Yulaev og andre I disse breve og appeller kan man finde beviser for bashkirernes liv, deres sociale status, bashkiriske legender, ordsprog og ordsprog. Genrens originaler er opbevaret i det russiske statsarkiv for gamle handlinger i Moskva.
Bashkir- digteren Akmulla, Miftahetdin fra det 19. århundrede i værkerne af genren "Brev til sin far", "Åbent brev til Khazret Nurgali", "Isangilda Batuch", "Kypchaks fra Syr" afslører samfundets laster, opstiller hans livsprincipper.
I 10-30'erne af det XX århundrede, mange digte af Bashkir digtere M. Gafuri ("Kærlighedsbreve"), G. Amiri, B. Bikbay, G. Gumer, B. Ishemgul, "Hey, Bolshevik", "Kuraiu ", "Åbn dine øjne" af Sh. Babich, digtet af S. Kudash "Lat" (1930; "Brev") og forfattere - neser B. Ishemgul, I. Nasyri, T. Yanabi og andre.
Under den store patriotiske krig vendte digterne B. Bikbay, A. Vali, K. Dayana, M. Karim, S. Kulibay, M. Kharis sig til brevformen efter krigen - K. Aralbay, A. K. Atnabaev, M. Gali , Kh. Gilyazhev, I. L. Kinyabulatov, F. T. Kuzbekov, P. Najmi, H. Nazar, R. S. Nazarov, G. Z. Ramazanov, R. A. Safin, V. Tulyak, etc.
I moderne Bashkir-litteratur er værker af genren kendt: appellen "Khalgyma khat" (1982; "Letter to my people") af R. T. Bikbaeva, kubairen "Amanat" (1969; "The Treasured Word"; R. Ya. Garipova.
Erindringer [21] , selvbiografisk litteratur blev skabt i Bashkortostan i skriftlig og mundtlig form. Moderne mundtlige former omfatter optagelser af forfatternes erindringer på båndoptagere og computere. Kendt er partiets og statsmandens erindringer, Hero of Socialist Labour Ziya Nurievich Nuriyev - "Fra landsbyen til Kreml." [22] statsmand Akhmet-Zaki Validi , mundtlige erindringer fra den første sekretær for Salavat City Party Committee Yakimov Vladimir Nikolaevich [23] , erindringer fra akademiker R. I. Nigmatulin [24] , dagbogsoptegnelser blev ført af Mustai Karim [25] .
Erindringer er især interessante for historikere, lokalhistorikere, der er interesserede i landets historie, fordi de indeholder virkelige fakta fra menneskers og republikkens liv, som historisk kilde bærer de præg af det miljø og den tid, forfatterne levede i.
Genren af selvbiografi er repræsenteret i værker af forfattere S. Agish, Z. A. Biisheva, M. Gafuri, A. Genatulin, I. Nasyri, D. Yulty og andre. lang barndom", 1977) Mustai Karim.
Parsa er en poetisk eller prosa miniature. Grundlaget er en lille kunstnerisk detalje. Det er lærerigt eller lærerigt. Indeholder aforistisk tankegang. Til stede i Bashkir-forfatternes værker M. Gali, K. Dayan, S. Kudash, N. Najmi, R. S. Nazarov, Akmulla ("Ut" - "Fire", "Er" - "Earth", "kyu" - " Vand” osv.), Sh. Babich ("Hәlebeҙҙәn ber kүrenesh" - "Scene fra vores liv", osv.), M. Gafuri ("Niңә kerәrәk ine?" - "Hvorfor var det nødvendigt?" osv.
Tamsil er en novellegenre i poetisk form. I historier kan skuespillere være abstrakte begreber (gode, onde), dyr, livløse genstande. Moralens tilstedeværelse er ikke tilvejebragt. I genren, værkerne "Vyzhdan menan Nәfse" ("Samvittighed og ambition", 1912), "Ber tamuil" ("Allegorisk vers", 1916), "Tamuil kiҫәge" ("Allegorisk vers", 1917) af Sh. Babich , "Bakhet -ҡyҙ turaһynda һүҙ" ("Fortællingen om lykkepigen", 1940) af S. A. Ismagilova og andre.
Tarikhname er en genre af Bashkir-litteratur, hvori en historisk beskrivelse af Bashkir-klanen, stammen blev givet. Det blev dannet efter spredningen af islam i krydset mellem shezhere og tavarikh-genrerne. Beskrivelsen i genren begyndte fra tidspunktet for skabelsen af verden, de første profeter, gange tættere på forfatteren, og sluttede med en beskrivelse af stammens slægtsforskning. Et eksempel på genren er kompositionen "Tarikhnama-i bolgar" ("Historisk essay om bulgarerne", 1700-tallet) af T. Yalsygul. Det velkendte anonyme værk "Tauarihi bashkort" ("Bashkirernes historie") [26] blev skrevet i genren .
Tavarikh er en genre af litteratur dedikeret til at beskrive historien om et land, en region, en stamme eller et individ. Dannet i det 16. og 17. århundrede. G. Sokroys værker "Tauarihi Bolgariya, yaki Taҡribi gari" (19. århundrede; "Bulgarske historier, eller Garis omtrentlige kommentar") og "Chingizname" (17. århundrede), "Tavarikhi Bulgaria" (18. århundrede) blev skrevet i genren.
Tulgau (tulgau) er et plotløst værk, en slags kubair. Dumbyra-performeren fortæller om sjælen, naturen og samfundet. Indeholder gåder, ordsprog, ordsprog. Fortællingen om en person giver en beskrivelse af hans liv på forskellige aldre "Ber yәshemdә ber nәmә lә belmenem, ti, /Un yәshemdә uynap tuya almanym, ti, /Altmysh yәshtә algyr bүshtә algyr bүeәүtәүtәүtәүt-e-mytүty, bulyrүtүtәүtүy, шмәүtүt- “På et år forstod jeg intet, / Ti år kunne jeg ikke spille nok, / På tres vil jeg være en hærdet ulv, / På halvfjerds vil jeg ikke være i stand til at indhente en ulv, jeg vil ikke kunne score ...” (T. mænd”). Tulgau-mestrene var Asan Kaigy, Khabrau-yyrau, Shalgyz-yyrau og andre.
Hitap - en poetisk appel til folket med moralske vurderinger. Genren eksisterede i revolutionens og krigenes kritiske år. Værkerne af M. Gafuri, S. Kudash, B. G. Mirzanov, D. Yulty, M. Karim, R. Nigmati, T. Ganiev, A. Igebaev, F. Kh. Tuguzbaev og andre blev skrevet i genren.
Hikmet er et poetisk værk, der omfatter verdslig visdom, en lærerig konklusion. Til stede i F. M. Gumerovs arbejde (samlinger "Yөҙ ҙә ber hikmat" - "Et hundrede og et ord", 1982; "Meң deә ber hikmat" - "Tusind og et ord", 2001) [27] .
Shikayatname er en journalistisk genre, en appel til højtstående embedsmænd med en klage over en embedsmand. Et eksempel er appellen fra bashkirerne i Ufa-distriktet til Peter I (1706) med en klage mod den kongelige guvernør A. Sergeev. Værkerne af M. I. Umetbaev, M. Gafuri [28] skrev i den poetiske form af shikayatname .
Qasida er en genre af rosende poesi. Bashkir-digterne Mavlya Kuluy, G. Usman, A. Kargaly, G. Sokroy og andre vendte sig mod genren.
Se også: Kubair , Bashkir- memoirer , Kulyamas .
"EDEBI UDAR" ("AҘҙәb slag" - "Literært slag"), avis. Organet for BAPP, fra maj 1932 - organet for komiteen for Union of Writers of BASSR. Den blev udgivet i Ufa fra april 1931 til januar 1933 en gang hver 10. dag på bashkirisk sprog.
Materialer om bashkirisk folklore findes i dagbøger og notater fra østlige og vestlige missionærer og rejsende fra den tidlige middelalder ( Ibn Fadlan , Plano Carpini , Guillaume de Rubruk , etc.). Bashkirske folketraditioner og legender blev brugt til at beskrive regionen af russiske rejsende og forskere ( I.K. Kirilov , P.I. Rychkov , I.I. Lepekhin , P.S. Pallas , I.G. Georgi , V.N. Tatishchev ) . Under en rejse til Orenburg-provinsen i 1833 indspillede A. S. Pushkin en version af eposet " Kuzyikurpyas and Mayankhylu " fra sesen-fortællere, og forfatteren, lingvist-leksikografen Dal, som ledsagede ham på turen, indsamlede oplysninger om historien, Bashkirernes liv og mundtlige poesi og udgav plottet af Bashkir-eposet " Zayatulyak og Khuukhylu " oversat til prosa under navnet "Bashkir havfrue".
I slutningen af det 19. århundrede var repræsentanter for den bashkiriske intelligentsia - P. Nazarov , B. Yuluev, M. Baishev, M. Kuvatov , M. Umetbaev , G. Enikeev - engageret i indsamling og systematisering af bashkirisk folklore .
I 1922 blev Society for the Study of Life, Culture and History of Bashkiria oprettet i Bashkir ASSR, som blev centrum for forskning inden for Bashkir-folklore. S. Mryasov ("Eksempler på fiktion fra perioden med Bashkir 6ys og khans"), Kh. Gabitov ("Bryllupsceremonier blandt bashkirerne"), G. Vildanov ("Bashkirs batyrer", "Laments among the Bashkirs"), M. Burangulov samarbejdede i det , S. Galimov og andre.
I 1930'erne blev folkloresektioner oprettet under Union of Writers af BASSR og Scientific Research Institute of Language and Literature . Samfundet lancerede et stort arbejde med indsamling af værker af mundtlig kreativitet og dannelse af folklorefonde. Indsamlingen af folklore blev udført af bashkirske forfattere - A. Karnay , B. Bikbay og andre. Takket være folkloresamlerne blev navnene på talentfulde bashkiriske historiefortællere, historiefortællere, sangere, kuraister, improvisatorer kendt. De episke legender "Akbuzat" , "Yulai og Salavat", "Idukai og Muradym" blev offentliggjort i Burangulovs noter, samlinger af bashkirske ordsprog (1936), bashkirske folkeeventyr (1939).
I 1932 blev Research Institute of National Culture åbnet i Ufa (siden 1938 Research Institute of Language and Literature opkaldt efter M. Gafuri). Instituttets ansatte tog på videnskabelige ekspeditioner til regionerne i republikken og naboregionerne.
I 1950'erne udgav IYAL's værker en samling i tre bind "Bashkir folkekunst" ("Bashkort halyk izhady", 1954-59) , samlinger "Bashkir folkesprog" ("Bashkort halyk maҡәldәre").
I 1951 begyndte Bashkir-afdelingen af USSR's Videnskabsakademi at operere i Ufa , og siden 1957 Bashkir State University . En ny fase i udviklingen af national folklore begyndte, kendetegnet ved udvidelsen af indsamlingen og udgivelsen af folkeværker og fremkomsten af seriøs videnskabelig forskning.
Siden 1960'erne begyndte folklorister fra Bashkir ASSR at forberede en samling af flere bind "Bashkir Folk Art" ("Bashkort Halyk Izhady") på Bashkir-sproget. Arbejdet med det sluttede i 1985 med udgivelsen af 18 bind.
Bashkir-folklore i begyndelsen af det 21. århundrede blev beriget af bøgerne fra F. A. Nadrshina - det episke "Ural-batyr", traditioner og legender, sange og ordsprog.
Siden 2004 er der blevet organiseret folklore-ekspeditioner i Republikken Hviderusland til de nordlige regioner af republikken, hvor de næsten aldrig fandt sted. Folklorister arbejdede i Tatyshlinsky (2004), Yanaulsky (2005), Buraevsky (2006), Askinsky (2007) distrikter såvel som uden for republikken - i Sverdlovsk (2004, 2005), Orenburg (2004), Saratov og andre regioner. Resultaterne af ekspeditionerne var samlinger: "Ekspeditionsmaterialer - 2003: Zilair-regionen" og "Ekspeditionsmaterialer - 2004: Alsheevsky-regionen" osv.
Udgivelsen af samlingen "Bashkir Folk Art" fortsætter. Siden begyndelsen af det 21. århundrede er følgende bind udkommet: "Historisk epos", "Epos: kys og dastans", "Skrevne kys og dastans", "Epos: irteks og episke kubairer", "Ordsprog og ordsprog", "Gåder", "Fortællinger om dyr", "At spille folklore og folkesport", "Historiske lokkemad", "Eventyr egentlig".
Ifølge programmet for Præsidiet for Det Russiske Videnskabsakademi "Monumenter for indenlandsk videnskab. XX århundrede "var forberedt til genoptryk af klassikeren fra Bashkir-folklore - bogen af S. G. Rybakov "Musik og sange fra Ural-muslimerne med en oversigt over deres liv" (1897) og "Bashkir-folkehistorier, indspillet og oversat af A. G. Bessonov , redigeret af prof. N. K. Dmitriev” (Ufa, 1941) [31] .
Litteraturkritik og litteraturkritik udvikler sig også i Bashkortostan.
Bashkirsk litteraturkritik opstod i 2. halvdel af det 19. århundrede. Forud for dette blev separate artikler om litteratur publiceret i anmeldelserne af T. Yalsygul al-Bashkordi , G. Usman. Den første information om folklore, sprog og Bashkir-litteratur blev givet af M. Biksurin , S. Kuklyashev , M. Ivanov ("Tatar Grammar", 1842).
M. Umetbaev i 1897 i bogen "Yadkar" (1897) gennemførte en systematisk analyse af Bashkir-litteraturen. I serien af bøger "Asar" (1900-1904) opsummerede R. Fakhretdinov materialer om bashkirske forfatteres liv og arbejde. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har forfatterne Fakhretdinov, M. Gafuri, A.-Z. Validov offentliggjorde oplysninger om Bashkir-litteratur, præsenterede litterære portrætter af forfattere, boganmeldelser.
Efter den store socialistiske oktoberrevolution var forfattere selv oftere involveret i litteraturkritik. Litteraturkritikkens hovedgenrer var anmeldelser og anmeldelser. Artiklerne af A. Chanysh , Zh. Lukman, Sh. Shagar , G. Amantai rejste spørgsmål om teorien om litteratur, genrer og stilarter. De første bøger om liv og arbejde af forfatterne Gafuri, A. Tagirov, Ishemgul dukkede op.
I 1944 udkom A. Kharisovs bog "Theory of Literature". I begyndelsen af 1950'erne blev der udgivet litterære artikler af Kharisov, Z. Sharka, Kirei Mergen , G. Ramazanov , Kh. Zinnatullina, A. Kudashev om udviklingen af litteratur i krigen og efterkrigsårene. Monografier af G. Khusainov om S. Kudash, Yulty, R. Nigmati, M. Karims liv og arbejde, bøger af M. Gainullin om S. Miftakhovs bashkiriske dramaturgi , S. Safuanov om A.s liv og arbejde. Karnaja, N. Zaripov om I. Nasyri og andre.
I 1950'erne, i BASSR, blev Bashkir-folkets nationale litterære arv betragtet inden for rammerne af metoden for socialistisk realisme. I 1965 udkom Ramazanovs bog "Creativity of Mazhit Gafuri". Kharisovs udgivelse "Bashkir-folkets litterære arv: XVIII-XIX århundreder" var et bidrag til litteraturvidenskaben. (1965). Samlinger af kritiske artikler begyndte at blive regelmæssigt offentliggjort i BASSR. Bashkirske litteraturkritikere begyndte at beskæftige sig mere med litteraturens teori og metodologi. Disse er bøgerne af K. Akhmedyanov "Poetic Imagery", A. Vakhitov "The Bashkir Soviet Novel" (1978), R. Baimov "The Fate of the Genre" (1984).
M. Kh. Gainullin , G. B. Khusainov , R. Bikbaev skabte værker om genrerne af Bashkir-poesi, dramaturgi og udviklingen af Bashkir-litteratur. R. Bikbaevs monografi "The Poetic Chronicle of Time" [32] analyserer de vigtige fænomener i nutidig Bashkir-poesi. Baimov, T. Kilmukhametov , A. Khakimov , R. Shakur, Z. Nurgalin, R. Amirov bidrog til studiet af genrer og hovedproblemer i Bashkir-litteraturen.
G. Kunafin , M. Idelbaev, A. Vildanov , I. Bulyakov , Z. Sharipova har arbejdet med Bashkirsk litteraturkritik siden 70-80'erne . Der blev udarbejdet værker om Bashkir-litteraturens historie: "Fra Bashkir-litteraturens historie", (1975); "Litterær arv fra folkene i Ural-Volga-regionen og modernitet" (1980); "Systemet af genrer i Bashkir-litteraturen"; "Digtet "Kyssa-i Yusuf" af Kul Gali: Poetik. Problematik. Værkets sprog" (1988). Udviklingen af arkæografiske og tekstologiske forskningsområder begyndte. "History of Bashkir Literature" blev udgivet i 6 bind, som udforsker fremkomsten, dannelsen og udviklingen af Bashkir-litteraturen, udviklingen af dens genrer over perioder, bashkirske forfatteres liv og arbejde.
Moderne Bashkirsk litteraturkritik består af tre hovedområder: litteraturteori, litteraturhistorie, litteraturkritik. Videnskabsmænd A. I. Kharisov, K. A. Akhmedyanov (litteraturteori) [33] , M. F. Gainullin , S. A. Galin , N. T. Zaripov , Kh . Sh. Zinnatullina, A G. Kudashev, K. Mergen , G. Z. Ramazanov , S. , G. B. Khusainov [34] , M. Kh .
Et stort bidrag til litterær kritik blev ydet af Timergali Kilmukhametov [35] (monografierne "Dramaturgy of Mustai Karim", "Dramaturgy and dramatrights", "Power of the people", "Mukhametsalim Umetbaev: life and work", "Poetics of Bashkirs dramaturgi". Artikler om C Agishs liv og arbejde, B. Bikbay, H. Davletshina, Z. Biisheva).
Søgen efter nye karakteristika ved den litterære proces i "værens turbulens" fører nogle hviderussiske litteraturkritikere til konklusioner om fortidens utilstrækkelighed til fremtiden, afideologiserede lyrikere. Observationer af bashkirske forfatteres arbejde i begyndelsen af det 21. århundrede. tillade dem at identificere "attraktører af selvorganisering af Bashkir-litteraturen" og visuelt repræsentere attraktive i form af nogle "kanaler" (kegler eller tragte), der folder, trækker en masse "baner" ind [36] . De ser litteraturens selvorganiseringsprocesser i åbne ikke-lineære strukturer.
Litterært arbejde i Republikken Hviderusland udføres på Institut for Sprog- og Litteraturhistorie i USC RAS; Bashkir State University, Pedagogical University og andre universiteter. Artikler om litterær kritik er publiceret i tidsskrifterne "Agidel" , "Belskie open spaces" , "Vatandash" , "Yadkyar" ("Heritage") osv.
Pseudonymer blev oftest brugt af bashkirske forfattere. Ifølge østlige traditioner understregede forfatterens pseudonym hans talent og værdighed Dakiki (raffineret), Navoi (melodifuld) osv. Pseudonymet kunne betyde forfatterens fødested, kaldenavn og før. I Bashkir-litteraturen blev pseudonymer båret af forfattere: Tadzhetdin Yalsygul al-Bashkordi, Mandi Kutush-Kypsaki, Abulmanih Kargaly, Shamsetdin Zaki, Gali Sokroy, Mullah Miftakhetdin bin Kamaletdin bin Ishmukhamet al-Bashkordi og andre.
Aliasing-teknikken var ofte som følger:
Mestere af ordet i Republikken Hviderusland er uddannet i højere uddannelsesinstitutioner i republikken:
Sterlitamak State Pedagogical Academy opkaldt efter Zainab Biisheva – Det Filologiske Fakultet.
Bashkir State University . Det Filologiske Fakultet.
Bashkir State Pedagogical University opkaldt efter M. Akmulla .
Litterære organisationer i 20'erne af det XX århundrede: "Tulkyn", "Bashkir Association of Proletarian Writers" (BAPP).
Foreningen af forfattere i Republikken Bashkortostan [46] . (stiftelse 1934). Unionen omfatter 234 forfattere fra Republikken Hviderusland. Formand for bestyrelsen for Union of Writers of Bashkortostan, Rif Galimovich Tuygunov (født 1946), digter, æret kulturarbejder i Republikken Belarus og Den Russiske Føderation, vinder af Sergey Chekmarev og Fatih Karim-priserne. Den første formand for bestyrelsen var Afzal Tagirov . Ofrene for Stalins undertrykkelse i 1937 var forfatterne Daut Yulty , Afzal Tagirov, Tukhvat Yanabi , Gabdulla Amantai , Bulat Ishemgul , Gubai Davletshin .
Forfatterforeningen omfatter: Sterlitamak Writers' Organization, Uchaly Writers' Organization, Sibay Writers' Organization, Yanaul Writers' Organization, Kumertau Writers' Organization.
Litterær forening "Meleuzovsky Dawns" [47] .
Litterær forening UFLI (Ufa-litteratur).
Oprindeligt (siden 1905) blev bashkirske forfatteres værker udgivet i tidsskrifter på det tyrkiske litterære sprog. [49] . I 1910'erne skete der en overgang til det moderne tatariske litterære sprog. I begyndelsen af 20'erne - overgangen til et blandet tatarisk-bashkirsk sprog. Siden 1924 er værker i tidsskrifter blevet trykt på det moderne bashkirske litterære sprog.
Bashkortostan ærer mindet om de store digtere og forfattere i Hviderusland og Rusland. Museer blev skabt: Salavat Yulaev , M. Gafuri [50] , S. T. Aksakov . Der blev rejst monumenter til Salavat Yulaev, M. Akmulla, M. Gafuri, Z. Biisheva, A. Pushkin, V. Mayakovsky og andre. Byer og gader i byerne i Republikken Hviderusland blev opkaldt efter forfatterne. Encyclopedia Salavat Yulaev udgivet.
Oversættere af fiktion og åndelig litteratur fra Bashkir-sproget til andre sprog og omvendt arbejder i Bashkortostan: Aidar Khusainov, Zukhra Burakaeva, Gulsira Gizzatullina. En stor gruppe oversættere er ved at oversætte Bibelen til bashkir fra hebraisk. Tidsskriftet "Agidel" udgiver oversættelser af udenlandsk litteratur til bashkir-sproget.
Generelt er arbejdet med oversættere i republikken i ringe efterspørgsel. Der er ingen kunder til oversat litteratur, og der er ingen efterspørgsel efter det, da der ikke er nogen moderne bestsellere på bashkirsproget.
Virksomhedspublikationer om virksomheders, byers historie [51] og uddannelsesinstitutioner udgives i republikken. I 2013 blev hovedstaden Encyclopedia of JSC Gazprom Neftekhim Salavat udgivet.
Titlerne People's Poet of Bashkortostan og People's Writer of Bashkortostan blev etableret i Republikken Hviderusland .
| Bashkirer | |
|---|---|
| kultur | |
| genbosættelse | |
| Bashkir sprog | |
| Diverse | |