Balochi sprog | |
---|---|
selvnavn | بلوچی / Balochi |
lande |
Pakistan , Iran , Afghanistan , Turkmenistan , Oman , UAE |
officiel status | Balochistan |
Samlet antal talere | 7,5 mio |
Klassifikation | |
Kategori | Eurasiens sprog |
Indo-iransk filial iransk gruppe Nordvestlig undergruppe | |
Skrivning | Arabisk alfabet , kyrillisk |
Sprogkoder | |
GOST 7,75-97 | beu 095 |
ISO 639-1 | — |
ISO 639-2 | bal |
ISO 639-3 |
bal - Balochi (generelt) bgp - østlig bgn - vestlig bcc - sydlig |
Etnolog | bal |
ABS ASCL | 4104 |
IETF | bal |
Glottolog | balo1260 |
Balochi-sprog (balochi, balochi) er balochiernes sprog . Fordelt i Pakistan , Iran , Afghanistan , Turkmenistan , Oman og De Forenede Arabiske Emirater . Det samlede antal talere er over 7,5 millioner mennesker (anslået, slutningen af 1990'erne), herunder omkring 6 millioner mennesker i Pakistan, 1-1,2 millioner mennesker i Iran, 200 tusinde i Afghanistan og Oman - 130 tusinde, i UAE - omkring 100 tusind, i Turkmenistan - 38 tusind mennesker.
Balochi-sproget tilhører de iranske sprog (nordvestlig gruppe). Den udviklede sig i middelalderen fra de median - parthiske dialekter [1] . Det er traditionelt opdelt i 2 hovedgrupper af dialekter - vestlige og østlige. En mere detaljeret klassificering af J. H. Elfenbein skelner mellem Rakhshan-dialekter (afghanske, Kelat, Chagay-Kharan, Panjgur, grænse, Merv eller Turkmenske dialekter), Saravan, Lotun, Kechi, kystnære og østlige bjerge.
I Balochs fonetik bemærkes en række arkaiske træk, især den fonologiske modsætning af vokaler i varighed. Substantiver og pronominer har et deklinationssystem med fire bogstaver. Udviklet verbsystem: 2 stemmer, 4 stemninger. I den vejledende stemning er der ifølge dialekter fra 5 til 9 typer midlertidige former. Verbet er kendetegnet ved en forskel i konjugationen af transitive og intransitive verber i datid: med transitive verber er sætningen bygget efter typen af ergativ konstruktion (med undtagelse af en række dialekter, herunder dialekten turkmensk Balochi, hvor den ergative konstruktion gik tabt), med intransitive verber - alt efter typen af nominativ. I nutidsformer er der, uanset verbets semantik, kun anvendt nominativkonstruktionen.
Balochierne i Pakistan og Afghanistan bruger den arabiske skrift ; De ældste monumenter går tilbage til det 18. århundrede.
I begyndelsen af 1930'erne blev et alfabet baseret på det latinske alfabet oprettet for Baloch i USSR . Det indeholdt følgende bogstaver:
a ә in c ç d ᶁ efghijk ʟ mnopqrs ş t ƫ uvxz ƶ 'Primere blev offentliggjort i dette alfabet, en side blev trykt i den lokale avis, og oversættelser af ideologiske værker blev offentliggjort. Men i slutningen af 1930'erne ophørte bogudgivelsen i Baloch i USSR.
I december 1989 blev en side på Baloch-sproget trykt i den Iolotanske regionale avis Taze Durmush. Denne tekst brugte standard kyrillisk uden yderligere tegn. I 1990 udviklede Leningrad-videnskabsmanden S. Aksenov sammen med repræsentanter for Baloch-intelligentsiaen et nyt Baloch-alfabet baseret på det kyrilliske alfabet. I 1992-1993 blev der udgivet flere folkeskolelærebøger om den, og i 2005 udgav Bibeloversættelsesinstituttet Lukasevangeliet i dette alfabet .
Baloch-alfabet af Turkmenistan [2] :
a à b c d d gI 2017 havde Bibeloversættelsesinstituttet adskillige flere religiøse bøger i Balochi, der brugte det latinske alfabet, som omfattede 25 standard latinske bogstaver (alle undtagen v), samt yderligere tegn á, é, ó . Digrafer gh dh zh rh th ch sh [3] bruges til at angive specifikke lyde af Baloch-sproget .
Kompileret i henhold til [4] :
Arabisk Pakistan |
Arabisk Afghanistan |
USSR latin |
Kyrillisk Turkmenien |
Latin Pakistan |
Transskription |
---|---|---|---|---|---|
ا | ا | -en | a, a | a, a | /a/, /ā/ |
ب | ب | i | b | b | /b/ |
پ | پ | s | P | s | /p/ |
ت | ت | t | t | t | /t/ |
ٹ | ټ | ƫ | t | t̆ | /ṭ/ |
ث | ث | s | Med | - | /s/ |
ج | ج | ç | җ | ǰ | /ǰ/ |
چ | چ | c | h | c | /č/ |
ح | ح | h | h | h | /h/ |
خ | خ | x | x | x | /x/ |
د | د | d | d | d | /d/ |
ڈ | ډ | ᶁ | d̨ | d̆ | /ḍ/ |
ذ | ذ | z | h | z | /z/ |
ر | ر | r | R | r | /r/ |
ڑ | ړ | - | R | r | /ṛ/ |
ز | ز | z | h | z | /z/ |
ژ | ژ | ƶ | og | z | /ž/ |
س | س | s | Med | s | /s/ |
ش | ش | s | sh | s | /š/ |
ص | ص | s | Med | s | /s/ |
ض | ض | z | h | z | /z/ |
ط | ط | t | t | t | /t/ |
ظ | ظ | z | h | - | /z/ |
ع | ع | - | - | - | /῾/ |
غ | غ | q | - | ğ | /γ/ |
ف | ف | f | f | f | /f/ |
ق | ق | q | - | q | /q/, /γ/ |
ك | ك | k | til | k | /k/ |
گ | گ | g | G | g | /g/ |
ل | ل | l | l | l | /l/ |
م | م | m | m | m | /m/ |
ن | ن | n | n | n | /n/ |
و | و | v | i | w | /v/ |
ه | ه | h | h | h | /h/ |
ء | ء | - | - | - | - |
ی | ی | j | th | y | /y/ |
ے | - | e | e | e | /ē/ |
- | - | -en | en | en | /en/ |
- | - | а | -en | -en | /en/ |
- | - | jeg | og jeg | jeg, jeg | /i, ī/ |
- | - | o | om | ō | /o/ |
- | - | u | u, u | u, ū | /u, ū/ |
Russisk | Baloch (vestlig) | Baloch (sydlig) |
---|---|---|
Far | Hund/پیس | Pet/پیت |
Mor | Mas/Mas | Mat/Mas |
Bror | BH'er/براس | Bror/برات |
Søster | Gwar/گوار | Guar/گوهار |
![]() | ||||
---|---|---|---|---|
|